VI. Norges Fiskeri.

Det samlede Værdiudbytte af det norske Fiskeri i
Aaret 191 o opgøres i Norges officielle Statistik til 47,344000

Kr., naar de paa Fiskepladserne betalte Priser lægges til Grund for Beregningen. Dette Beløb er det højeste, der endnu er naaet; naar undtages Aarene 1907 og 1909, da Udbyttet var henholdsvis 43,5 og 41,5 Mill. Kr., har dette i alle foregaaende Aar været mindre end 40 Mill. Kr. I Tiaaret 1901 —10 har Udbyttet været gennemsnitlig36,4 Mill. Kr. aarlig. Af de 47,3 Mill. Kr. for 1910 indbragte Torskefiskeriet 19,2 Mill., Sildefiskeriet 11,7 Mill., Brislingfiskeriet 1,6 Mill., Laksefiskeriet 1,0 Mill., Makrelfiskeriet2,9 Mill., medens endelig 10,9 Mill. Kr. faldt paa Fiskeriet af forskellige andre Fiskearter. Af Fremgangen i det samlede Udbytte i Forhold til 1909, i alt 5,8 Mill. Kr., skyldes 1,1 Mill. Torskefiskeriet og 2,5 Mill. Sildefiskeriet.For hver af de ovennævnte Fiskearter skal nedenfor yderligere meddeles nogle Oplysninger om Mængde- og Værdiudbytte samt Pris, ledsagede af Bemærkningerom Deltagelsen i Fiskerierne, forsaavidt disse er begrænsede til visse Aarstider og derfor giver Anledningtil, at et større Antal Fiskere midlertidig samles paa Fiskepladserne.

Af Torsk fiskedes i 1910 ialt 55,3 Mill. Stk., hvilket var lidt mindre end Mængdeudbyttet i 1909; da Prisen imidlertid samtidig steg noget (fra 32,28 til 34,70 Kr. pr. 100 Stk.), indbragte Torskefiskeriet dog, som nævnt, 1,1 Mill. Kr. mere i 191 o. Fra Aar til Aar undergaar Værdiudbyttetikke særlig store Svingninger; naar bortses fra Aaret 1907, da det var 20,2 Mill. Kr., har det siden 1903 været stadig stigende, om end undertiden noget ujævnt. Prisen naaede i 1907 et foreløbigt Maksimum (41,99 Kr.), faldt derefter med henimod 10 Kr. i Løbet af de to følgende Aar for derpaa atter at gaa op. Antallet af Torskefiskere har i de senere Aar været ret konstant, svingende omkring 90000; i 1910 var det 88000, hvorved det dog bør erindres, at mange Fiskere kan være talte mere end én Gang, idet de er flyttede fra den ene Fiskeplads til den anden under samme Fiskeperiode. — Ved Lofoten foregaar Landets største Torskefiskeri; her

var Mængdeudbyttet i 1910 knap 14 Mill. Stk., d. v. s. en Fjerdedel af Landets samlede Udbytte. Da Antallet af Fiskere (c. 19000) var mindre end en Fjerdedel af det hele Antal Torskefiskere, var det gennemsnitlige Udbytte pr. Fisker større ved Lofoten end paa de øvrige Fiskepladser.

Sildefiskeriets Mængdeudbytte var i 1910 i alt 2,1; Mill, hl, hvilket var c. 100000 hl mindre end i 1909; at Værdien af det opfiskede Kvantum dog steg med 2,5 Mill. Kr., skyldes den betydelige Prisstigning- (fra 3,10 til 4,50 Kr. pr. hl), der samtidig fandt Sted. I Modsætning til Torskefiskeriet er Sildefiskeriets Udbytte stærkt svingende; det var i 1906^— ₀₇ henholdsvis 10,1 og 10,7 Mill. Kr. (Prisen henholdsvis 6,73 og 4,81 Kr.) for derefter i 1908 — som Følge af samtidig Nedgang i Mængdeudbytte og Pris — at falde til 6,1 Mill. Kr. og derpaa atter at stige til 9,2 og 11,7 Mill. Kr. i de to følgende Aar under den da indtraadte Prisopgang. Deltagelsen i Sildefiskerierne (navnlig i Opfiskningen af den saakaldte »fetsild«) er ligeledes stærkt vekslende som Følge af Sildebestandens meget varierende Størrelse fra Aar til Aar. I 1910 var Antallet af Fiskere c. 55000.

Brislingfiskeriet gav i 1910 et større Mængdeudbytte (180000 hl) end i noget foregaaende Aar. Alligevel gik Værdiudbyttet som Følge af, at Frisen pr. hl i Forhold til Aaret 1909 faldt fra 12,95 til 9,14 Kr., ned fra 1,788000 til 1,645000 Kr. Trods stærke Prissvingninger er Betydningen af dette Fiskeri tiltagende.

Laksefiskeriet udviser en meget stor Regelmæssighed, saavel hvad Mængdeudbytte som Pris og Værdiudbytte angaar. Det sidste var i 1910 som i 1909 c. 1 Mill. Kr., idet en lille Nedgang i Mængdeudbyttet (fra 729000 til 677000 kg) blev opvejet af en tilsvarende Stigning i Prisen (fra i,»7 til 1,51 Kr. pr. kg).

Makrelfiskeriet, der i alt indbragte 2,n Mill. Kr., sondrersig
i Kystmakrelfiskeriet og Nordsømakrelfiskeriet.
Det første indbragte 1,7 Mill. Kr. eller o,:* Mill. Kr. mere

end i det foregaaende Aar, idet saavel Mængdeudbyttet (15,3 Mill. Stk.) som Prisen (10,90 Kr. pr. 100 Stk.) var større end i 1909. Nordsømakrelfiskeriet udviste med et Udbytte af 1,2 Mill. Kr. ligeledes en mindre Fremgang siden 1909, idet en meget stærk Stigning i den opfiskede Mængde (fra 25700 til 46400 Tdr.) var ledsaget af et næsten ligesaa kraftigt virkende Fald i Prisen (fra 44,00 til 25,75 Kr. pr. Td.). I de tvende Arter af Makrelfiskeri deltog i 1910 henholdsvis 5400 og 2400 Fiskere; det første Tal har, naar undtages de allersidste Aar, svinget stærkt, det andet har i de sidste Aar været noget stigende.

De 10,!) Mill. Kr.. der ovenfor blev angivet som Udbyttet af Opfiskning af forskellige andre Fiskesorter, omfatter foruden adskillige mindre værdifulde Arter tiJlige et Beløb af godt 900000 Kr., som er Udbyttet af Hummerfangst.

I det Fiskeriudbytte, for hvilket der ovenfor er gjort Rede, er ikke medregnet Værdien af den Fiskemængde, som er forbrugt af Fiskerne selv. Den anslaas til 2,3 Mill. Kr. i 1910.