III. De australske Jordskatter.

I »Ekonomisk Tidskrift« gengives efter en Afhandling af W. P. Reewes i »Economic Journal« Hovedreglerne for Jordskatterne, saaledes som disse anvendes i de australske Stater saavel som i det australske Statsforbunds Finanssystem. De fleste af disse Skatter tager Sigte paa Jordværdien (uden Forbedringer); de opkræves aarlig og maa altsaa betragtes som Skatter paa den nøgne Jords Udbytte. Størst Interesse frembyder de Jordskatter, der anvendes paa Ny Zeeland og i det australske Statsforbund.

Jordskatten paa Ny Zeeland, som daterer sig fra Begyndelsen af 1890'erne, men som er undergaaet meget væsentlige Forandringer, bestaar af to Dele, eller rettere af to forskellige Skatter, af hvilke den ene har en proportional, den anden en progressiv Skatteskala. Den proportionale Skat udgør i d pr. £ af Jordværdien, d. v. s. 44^{x/gx /g} Promille af denne Værdi. Gaar man ud fra, at Jorden giver et Udbytte af 5 °/0/₀ af dens Kapitalværdi, faar man, at den Del af Udbyttet, som hidrører fra selve Jorden som saadan (bortset fra Forbedringer), belastes med en Afgift af 87,3 °/V Den progressive Skat er forskelligefter Størrelsen af Skatteydernes samlede Jordbesiddelse,og

besiddelse,ogden er forskellig for Ejere, der bor i selve Landet og for Ejere, der er bosiddende i Udlandet. Hvis Skatteyderen er en Indlænding, begynder Skatten først ved en Jordværdi af 5000 £; Ejendomme, hvis Jordværdiligger under dette Beløb, er fri for denne Del af Skatten. løvrigt opkræves Skatten med Satser, der begyndermed 1/₁₆ d. pr. £ (for Ejendomme til Værdi 5-^—7000 £) og stiger til 13/₁₆ d. pr. £ (for Ejendomme til Værdi 35—40000 £); naar Ejendommens Jordværdi er over 40000 £, er Skatten 10 sh. pr. 100 £ (= Ij% °/0/₀ af Jordværdien), idet Satsen dog forøges med 1/₄ sh. for hver 1000 £ Jordværdien stiger over 40000 £; ved en Jordværdi af 200000 £ naar Skattesatsen sit Maksimum med 212¹l₂°lo af Jordværdien. Hvis Skatteyderen er bosat i Udlandet, forhøjes Skattesatsen med 50 °/₀.

Jordskatten til det australske Statsforbund er først indført ved en Lov af November 1910. Skatten er af lignende Art som den progressive Del af Jordskatten paa Ny Zeeland, d. v. s. Skattesatsens Størrelse beror dels paa Ejendommens hele Jordværdi, dels paa om Skatteyderen er bosat i Ind- eller Udlandet. Progressionen er dog ordnet paa en noget anden Maade end ved Ny Zeelands Jordskat, idet Skattesatsen i Statsforbundets Skat er forskellig for de enkelte Dele af Jordværdi-Beløbet. Det er Rateskat-Princippet, der her er bragt i Anvendelse, og det med en saadan Konsekvens, at indenfor en vis Grænse betaler hvert £ af Jordværdien forskellig Skat.

Den virkelige Belastning af Jordværdien for Besiddelser af forskellig Størrelse fremgaar eksempelvis af omstaaende beregnede Tal, der angiver Skattens Procent af Ejendommens samlede Jordværdi:

Det vil ses, at for Jordbesiddelser af nogenlunde betydelig Værdi er de australske Skatter meget høje. En Ejendom, hvis Jordværdi er 10000 £, betaler iNy Zeeland omkring 5 Promille af Værdien i aarlig Jordskat; regner man Udbyttet til 5 °/₀, altsaa 500 £, tager Skatten 10 °/0/₀ heraf. Er Ejendommens Jordværdi 100000 £, bliver Skatten 33 °/0/₀ af Udbyttet for ludlændinge og 45 °/₀, hvis Ejeren er bosat udenfor Landet. Ved en Jordværdi af 200000 £ bliver Skatten nærmest konfiskatorisk, nemlig 60 °/0/₀ for Indlændinge og 83 °/0/₀ for Udlændinge. Nu er det ganske vist kun selve Jordværdien (ikke Værdien af Forbedringer), der beskattes; men i de australske Lande betyder denne Begrænsning ikke saa meget, og faktisk vil det i mangfoldige Tilfælde være saa godt som den hele Ejendomsværdi, der bliver lagt til Grund for Skatteberegningen.