LUJO BRENTANO: Die deutschen Qetreidezolle. Eine Denkschrift. Zweite, neubearbeitete Auflage. Stuttgart und Berlin 1911. T. G. Cotta'sche Buchhandlung Nachfolger. 124 Sider 40.4⁰.

Igen har Brentano ladet sin Røst høre i den staaende tyske Agrardebat; han staar vel ikke ene, men for saa vidt han har Meningsfæller blandt den officielle nationaløkonomiske Repræsentanter, lyder deres Stemme mere nedstemt og spagfærdig. Ingen af dem taler saa uforbeholdent som Brentano, og selv om han nu begynder at blive gammel, overhøres han visselig ikke — at dømme efter al den Kritik, der vælter ned over hans Hoved, og hvoraf han i den foreliggende anden Udgave af sit »Mindeskrift« allerede slagfærdigt har taget en god Del op til Behandling.

Det er ikke en alsidigt udtømmende Undersøgelse af den moderne tyske Agrarbeskyttelse, dens Historie og dens Virkninger, men kun, som Navnet ogsaa antyder, en enkelt Side af den, Brentano har taget op, nemlig Korntolden. Tolden paa animalske Produkter tages ikke med, og berøreskun lejlighedsvis nu og da under Diskussionen. Der er jo for saa vidt ingen Grund til at gaa i Rette med den berømte Forfatter om dette, naar han nu én Gang ikke har stillet sig Opgaven saa vidt; men det har nogen Betydning at fastholde det, fordi nogle af de Slutninger,der dog muligvis vilde modificeres noget — just ikke al Tid i Retning af det bedre! — under en

samtidig Hensyntagen til tindre Sider af Agrarbeskyttelsen. Bogen er et Lejlighedsskrift, udarbejdet i Anledning af den ifjor i Antwerpen afholdte Frihandelskongres, og hurtigtskrevet. er muligt, at dette i nogen Grad har præget Bogen og paatrykt den i al Fald en følelig formel Mangel: en noget uoverskuelig Ordning af Stoffet. Den er paa 124 Kvartsider; deraf optages de 40 af et Anhang af højst værdifulde statistiske Sammendrag og Oversigter ; det øvrige er en fortløbende Udredning uden nogen rigtig Disposition, som giver Overblik og Hvilepunkter for Tanken.Dog, og Slagfærdigheden, der gaar gennem det hele, bærer over denne formelle Mangel — kun paa et enkelt Punkt, under det lange Opgør med Prof. Ruhland,vil mere udenfor staaende Læser maaske føle nogen Træthed.

For dem, der kender Forf.s fortræffelige lille »Agrarpolitik«,indeholder om Korntolden ikke væsentlige nye Synspunkter i den principielle Betragtning. Grundraisonnementet er her, som i Agrarpolitiken, til syvendeogsidst : naar det tyske Landbrug ikke kan bestaa i Konkurrencen, saa ligger det ikke i KapitalrentensellerArbejdslønnens men i Jordens forholdsvishøjePris. Beskyttelsens Virkninger, naar den er effektiv, al Tid i sidste Instans bundfælder sig i Form af forhøjet Jordrente og dermed stigende Jordpriser eller i det mindste opretholder disse paa et givet højere Niveau, saa er det klart, at Beskyttelsen er ganske ude af Stand til at; gøre det tyske Landbrug konkurrencedygtigtoverfor Korntolden vil komme til, og har allerede begyndt at virke som en Skrue uden Ende; thi saa snart Jordpriserne har tillæmpet sig efter det kunstigt opskruede Prisniveau i Indlandet, begynder Agrarerne forframedKlagerne Landbrugets manglende Rentabilitet og med nye Krav om Beskyttelse. Brentano taler sikkert nok herud fra en personlig Pligtfølelse. Han nærer en alvorlig Bekymring for, at de ansvarlige Ledere af Statens Anliggender enten paa Grund af manglende Indsigt eller manglende

Fasthed føres for langt ud i en Politik, der kan blive en alvorlig Fare og medføre en Katastrofe — ogsaa for Landbruget og navnlig for Landbrugerne selv. Der er ingen Tvivl om, at Brentano i disse almene Betragtninger har principielt Ret; at de i nogen Maade skulde gøre Indtryk paa forhærdede Agrarsjæle, er vel mer end tvivlsomt.At»Skruen Ende« allerede er begyndt at virke godt, viser Forf. nærmere, dels (her i 2. Udg.) ved Hjælp af Dr. Rothkegels nylig offentliggjorte UndersøgelseroverJordpriserne Preussen siden 1895, dels ved at forfølge en Række Godssalg. Det kan ikke nægtes, at jo Stigningen, i alt Fald for de anførte Godssalg, er forbausende. Forf. fastslaar, at i en Række Provinser har i Løbet af fero Aar(igo3_—07) over Halvdelen af Ejendommene skiftet Ejere. Brentano samler Resultatet i følgende Udtalelse : »de hyppige Ejerskifter viser, i hvor høj Grad Korntolden har gjort Jorden til Spekulationsobjekt, i Stedet for at være det varige Grundlagforen Arbejde og Eksistens«. Her er imidlertidenaf i Brentanos hele Agrarpolitik:deter at give Ko^rntolden Ansvaret for denne Forandring i Befolkningens Syn paa eller Følelseoverfor Jord, den dyrker — denne Forandring skyldes dybere og længere tilbageliggende Aarsager. Den er jo i det hele kun et enkelt Udtryk for den Retning, hvori Menneskenes Tænke- og'Følemaada formes og omformesunderden Produktionsmaade«, hvorundervilever. Brentano iagttager for Tyskland er derfor ikke et specielt tysk, men et mer eller mindre udpræget internationalt Fænomen. I sin Agrarpolitik er Forf. en udpræget Tilhænger af den liberale Agrarret, der over Bondefrigørelsen med jordens »Mobilisering« gaar tilbage til det 18de Aarhundredes Naturret som sit Udspring. Han bekæmper de endnu bestaaende legale Indskrænkninger i »Freetrade-in-land«-'Prmcipet. Men de Forandringer i Landbefolkningens Tænkemaade, Forf. her bryder Staven over, de er uden Tvivl for en god Del betingede ved Gennemførelsen i 19de Aarh. af den liberaleAgrarret.Rent

raleAgrarret.Rentfaktisk er det jo saaledes, at Jorddyrkerenmedden og frie Dispositionsret over sin Jord altid staar i et dobbelt Interesseforhold til denne: som Producent og som »Spekulant«. Forskellige Omstændighederbetinger,at to »Jeg'er« træder frem med forskelligKlarhedog Efter Brentanos Fremstilling, som der sikkert ikke, hvad det rent faktiske angaar, er nogen Grund til at betvivle Rigtigheden af, er i nyeste Tid hos de tyske jorddyrkende og jordbesiddende Klasser »Spekulanten« begyndt at træde frem paa Bekostning af »Producenten« i en socialt betænkelig Grad. At Korntolden(velrettere det hele Agrarbeskyttelsen) her, navnligforde Aar siden den sidste Forhøjelse af Agrartoldsatserne, har været et medvirkende Moment, deri kan man sikkert ogsaa give Brentano Ret — men hans Grundsyn er i det hele ikke tilfredsstillende paa dette Punkt. Man tror neppe sine egne Øjne, men det er ikke desto mindre sandt, at Brentano ender sit Mindeskrift med at udtale, at fremfor at opretholde det nuvajrende BeskyttelsessystemmaaStaten overtage Jorden, da en saadan Ordning vil være mere betryggende og til syvende og sidst ogsaa billigere — sikkert nok mere et Stemningsudbrudendet for nogen Sympati for en saadan Agrarpolitik eller Jordreform i og for sig.

Et Punkt, som Brentano lægger megen Vægt paa, er Paavisningen af en virkelig til Stede værende Interessemodsætninginden Agrarernes Lejr, nemlig mellem de store og smaa Agrarer, en Interessemodsætning, som er betinget ved den forskellige Produktionsretning inden for de store kornproducerende og de smaa kødproducerende Brug. Conrad har allerede for adskillige Aar siden fremhævetdette peget paa den Betydning, det kunde faa i praktisk Politik. Brentanos Fremstilling har særlig sin Interesse derved, at det af den fremgaar, at denne Modsætninger at blive en udtrykkelig bevidst og begynder at virke forstyrrende i det praktiske, politiske Samarbejde mellemAgrarerne. her er netop et Punkt, hvor en sideordnet

Undersøgelse af Kødtolden havde været meget paa sin Plads. De fleste Læsere vil dog vistnok af Forf.s Fremstillingfaa noget fo r stærkt Indtryk af, at den tyske Agrarbeskyttelse i sin nuværende Form betyder en ensidig Begunstigelse for de korndyrkende Storagrarer i de østelbiskeEgne Riget.

Dog, det anførte giver kun en svag Forestilling om de mange Spørgsmaal, der tages op og belyses mer eller mindre indgaaende undervejs: Beskyttelsens Indflydelse paa den hjemlige Produktion, hvem der bærer Tolden, det Tryk, hvormed den hviler, navnlig paa de übemidlede Samfundsklassers Forbrug, Korntoldens Indvirkning paa Forbruget, paa Drikfældighed — paa Tysklands militære Forsvarsevne. Det er kendt nok, at Hensynet til Landets militære Magtstilling er et Moment, der har spillet og stadig spiller en fremtrædende Rolle i Debatten om Agrarbeskyttelsen. danner Grundlaget for Tysklands Magt, uden Korntold vilde Landbruget ruineres, følgelig er Korntolden en Nødvendighed af politisk-patrio Grunde. Saadan omtrent formuleres Syllogismen. Brentano forkaster begge Præmisserne saavel Konklusionen. Landbruget stiller nu kun x/₃ af Rekrutterne til Armeen; kun */4/₄ (23°/₀) af Landbefolkningen en endnu langt ringere Procentdel af Totalbefolkningen interesseret i høje Kornpriser. Han gør gældende, under de nuværende Forhold er der en langt alvorligere Fare, som truer Landet i Fredstid, nemlig de mellem 500^—600000 udenlandske Vandrearbejdere, som aarlig maa skaffes til Veje, for at Landet kan faa Høsten i Hus — og de allerfleste af disse Vandrearbejdere tilhører en Landet fjendtligsindet Nationalitet. Det er aabenbart den — saa vidt jeg ved — først af den omstridte Berlinerprofessor Ludvig Bernhard i Omløb satte skrækkelige Tanke om en polsk Generalstrejke som eventuelt mod de paatrængende preussiske Germaniseringsbestræbelser, i Posen og Vestpreussen — der her synes at gaa igen i Brentanos Argumentation.

Alt i alt en Bog, som læses med Interesse og Udbytte, paa Grund af de teoretiske Betragtninger, den indeholder, end derved, at den er et Stridsskrift, som fører Læseren midt ind paa en Valplads, hvor Klasseinteresserne for det tyske Rige fører en haard Kamp mod hinanden, og hvor den foreløbigt sejrende Part i alt Fald ikke helt uanfægtet sidder fast i den vundne Position.