IX. Arbejdsløsheden i 1910.

I en Række af Aar har de samvirkende Fagforbund
indsamlet maanedlige Oplysninger om Antallet af Arbejdsløseblandt
fagorganiserede Arbejdere i Danmark.

Disse Opgørelser har gentagne Gange været omtalte i Nationaløkonomisk Tidsskrift (sidst i Aargangen iqio Side 274 ff.). Fra Begyndelsen af 191 o har Statens StatistiskeBureau sig Bearbejdelsen af det paagældendeMateriale, med at der er foretaget forskellige Ændringer i Indsamlingsmaaden, saaledes at Oplysningerne bliver baade fuldstændigere og mere korrekte.For af denne Arbejdsløsheds-Statistik for 191 o er der gjort Rede i en Afhandling af Svend Rode i »Statistiske Efterretninger« Nr. 5, 1911.

Det gennemsnitlige Antal Arbejdsløse blandt ca. 99000 organiserede Arbejdere, for hvilke der forelaa Oplysninger, ca. 11000, d. v. s. at ca. 11 °/0/₀ til Stadighed vilde have været uden Beskæftigelse, dersom samtlige de øvrige Arbejdere havde haft regelmæssigt Arbejde. En direkte Sammenligning mellem den saaledes beregnede Arbejdsløshedsprocent for 19¹⁰ og de tilsvarende Forholdstal de nærmest foregaaende Aar er ikke berettiget, Tallene ikke er homogene. Tilnærmelsesvis kan Arbejdsløshedsprocenterne for de 7 sidste Aar imidlertid saaledes som i nedenstaaende Oversigt, hvor ogsaa de officielt beregnede Arbejdsløshedsprocenter for Storbritannien og Irland, Tyskland og Frankrig er anførte:

Tallene kan naturligvis ikke direkte sammenlignes
Aar for Aar; dertil er Forholdene i de 4 Lande for forskellige.Blandt
maa det lige overfor de høje

Arbejdsløshedsprocenter for Danmark erindres, at hos os er en forholdsvis langt større Del af de ikke-faglærte Arbejdereorganiserede i de tre andre Lande, hvad der utvivlsomt paavirker Arbejdsløshedsprocenten i opadgaaendeRetning. er imidlertid interessant at se, at Bevægelsen i Tallene gennem den 7aarige Periode har omtrent samme Karakter i alle 4 Lande. I 1904 og tildels 1905 var der overalt stor Arbejdsløshed; 1906 og 1907 er relativt gode Aar med forholdsvis rigelig Beskæftigelse,men 1908 og 1909 stiger Procenterne atter, medens 1910 er et Bedringens Aar, — ganske vist i mindre Grad for Danmarks Vedkommende end for de tre store Landes.

For de enkelte Maaneder i 1910 er Arbejdsløshedsprocenterne
i nedenstaaende Tabel:

I Sammenligning med de tre fremmede Lande er Forskellen mellem Sommer- og Vinter-Arbejdsløsheden paafaldende stor i Danmark, hvilket maaske hænger sammen at Byggefagene talmæssigt set spiller en forholdsvis Rolle i Industrilandene end hos os.