I. Jernbanestatistik

Efter en Opgørelse i sidste Aars Junihæfte af »Archiv fiir Eisenbahnwesen« var den samlede Længde af Jordens Jernbanenet 1,006,748 km ved Udgangen af 1909. Den sidste halve Million af disse Banekilometer er bleven tilvejebragt i Løbet af kun 23 Aar — fra 1887 til 1909 —, medens det, naar man regner, at egentlig Jernbanedrift begyndte i 1825, tog over 60 Aar at naa den første halve Million, af hvilken endda de 400,000 km blev bygget fra iB6O til 1886. I de ca. 30 første Aar af Jernbanedriftens Historie blev der saaledes ikke anlagt mere end 100,000 Banekilometer, hvorimod den rivende Udvikling i de følgende 50 Aar forøgede Banerne med 900,000 km.

Ser man paa de i 1909 fuldførte Jernbaneanlæg i de forskellige Verdensdele, vise de forenede Stater i Nordamerika den forholdsvis største Forøgelse, nemlig med 5134 km. I Asien forøgede Rusland sit mellemasiatiskeNet med 2025 km, medens Banerne i britisk Ostindien blev udvidede med 1470 km og i Kina med omtrent 500 km. I Evropa blev der bygget 4067 km. Heraf falder paa Tyskland 1055 km, paa Østrig-Ungarn 1081 km, paa det evropæiske Rusland og Finland 560 samt paa Frankrig 454 km. I Norge blev 129, i Sverige

165 nye Banekilometer aabnet for Drift i 190g, medens
Kilometerlængden af Danmarks Jernbaner ikke steg i dette
Aar. Ved Udgangen af 1909 var Jernbanenettet

Ovennævnte 329691 km Baner i Evropa fordele sig
saaledés:

Af Amerikas 513824 km har de Forenede Stater i Nordamerika inkl. Alaska (579 km) de 381₇₀₁ km.; derefter kommer Kanada med 38783, Argentina med 25509, Mexiko med 24161 og Brasilien med 20917 km, medens de øvrige ca. 22000 km er fordelt mellem de andre Stater.

I Asien raader britisk Ostindien over 50667 km, i
Sibirien og Manshuriet er der 10337, i JaPan inkl. Korea
9281 og i Kina 8524 km Jernbane.

Forholdet mellem Jernbanernes Længde og Landets Størrelse er en ganske god Maalestok for et Lands økonomiskeUdvikling. Gunstigst stiller dette Forhold sig i Kongeriget Belgien, hvor der findes 28,1 km Bane for

hver ioo km² Fladerum. I Tyskland er der gennemsnitligIl,i km for hver ioo km², men tager man de enkelte Stater, viser Kongeriget Sachsen 21,0, Båden 14,7, Elsass- Lothringen 14,1, Prøjsen, Bayern og Wiirttemberg hver omkring 10,5, de øvrige tyske Stater 11,0 km Jernbane i Forhold til nævnte Fladeindhold. Storbritannien og Irland staa ogsaa højt i Rækken med 11,9 km, Schweiz har 11,1, Holland 9,4, Frankrig og Danmark hver omkring 9,1 km, Sverige, Spanien og Portugal hver omkring 3 km, medens Norge og det evropæiske Tyrki staa lavest i Rækken blandt de evropæiske Stater med o,n km Bane pr. 100 km². Gennemsnittet for Evropa er 3,4 km, for Avstralien 0,4 km Bane for hver 100 km². En tilsvarende Beregningforde forenede Stater i Nordamerika giver 4,1 km Bane pr. 100 km²; for de øvrige amerikanske Stater, for hvilke der findes lignende Opgørelser, er Tallene meget lave, og det samme gælder Asien og Afrika.

En Sammenligning mellem Jernbanenettets Længde
og Folketallet resulterer for Evropas Vedkommende i
følgende:

Gennemsnittet for Evropa er B,s km pr. 10000 Indb.
I de forenede Stater i Nordamerika (inkl. Alaska) er der

43>5 km, i Kanada 59,7, i Argentina 52,1, i Mexiko i6,ö
og i Brasilien 9,8 km Jernbane for hver 10000 Indbyggere.

Avstralien har i Forhold til nævnte Folkemængde 50,n km Bane, og for Asiens Vedkommende kan nævnes Sibirien og Manshuriet med 14,0, britisk Ostindien med 1,7, Japan inkl. Korea med 1,4 og Kina med 0,2 km Bane pr. 10000 Indbyggere.

Anlægsomkostningerne pr. Banekilometer er størst i Evropa, bl. a. fordi Udgifterne til Erhvervelsen af Grunden, hvorover Skinnevejene skulle føres, er forholdsvis højest i denne Verdensdel. Gennemsnitlig kan Beløbet for Evropa anslaas til ca. 283000 Kr., for de øvrige Verdensdele til ca. 154000 Kr. pr. km. Paa dette Grundlag kunne Anlægsomkostningerne

saa at Anlægsomkostningerne for Jordens Jernbaner kunne
anslaas til ca. 197 Milliarder Kroner ved Udgangen af
1909.