III. Arbejdsløsheden i 1912.

Den Statistik over Arbejdsløsheden blandt de fagorganiserede i Danmark, som det statistiske Departement hver Maaned udarbejder paa Grundlag af Oplysninger fra Organisationerne, har efterhaanden vundet en Del i Paalidelighed og Fuldstændighed, saaledes at Tallene tør betragtes som et ret sikkert Udtryk for Svingningerne Arbejdsløsheden. Den Totalopgørelse for A aret IQI2, der er offentliggjort i »Statistiske Efterretninger«, — ligesom Opgørelserne for ign og 1910 — kun egentlige Arbejderorganisationer, men derimod saadanne Fag, der som Farmaceuter m. fi. ikke hører til Arbejderklassen. Udelukket er ligeledes Kommune- og Jernbanefunktionærer og lignende Organisationer, der ikke kan være Tale om nogen egentlig Arbejdsløshed.

Det gennemsnitlige Antal Arbejdsløse blandt ca. 105700 organiserede Arbejdere var i 1912 ca. 7900. Dette Tal er Gennemsnittet af Arbejdsløse ved Slutningen af hver Maaned. Maalt i Forhold til Antallet af Arbejdere bliver det 7.5 °/0;/₀; saa stor en Brøkdel vilde altsaa til Stadighedhave uden Beskæftigelse, dersom man forudsætter,at øvrige Arbejdere havde haft regelmæssigtArbejde. samlede Tab af Arbejdsdage er opgjort til 2,100000; i Forhold til den hele Arbejderstyrke

bliver den gennemsnitlige Arbejdsledighed ca. 20 Dage eller paa det nærmeste 3 Uger. Tilnærmelsesvis kan Arbejdsløshedsprocenternefor q sidste Aar angives saaledessom nedenstaaende Oversigt, hvor ogsaa de officieltberegnede for Storbritannien og Irland, Tyskland og Frankrig er anførte:

Tallene kan naturligvis ikke direkte sammenlignes Aar for Aar; dertil er Forholdene i de 4 Lande for forskellige. andet maa det lige over for de høje Arbejdsløshedsprocenter for Danmark erindres, at hos os er en forholdsvis langt større Del af de ikke-faglærte Arbejdere organiserede end i de tre andre Lande, hvad der utvivlsomt paavirker Arbejdsløshedsprocenten i opadgaaende Det er imidlertid interessant at se, at Bevægelsen i Tallene gennem hele Perioden har omtrent Karakter i alle fire Lande. I 1904 og tildels 10,05 var der overalt stor Arbejdsløshed; 1906 og 1907 er relativt gode Aar med forholdsvis rigelig Beskæftigelse; i 1908 og 1909 stiger Procenterne atter, medens de gennemgaaende er lavere i de tre følgende Aar.

For de enkelte Maaneder i 1912 er Arbejdsløshedsprocenterne
i omstaaende Tabel:

Den høje Arbejdsløshedsprocent for Storbritannien og Irland for Marts Maaned er naturligvis foranlediget ved, at Kulminearbejdernes Strejke virkede lammende paa Arbejdet i mange Fag. — Den forholdsvis store Forskel Sommer- og Vinterarbejdsløsheden i Danmark staar vistnok i Forbindelse med, at Byggefagene talmæssigt spiller en større Rolle hos os end i Industrilandene.