VII. Selvmord shy ppighe den blandt de mandlige forsikrede i Statsanstalten for Livsforsikring.

I Henhold til Lov af 29. Marts 1904 beholder Statsanstaltens Forsikringer i Almindelighed deres Gyldighed ogsaa i Tilfælde af Selvmord. Da det saaledes kan have Interesse at vide, i hvilket Omfang Dødsfald blandt Anstaltens forsikrede skyldes Selvmord, er der i den for kort Tid siden udsendte Risiko-Opgørelse for Femaaret 1905 —10 meddelt Resultaterne; af en Undersøgelse for Mænd, der paa Grundlag af en fuldstændig Helbreds-

attest er bleven optaget i Anstalten til ordinær eller forhøjet Præmie. For disse forsikrede kræves der, før Udbetaling af Summen ved Død kan finde Sted, indsendt en af den behandlende Læge udstedt Dødsattest med nøjagtig Angivelse af Dødsaarsagen, og det vil saaledes i Almindelighed kunne konstateres, om Døden skyldes Selvmord.

Hvis man bortser fra Mænd, der er antaget mod forhøjet Præmie, og fra Forsørgere ved frivillige Overlevelsesrenter (se nedenfor), bliver Hovedresultatet af Undersøgelsen saaledes som følgende Tabel viser:

For livsvarige Livsforsikringer var Antallet af Selvmord 86; hvis Selvmordshyppigheden blandt de forsikrede havde været af samme Størrelse som i den samlede mandlige Befolkning i Danmark i Tiaaret 1896 —1905, vilde Tallet have været 203, altsaa mere end der dobbelte. For Livsforsikringer med Udbetaling var Antallet af Selvmord 42, medens der efter de almindelige Erfaringer skulde være forefaldet 94. For de enkelte Aldersklasser er der beregnet følgende Række Tal, der angiver det aarlige Antal Selvmord blandt 100000 under Observation ; til Sammenligning er anført de tilsvarende Forholdstal for Selvmordshyppigheden i den mandlige Befolkning som Helhed: (se øverst næste Side).

Som det vil ses, har Selvmordshyppigheden for forsikrede,ligesom
for den almindelige Befolkning, været
stigende med Alderen, og den har gennemgaaende for

de forsikrede Mænd været lidt mindre end Halvdelen afr
hvad den har været for den almindelige mandlige Befolkning.

Stiller man Antallet af Selvmord i Forhold til det samlede Antal Dødsfald, vil man for de forsikrede Mænd (se Tabellen Side 605) finde, at Selvmordene for de tre Aldersgrupper: under 40 Aar, 40^—59 Aar og 60 Aar og derover har udgjort henholdsvis 4,6 °/₀, 3,9 °/0/₀ og 0,7 °/0/₀ af samtlige Dødsfald i den paagældende Aldersgruppe. For den almindelige mandlige Befolkning i Danmark 1896 —1905 var de tilsvarende Tal 5,9 °/₀, 6,4 °/0/₀ og 2,0 °/₀. Selvmordene udgør altsaa for de forsikrede for hver af de tre Aldersgrupper en mindre Brøkdel af samtlige Dødsfald i Gruppen, end Tilfældet er for den almindelige Befolkning, og Erfaringerne tyder altsaa paa, at den Udvælgelse, der sker ved Antagelse til Forsikring mod normal Præmie, virker endnu stærkere til Reduktion af Selvmordshyppigheden, end den virker til Reduktion af den almindelige Dødelighed.

De Erfaringer, disse Resultater støttes paa, stammer ganske vist hovedsagelig fra en Tid, da Statsanstaltens Forsikringer i Almindelighed ikke var gyldige i Tilfælde af Selvmord, og man kan ikke paa Forhaand udelukke den Mulighed, at de nye Bestemmelser, der er indførte ved Loven af 1904, kan øve nogen Indflydelse paa Selvmordshyppigheden blandt de forsikrede i Anstalten. Dog synes de efter 1904 indvundne Erfaringer ikke at tyde paa en saadan Indflydelse; Selvmordshyppigheden i Tiden efter 1904 har i hvert Fald gennemgaaende været lavere end i den forud liggende Tid.

For Mænd, der er antaget mod forhøjet Præmie, er Selvmordshyppigheden beregnet til 62 °/0/₀ af Selvmordshyppigheden i den almindelige mandlige Befolkning, altsaa noget større end for de til normal Præmie livsforsikrede Mænd (jfr. ovenfor). Derimod er Selvmordshyppigheden for Forsørgere ved frivillige Overlevelsesrenter meget lav, nemlig kun 23 °/0/₀ af Selvmordshyppigheden i den mandlige Befolkning som Helhed.