VI. Høstudbyttet i Danmark 1875 — 1909.

I det af Statens Statistiske Bureau for kort Tid siden udgivne Tabelværk »Landbrugsforhold i Danmark siden Midten af det 19. Aarhundrede« er der bl. a. foretaget en Samrcenarbejden af de aarlige Høstopgørelser, der foreliggertilbage Aaret 1875. Oversigterne er ført op til 1909 og omfatter saaledes en 35aarig Periode, hvor vort

Landbrug er undergaaet store og betydningsfulde Forandringer.

Hvad først angaar det til Høstafgrøder anvendte
Areal, har der — som det ses af nedenstaaende Tal —
fundet betydelige Udvidelser Sted:

Høstarealet er altsaa fra det første til det sidste
Femaar blevet forøget med omtrent en Fjerdedel.

Dernæst er der foregaaet store Forandringer i Høstarealets Sædarealerne udgjorde i Femaaret 1875 —79 gennemsnitlig 2,032000 Tdr. Ld.; de forøgedes til 2,149000 i Femaaret 1890 — 94, men har derefter været nedadgaaende, og i 1905 -09 var Sædarealet kun 2,069000 Tdr. Ld., altsaa omtrent af samme Udstrækning som i 1875 — 79. For Rodfrugtarealerne var der derimod en stærk og uafbrudt Stigning fra 99000 Tdr. Ld. i 1875 •_—79 til 541000 Tdr. Ld. i 1905^—09. Endelig viser de til Høstafgrøder anvendte Arealer en uafbrudt Stigning fra 717000 til 939000 Tdr. Ld. Af det hele Høstareal udgjorde i 1875 —79 Sædarealerne 71 °/₀, Rodfrugtarealerne °/0/₀ og Høarealerne 26 °/₀, og i 1905^—09 var de tilsvarende Procenttal henholdsvis 58, 15 og 27.

Hvis man nu vil danne sig et Billede af de Forandringer,der foregaaet i Høstens Totaludbytte og i Udbyttet pr. Arealenhed, er der den Vanskelighed, at der ikke umiddelbart foreligger noget Fællesmaal for de forskellige Arter af Høstafgrøder (Kærne, Rodfrugter, Hø og Halm). Man kan ganske vist benytte de for hvert Aar beregnede Værdibeløb, men da Priserne paa Korn osv. varierer fra Aar til Aar. giver dette ikke noget tilfredsstillendeResultat. de 35 Aar, der her er Tale

om, varierede den gnnnemsnitlige Værdi af et Pund Korn af Landets samlede Sædhøst mellem Yderpunkterne 4,24 Øre (i Aaret 1894) og 7,22 Øre (i 1876); Kornværdien var saaledes i det sidstnævnte Aar 70 °/0/₀ højere end i det førstnævnte). Ligesom en stor Høst med smaa Priser og en lille Høst med høje Priser kan tænkes at give samme Totalværdi, vil det omvendte Forhold bevirke, at man ved at benytte Værdien som Maal faar en større Forskel mellem to Høstaar, end hvis man bruger Mængdeudbyttettil Statistisk Bureau har derfor i de senere Aar foretaget en Omsætning af samtlige Høstafgrøder til Kornenheder, og disse Beregninger er nu i det ovennævnte Tabelværk førte helt tilbage til 1875.

Da den Værdi, der hvert Aar beregnes for Rodfrugter, og Halm, er afledet af Kornpriserne, vil man ved at dividere Aarets Totalsum for Høstværdien med Gennemsnitsprisen for et Pund Korn faa et af Aarets Kornpriser uafhængigt Udtryk for Høstudbyttets samlede Størrelse. Beregningen giver for hvert af de 7 Femaar nedenstaaende Resultat:

Sædarealernes Udbytte (Kærne og Halm) er steget ikke blot i den Del af Perioden, da Arealerne forøgedes, men ogsaa i den Tid (efter 1890^—94), da de formindskedes.Medens i 1905 —09 kun var et Par Procent større end i 1875^— _79, var Udbyttet over en Fjerdedel større. Rodfrugtarealerne var i 1905^—09 omtrentsl/^

trentsl/^s¹/^ Gange saa store som i 1875 — 79, men Udbyttetvar Gange saa stort. Endelig høstedes der i Periodens sidste Femaar paa et Høstareal, der var henved en Tredjedel større end i Periodens første Femaar, et Udbytte, der var omtrent tre Fjerdedele større. — Tager man alle Afgrøder under ét, ses det, at paa et Høstareal, der er blevet forøget med en Fjerdedel, høstedes der i Slutningen af Perioden 99,1 Mill. Centner Kornenheder mod 56,5 Mill. Centner i Begyndelsen, altsaa en Forøgelse med tre Fjerdedele.

Beregnet pr. Td. Land af de til de forskellige Arter af Afgrøder anvendte Arealer, stiller Forholdet sig for det første og det sidste Femaar i Perioden saaledes som nedenfor angivet:

Paa hver Tønde Land af det samlede Høstareal høstedes der altsaa i 1905^—09 godt to Femtedele mere end i 1875 — 79. Denne Stigning skyldes ikke alene, at hver enkelt Art af Afgrøder er bleven mere givtig (Sædafgrødernes pr. Td. Ld. er steget med omtrent en Fjerdedel, Høstarealernes med en Tredjedel og Rodfrugtarealernes henimod Halvdelen), men tillige den forandrede Fordeling af Arealet mellem de forskellige Afgrøder. Som foran vist, er jo en stadig stigende Andel af Høstarealet anvendt til Rodfrugter, og da den intensivere giver et næsten dobbelt saa stort Bruttoudbytte som Korndyrkningen, har denne Forskydning forøget det gennemsnitlige Høstudbytte pr. Arealenhed af det samlede Høstareal.