IV. Lønningsmaade — Arbejdsydelse — Kraftfor

I en af de mange monografiske Undersøgelser, der i de sidste Aar er fremkommet angaaende Lønningsforholdene den tyske Industri, rejses det vigtige Spørgsmaal Arbejdsintensitetens Indvirkning paa Arbejdernes Sundhed. Det er i Dr. Ernst Giinthers »Die Entlohnungsmethoden der bayrischen Eisen- und Maschinen- Industrie«

Forfatteren undersøger først paa Grundlag af et omfattende Forskellen mellem Fortjenesten ved Timeløn og ved Akkordløn, og kommer til det i og for sig ikke overraskende Resultat, at Fortjenesten ved Akkord gennemgaaende er 20^—30 °/0/₀ højere end hvor der arbejdes paa Timebetaling. I en Række Tilfælde har Fortatteren skaffet sig meget detaillerede Oplysninger fra de Arbejdere, der i Løbet af et Aar har arbejdet efter begge Lønningsmaader, i Regelen saaledes at de paa et vist Tidspunkt er gaaet over fra Timeløn til Akkordløn, jfr. omstaaende Tal (øverst Side 417):

Det vil ses, at i flere Tilfælde er Fortjenesten pr. Time over en halv Gang større end ved Timeløn. Om Arbejdsydelsen er i samme Grad større, kan man ikke se umiddelbart af Tallene; det beror jo paa, hvorledes Akkordsatserne er udmaalte. Forfatteren er imidlertid

ikke i Tvivl om, at der virkelig præsteres en betydelig større Arbejdsmængde pr. Tidsenhed ved Akkord end ved Timeløn, og han gaar derefter over til at spørge, om denne Stigning i Arbejdsintensiteten foresraar paa Bekostningaf Sundhed.

Spørgsmaalet er af den Art, at det er meget vanskeligtat talmæssige Beviser i Marken. Undersøgelser paa dette Omiraade er planlagt af den tyske Forening for Socialpolitik, og deres Resultater maa man imødese med megen Interesse. Dr. Giinther nøjes egentlig med at opstilleen Synspunkter for Spørgsmaalets Besvarelse. Han anser det for fejlagtigt, naar man her ofte er gaaet ud fra, at der skulde bestaa et fast Forhold mellem Arbejdsydelseog Allerede ved Maskinens Arbejde gælder dette ikke altid, — og naturligvis langt mindre ved Menneskearbejde. Den Kraft, der er opsparet i Kullene, kan kun bruges ved at for bruges, men naar Mennesket bruger sin Muskelkraft, forbruger han den ikke; tværtimod, indenfor visse Grænser bevirker Muskelarbejdet, at Kraften vækkes og udvikles. Forf. mener, at Nutidens Arbejder gennemgaaende er kraftig nok til at værge sig selv mod Overanstrængelse. Dertil kommer, at den større Fortjeneste ved Akkordarbejdet giver Arbejderen Mulighed

for at hæve sin Levefod saaledes, at dette virker tilbage paa hans Sundhed og Kræfter. Selv om altsaa Akkordarbejdetstiller Krav til Arbejderens Kræfter, giver det ham Mulighed for at erstatte den medgaaede Muskelkraftpaa fuldkommen Maade end ved ringere Arbejdsintensitetog Fortjeneste. Endelig gør Forfatterengældende, den mekaniske Betragtningsmaade, som vil maale Kraftanvendelsen alene ved Antallet og Styrken af Muskelbevægelserne, ikke holder Stik overfor menneskeligt Arbejde. For at bestemme en Dampmaskines Ydelse maa man ikke alene kende Cylinderens Størrelse, Omdrejningernes Antal m. m., men ogsaa Damptrykket. Og for virkelig at kunne erkende det ydede menneskelige Arbejde er det nødvendigt at vide, under hvilket sjæleligt Tryk det sker, — med hvilke Lyst- eller Ulystfornemmelserdet forbundet. Det er muligt, at et ringe Arbejde, der udføres uden Lyst og under Tvang, kræver et større Kraftforbrug end et iog for sig større Arbejde, der udføresmed og Interesse. Og dette Forhold faar en større økonomisk Betydning, jo mere indviklede Produktionsvilkaareneer; af Akkordarbejdet ligger deri, at det indvirker gunstigt paa Arbejderens sjælelige Trykforhold.

Man vil af disse Antydninger se, at Forfatteren er en ret varm Tilhænger af Akkordlønnen. Er hans Betragtninger Følge heraf maaske lidt ensidige, maa det dog erkendes, at han har givet Spørgsmaalet en interessant Formulering.