V. Københavnske Arbejderfamiliers Forbrug.

I Fortsættelse af den Undersøgelse angaaende danske Arbejderfamiliers Forbrugsforhold, som Statens Statistiske Bureau foretog for Aaret 1897, er der for Aaret 1909 indsamlet et efter Forholdene ret omfattende statistisk Materiale til Belysning af Forbruget i Arbejderklassen i Byerne og paa Landet samt i Husmands- og Gaardmandsstanden. Dette Materiale bestaar af Husholdningsbøger, særlig indrettede til dette Formaal, som af statistisk Bureau gennem Fagforeninger, Sygekasser paa Landet, Husmandsog Landboforeninger er udsendt til en Række Familier i de nævnte Samfundsklassen Bøgerne er førte fra Uge til Uge i Aaret iQOo og derefter tilbagesendte til Bureauet, hvor Regnskaberne er blevne statistisk bearbejdede. Af Resultaterne er nogle Hoveddata for de københavnske Arbejderfamilier meddelte i »Statistiske Efterretninger«.

For Københavns Vedkommende omfatter Undersøgelsen 76 Arbejderfamilier, som har ført Husholdningsbøger gennem hele Aaret 1909. Den gennemsnitlige Indtægt for disse 76 Familier var 1740 Kr., Udgiften 1764 Kr. Af Indtægten hidrørte 1478 Kr. fra Mandens Hovederhverv, 60 Kr. fra hans Bierhverv, 65 Kr. fra Hustruens Arbejdsindtægt, 43 Kr. fra Børnenes Bidrag, 35 Kr. fra Syge- og Arbejdsløshedskasse, Resten fra Laan, Gaver, Lotterigevinster osv. — Til Bedømmelse af det Niveau, som disse Arbejdere befinder sig paa, kan det anføres, at den gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste for en københavnsk Arbejder i 1909 er beregnet til ca. 1230 Kr. (her er taget Hensyn til Tab ved Arbejdsløshed m. v.). Hertil svarer for de 76 Familier det ovenfor nævnte Beløb af 1478 Kr., saaledes at Undersøgelsen altsaa omfatter velstillede Arbejdere. Men alle de paagældende Regnskaber vedrører Fagforeningsmedlemmer, og man kan bl. a. af Boligudgiften se, at de alle er Folk, der lever Arbejderes Liv.

De 76 Familier bestod gennemsnitlig af 4.« Personer.
Hovedposterne paa Regnskabets Udgiftsside har følgende
Gennemsnitsbeløb:

Udgiften til Føde udgør op imod Halvdelen af Familiens samlede Udgift. Udgiften til Kød og Flæsk udgør 32 °/0/₀ af hele Udgiften til Føde, Brød og Kager 17 °/o> Smør, Margarine og Fedt 16 °/₀. Til Wienerbrød og Kager anvendtes der gennemsnitlig 26 Kr. pr. Familie; til Smør anvendtes 62 Kr., til Margarine 47 Kr. og til andre Fedtstoffer 19 Kr. Af de 76 Familier var der g, som aldrig købte Margarine, og 4 som aldrig brugte Smør. Udgiften til Mælk og Fløde var 61 Kr. pr. Familie.

De enkelte Udgiftsposter er naturligvis af forskellig Betydning paa det større og det mindre Bndget. Den fattigere bruger til de mest paatrængende Livsfornødenheder en forholdsvis større Del af sin Indtægt end den mere velstillede. Dette ses af omstaaende Forholdstal for de tre Indtægtsgrupper med 12 —1600, 16^— ₂₀₀₀ og over 2000 Kr.

Udgifterne til Føde og Bolig udgør en mindre Del af det større Budget end af det mindre. Derimod anvender den mere velhavende en betydelig større Del af sin Indtægt til Klæder og Vask end den fattigere. Det samme gælder Udgiften til Forsikringer og til »Andre Udgifter«, som bl. a. omfatter Rejser, Fornøjelser, Gaver osv.

Det officielle svenske Tidsskrift »Sociala Meddelanden« har foretaget en Sammenstilling af Hoved-Udgiftsposterne for københavnske Arbejdere efter den ovenfor referede Undersøgelse og tilsvarende Data for Stockholm og Helsingfors, jfr. nedenstaaende Forholdstal:

Medens Tallene for Helsingfors udelukkende angaar egentlige Arbejdere (tnaaske noget mindre velstillede end dem, der er medtagne i den københavnske Undersøgelse), gælder det samme ikke for Stockholms Vedkommende; her er medtaget adskillige Familier, som ikke tilhører den egentlige Arbejderklasse, hvad man bl. a. kan se deraf, at Gennemsnitsindtægten naar op til over 2000 Kr. — Det er interessant at lægge Mærke til, at Forsikringsudgifternefor

udgifterneforde københavnske Budgetter gennemsnitlig
er en halv Gang større end for de stockholmske og dobbeltsaa
store som for en Helsingfors-Familie.