III. Forslag til Indførelse af »Socialstyre" i Sverrig.

Der arbejdes for Tiden paa en fuldstændig Reorganisationaf den bestaaende svenske Centraladministration. Forslag herom vil blive forelagt Rigsdagen i 1913; men da der til dets Gennemførelse kræves forskellige Grundlovsændringer,vil den nye Ordning næppe kunne træde i Kraft før 1916. Derimod har det allerede i indeværende Aar vist sig nødvendigt at faa en ny Ordning af den sociale Forvaltning. Ide store Industrilande er Administrationenaf

strationenafStatens sociale Opgaver jo allerede længst gaaet ind som et selvstændigt og i stadig Udvikling værendeLed i det hele Administrationsmaskinen i Form af Arbejderministerier, Arbejdsdepartementer med tilhørende arbejdsstatistiske Afdelinger o. s. v. I de smaa Lande, hvor den sociale Udvikling som Regel er et Skridt bag efter, har man indtil Dato i Hovedsagen beholdt de gamle Administrationsformer fra en Tid, hvor de sociale Spørgsmaal var ukendte Samfundsforeteelser. Efterhaanden snm nu et eller andet af disse Problemer er blevet ordnet ved Lov, har man indføjet de dermed opstaaede Administrationsorganerpaa Steder, hvor de øjeblikkelige Forhold bedst tillod det. Der er derved opstaaet en Uensartethed og Mangel paa Fasthed i den administrative Ledelse, som nødvendigvis maa virke skadeligt, fordi alle de socialeProblemer til syvende og sidst danner en Helhed. At det ogsaa undertiden har skortet paa den tilstrækkelige Sagkundskab hos de paagældende Myndigheder har selvfølgeligheller ikke været til Gavn for Udviklingen.

I Sverrig er nu det Øjeblik kommet, da man ikke kan fortsætte under de gamle Former. Sagen behandledes i Statsraadet den 30. December 1911, og Chefen for Civildepartementet Statsraad Schotte, som forelagde og begrundede Forslaget til en ny social Forvaltning, fremkom i den Anledning med følgende almindelige Udtalelser, der til en vis Grad ogsaa passer paa Forholdene her i Landet, hvor en mere moderne Ordning af Socialadministrationen ikke tør vente for længe paa sig:

»Den Splittelse mellem forskellige Forvaltningsgrene og den ofte mindre konsekvente og mindre passende Henlægning indenfor den højeste Forvaltning, som finder Sted med Hensyn til de sociale Opgaver, medfører ogsaa mange Übehageligheder og Vanskeligheder. Den nødvendigeForbindelse mellem de forskellige Opgaver gaar let tabt. Den maalbevidste Stræben, som fordres, hvis der med Held skal gribes ind paa det sociale Omraade, kan næppe heller skabes under den Splittelse, som for

Tiden raader. Ved i saa stor Udstrækning som muligt at samle de sociale Opgaver under en ensartet Ordning og Behandling vil Statens Virksomhed for Løsningen af de sociale Spørgsmaal uden Tvivl blive mere initiativrig og fremsynet, mere konsekvent og frugtbringende. Det maa desuden erindres, at efter al Sandsynlighed maa man i de allernærmeste Aar fra Statsmagtens Side imødese mange og vigtige Forholdsregler og Reformer paa det sociale Omraade. }eg skal her kun erindre om Arbejderbeskyttelseslovgivningen,Socialforsikringsspørgsmaalene (Svangerskabsforsikring, Ulykkesforsikring, Alderdoms- og Invaliditetsforsikring, Arbejdsløshedsforsikring, SygeforsikringensUdvikling o. s. v.), Bolig-, Livsomkostnings-, Fattigvæsens-,Udvandrings - og Afholdsspørgsmaalet, Spørgsmaaletom Forholdet mellem Arbejder og Arbejdsgiver, Udviklingen af Arbejdsanvisningen o. s. v. Under saadanneForhold maa det være i høj Grad ønskeligt, at Ledelsen af og Ansvaret for disse Opgavers omsorgsfulde Udredning og Fremlægning saa vidt muligt kommer til at hvile paa en enkelt Departementschef, og at der gives ham det fornødne Personale, som besidder de tiistrækkeligeSagkundskaber og det tilstrækkelige Overblik over de forskellige Spørgsmaal«.

Hidtil har den sociale Administration i Sverrig været henlagt under fcgi. Kommerskollegium sammen med Forvaltningen af Næringsforholdene. Det foreslaas nu, at alle Spørgsmaal af social Natur samles under et særligt Socialstyre indenfor Cevildepartementet, saaledes at Kærnen i Socialstyret kommer til at bestaa af den nuværende Afdeling for Arbejdsstatistik indenfor Kommerskollegiet, og at der til Socialstyret henlægges alle Sager vedrørende x) Forholdet mellem Arbejdere og Arbejdsgivere, 2) Arbejdsmarkedet, 3) Arbejderbeskyttelse og Arbejdets Regulering, 4) Almindeligt Fattigvæsen m. m., 5) Foreningsvæsen, Afholdsvirksomhed m. rn., y) Boligforholdene m. m.. ") Socialforsikring samt 8) andre sociale Spørgsmaal. A. H.