Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 20 (1912)IV.Guldproduktionen og Guldets Anvendelse.Direktøren for Mønten i Washington, Geo. E. Roberts, har i sin sidste Aarsberetning meddelt en Opgørelse over, hvorledes de sidste 20 Aars Guldproduktion er blevet anvendt. Formaalet med dette Arbejde er at give et Bidrag til Belysning af Sammenhængen mellem Guldmængdens Forøgelse og Prisniveauets Stigning. Efter »Bulletin de la Statistique générale de la France« anfører vi nedenstaaende Enkeltheder af den interessante Afhandling. Undersøgelsen tager Aaret 1890 til Udgangspunkt, fordi det er fra dette Tidspunkt at der — dels gennem Driften af Transvaal-Minerne, dels ved gennemgribende Forbedringer i Guldudvindingens Teknik — skabtes en ny Æra for det gule Metal. I de 10 Aar 1890—1899 udgjorde Verdensproduktionen af Guld 10150 Mill, frcs., i de 11 Aar 1900—1910 udgjorde den 20920 Millioner. Side 600
For Anvendelsen af hele denne Guldmængde redegør Forf., idet han først undersøger det industrielle Guldforbrug i Europa, Amerika og Australien, derefter Størrelsen af de Mængder, der er gaaet til Asien, Ægypten og Sydamerika, og endelig Hovedbankernes Beholdninger. Den Guldmængde, der er bleven anvendt industrielt, har man for tidligere Tids Vedkommende kun usikre Oplysninger om. Soetbeer bar for Aaret 1881 anslaaet den til 84000 kg (289 Mill. fr.), for 1885 til 110000 kg (379 Mill. fr.), for 1891 til 120000 kg (413 Mill. fr.). De Forenede Staters Møntadministration har siden 1890 bestræbt sig for at tilvejebringe saa nøjagtige Oplysninger som muligt om det industrielle Guldforbrug, og man er da kommen til det Resultat, at det industrielle Forbrug af nyt Guld i Alverdens Lande undtagen Asien og Afrika udgjorde 2956 Mill. fr. i Aarene 1890— 99 og 4964 Mill. i Aarene 1900—1910. For det sidste Aar i Perioden, 1910, er Forbruget i de forskellige Lande opgjort saaledes: De foran nævnte Tal indbefatter ikke de asiatiske Lande og Ægypten, thi det er for disse Landes Vedkommende umuligt at skælne mellem det Guld, der kommer i Cirkulation, og det der anvendes til Smykker o. 1. eller hengemmes som »Skatte«. En særlig Rolle
spiller Indien, som opsluger store Side 601
at Nettoindførselen af Guld til Indien siden 1840 kan anslaas til ikke mindre end 6200 Mill. fr. eller en Tiendedelaf hele Verdensproduktionen af Guld i det paagældendeTidsrum. Først efter Aar 1900 spiller Guldet en Rolle som Møntmetal i Indien. Det samlede indiske Forbrug af Guld opgøres for Tiaaret 1890— 99 til 704 Mill. fr. og for Perioden 1900—1910 til 2248 Mill. fr. I Japan, som indførte Guldmøntfod i 1897, forøgedes Guldbeholdningen med 134 Mill. fr. i 1890— 99 og med 308 Mill, i 1900 — 1910. For sidstnævnte Tidsrum maa man yderligere regne med et Beløb af 50 Mill, fr., som er gaaet over i Cirkulationen. For Ægyptens Vedkommende er Forholdet et lignende som i Indien. Landet har et stott konstant Udførselsoverskud af Varer, og der gaar derfor stadig til Ægypten en Guldstrøm, hvoraf en stor Del hengemmes som Skatte. Guldindførselen udgjorde i Aarene 1890 —99 gennemsnitlig 304 Mill. fr. aarlig, og i Perioden igoo— 1910 gennemsnitlig 760 Mill. fr. Medens der i Tiden før 1900 ikke foregik store Forandringer i de sydamerikanske Landes Guldbeholdninger, er der derimod i det sidst forløbne Tiaar indført store Mængder af Guld, særlig til Argentina og Brasilien. Begge disse Lande har opsamlet betydelige Reserver for deres Papircirkulation. Man anslaar saaledes Argentinas Guldbeholdning til 130 Mill. fr. i 1899 og til 1264 Mill, i 1910, og for Brasilien regner man med 50 Mill, i 1899 og 510 Mill, i 1910. Mexiko indførte
Guldfod i 1905. Bankernes Beholdning Guldbeholdningen hos de evropæiske Banker (og Statsfonds) er for Udgangen af Aarene 1889, 1899 og 1910 opgjort til henholdsvis 4741, 8296 og 12770 Mill. fr., for de Forenede Stater til henholdsvis 2197, 3544 og 7311 Mill, fr., og for Bankerne i Australien, Canada og- Sydafrika til henholdsvis 530, 838 og 1778 Mill. fr. Side 602
Naar man samler
alle disse Enkeltoplysninger, kan Mr. Roberts
udtaler som sin Opfattelse, at Guldproduktionen |