Den forhaandenværende Dyrtid har ikke mindst givet sig tilkende i Kødpriserne, saaledes som det fremgaar af omstaaende Tal, der her anføres efter en Artikel af Regeringskonsulent Schou i Tidsskriftet »Dansk Land*. Priserne er angivne i Rmk. pr. 100 kg og angaar bedste levende Hornkvæg.

Det vil af ovenstaaende lille Oversigt ses, at Berlin og Wien staar med de højeste Kødpriser af de anførte 7 Byer. Det er ogsaa en kendt Sag, at Tyskland ien Aarrække har befundet sig i en Tilstand af saa at sige vedvarende Kødnød. Oplysende i saa Henseende er en Tabel over Detailpriserne for Kød, som for nylig er bleven i det preussiske statistiske Bureaus Tidsskrift. Tabel rækker for Okse- og Svinekødets Vedkommende tilbage til 1816, for Kalve og Faarekød til 1873. Vi gengiver nedenfor et Udtog af Tabellen: Tallene angiver Pf. pr. Pund.

Det er især i de sidste 8 Aar at Kødpriserne i Tysklander betydeligt, — delvis som Følge af Toldforhøjelserne.Men før den Tid vakte den daværendePrisstigning Bekymring, og Kravet om Aabning af Grænserne for Indførsel af Kød foranledigede

i 10,02 en officiel Undersøgelse. Uagtet denne UndersøgelsesSlutresultat at Udsigterne for TysklandsKødforsyning Fremtiden maatte betegnes som gode, vedblev Priserne dog at stige, ja de steg endog efter en hidtil uanet Maalestok, saaledes at den übemidledeDel Befolkningen mange Steder faktisk blev afskaaretfra nyde Kød.

Da udstedte i September 1912 den preussiske Regering Anordning, der bl. a. lettede Indførselen af ferskt Oksekød fra Rusland og af ferskt Okse- og Svinekød fra Serbien, Rumænien og Bulgarien, naar Kødet kunde sælges til Forbrugerne for lave, under Medvirkning af offentlige Myndigheder fastsatte Priser. Den ved Rigslov indførte Toldnedsættelse fra 35 Mk. for frosset og 27 Mk. for ferskt Kød til 18 Mk. pr. Dobbeltcentner knyttedes udtrykkelig til den Betingelse, at det paagældende Kød indførtes af Kommuner for egen Regning og solgtes til Forbrugerne uden Fortjeneste, enten umiddelbart af Kommunen gennem Kødhandlere.

En Mængde tyske Kommuner benyttede sig af den
Adgang, der saaledes var aabnet dem til i nogen Grad
at raade Bod paa den herskende Kødnød.

Til Belysning af Omfanget og Virkningen af dette ejendommelige Eksperiment har Direktøren for Berlins kommunale statistiske Bureau, Professor H. Sil o erg le it, indsamlet en Række Oplysninger fra alle tyske Bykommuner over 75000 Indbyggere. Resultaterne af Undersøgelsen er offentliggjorte i et lille Skrift, der for nylig er udgivet af det nævnte Bureau, og hvoraf vi nedenfor skal anføre nogle Enkeltheder¹).

Der findes i Tyskland 62 Byer med over 75000
Indbyggere hver, og kun 2 af disse Kommuner har ikke
grebet aktivt ind i Kødforsyningen. Den almindeligste

---

1) Mitteilungen des Statistischen Amts der Stadt Berlin. Nr. III: Ergebnisse dor bisherigen Versuche kommunaler Fleischversorgung den grosserer) deutschen Städten. Berlin 1913.

Form er den, at Kommunen køber Kød i slagtet Stand, men der er dog et ikke ringe Antal Byer, som har opkøbtlevende til Slagtning, saaledes: Aachen, Bochum, Køln, Crefeld, Diisseldorf, Duisburg, Elberfeld, Essen, Hagen, Hamborn, Miihlheim, Saarbriichen, endviderei Darmstadt, Freiburg, Karlsruhe, Niirnberg og Stuttgart. Største Delen af de levende Kreaturer indkøbtes i Holland; dog skaffede Saarbriichen sig et Antal Køer fra Danmark, og Stettin fik en Prøvesendingfra men opgav Forsøget, da Kødet maatte sælges med et Tab af 6 Pf. pr. Pund.

Fra Høsten 1912 til Udgangen af Marts 1913 blev der af de 60 Kommuner ialt indkøbt 9901 Stykker levende Hornkvæg, 5,570000 kg Oksekød, 215000 kg Kalvekød, 67000 kg Faarekød og 8,012000 kg Svinekød. Fordelingen de Lande, hvorfra Kødet købtes, var følgende:

Fra Danmark indkøbtes levende Hornkvæg kun af to Kommuner (Crefeld og Saarbriichen). Dansk Oksekød indkøbtes af 19 Kommuner og dansk Svinekød af 4 Kommuner. er Indlandets ringe Andel i Totalmængden.

Med Hensyn til Opkøbet har man benyttet forskellige
Fremgangsmaader. Nogle Byer har købt saavel levende
Kvæg som Kød direkte hos udenlandske Handlende,

andre har benyttet sig af indenlandske Kommissionærer, atter andre har ladet den kommunale Slagtehus-Forvaltningbesørge Tilvejebringelsen af Kødet stødte ofte paa store Vanskeligheder. Saaledes maatte Berlin, som har opkøbt over 5 Mill, kg Kød, opgive den oprindeligePlan at benytte Kreaturhandlere og Slagtere som Kommissionærer. Heller ikke fandt man det raadeligtat sig en russisk Leverandør i Vold, og man valgte da at slutte Kontrakt med en indenlandsk Opkøber, som forpligtede sig til mod faste Priser at skaffe de ønskedeKødmængder Rusland; Prisen var først 65 og 71 Pf. pr. kg af henholdsvis Okse- og Svinekød, senere 62 og 66 Pf. I Leveringsprisen var indbefattet alle Omkostninger,Fragt, Undersøgelsesgebyrer o. s. v., og Opkøberen maatte i fuldt Maal overtage Ansvaret for Kødets Kvalitet, saaledes at han for egen Regning maatte overtage alt, hvad der ikke godkendtes af Kødkontrollen. Opkøberen beskæftigede ikke mindre end 50 Personer, af hvilke en Del maatte honoreres ganske overordentlig højt, da det gjaldt om at sikre sig den bedste Sagkundskab,der at faa.

Med Hensyn til Kødets Overgang til Konsumenterne var Hovedreglen den, at Kommunen benyttede Slagterne som Mellemled, undertiden under Medvirkning af det lokale Slagterlav i Henhold til særlig Kontrakt. Slagternes Stilling til den hele Foranstaltning var i hvert Fald i Begyndelsen ingen Maade fjendtlig, selv om Stemningen efterhaanden er blevet noget mere kølig; enkelte Steder har Slagterne endog meldt sig fra som Forhandlere af Kommunens Kød. Nogle Steder har man forlangt, at de Slagtere, der vilde forhandle Kød for Kommunen, skulde leje særlige Butikker, hvor kun det kommunale Kød maatte sælges. Hvor Kommunen selv har besørget Salget, har der dog som Regel været en Art Forstaaelse med Slagterlavet, idet dette har udpeget en Fagmand til at forestaa Driften af de kommunale Kød-Butikker.

Det er selvfølgelig vanskeligt — for ikke at sige

umuligt — talmæssigt at paavise, i hvilket Omfang Maalet for det kommunale Kødsalg er naaet. I al Almindelighed synes det dog at fremgaa af den foretagne Undersøgelse, at det gennemgaaende er lykkedes Kommunerne at skaffe sig de ønskede Kvantiteter middelgodt Kød til saadannePriser, det kunde sælges noget under den almindeligeMarkedspris samme Kvaliteter.

Heller ikke kan der leveres talmæssigt Bevis i Kardinalspørgsmaalet, Kommunernes Indførsel af Kød fra Udlandet har formaaet at øve et kendeligt Tryk paa Kødpriserne i Indlandet som Helhed. Det almindelige Indtryk er dog, at de kommunale Foranstaltninger i hvert Fald har hæmmet Prisstigningen noget; nogle Steder tales der ogsaa om, at det almindelige Kødprisniveau paa Grund af Kommunens Indblanding er sunket med 10 —15 Pf. pr. Pund. Fra en Del Byer gaar dog Beretningerne ud paa, at det kommunale Kødsalg enten kun har haft ganske forbigaaende eller slet ingen Virkning paa Kødpriserne. er i denne Forbindelse værd at lægge Mærke til, at af de 60 Byer med over 75000 Indbyggere, som har gjort Forsøg med at drive Kødhandel, har Flertallet opgivet det igen; i Begyndelsen af April var der kun 21 tilbage, og flere af disse havde allerede da taget Beslutning om at ophøre. Grundene til Ophøret af det kommunale Kødsalg er af meget forskellig Art: i de vestlige Byer maatte Kødforsyningen fra Holland standse paa Grund af Udbrud af Mund- og Klovsyge; i en Del Byer angives Grunden til Ophøret at være den, at der var naaet en Udligning af Priserne, idet Udlandets Marked var blevet dyrere, eller den at Slagterne erklærede fremtidig at ville sælge billigere; atter andre Steder frygtede at det i den varme Aarstid ikke vilde være muligt at transportere Kødet i god Stand over de lange Afstande.

Sluttelig skal vi nævne, at der i en Række tyske
Byer dels allerede er truffet Foranstaltninger, dels drøftes
Planer, der tager Sigte paa ogsaa i Fremtiden i nogen

Grad at raade Bod paa Kødnøden. I Saarbruchen, Køln_r Plauen og Crefeld er man i Færd med at afslutte Leveringskontrakterfor Tid med landøkonomiske Organisationer.I Byer (Altona, Elberfeld, Leipzig, Karlsruhe,Mannheim, Essen) forbereder man Oprettelsenaf Svinefednings-Anstalter. I Offenburghavde besluttet at indrette et kommunalt Slagterimed men da Byens Slagtere mødte denne Plan med en Boykottning af Kommunens Slagtehus, blev Planen opgivet og der blev sluttet Forlig med Slagterne, idet man vedtog Dannelsen af en paritetisk sammensat Kommission til Fastsættelse af Kødpriserne. Endelig synes man i Breslau og Schøneberg at ville søge Frelsen i en rationel Udvikling af Kaninholdet; sidstnævnte Sted er der allerede oprettet en Kaninfarm.

Ved Bedømmelsen af Resultatet at de tyske Kommuners paa at skaffe den übemidlede Befolkning billigere Kød maa man holde sig for Øie, at Opgaven dels er saare vanskelig, dels utvivlsomt lidet behagelig for Kommunalbestyrelserne. En direkte Indgriben fra Kommunens Side i et gammelt borgerligt Erhvervs Forretningssfære kræve megen Takt og Behændighed, hvis Foranstaltningen ikke skal løbe ud i Sandet. Det er derfor forstaaeligt nok, at Resultaterne ikke er glimrende, og i hvert Fald kan det ikke nægtes, at det sociale Eksperiment, som her er foretaget, i flere Henseender frembyder betydelig Interesse.

VII. Sveriges Nationalformue.

Som Led i en Række interessante Monografier under
Fællestitlen »Finansstatistiska utredningar« har det svenske
Finansdepartement udgivet et omfangsrigt Værk om SverigesNationalformue

rigesNationalformueomkring Aaret 1908 og dens Udviklingsiden af 1880'erne. Undersøgelsen er under Medvirkning af en Række Fagmænd udarbejdet af Første-Aktuarien I. Flodstrøm.

Efter den foretagne Opgørelse udgør den svenske Nationalformues Nettobeløb ca. 14 Milliarder Kroner. Værdien af al fast Ejendom er beregnet til ca. 10 Milliarder, Løsøre og Fordringer i Udlandet til 5.3 Milliarder; Tilsammensummen, 15.3 Milliarder, maa drages 1.3 Milliard, der repræsenterer Landets Gæld til Udlandet, saaledes at Nettoformuen som nævnt bliver omtrent 14 Milliarder.

De enkelte Hovedposter fremgaar af nedenstaaende
Oversigt:

Jordbrugsejendommenes Værdi — bortset fra Besætningog — er opgjort til 2420 Mill. Kr. Heraf udgør Bygningerne 1912 Mill., og i Restbeløbet 508 Mill. er endda indbefattet Grundforbedringer af forskellig Art til en Værdi, der paa ret løst Grundlag anslaas til godt

ioo Mill. Kr. Den rene Jordværdi skulde herefter næppe kunne ansættes højere end til 400 Mill. Kr. — Det til Jordbrugsejendommene knyttede Løsøre bestaar af følgende tre Hovedposter: Kreaturbesætninger 660 Mill. Kr., Inventar322 Forraad og Lagere 475 Mill. Kr. De Middelværdier, man er gaaet ud fra ved Beregningerne vedrørende Kreaturbesætningerne, synes efter danske Forholdmeget for Heste over 3 Aar 395 Kr., Heste under 3 Aar 258 Kr., Køer 161 Kr., Kvier 106 Kr., Kalve 28 Kr. osv. For den egentlige Kreaturbestand (Heste, Hornkvæg, Faar, Geder og Svin) naar man til Summen 644 Mill., men hertil kommer 4.7 Mill, for Rener, 6.1 Mill, for Fjerkræ, 1.2 Mill, for Kaniner (å 2 Kr. Stykket),2.4 for Bier og 2 Mill. Kr. for Hunde. — Inventarkapitalen er beregnet til omtrent 90 Kr. pr. Hektar,saaledes den udgør 200 Kr. pr. ha for Smaaejendommemed 2 Hektarer Jordtilliggende, 100 Kr. ved Ejendomme med 2—202^—20 ha, 75 og 60 Kr. for Ejendommemed 20^—100 og over 100 ha. — Beregningen af Værdien af Landbrugets Formad, og Lagerbeholdninger (Gødning, Foder, Udsæd, Beholdninger af voksende og indhøstede Afgrøder osv.) maa naturligvis henføres til en bestemt Tid af Aaret; man har valgt Tiden omkring Aarsskiftet. løvrigt har man naturligvis overfor denne Post maattet betjene sig af meget usikre. Vurderinger, og Tallet 475 Millioner kan kun rent omtrentligangive af Landbrugets Forraad og Beholdninger.

Den anden Hovedpost i Opgørelsen er Fiskeriejendommen. Fiskevande er kun medtaget saadanne, som er Privatejendom. Beregningen er udført paa den Maade, at Fiskeriudbyttets Nettobeløb (25 °/0/₀ af Bruttobeløbet) kapitaliseret efter 5!/₂ °/0;/₀; herved naas Summon Mill. Kr., hvortil kommer 25 Mill, for Baade og Fiskeriredskaber.

En stor Post i Sveriges Nationalformue er Skovene.
Værdien af Skovejendommene er beregnet til næsten 1600

Mill. Kr., hvoraf ca. 40 Mill. Kr. for Skovbrugets Lagerbeholdninger.De Skoves Areal er 21.4 Mill, ha, hvis Gennemsnitsværdi er ansat til 73 Kr. pr. ha (varierende fra 174 Kr. for Statsskovene i Sydsveriges østlige Del til omkring 40 Kr. i Øvre Norrland). Selve Jorden, som bærer Skov, er kun ansat til en Værdi af 336 Mill. Kr., medens Træbestandens Værdi udgør 3—43^—4 Gange saa stort et Beløb (1221 Mill.).

Af Tørvemoser har Sverige et betydeligt Areal, 5.1 Mill. ha. Deres Værdi varierer ganske overordentlig stærkt efter Beliggenhed og Beskaffenhed. Gennemsnitsværdien for Tørvemoser i Malmøhus län sat til 50 Kr. pr. ha, i Norrbottens län til lj₂ Kr. pr. ha; men ligesom der f. Eks. i Skaane betales op til 3000 Kr. pr. ha, menes det, at Størstedelen af Sveriges Tørvemoseareal for Tiden overhovedet ikke vil kunne finde Købere til nogensomhelst Pris. Den samlede Nutidsværdi af Tørvemoserne beregnet til 15.3 Mill. Kr. Værdien af Hederne ha) er opgjort til 13.8 Mill. Kr.

Særdeles interessant er den Beregning, der er foretagetangaaende af Sveriges Vandkraft. Hele Vandkraften er opgjort til godt 6.2 Mill. Turbinehestekræfter,hvoraf Mill, tilhører Staten. Af hele Vandkraftenvar 1908 ca. 519000 H. K. udbygget eller under Udbygning, medens desuden ca. 3 Mill. H. K. kan betegnessom til Udbygning, d. v. s. har rimelig Mulighedfor blive nyttiggjort i Løbet af 50 Aar. Det vil ses, at en meget stor Del af Sveriges Vandkraft ¦— i det væsentlige paa Grund af de paagældende Vandfalds Beliggenhed — indtil videre ikke anses for egnet til at nyttiggøres, Ved Beregningen af Vandkraftens Værdi er man gaaet ud fra en Middelværdi pr. Turbinehestekraft af 90 Kr. i den sydlige Del af Landet og 75 Kr. i Dalarneog (hvor største Delen af Vandkraften findes). Ved Værdiberegningen har der imidlertid ogsaa maattet tages Hensyn til den Tid, som kan ventes at ville forløbe, inden Kraften tages* i Brug. For Vandkraft,

som ikke antages at ville blive taget i Brug de første 50 Aar, er der ikke beregnet nogen Vædi; for den øvrige endnu ikke udbyggede Vandkraft er Værdien diskonteret til Nutidsværdi under Antagende af en Rentefod af 6 °/0/₀ for Vandfald, der tilhører private, og 4x4^x/₂ °/0/₀ for Statens Vandfald.Efter Beregninger faas følgende Nutidsværdier:

De to første af ovenstaaende Poster bør i Opgørelser, af Nationalformuen rettelig indgaa i Værdien af de industrielle m. v., hvortil de hører. Som selvstændig Post i Nationalformuen opføres derfor kun Værdien af de ikke udbyggede Vandfald, altsaa ca. 78 Mill. Kr.

En Vurdering af Bjærgværker støder paa store Vanskeligheder. fordi Beregningen af Malmforraadets Størrelse kun kan give i høj Grad usikre Resultater, og dernæst fordi Grubernes Nutidsværdi afhænger af den Hurtighed, hvormed de bearbejdes, eller rettere: det Antal Aar, der vil hengaa, inden de forskellige Dele af Malmforraadet Efter et Skøn, der dog har væsentlige i Erfaringen, er man kommen til følgende Nutidsværdier for Sveriges Bjærgværker:

Paa Industriens Konto i Opgørelsen af Nationalformuen den Ejendom, Haandværket raader over, ikke medtaget (saadan Ejendom er indbefattet i den store Gruppe »Beboelsesbygninger og Ejendomme der tjener Konsumtions-Formaal«). Industri-Kontoen omfatter saaledes det væsentlige kun Fabriksindustrien. Summen IQI4 Mill. Kr. fremkommer saaledes: fast Ejendom 881 Mill. Kr., Maskiner og Inventar 361 Mill., Transportanlæg 45 Mill., Forraad og Lagere 627 Mill. Kr,

Ved Opgørelsen af Samfærdsels- og Transportmidlernes omtales først det almindelige Vejnet, som omfatter 19000 km Landeveje og 42000 km Bygdeveje til en Anlægsværdi af omkring 280 Mill. Kr. Men dette Beløb medregnes ikke, da det antages i det væsentlige at indgaa i Værdien af almindelig privat Ejendom. Det samme er Tilfældet med Broer, Gadeanlæg osv. — Derimod i Samfærdsels- og Transportmidlernes Gruppe medtaget Anlæg, der tjener Tømmerflødning o. 1., Kanaler og Sluser samt Havne; alle disse under de kunstige Vandveje Poster udgør tilsammen en Værdi af 73 Mill. Kr. Handelsflaadens Værdi er opgjort til 163 Mill., Statsjernbanernes til 368 Mill., Privatbanernes til 370 Mill., Sporvejenes til 52 Mill. Dertil kommer endnu en Post paa ca. 25 Mill. Kr., omfattende smaa Heste- og Lokomotivbaner, Elevatorer, alle Slags Transportvogne m. m.; alene de uoo Automobiler, der i 1908 fandtes i Sverige, vurderes til mindst 5 Mill. Kr., og Cyklerne er ansat til et lignende Beløb. Endelig er Statens Telegrafog vurderet til 91 Mill. Kr. og de private Telefonanlæg til 24 Mill. — Tilsammen udgør Samfærdsels og Transportmidlernes Værdi ca. 1166 Mill. Kr.

Under Gruppen »Forvaltningsejendom m. m.« er henført Forvaltningsejendomme tilhørende Staten og Kommunerne med et Beløb af 45 Mill. Kr., Kirker 143 Mill., Undervisningsanstalter (med Lærerboliger) 137 Mill., Sygehuse, Fattiggaarde, Fængsler m. m. 119 Mill.; endelig Løsøre til en Værdi af 135 Mill. Kr.

Den største Post i Opgørelsen er foran betegnet som
og Ejendom, der tjener Konsumtions-FormaaU.
denne Titel er ikke udtømmende.
Det er allerede nævnt, at Haandværkets Ejendom er
medregnet her; det samme gælder Ejendom, der er
knyttet til Udøvelsen af Handel samt Bank- og Forsikringsvirksomhed.
faste Ejendomme under denne Post
er opgjort til en Værdi af 3401 Mill. Kr., Løsøret til
1750 Mill.

Mønt og Møntmetal (bortset fra Møntsamlinger) fandtes i Sverige i 1908 til et Beløb af 94 Mill. Kr., hvoraf ca. 82 Mill. i Guld, 11 x/₂ Mill. i Sølv og 1j₂ Mill. i Bronce.

Til Opgørelsen af Nationalformuen er der knyttet en Redegørelse for Sveriges Gæld og Tilgodehavende overfor Af svenske Obligationer, placerede i Udlandet, et Beløb af 957 Mill. Kr., hvoraf 460 Mill. Kr. Statsobligationer, 178 Mill. Kr. Kommuneobligationer 170 Mill. Kr. Hypotekobligationer. Igennem en Række offentlige Institutioner og Aktieselskaber er der redegjort for et udenlandsk Gældbeløb paa i alt 1205 Mill. Kr.; hertil kommer 22 Mill. Kr. Vekselgæld og for 80 Mill. Kr. svenske Aktier paa udenlandske Hænder, saaledes at Totalgælden bliver 1307 Mill. Kr. Her overfor et Tilgodehavende i Udlandet af 256 Mill. Kr. Nettogælden bliver altsaa imellem 1000 og 1100 Mill. Kr.

Sveriges Nationalformue er af Professor Fahlbeck i 1885 opgjort til 6543 Mill. Kr., og i 1898 til 9000 Mill. Hvis den nu for 1908 foretagne- Opgørelse ændres efter de af Fahlbeck anvendte Metoder, faas en Sum af 138₁₃ Mill. Kr. Fra 1885 til 1898 var den gennemsnitlige aarlige Formuestigning omtrent 2 '/g °/o > * Perioden fra 1898 til 1908 paa det nærmeste 414¹/₃ °/₀. Tages der imidlertid Hensyn til Pengenes forandrede Værdi, bliver den aarlige Stigning i den sidste Periode kun 2 °/0:/₀: med Pengenes nuværende Værdi vilde Opgørelserne for 1898 og 1885 give henholdsvis 11.3 og 8.2 Milliarder Kr.