VIII. Ophævelsen af »Die Liebesgabe«

Ved en Lov af 14. Juni 191² er der fra 1. Oktober i Aar sket den Ændring i den tyske Brændevinsbeskatning, at Brændevinsbrænderiernes »Kontingent« er ophævet (undtagen i Bayern, Wurttemberg og Baden), og Forbrugsafgiftens lave Afgiftssats af 1,05 Mark pr. Liter Alkohol å 100 °/0/₀ er strøget.

Denne Ændring betyder i al Korthed, at den berømte»Liebesgabe«eller »das Vierzigmillionengeschenk« er ophævet; Formaalet hermed er at skaffe Penge til Udgifternevedden tyske Rigshærs sidste Forøgelse og Flaadeudvidelserne. Ophævelsen af »die Liebesgabe« var allerede paa Tapetet ved Finansreformen i 1909; men den Gang lykkedes det Agrarerne at bevare den for dem saa uhyre værdifulde Fortrinsstilling. I den Skikkelse, »die Liebesgabe« fik i 1909, saa den i Hovedtrækkene saaledes ud: Den egentlige Brændevinsskat (Verbrauchsabgabe)betaltesmed 1,05 Mark pr. Liter (den nu ophævedeSats)af den indenfor Kontingentet fremstillede Alkoholmængde; af den udenfor Kontingentet fremstillede Alkohol betaltes 1,25 Mark; Forskellen, Kontingentsspændingen,varaltsaa 0,20 Mark pr. Liter eller 20 Mark pr. Hektoliter. Saafremt nu Produktionen var saaledes afpassetefterForbruget, at den Del af Produktet, der var beskattet med den høje Afgiftssats, helt eller delvis var nødvendig til Markedets Forsyning med Drikkebrændevin,

vilde Prisen komme til at rette sig efter den højest beskattedeBrændevin.Faktisk skal det nu være lykkedes at holde Børsprisen paa Drikkebrændevinen saaledes oppe, at Producenterne af »Kontingentbrændevinen« har faaet deres Indlandspræmie af 20 Mark pr. Hektoliter under Tag. Denne Indlandspræmie, som blev indført i 1887, berigede de Producenter, som havde Andel i Kontingentet, med ca. 40 Millioner Mark aarlig, idet den samlede Kontingentmængdevarca. 2 Millioner Hektoliter; heraf kom det odiøse Tilnavn, som »die Liebesgabe« havde faaet, das »Vierzigmillionengeschenk«; kært Barn har jo mange Navne. Oprindelig var »die Liebesgabe« og KontingenteringenenErstatning til Producenterne for den Nedgang i Forbruget, som Forhøjelsen af Brændevinsafgiften mentes at ville medføre. Begge Foranstaltninger var imidlertid tillige karakteristiske Led i den Beskyttelsespolitik til Gunst for de smaa og mellemstore Brænderier overfor enkelte Storbedrifter,somden Dag i Dag ligger til Grund for den — indtil det fortvivlende — indviklede tyske Brændevinslovgivning.Nusom før søger denne Lovgivning at støtte de smaa Bedrifter mod de store, Landbrænderiei ne mod de industrielle Brænderier, Fremstillingen af Spiritus til teknisk Brug mod Fremstilling af Drikkebrændevin, Benyttelsen af de hjemlige Raaprodukter mod de fremmede.Forbrugsafgiftenmodificeres og varieres i det uendelige. Og ved Siden af Forbrugsafgiften staar Driftsafgiften(Betriebsauflage),der ikke er nogen egentlig Skat, men »en Afgift fra Industrien for Industrien«, bestemttilat regulere Produktionen efter de ovenfor nævnte Grundsætninger. Af den udredes Godtgørelserne for den denaturerede og udførte Spiritus, og til den er knyttet det saakaldte »Durchschnittsbrand«, der i det væsentlige opfylder samme Funktioner i Forbindelse med »Betriebsauflage«,som»Kontingentet« opfylder i Forbindelse med »Verbrauchsabgabe« : at skaane de bestaaende, smaa, til Landbruget knyttede Brænderier og tvinge til Denaturering. Driftsafgiften erlægges efter en stærkt stigende Skala,

der gaar fra 4—144—14 Mark pr. Hektoliter efter ProduktionensStørrelseog
desuden faar en Række Tillæg eller
Formindskelser i de forskellige Tilfælde.

Det ses meget karakteristisk paa Forskellen mellem Regeringsforslaget fra Foraaret og den nu vedtagne Lov, at de privatøkonomiske Interesser i Lovgivningen om Brændevinsbeskatningen boltrer sig af Hjærtens Lyst. Talrige Smaaændringer har modificeret Afgiftssatserne efter Tid, Sted og Raamateriale. Selv Brændevinsskattens Udbytte har man ikke ladet i Fred, men har faaet overført 16 Millioner aarlig heraf til Driftsafgiften, »Afgiften fra Industrien for Industrien«. Samtidig er der ændret ved Reglerne for Godtgørelserne, og blandt andet er det blevet bestemt (Lovens § g), at »ved Udførsel skal Godtgørelsen ikke overstige den gennemsnitlige Belastning paa Brændevinsfrembringelsen ved Driftsafgiften«. Denne Bestemmelse har for os her i Landet den Interesse, at det derved bliver endnu klarere fastslaaet end før, at de tyske Udførselsgodtgørelser for Brændevin ikke er Statseksportpræmier, Godtgørelserne kan i Grunden slet ikke betragtes som Præmier, naar man ser paa Industrien i sin Helhed, fordi Industrien selv betaler Krigsomkostningerne. Naar det nu oven i Købet er bestemt, at Godtgørelsen ikke maa overstige den gennemsnitlige Belastning, staar dette formodentlig i Forbindelse med, at Driftsafgiften har faaet et Tilskud fra Rigskassen af 16 Millioner.

Nogen Principforandring er der altsaa ikke sket ved Ophævelse af »die Liebesgabe« og Kontingenteringen; nu som før er Brændevinslovgivningen i Tyskland et Stykke karakteristisk »Ny-Merkantilisme«. Ejheller i Forholdetmellem Nord- og Sydtyskland er der foregaaet væsentlige Ændringer. De sydtyske Reservatrettigheder paa dette Omraade er fuldt ud respekterede, Kontingenteter bevaret i Bayern, Wiirttemberg og Baden, og ligeledes har man der bevaret en ringe Kontingentspænding, idet »Verbrauchsabgabe« for Kontingentmængden for

Landbrænderier og andre Brænderier her er 7 Pfennige, henholdsvis 5 Pfennige lavere end for den overskydende Mængde. Herved bliver selvfølgelig Forholdene endnu mere brogede end før.

Da Dækningen for Udgifterne ved de nye Militærforanstaltninger skulde findes, forlangte den nu afgaaede Statssekretær Wermuth, at der skulde skaffes nye Indtægter for alle de nye Udgifter, og han foreslog at gribe til den i 1909 forkastede Udvidelse af Arvebeskatningen. Trods det forandrede Rigsdagsflertal kom hans Forslag ikke frem, og han fratraadte sin Post. Overfor den mægtige Udgiftsforøgelse af ca. */4/₄ Milliard vejer det Beløb, som den delvise Ophævelse af »die Liebesgabe« kan give, ikke særlig tungt. De 40 Millioner, som før gik i Brændevinsbrændernes Lommer, skal ganske vist for største Delen tilfalde Riget (Forandringen gennemføres jo ikke for Sydtyskland); men paa den anden Side overføres 16 Millioner paany til Industrien.