Irving Fishers Forslag til Prisniveauets Stabilisering.

Under den stærke almindelige Prisstigning, som har fundet Sted i de senere Aar, har Tanken om at indføre et Middel til at gøre Prisniveauet stabilt ganskenaturligt Fart, og det ikke mindst i Amerika, hvor den nuværende Prisstigning har været særlig" stor. I Amerika er Priserne i de sidste 15 Aar steget c. 50%; Stigningen har knap været saa stor andre Steder (efter Sauerbecks Indexnumbers c. 33 %). De fleste af de Forslag, der har været fremsat, indeholder iøjnefaldendetekniske og Fejl, — om de i det hele har været mere end skitsemæssigt fremstillede. Anderledes derimod med det Forslag, der er fremsat af den bekendte Professor Irving Fisher ved Yale Universitet i Amerika. Allerede Fishers Navn borger for, at der her er forsøgt en virkelig videnskabelig Løsning af Spørgsmaalet, — hans Forslag har ogsaa store praktiske Fortrin frem for sine Forgængere. Fisher har i de senere Aar virket for sit Forslag i talrige Blade og Tidsskrifter, har mødt meget stor Tilslutning,men Modstand. Der er god Grund til at vente, at den Bevægelse, der er rejst, vil komme til at spille en stor Rolle i Amerika; muligvis vil den inden

mange Äar faa Indflydelse paa Lovgivningen derovre. Præsident Wilson har i sin Tid udtalt sig for en Reform,omtrent den Fisher ønsker. Det er da nok Umagen værd at stifte Bekendtskab med denne Plan, som før eller senere vil naa Danmark. En nærmere Undersøgelse af Planen kan i en nær Fremtid ventes at begynde med, at U. S. A. indbyder til et internationaltMøde Prisstatistik.

Enhver Plan til at gøre Pengeværdien konstant maa nødvendigvis gaa ud paa, at Pengenes Købekraft stadig er den samme. Dette vil Irving Fisher opnaa ved, at Pengeenhedens Indhold af ædelt Metal varierer efter Prisniveauets Forandringer. I Praksis har man set Statsreguleringer af Sølvpenge i Indien og" af Papirspenge Østrig-Ungarn efter en Guldstandard —; Irving Fishers System er Regulering af Guldpenge efter Indexnumbers, d. v. s. efter en Papirsstandard.

Medens man i den nyere lid ved Opbevaring af en Normalmeter og internationale Overenskomster om Vægt og Maal har søgt at »standardisere« en Række Maalestokke, der har Betydning for Omsætningen, lader man stadig den vigtigste Maalestok, Værdimaalet, forblive variabelt. Man fastsætter nøjagtigt, hvormeget Guld der skal være i Mønterne, men lader deres Købekraft, der jo er det afgørende, være udsat for stadige og store Forandringer, i Stedet for omvendt at give Pengene en fast Købekraft ved at lade deres Guldmængde variere.

Som man i vor Tid lider under en Prisstigning, har det til andre Tider været Prisfald, man klagede over, og tydeligst traadte Klagerne herover vel frem, da man i Slutningen af forrige Aarhundrede vilde

hævde Sølvets Plads jævnsides med Guld som Møntmetal(Bimetalismen). vilde et saadant Middel have modvirket Prisfaldet; men det vil ses, at det var ensidigt, idet det kun kunde modvirke Prisfald, ikke Prisstigning; Irving Fishers Plan gaar derimod ud paa at modvirke — ja helst umuliggøre — Forandringer i Prisniveauet saavel i den ene som i den anden Retning.

Irving Fisher mener at kunne bevise, at der er Udsigt til fortsat Prisstigning. I Overensstemmelse med Kvantitetsteorien lader han Prisniveauet være bestemt følgende »Omsætningsligning«: M. V-\- M^l. F^l = P. T, hvor M er Pengemægden, M¹ = Bankindskud, hvorpaa der kan trækkes Checks, Vog V¹ er Mog M^vs Omløbshastigheder, T= Omsætningens Størrelse og P = Prisniveauet.

Støttende sig til statistiske Opgørelser af meget forskellig Art, fremsætter han følgende Beregning af de Faktorer, der 1896 og 191¹ var bestemmende for Prisniveauet U. S. A. — samt Stigningen i disse i Tiden 1896^— _{191 1} (Tallene for 1896 og 191¹ er i iooo Mill. Dollars undtagen Omløbshastighederne, der udtrykker det gennemsnitlige äarlige Antal Omsætninger, og »Prisniveauet«, der svarer til Tallet 100 i 1909; Stigningen udtrykt i Procent aarligt.)

Lignende Beregninger foretager han for den øvrige Verden. Fisher betragter nu hvert Led af Omsætningsligningen at se, hvor stor Udsigt der er, til at en eller flere af dem kan falde (for Varemængdens Vedkommende stige) saa meget, at et almindeligt Prisfald indtræde i en følgende Periode af lignende Længde som den omtalte Prisstigning. Hvad først Gu Id mængden angaar, der tillige virker med mangedobbelt som Basis for Kreditten, mener man, den vil vedblive at stige stærkt; selv om Maksimumsproduktionen ret snart, vil Tilvæksten i Forraadet stadig føles stærkt. Den højeste Vandstand i en Sø naas ofte først en Tid efter det stærkeste Regnfald. Kreditomsætningen saa vel som baade Penge- og Kreditcirkulationens Hastighed stiger stadig stærkt, selv i et Land, der er naaet saa vidt i Brugen af Kreditmidler, som U.S.A. Efterhaanden som Bankudvikling, og Storbydannelse skrider frem i den øvrige Verden, kan der ogsaa her ventes en mægtig Stigning i disse Faktorer. — At Tilvæksten i Vareproduktion og Omsætning skal stige væsentligt stærkere end hidtil, Irving Fisher ikke, at der er Grund til at vente; bl. a. vil Jordens aftagende Udbytte og den svagere Befolkningstilvækst virke hæmmende.

Resultatet af disse Overvejelser bliver da, at de Faktorer, der fremmer Prisstigningen, sandsynligvis ikke vil virke svagere i Fremtiden, snarere stærkere, og at man ikke kan vente, at Varemængden vil vokse i tilsvarende Grad. Irving Fisher er endog saa dristig at paastaa, at Sandsynligheden for at Priserne ikke vil stige i de næste 15 Aar er mindre end 1 °/0!/₀!

Der er jo ganske vist i den nyere Tid særlig fra

tysk Side gjort Indsigelse mod væsenlige Punkter af Kvantitetsteorien; men ogsaa disse Teoretikere regner med en fortsat Stigning i det lange Løb. Den opadgaaendeBevægelse Priserne (udover Kriser og den regelmæssige Skiften) er bleven et Led i den nuværendeTilstand, ændres ikke, før der et eller andet Sted sker Forandringer, der kan fjerne Aarsagerne.

Fisher benytter Udsigten til en fortsat Prisstigning som et Hovedargument for at indføre sit System; dette forudsætter dog slet ikke saaledes som Bimetalismen, Udviklingen vil gaa i en bestemt Retning, om der ikke gribes ind. Den fortsatte Prisstigning, som Irving Fisher spaar, kan iøvrigt være nok saa tvivlsom, den Kendsgerning, at Prisniveauet hidtil — rent bortset fra de kortere Op- og Nedgangsperioder — har forandret sig betydeligt, snart i den ene, snart i den anden Retning, og det, at der ikke foreligger nogen naturlig Aarsag til, at dette skal holde op i Fremtiden, er forsaavidt tilstrækkeligt til, at der bør gøres et Arbejde for at hindre fremtidige Bevægelser i Prisniveauet.

Ulemperne ved de store Prisbevægelser er kendte nok. Ikke blot forandrer de Fordelingsforholdet mellemArbejdere Arbejdsgivere, Kreditor og Debitor samt Producenter, Handlende og Kunder; men snart hæmmer de Foretagsomheden og snart puster de Liv i alt — ogsaa det usolide. I Arbejdsforholdet skaber de Kampe, der blot drejer sig om, hvorvidt og hvor hurtigt Lønnen skal følge Prisniveauet. Den stigende Anvendelse af Kreditforpligtelser, Tarifoverenskomster og andre Kontrakter, der lyder paa bestemte Pengebeløb,gør,

beløb,gør,at Bevægelserne i Prisniveauet føles i stigendeGrad.

Det varierende Prisniveau saa at sige fremkalder
Spekulation og skaber Usoliditet i mange Forhold.

Irving Fisher tror, at den fortsatte Prisstigning har en stor Del af Skylden for Kriserne og Bølgebevægelsen det økonomiske Liv. Spekulationen og »Opgangen« stadig; men paa den anden Side mildnes Nedgangen og Depressionen efter Kriserne. — Prisstigningen kan undertiden sluge hele Renteindtægten. »En Tjenestepige, der for 15 Aar siden satte 100 $ i Sparekassen og har ladet dem henstaa urørt, har nu med Rente og Rentesrente c, 150 $•, men for disse 150 $ kan hun ikke købe mere, end hun kunde have faaet for de 100$, da hun for 15 Aar siden satte dem ind« =

Medens Fisher taler oin, at det er Forbrugerne, Arbejderne og Rentenyderne — alle dem med faste Indtægter, der lider under den nuværende Prisstigning, gaar han derimod let henover, at Driftsherrerne baade i Landbrug og Industri samt »Forretningsverdenen« er interesseret i en fortsat Prisstigning. Selv om disse Interesser socialt langtfra opvejer Arbejder- og Konsumentinteresserne, de politisk en Modstand, der kan blive svær at bryde.

En ret væsentlig Anke mod Statsforanstaltninger til at standse Prisbevægelsen er det, at man dervedhindrer Lettelse i Statsgældsbyrden, som Prisstigningen ellers vilde medføre. Skiftende og svingendePriser dog i hvert Fald til Skade for næsten alle Parter, og Muligheden for, at Prisbevægelsen kan

vende sig, svækker Motiverne for at hindre en Stabilisering.

Irving Fishers Forslag gaar ud paa ved Ændringer i den Guldmængde, der gaar paa Pengeenheden, at afbalancere Bevægelser i Prisniveauet. Stiger Priserne i °/₀, er Guldets Købekraft sunken i °/₀, man maa følgelig Guldtikronen i °/0/₀ større, for at den kan beholde sin tidligere Købekraft.

Da det umuligt lader sig gøre ret ofte at indkalde og ommønte alle de cirkulerende Guldmønter, gøres Guldmønten til en Slags Skillemønt. Foruden Mønten: Guldtikronen, der beholder sin Vægt uforandret, regner man tillige med en »virkelig Tikrone«, svarende til den større eller mindre Guldmængde, Staten i det givne Øjeblik giver i umøntet Guld for Mønterne.

Den Guldmængde, som Regeringen giver og tager for den »virkelige« Pengeenhed, bliver ved sin Paavirkningpaa og Indsmeltning samt Guldimportog bestemmende for Prisniveauet. Dette er Hovedpunktet i Fishers Plan. Guldmønterne faar Lov at cirkulere uforandrede, og alle Betalinger i Landet sker ganske som før, idet Prisniveauet holdes konstant blot ved Ændringer i den »virkelige Tikrones« Guldmængde, d. v. s. ved Ændringer i Regeringens Guldpris. Naar Varepriserne er steget et Stykke, kan man ved at præsentere sin Guldmønt faa en noget større Mængde umøntet Guld udleveret. Falder Priserneunder Punkt, hvorpaa de stod ved Systemets Indførelse, skulde Guldmængden i Mønterne i Analogi hermed gøres mindre, end den er nu; for ikke at faa

for meget Besvær, maa man da enten afløse Mønterne med Sedler (Guldcertifikater) eller sætte Møntvægten et godt Stykke ned, saa den ikke behøver at ændres straks igen. Da Irving Fisher imidlertid venter Prisstigning,tror ikke, man foreløbig faar Vanskelighederi Retning; et mindre, forbigaaende Prisfald under Udgangspunktet kan man uden stor Skade lade være med at modvirke.

Faren for Mønt forfalskning, privat Fabrikation af ægte Guldmønt — Mage til Regeringens — kan tilsyneladende ret stor; det kan tænkes, at det Tidspunkt vil komme, hvor Prisniveauet er steget c. 25 °/o °S Regeringen som Følge heraf har forhøjet den »virkelige« Pengeenhed med 25 °/₀-, der vil da blive en Fortjeneste af 5 Kr. paa Fabrikationen af Tyvekroner. I et stort Land som Amerika vilde et Møntværksted i Forbindelse med en Bank eller anden stor Forretning vist kunne drives med Fordel. Ved at erstatte den cirkulerende Guldmønt med Sedler vil man kunne formindske denne Fare.

Desuden gælder det for Regeringen om at hindre, at der spekuleres i Guld paa en saadan Maade, at den taber ved det. En saadan Guldspekulation kan foregaa,ved private opkøber Guld, Dagen før Pengenes Guldindhold sættes ned (d. v. s. at Regeringens Guldprissættes og sælger det igen til Regeringen Dagen efter. Eller Spekulationen kan foretages i modsatRetning, Guldprisen sættes ned. Denne Fare vil Irving Fisher nu afværge ved en Slagskat paa 1 °/_0> d. v s. ved at der sættes en Afstand paa 1 °/0/₀ mellem Regeringens Køber- og Sælgerpris for Guld, samt ved den Bestemmelse, at Møntvægten (og dermed RegeringensGuldpris)

ringensGuldpris)aldrig maa forandres mere end i °/o
ved en enkelt Regulering.

For at hindre Guldspekulationer over et længere Tidsrum, hvor Guldprisen kan stige mere end den ene °/₀, bestemmes det tillige, at Stigningen ikke maa være mere end f. Eks. i °/0/₀ i et Kvartal eller 4 °/0/₀ aarlig, d. v. s. at den ikke maa være stor nok til at dække Rente og Risiko ved Spekulationen. Professor Davidson ) indvender herimod, at Banker, der alligevel skal holde en Guldreserve, som enten kan bestaa af Guldmønt umøntet Guld, intet Rentetab lider, hvis de køber Guldbarrer for Mønt, naar de venter Stigning i Guldprisen, og sælger dem igen, naar de i Løbet af et noget længere Tidsrum er steget med mere end den ene Procent Slagskat. Netop det, at der er sat Grænser Guldprisens Stigning ved en enkelt Regulering, kan gøre den nævnte Spekulation ret sikker i de Tilfælde, Prisniveauet har faaet et større Forspring, som Pengene skal have Tid til at indhente. I hvert Fald, Seddelbankerne maa dog ved Banklovgivningen kunne hindres i sligt.

Ved de nævnte Sikkerhedsbestemmelser kan Regeringen Almindelighed dække sig mod Tab paa Grund af Guldspekulation ; at der alligevel kan spekuleres Guld paa det aabne Marked, taber den intet ved. Irving Fisher mener tværtimod, det er gavnligt; Prisovergangene bliver jævnere, fordi Folk regner med Pengereguleringerne, allerede før de foretages.

Udover den ene Procents Slagskat (»Brassage«)
mellem Regeringens Udmøntnings- og Indløsningspris

---

1) Ekonomisk Tidsskrift 1913, Nr. 3.

for Guldmønt bliver der, naar Priserne er steget, en Afstand — en anden Art Slagskat (»Seignorage«) — mellem den Vægt Guld i Barrer, Regeringen giver for sine Mønter (d. v. s. den »virkelige« Pengeenhed), og de cirkulerende Guldmønters konstante Vægt. Da man, for at faa udmøntet, maa indlevere Pengenes fulde Vægt i Guld, faar Regeringen fuld Dækning for de ny større Penge, den udsteder. Men Davidson gør opmærksompaa, der ikke haves saadan fuldstændig Dækning for de tidligere udstedte Guldmønter, der nu er blevne for smaa.

Pengereguleringen tænkes foretaget maanedsvis — eller maaske kvartalsvis — paa Grundlag af Indexnumbers. politisk Indflydelse eller Vilkaarlighed fra Regeringens Side maa være mulig. Reguleringen skal derfor ske rent automatisk.

Lader Systemet sig iøvrigt gennemføre, vil det store Publikum ikke mærke noget til Reguleringerne. Det vil kun nyde godt af det fastere Prisniveau. Derimod Forretningsverdenen og Handelen med Udlandet faa Besvær af Systemet. Fisher mener, at i det Land, der gennemfører Systemet, vil Fordelene være overvejende; og Genen for de andre Lande vil kun være en yderligere Opfordring for dem til ogsaa at indføre Systemet. Helst skal Systemet have international Gyldighed; men Fisher mener dog, at det ogsaa kan indføres alene i et enkelt stort Land som de Forenede Stater.

Den præcise, mekaniske Maade, hvorpaa Irving Fisher tænker sig, at hans System vil virke, forudsætter,at er übetinget rigtig. En Prisstigningpaa % skal fjernes ved at Guldpengenes Vægt forøges med i °/₀. Baade Pengemængde og Kreditmidlernes Mængde skal herved formindskes i °/₀, — uden at denne Formindskelse i Mængde skal forøgeOmløbshastighederne! synes utroligt! — Virkningen af Fishers Regulering skal indtræde paa følgende Maade: Udmøntningen standser midlertidigt; den billigere Guldpris gør det mere fordelagtigt at eksportere Guld; Vareimporten vil fremmes, — Eksportenhæmmes; derved foraarsagede Fald i Prisen paa Landets internationale Varer skal saa brede sig videre til samtlige Priser i Landet. — Omvendt naar Priserne er faldne, da skal den større Udmøntning og Guldimporten føre Priserne op igen til det tidligere Niveau. Saa stor Virkning kan dog vist ikke ventes af Pengereguleringerne. laltfald vil det tage Tid, inden Virkningen indtræder. At Guldudmøntningen standses selv for længere Tid, vil ikke altid være af afgørende Betydning; f. Eks. kan en Stigning i Arbejdslønnen for mange, store Fag saa afgjort kræve større Pengecirkulation,at lille Indskrænkning i Mængden af Guldmønter vil blive væsentlig opvejet ved større Omløbshastighedog lidt større Kreditomsætning. Virkningen paa Prisniveauet gennem Eksport og Import vil blive ret ufuldstændig; Prisforholdet mellem de enkelteVarer ændres; nogle Klasser vil vinde, andre vil tabe. Systemets Virkning synes mest utvivlsom overfor en af den stigende Guldproduktion foraarsaget Prisstigning; her rammer Regeringens Guldprispolitik

direkte, idet Guldudmøntningen i det paagældende
Land standses.

Argumentet mod Kvantitetsteorien, at Detailpriserneer bevægelige, og at Sædvanepriser og faste Takster spiller saa stor en Rolle, rammer ikke Irving Fishers System. De mange übevægelige Priser, Lønsatser o. s. v. er Hindringer imod, at Pengemængden kan bevæge Priserne; men de hindrer ikke et System, der skal gøre Priserne uforanderlige — tværtimod! Er det ved Reguleringerne blot muligt at paavirke Engrospriserne, vil man tillige derigennem indvirke paa alle de faste Indtægters Købekraft. Virker Reguleringennogenlunde og faar Udslaget fra det gamle Niveau ikke Tid til at blive alt for stort, forbliver Detailpriserne stadig uforandrede. Den stigende Detailavanceer en af de »andre Aarsager« til Livets stigende Dyrhed, Irving Fishers System ikke giver sig ud for at kunne fjerne. Hans System gaar kun ud paa at stabilisere Pengenes Købekraft-, hvorledes Pengeindtægtenfordeles, om Produktionens Størrelse kan holde Skridt med Befolkningens Vækst, er andre Spørgsmaal, der ligger udenfor. — Nogle bebrejder dog hans Pengereguleringssystem, at det ogsaa modvirkerPrisbevægelser, skyldes »OmsætningsligningensVareside«. faste Pengeindtægters Købekraft gøres uafhængig af Forandringer i Produktionens Omkostninger.Hvad her er teoretisk rigtigt, er ikke saa let at afgøre; noget taler for, at ogsaa de fastlønnedeskal godt af, at hele Produktionen bliver billigere — eller bære en Del af Byrden, hvis den bliver dyrere; men det er maaske dog alligevel rigtigst, naar man vil gøre Værdimaalet konstant, at gøre dette saa

fuldstændigt som muligt ved saa vidt gørligt at fiksere den Varemængde, man skal kunne faa til enhver Tid for sin Tikrone. For den praktiske Gennemførelse vil det übetinget være lettest at behandle alle Aarsager ens, d. v. s. som Fisher gør, foretage samme Reguleringerved af Pengene for at modvirke Prisbevægelser,enten skyldes den ene eller den anden Aarsag.

Irving Fisher indrømmer, at hvis hans System indføres i samtlige Lande, vil Pengereguleringerne hæmmes noget, ved at Guldværdien giver efter. Naar f. Eks. Regeringerne paa Grund af Prisstigning sætter deres Guldpris ned (gør den »virkelige« Pengeenhed større), trykkes selve Guldets Værdi noget, saa der maa endnu mere Guld i Pengene, for at opveje Prisstigningen. standses ikke tilstrækkeligt, og der er ingen andre Lande at sende Guld til.

Prisreguleringerne vil, baade paa Grund af dette Forhold og paa Grund af Kvantitetsteoriens begrænsede Gyldighed, kun virke delvis efter deres Formaal; men de vil dog give et Stød i den rigtige Retning. Erfaringen vil saa maaske vise, hvormeget man skal forstærke Reguleringerne for helt at opveje Prisbevægelsen.

Irving Fisher paastaar, at under hans System vil Guldet stadig være Basis for Pengene, skønt Pengeværdiener fra Bevægelser i Guldets Værdi. Dette er ikke helt urigtigt, bl. a. viser det sig i den uheldige Omstændighed, at Verdenssamfundet ogsaa under Irving Fishers System maa betale GuldproduktionensOmkostninger; man et saa radikalt Skridt, som Fisher ønsker, burde man tillige fjærne denne store Fejl ved det nuværende Pengesystem.

Hvis Priserne stiger betydeligt, vil Fishers Plan dog føre til væsenlige Besparelser af Guld i Cirkulationen og følgelig mindre Slid paa Mønterne; Guldproduktionen vil antagelig bremses en Del.

Reguleringen skal ske rent automatisk efter officielle Indexnumbers. Naar der medtages mange Varepriser, Fisher, at der kun bliver meget ringe Sandsynlighed for, at Regeringsmyndigheder eller andre med Fordel kan paavirke Prisbestemmelsen. Vilkaarlighed Usikkerhed kan dog ikke undgaas, naar visse Varers Karakter i Tidens Løb er ændret, ny Kvaliteter dukker op, eller gamle udgaar af Forbruget — eller naar de forskellige Varers Betydning for Omsætningen ændres. I saadanne Tilfælde er det nødvendigt at anvende Skøn i Fortolkningen eller eventuelt ændre Reglementet for Beregningen; hvis et eller flere Landes Pengesystem hviler paa Indexnumbers, bliver dette naturligvis en ret alvorlig Sag.

Forsaavidt man mener, at det afgørende er, at Pengenes Købekraft i Forbruget holdes konstant, var der Aarsag til at lægge Udgiften til et Standardforbrug til Grund for Indexberegningen. Forskydninger i Forbruget ligesom Forskydningerne i Omsætningen volde Vanskelighed. Ved at holde sig til Engrospriserne man den Fordel, at man kan haabe paa, at Reguleringerne vil virke, før Prisbevægelsen naar Detailpriserne, hvad der baade er det afgørende og Betingelsen for, at Reguleringen i det hele skal virke.

Fastsættelsen af internationale Indexnumbers til Brug for en international Pengeregulering bliver særlig vanskelig. Omsætning og Forbrug er ganske forskelligt sammensat i de forskellige Lande, og Prisernefor

erneformange Varer samt det hele Prisniveau og dets Bevægelser følges langt fra helt. Man maatte maaske helst ved Indexberegningen holde sig udelukkendetil i særlig Grad internationale Varers Engrospriser.Kunde modvirke de ved Guldproduktionen og andre fælles Aarsager hidførte Bevægelser heri, vilde man derved i betydelig Grad kunne modvirke de nogenlunde parallelt foregaaende Bevægelser inden for de enkelte Lande. — Modstandere at Kvantitetsteorien kunde maaske indvende mod Muligheden af saadanne internationale Prispaavirkninger, at internationale Prisbevægelsersom støder paa Modstand i de mange sædvanemæssigt og paa andre Maader konstante Priser i de enkelte Lande; men nogen saadan Hindringmøder ikke her, hvor den internationale Faktor netop medvirker til at holde Prisniveauet uforandret.

Blandt andet for at faa konstateret, i hvilken Grad Priser og Prisbevægelser i de forskellige Lande følges ad, föreslåar Fisher en international Kommission nedsat(»An Comm. on the Cost of Living«). Et saadant Forslag synes at have vundet stor Tilslutningi Foruden at behandle international Pris-, Forbrugs- og Lønstatistik, som Fisher ønsker gjort mere ensartet, skulde Kommissionen undersøge Aarsagerne til Livets stigende Dyrhed samt drøfte mulige Midler herimod. Irving Fisher mener, at der ogsaa er andre Aarsager end Pengene til de stigende Priser, samt at nogle af disse lader sig bekæmpe med andre Midler (Trusterne og Toldnedsættelser i U. S. A.); men han tror tillige, at man nu i de enkelte Lande er alt for ivrig efter at skyde Skylden paa sin nærmeste

Nabo: Lovgivningen, Trusterne, Børsen, Detailhandlerne eller Arbejderne, saa man rent overser de store fælles Aarsager. Selv om en international Kommission ikke er det rette, peger Forslaget herom i en god Retning. Prisstigningen har nu varet saa længe og har været saa stor, at den maa vække Eftertanke, ligesom Prisfaldetgjorde sin Tid; og da der ikke ses nogen Grund til, at Ondet — det bevægelige og skiftende Prisniveau — skal forsvinde af sig selv, er der al Grund til at raadslaa om mulige Udveje. Maalet med Fishers Forslag er saa rigtigt og betydningsfuldt, at det nok kan betale sig at sætte et stort Arbejde ind paa at naa henimod det. Hans eget Forslag synes paa ingen Maade ideelt. Lader der sig, trods de store tekniske Vanskeligheder, gennemføre et System i Lighed med Irving Fishers, f. Eks. i et stort Land som Amerika, vil det altid være en Begyndelse. — et ingenlunde farefrit Forsøg, der muligvis kan blive det første Skridt mod en afgørende Reform af samtlige Landes Pengesystem.Tiden et internationalt stabilt Pengesystem — helst et rent Papirspengesystem — kan afløse det nuværende, ligger antageligt meget fjernt, om det i det hele taget naas nogensinde. M^n man skal ikke opgive Reformer i den Retning, Irving Fisher ønsker, fordi man ikke kan naa noget ideelt. Alle den Slags Indgrebmedfører og Interessemodsætning; og meget maa afgøres ved Skøn. Det gælder blot om, at man kan finde et System, der er bedre end det, vi nu regner for det »naturlige«; naar blot den menneskeligeFejl Vilkaarlighed bliver mindre end »Naturens«,kan saadan Reform betale sig.