Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 19 (1911)

I. Land ejendomspris er i Preussen.

Henrik Pedersen.

I Schmoller og Serings »Staats- und sozialwissenschaftliche Hæfte 146 har Dr. Rothkege 1 offentliggjort en Undersøgelse om Landejendomspriser i Preussen 1895 — 1906, som senere er suppleret ved en Undersøgelse i Schmollers Jahrbuch over Forholdet mellem og Kornpriser. Det er første Gang, der er foretaget en saadan systematisk Undersøgelse vedrørende i Preussen. Materialet er skaffet til Veje under Finansministeriets Bistand, gennem Udskrift af Pantebøger, hvor Salgspriser findes sammen med andre Oplysninger, det ved ved en saadan Undersøgelse være af Interesse at kombinere med Prisangivelser, da Ejendommenes Størrelse, Jordens Bonitet maalt efter Thaier Grundsteuerreinertrag (»Skylddaler«) ha, som det fastsættes i den preussiske Grundskat 1861. Medtaget er kun frie Salg; Priserne medomfatter af »bewegliches Inventar« svarende til vort »Besætning og Inventar«. Der skelnes mellem »Landguter« »Stiicklåndereien«, Ejendomme med Bygninger og übebyggede Parceller.

Materialet omfatter ]) 190187 Landguter til samlet
Pris 4,8 Milliarder Mark og 4,64 Millioner ha, 2) 1,136856
übebyggede Parceller, der er blevne solgt til 1,4 Milliarder

Side 408

Mark og omfattende 1,04 Millioner ha. Det vækker straks Opmærksomhed, at de übebyggede Parceller har en endog højere Gennemsnitspris pr. ha end de solgte Ejendomme, hvor Bygninger medfulgte. Dette er, som det vil fremgaa af det følgende, et af de Gennemsnit, som bedrager.

I de enkelte Provinser er de af Dr. Rothkegel for
beregnede Gennemsnitspriser følgende:


DIVL2810

Modsætningen mellem de øst- og vestelbiske Provinser springer straks i Øjnene gennem disse Tal. Det første almindelige Resultat af Dr. Rothkegels Undersøgelse er da dette, at Ejendomspriserne er langt højere i de vestelbiske Egne end i de østelbiske. Det samme Forhold gaar igen for übebyggede Parceller. Gennemsnitsprisenpr. er i Rhinprovinsen over 3 Gange højere end i Østpreussen. Den eneste østelbiske Provins, hvis Ejendomspriser naar op over Landsgennemsnittet, er Schlesien. De, der har haft Lejlighed til at følge noget med i »Østmarkspolitiken« og som Følge deraf har hørt adskilligt om de stærkt opskruede Jordpriser i Kolonisationsprovinserne(Posen

Side 409

sationsprovinserne(Posenog Vestpreussen), vil maaske blive lidt overraskede ved at se, at Ejendomspriserne i disse Provinser ikke befinder sig paa et højere Niveau i Sammenligning med Prisernes Stand i det hele taget. Men saaledes synes Forholdet i alt Fald at være. Dr. Rothkegel fremhæver selv udtrykkelig dette.

I Gennemsnit for hele Riget var Prisen pr. ha for Landejendomme paa under 2 ha.: 2695 M., 2—525 ha.: 1929 M., 5--20 ha. 1355 M., 20 —100 ha.: 1144 M., 100500 ha.: 862 M., over 500 ha.: 656, saa at Prisen pr. ha. altsaa er meget stærkt faldende med Ejendommens stigende Størrelse. Ogsaa dette Forhold gælder, men dog i mindre Grad (ingen Bygningsværdi), Parcelsalgene.

Med det nu anførte er der Anledning til at vende tilbage til del: ovenfor berørte: at Gennemsnitsprisen pr. ha ved Salg af übebyggede Parceller endog syntes noget højere end Prisen pr. ha for Ejendomme med medfølgende Den offentliggjorte Salgsstatistiks Materiale nemlig en højst ejendommelig geografisk Fordeling: de 190187 Landguter ligger de 143060 (c. 75 °/0)/0) ide østelbiske Provinser, og kun en Fjerdedel i de vestelbiske. Af de solgte Parceller, 1,136856 i det hele, laa omvendt 946527 — ca. de fem Sjettedele — i de vestelbiske Provinser, kun ca, en Sjettedel i østelbiske. Fremdeles: Parcelsalgene angaar forholdsvis hyppigt mindre Begge Momenter virker i Retning af en høj Gennemsnitspris i Forhold til Gennemsnitsprisen for solgte Landguter. Den nævnte geografiske Fordeling af hele Bedriftsenheder og Parceller i Salgsstatistiken hænger paa forskellig Maade sammen med den Modsætning, der i saa mange Retninger gør sig gældende mellem de østog Egnes Agrarforfatning.

Til Slutning skal meddeles et Par Tal til Belysning
af Prisbevægelsen siden 1895 :

Side 410

DIVL2812

Det almindeligste Resultat af Dr. Rothkegels Tal vedrørende Prisbevægelsen er dette, at Prisstigningen er relativt størst i Egne med de absolut set laveste Priser. Den er derfor større i de østelbiske end ide vestelbiske Egne. Den gennemsnitlige Prisstigning hele Preussen under et for Aarene l895/97 — igO7/o9 var 50 °/0, men i Posen f. Eks. 84 °/0. Den saa meget omtalte Jordprisstigning i Kolonisationsegnene viser sig ganske vist at være meget betydelig og ikke saa lidt højere end for Landet som Helhed. Men den maa dog ses paa Baggrund af hele den almindelige stærke Stigning i Landejendomspriserne, saaledes som denne nu er talmæssigt gennem Dr. Rothkegels Tal. Og endelig maa et Moment her dog ikke glemmes: der er nu én Gang ingen Tvivl om, at den preussiske Stat har udført et stort civilisatorisk Arbejde i de polske Provinser — dette er en Indrømmelse, man kan gøre, uanset hvilke Følelser man nærer over for de Motiver, der har baaret dette Arbejde frem.

I Forhold til Ejendommenes Størrelse var Prisstigningen
følgende (se omstaaende Tabel).

Disse Tal viser, at de store Ejendomme er
stegne forholdsvis stærkere i Pris end de smaa.
Da, som ovenfor vist, de store Ejendomme koster betydeligmindre

Side 411

DIVL2814

DIVL2816

ligmindreend smaa pr. ha., saa gælder den nys anførte Regel for L?ndets forskellige Egne, at Prisstigningen har været relativt; stærkest ved de absolut set laveste Priser, altsaa ogsaa med Hensyn Ejendommene fordelte efter Størrelseski asser. Delvis staar begge Fakta i Forbindelse med hinanden, idet de østelbiske Egne med den relativt stærke Prisstigning tillige, som bekendt, er Egnene med stærkt fremtrædende Stordrift inden for Landbruget. Provinsvistaget Forskellighederne i Arealets Fordelingefter Størrelse stærkt i Øjnene gennemfølgende :

De anførte Tal for den relative Prisstigning viser, at denne har været langt stærkere i Aarene I9O1/O3 iQ07/o9 end i Aarene i895/97 igoi/o3- Dette fører Dr. Rothkegel ind paa Spørgsmaalet om Aarsagerne til Prisstigningen. Som Hovedmomenterne nævnes Forbedringer og den forhøjede ved Toldtariffen af 1902, som traadte i Kraft 1. Maj 1906. Den stærke Prisstigning begyndte

Side 412

før Toldloven traadte i Kraft: den blotte Forventning den ved den forøgede Beskyttelse betingede i Priserne paa Landbrugsprodukter at kapitaliseres forud for Beskyttelsens faktiske Ikrafttræden. Begge Momenter, Forbedringen som Beskyttelsen, navnlig den forhøjede Korntold, virker sammen til at fremkalde en relativ stærk Stigning i de østelbiske Provinser, fordi der her paa Grund af den mindre intensive Kultur er et større Spillerum for Fremskridt og fordi det er disse Egnes Storgodser, — som særlig kornproducerende med Afsætning for Øje —, der nyder godt af den forøgede Beskyttelse. Det rent nominelle Moment, eventuelle Forandringer Pengenes almindelige Værdi, gør Dr. Rothkegel opmærksom paa, at han ikke har draget med ind i Undersøgelsen. Henrik Pedersen.