ERIK SJØSTRAND. Centralbankens vasentliga funktioner en kortfattad redogorelse for bankernas funktioner i allmanhet. Stockholm 1910. (Pris 3 Kr. 50 Øre).

En Trediedel af Bogen optages af en teoretisk Fremstilling Bankernes Betydning for Penge- og Kreditvæsenet Almindelighed; det udvikles, hvor forskellig en Rolle de forskellige Kreditmidler spiller, og Bankernes Indflydelse paa Prisniveauet omhandles. Den øvrige Del af Bogen omhandler Centralbanken; Forf. kommer kun ind paa dens væsentlige Funktioner, men bebuder i Forordet, han har til Hensigt senere at tage andre Spørgsmaal vedrørende Centralbanken, som f. Eks. Spørgsmaalet contra Privatbank, op til Behandling.

Efter denne Ordning af Stoffet kunde den danske Læser, som er fortrolig med Scharlings Bankpolitik, tro, at den foreliggende Bog vilde være ret overflødig for ham. Dette er dog langt fra Tilfældet. Medens Scharlingbehandler Emne historisk, holder den svenske Forf. sig udelukkende til de øjeblikkelige Forhold; medens Scharling sondrer efter Lande, drages Snittet i det foreliggendeArbejde Emnernes Forskellighed. Saa langt fra at overflødiggøre hverandre vil disse to Bøger kunne supplere hverandre. Endnu kan nævnes, at Forf. ikke tillægger Seddeludstedelsen en saa stor Vægt, som Scharlinghar

linghargjort, blandt Centralbankens Funktioner, og, som det synes mig, med Rette. — Man kunde ønske, at Forf. i Stedet for en Fremstilling af Centralbankens Funktioner havde givet os en fyldig og god Fremstilling af Bankvæseneti og den Rolle, ikke-seddeludstedendeBanker i Nutiden; vi mangler herhjemme et saadant Værk, og den, som vilde give sig i Lag med et saadant Arbejde, vilde finde saa megen uopdyrket Jord, at det blev ham muligt at skabe et selvstændigt videnskabeligtVærk.

Anderledes med det Emne, Forf. her behandler. Der har været talt og skrevet saa meget herom, at det kræver et stort Arbejde at beherske det, end sige da, at kunne anlægge nye Synspunkter. Forf. er udmærket inde i den nyeste bankpolitiske Litteratur, hvis Resultater det aabenbart været hans Hensigt at give en Fremstilling af paa Svensk; dog forekommer det Læseren, at Forf. i for høj Grad flere Steder gør sig til Talsmand for andres Anskuelser, idet man har paa Følelsen, at han for meget indskrænker sig til blot at referere.