V. Folketællings-Notitser.

En Folketælling i det 20de Aarhundrede byder i
Regelen ikke — hvad selve Folkemængden angaar —

paa store Overraskelser. Man kender ganske nøje Tallet paa Fødsler og Dødsfald i hvert Aar, og da ogsaa Udvandringener Statistikens Kontrol, er FolketællingensHovedresultat Forhaand saa nogenlunde givet.

Tællingen i Danmark den i. Februar i Aar gav dog et noget højere Tal, end man havde ventet, og Grunden hertil er, at der i de senere Aar er indvandret flere Mennesker ti! Danmark end sædvanlig. Denne »Indvandring« formodentlig overvejende af tidligere emigrerede der under Kriseaarene i Amerika atter er vendte tilbage til Hjemlandet.

Danmark (uden Færøerne) havde den i. Februar i Aar 2,757076 Indbyggere eller 168157 flere end ved Tællingen i 1906. I runde Tal ser Befolkningsforøgelsens enkelte Elementer saaledes ud:

Fødslerne har været forholdsvis færre end i den foregaaende , men Dødelighedens Aftagen har været endnu stærkere, saaledes at Fødselsoverskuddet er blevet større, og den samlede Befolkningstilvækst var i det sidste betydelig større end i de foregaaende. Forholdet fremgaar nærmere af omstaaende der angiver de aarlige Gennemsnitstal pr. 10000 Mennesker af hver Periodes Middelbefolkning:

Med sine mere end 232³/₄ Million Indbyggere er Danmark dobbelt saa folkerigt som i 1840 og omtrent 3 Gange saa folkerigt som i Aaret 1800. Men medens Fødselsoverskuddet i første Tiaar af det 19de Aarhundrede var godt 7 og i Fyrrerne knap 10 Promille af Befolkningen, er det rm 14V2 Promille. Vandringerne over Landets Grænser spillede imidlertid ingen væsentlig Rolle i hine Tider, medens de nu — som det ses af Oversigten — i ikke ringe Grad paavirker den endelige Befolkningstilvækst.

— Medens man, som før nævnt, paa Forhaand saa nogenlunde kunde vide, hvor mange Mennesker der fandtes i Danmark ved Folketællingen, var det vanskeligere danne sig et begrundet Skøn om Tilvækstens Fordeling mellem Land og By. Fra Tiden omkring Midten af det 19de Aarhundrede begyndte Landbefolkningen i Danmark jo at strømme til Byerne; i Begyndelsen var denne Vandringsbevægelse kun svag, men den tiltog i Styrke fra Tiaar til Tiaar, indtil den kulminerede i Perioden ^— _90; i Halvfemserne var Tilflytningen til Byerne noget svagere, og i Folketællingsmellemrummet 1901^—06 var den saa at sige standset. Hvorledes har nu Forholdet været i det sidst forløbne Femaar ?

Paa Grundlag af Folketallene alene kan man ikke danne sig noget klart Billede af Omflytningen indenfor Landets Grænser. Man maa opløse Befolkningsforøgelsen i dens to Elementer, Fødselsoverskudet og Vandringsoverskudet(eller I Landet som Helhed fødtes i de 5 Aar 1906^— _II ca. 193800 flere end der døde; der udvandrede 25600 flere end der indvandrede,

saaledes at den virkelige Forøgelse af Landets Befolkning var 168200. Særskilt for By- og Landbefolkningen stiller Balancen sig saaledes som nedenfor anført. Vi betragter her Hovedstaden for sig og henregner til denne ikke alene Frederiksberg, men ogsaa Gentofte Kommune, som jo saa at sige er sammenbygget med København og befolkningsstatistiskset en Art Forstad til denne. I Oversigten er først anført Tallene for Perioden 1901^{— 06} og dernæst dem for 1906^— _11.

Hovedstaden med Forstæder modtog i 1901^{— 06} og 1 1,06^— ₁₁ en Netto-Indvandring af henholdsvis ca. 12000 og ca. 18000. For Provinsbyerne gav Omflytningen i 1901 —06 et Befolkningstab af 7 å 8000, men i 1906 —11 en Forøgelse af 8— 9000. Landdistrikterne mistede ved Vandring i de to Femaar henholdsvis ca. 43000 og 5 2000 Indbyggere. — Vil man i faa Ord og med meget runde Tal udtrykke Hovedresultatet (Nettoresultatet) af Befolkningsomflytningen i Danmark i de sidste 5 Aar, kan man sige, at der fra Landdistrikterne er bortflyttet noget over halvhundrede Tusinde Mennesker, hvoraf en Sjettedel er gaaet til Provinsbyerne, to Sjettedele til Hovedstaden og tre Sjettedele ud af Landet.

— I foranstaaende Oversigt er Landdistrikternes Befolkningsforøgelse Femaaret 1906^— ₁₁ angivet til 77800 (Fødselsoverskud 129400 -~ Netto-Bortflytning 51600). Men under »Landdistrikterne« er her medregnet de talrige eller mindre bymæssige Bebyggelser i Landkommunerne. er foretaget særskilt Folketals-Opgørelse for over 300 saadanne bymæssige Bebyggelser (47 Forstadsbebyggelser umiddelbar Nærhed af Købstæderne, 262 Stationsbyer o. 1. samt 7 større offentlige Anstalter i Landkommuner). Dersom man udsondrer disse bymæssige Bebyggelsers Befolkning fra den egentlige Landbefolkning, finder man, at denne kun er bleven forøget med 39000 Mennesker. Landets samlede Befolkningsforøgelse i de sidste 5 Aar fordeler sig da saaledes:

Paa hver af de 4 Grupper falder der rundt regnet
en Fjerdedel af den samlede Befolkningsforøgelse.

— Af Danmarks 75 Købstæder har 7 over 20000 Indbyggere, nemlig København (462000 Indb.), Frederiksberg(97000), (62000), Odense (42000), Aalborg (33000), Horsens (24000) og Randers (23000). 9 Købstæderhar — 20000 Indb., 9 har 7 —10000, 16 har 4— 7000, 22 har 2—40002^—4000 og 12 har under 2000. Af Forstadsbebyggelser udenfor Købstædernes Grund er der særskilt optalt 47; lægger man disse Forstæders Folketal (68000 Indb.) til Byernes Folketal, faas 1,178000, hvoraf Halvdelen (589000) udgør Hovedstaden med Forstæder, Halvdelen Provinsbyerne med Forstæder. Lægger man yderligere til de 1,178000 Folketallet i Stationsbyer, Flækker o. 1., faas i alt en Befolkning af 1,365000 Mennesker,der

nesker,deraltsaa lever under mere eller mindre bymæssigeForhold.
er ikke langt fra Halvdelen af DanmarksBefolkning.

— Stor-København (København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner) har i de 5 Aar fra 1906 til 1911 forøget sin Befolkning med 49000 Mennesker. Indenfor de gamle Volde er Folketallet aftaget med 7000, i Voldkvartererne er det tiltaget med 1000, paa Broerne og Frederiksberg med 38000, og endelig er Indbyggertallet den yderste Ring (de indlemmede Distrikter og Gentofte) forøget med 17000, saaledes som det nærmere fremgaar af nedenstaaende Tabel:

I 1850 levede de 86 °/0/₀ indenfor Voldene, nu kun 15 °/₀. Den inderste Ring (Voldkvartererne) optager 7 °/0/₀ af Befolkningen, den mellemste Ring (Broerne og Frederiksberg) 62 °/0/₀ (i 1850 kun 7 °/0),/₀), og den yderste Ring (de indlemmede Distrikter og Gentofte Kommune) i6°/₀ (i 1850 ca. 7°/o).