VIII. Erstatning af Arbejderes Løntab paa Grund af Skatteomlægning.

Da man i 1909 forhøjede den tyske Rigsafgift paa
Tobaksproduktionen (fra 45 til 57 Mk. pr. Dobbeltcentner
fabrikationsfærdig Tobak), blev der i Loven indsat en

Paragraf om, at der af Rigskassen skulde ydes Understøttelse indtil 2 Aar til saadanne Arbejdere i Tobaksfaget, paaviseligt paa Grund af Lovændringerne blev arbejdsløse i kortere eller længere Tid. Da Forventningen om en Skatteforhøjelse havde drevet en stor Del Fabrikker at forcere deres Produktion meget betydeligt i Tiden umiddelbart forud for LoveDS Ikrafttræden, kunde det forudses, at Lovens umiddelbare Virkning vilde blive en stærk Nedgang i Produktionen med betydelig Arbejdsledighed Tobaksarbejderfaget.

Saa tiltalende den paagældende Bestemmelse end er ud fra et Retfærdigheds-Synspunkt, kan man dog forstaa, at de administrative Myndigheder, som skulde bringe den til Udførelse, har været alt andet end glade ved dette Hverv. Det har været et meget vanskeligt og lidet tilfredsstillende ud af den Hærskare, der meldte sig som »arbejdsløse Tobaksarbejdere«, at udfinde dem, der virkelig havde berettigede Krav efter Loven. Dertil kom, at medens Loven kun talte om Understøttelse til Tobaksarbejdere, var der flere andre Grupper af Arbejdere, der ramtes lige saa haardt af den ved Skattelovene foranledigede Arbejdsløshed (Cigaretarbejdere, Cigarkassearbejdere, Tændstikarbejdere osv.). — Den paagældende Lovbestemmelses finansielle Rækkevidde har vist sig at være større end forudsat. Til Understøttelser bevilgedes oprindelig 4 Mill. Mark, men Summen har gentagne Gange maattet forhøjes, sidst til 636³/₄ Mill., og det er givet, at end ikke dette Beløb strækker til.