XII. Analphabet-Statistik.

Østern'gercn Dr. Plasz har paataget sig det brydsomme Arbejde at samle og — saa vidt det har kunnet lade sig gøre — sammenarbejde de meget forskelligartede Oplysninger, der foreligger om Analphabeter rundt om i en Række Lande i og udenfor Europa.

En Sammenstilling af Analphabet-Tællingernes Resultaterer nu i Almindelighed lidet tilfredsstillende, fordi man i de forskellige Lande anvender uensartede Metoder, ja end ikke overalt giver Analphabet-Begrebet den samme Afgrænsning. I Almindelighed forstaar man jo ved Analphabetersaadanne Persone-r, som hverken kan læse eller skrive, men i nogle Lande tager man alene Hensyn til Læsefærdigheden. Ogsaa Aldersgrænsen for de Personer, der inddrages under Undersøgelse, er forskellig; i Almindelighedgaar man ned til 6 Aars Alderen, men i flere Lande kun til 8 eller 10 Aar. Endelig er det langt fra alle Lande, der har en gennemført Analphabet-Statistik, og navnlig mangler alle de Lande, hvor Folkeoplysningen

er saa vidt fremskreden, at det hører til de sjældne Undtagelserat
træffe Folk, som ikke kan læse og skrive.

Efter de seneste Opgørelser paa Grundlag af Folketællingerne meddeler Forf. følgende Procenttal (Analphabeter for hver ioo Indbyggere over de vedføjede Aldersgrænser):

Ved saa godt som alle Undersøgelser vedrørende Befolkningernes Læse- og Skrivefærdighed viser det sig, at der findes forholdsvis flere Analphabeter blandt Kvinderne end blandt Mændene. I Serbien er 93 °/0/₀ af Kvinderne, men kun 66 °/0/₀ af Mændene Analphabeter, i Bulgarien er de tilsvarende Forholdstal 85 og 59 °/₀, i Spanien 71 og 56 °/0/₀ osv. Kun for Irland finder man flere Analphabeter blandt Mændene end blandt Kvinderne (Mænd 18, Kvinder 16%).

Ved Siden af Folketællingernes Analphabet-Statistik giver de i forskellige Lande foretagne Rekrutprøver Bidrag til Belysning af Spørgsmaalet om Befolkningens Læse- og Skrivefærdighed. Saadanne Rekrutprøver har som bekendt

været foretagne i Danmark; her som i de fleste vest- og nordevropæiske Lande har det vist sig, at det kun er et ganske forsvindende Antal unge Mænd i Udskrivningsalderender ikke kan baade læse og skrive (i hele det tyske Rige fandt man i Rekrut-Aargangen Iqoy kun 46 Analphabeter). Denne Art af Undersøgelser er navnlig i Schweiz gennemførte efter et meget detailleret System; Rekrutterne prøves ikke alene i Læsning og Skrivning, men ogsaa i Regning og Fædrelandskundskab. Ogsaa i Belgien foretages der en omhyggelig Prøve af det indkaldteunge Mandskab i Læsning, Skrivning og Regning; desuden søger man her under selve Militæruddannelsen at raade Bod paa Manglerne, — og som det synes med godt Resultat: medens ved Indkaldelsen 11 °/0/₀ af Rekrutterneraaa karakteriseres som Analphabeter, er Tallet ved Soldaternes Hjemsendelse bragt ned til 3 °/₀. I Italienviser Rekrutprøverne et betydelig gunstigere Resultat for Hærens Vedkommende end for Flaadens (31 °/0/₀ imod 53 °/o)-

Den tredje Vej, ad hvilken man har søgt at tilvejebringe en Analphabet-Statistikj er ved Optælling af, hvui mange Brudgomme og Brude der viser sig uskrivekyndige ved Vielsen. Resultaterne af disse Undersøgelser er imidlertid lidet værdifulde, da Prøven er begrænset til noget saa elementært som at skrive sit eget Navn. Disse Undersøgelser giver da ogsaa i Almindelighed meget lave Analphabetprocenter; i Frankrig f. Eks. 3,5 °/₀, medens Folketællingen viser I4°/_O og Rekrutprøverne 5,2 °/₀.

— Størst Udbytte giver naturligvis Analphabet-Statistikken,hvor den udarbejdes rationelt med Deling efter Alder o. 1. Analphabet-Procenterne beskriver i Almindeligheden Bue, saaledes at Minimet findes i Aldersgruppernemellem 10 og 20 Aar (ved Slutningen af Skolealdereneller lidt senere). Derefter stiger Procenterne jævnt med Alderen, dels fordi Skoleundervisningen i ældre Tid var mindre god end nu, dels fordi mange ældre Personer har glemt det lærte. Hvor Analphabet-Procenternebevæger

ernebevægersig i modsat Retning, maa man formentlig være berettiget til at antage, at den almindelige Skoleundervisninger gaaet tilbage; eksempelvis kan nævnes følgende Tal fra den italienske Folketælling af 1881: af ioo Personer i hver af følgende Aldersgrupper var Anafphabeter:1 2_{— 15} Aar: 61 °/₀, 15^—20 Aar: 51 °/₀, 20^—25 Aar: 47%, 25—30 Aar: 46%.

Som rimeligt er, finder man i Lande, hvor Befolkningen er stærkt blandet i national Henseende, store Uligheder med Hensyn til Læse- og Skrivefærdigheden indenfor de forskellige Nationaliteter. I Østrig finder man f. Eks. følgende Analphabet-Procenter: Tschecher 4 °/₀, Tyskere 7 °/₀, Italienere 10 °/₀, Slowener 24%, Polakker 41 °/₀, Rumæner 72 °/₀, Serbo-Kroater 74 °/0/₀ og Ruthener 76 °/₀. Hvad særlig Balkanfolkenes Kulturstandpunkt angaar, kan maaske følgende Analphabet-Procenter fra Bulgarien give et Fingerpeg: Tyrker 96 °/₀, Rumæner 85 °/₀, Bulgarer 68 °/₀, Grækere 67 °/₀, Jøder 47 % og Armeniere 45 %.

Ogsaa en Deling efter Trossamfund giver undertiden karakteristiske Resultater. Saaledes fandt man i Irland i 1891 følgende Analphabet-Procenter: Katholikker 22 °/c,/_c, Anglikanere 9 °/₀, Presbyterianere 6 °/₀, Methodister 4 °/₀.

Som Maalestok for Folkeoplysningens Fremgang i Løbet af længere Perioder kan Analphabet-Statistikken undertiden give ganske overraskende Resultater. Eksempelvis kan det nævnes, at i England sank Procenttallet for Analphabeter blandt Brudefolk fra 41 °/0/₀ i 1840 til 1 °/0/₀ i 1909, i Frankrig fra 40 °/o i 1846 til 5,5% i 1908 og i Skotland fra 10,8 % i i8⁵⁶/₆₀ til 1,5 °/0/₀ i 1906. Analphabeterne blandt Rekrutterne udgjorde i Frankrig¹ 31 °/0/₀ i iB6O, men kun 5 °/0/₀ i 1906; i Belgien °/0/₀ i iB6O, men kun 11 °/0/₀ i 1909; i Preussen 6,1 °/0/₀ i 1863, men kun 0,02 °/0/₀ i 1909 osv. I de østevropæiske Lande kan man vel ogsaa ad denne Vej konstatere Fremskridt i Folkeoplysningen, om end Analphabet-Procenterne endnu er meget høje. Saaledes var Procenten af Analphabeter

blandt Rekrutterne i Rusland 80 %i 1875 og 62 °/0/0 i
1894; i Serbien 82% i 1875, 52 °;0;0 i 1906; i Rumænien
88°/0 i 1870, 69°69°/0 i 1904.