V. Norsk Haand_værksstatistik.

I Forbindelse med Folketællingen i 1910 blev der i
Norge afholdt en almindelig Haandværkstælling. Efter at

det righoldige Materiale er blevet bearbejdet, har Norges statistiske Centralbureau offentliggjort to Hefter indeholdendeen af Resultaterne (et tredje Hefte vil udkommeinden Udgang). Paa mange Punkter er den foreliggende Undersøgelse ret dybtgaaende, og den giver interessante Indblik i det norske Haandværks økonomiske og tekniske Struktur. Af det sidst udkomne Hefte, der omhandler Haandværkernes Indtægts- og Formueforhold samt Produktionsforhold, skal nedenfor anføres nogle Enkeltheder.

I Undersøgelsen vedrørende Indtægtsforholdene er der foretaget en Deling efter de enkelte Haandværkeres Alder m. m. For Mændenes Vedkommende har man fundet nedenstaaende Gennemsnitsindtægter:

Det vil ses, at Indtægten stiger indtil en vis Alder for derefter at aftage. Paa Landet (Bygderne) stiger Indtægten raskt til Alderen 30^—39 Aar, derefter noget langsommere til Gruppen 40- 49 Aar, hvor Højdepunktet naas; derefter aftager Indtægten for ved det ældste Alderstrin være übetydeligt lavere end ved Alderen 20 —24 Aar. For Bagernes Vedkommende er Bevægelsen den samme, kun at Indtægtsstigningen her — om end ganske svagt ¦— vedbliver til 50^—59 Aars Alderen, hvor Kulminationspunktet ligger. — Nedgangen i Indtægt med stigende Alder er ikke saa stærk i Byerne som paa Landet.

For Formuens Vedkommende er der ligeledes Stigning Alderen, og Stigningen fortsætter sig her — om end svagt — indtil Aldersklassen 60^—69 Aar; kun for de aller ældste er der nogen Nedgang i Formuen:

— Det er oplyst, at 4802 af 24965 Haandværksvirksomheder ₀) overvejende beskæftigede sig med Reparationsarbejde. Procenten er langt større i Byerne (34 °/o) end paa Landet (13%)» men herfra kan der dog ikke drages Slutninger med Hensyn til Haandværkets Udviklingstrin i By og paa Land; Behovet for Reparationsarbejde nemlig være adskilligt større i Byerne end i Bygderne, hvor en stor Del Reparationer endnu udføres omkring paa Gaardene af Bønderne selv.

At det fortrinsvis er de smaa Haandværksbedrifter,
der er henviste til at leve af Reparationsarbejde, fremgaar
af følgende Tal:

— Ejendommelig er den store Udbredelse af »Lejearbejde«, v. s. at Kunden leverer Materialet. I Bygderne det kun 35 °/0/₀ af Haandværkerne, i Byerne 70 °/₀, der selv leverer Materialet. Naturligvis spiller Lejearbejdet en yderst forskellig Rolle ide forskellige Fag. Saaledes er alt Arbejde i Farverierne paa Landet Lejearbejde. Overraskende virker det, at 46 °/0/₀ af Skomagerne paa Landet overvejende udfører Lejearbejde (i Trøndelagen endog 61 °/0)./₀).

Paa Landet har den almindelige Form for Udøvelse af Haandværk i flere Fag tidligere været den, at Haandværkeren rundt og udførte sit Arbejde hos Kunderne. Denne Form er nu stærkt i Tilbagegang, men det kan dog anføres, at I9°/_O af de Skræddere, som væsentlig udfører »Nyvirke« (ikke Reparationsarbejde), arbejder i Kundernes Hjem, og det samme er Tilfældet med 22 °/0/₀ af Skomagerne. Mest udbredt er denne Arbejdsform blandt Skomagerne i Oplandene (34 °/0)/₀) og i Trøndelagen (27°/ o).

Det vil ses, at Haandværkets Organisation og Arbejdsformer flere Henseender i det tyndt befolkede Norge med de lange Afstande mellem Bebyggelserne er vidt forskellig fra de tilsvarende Forhold i Danmark.