III. En Beregning af Menneskets »Samfundsværdi«.

Siden Ernst Engel for 40 Aar siden beregnede >Kapitalværdien« af et Menneske, har denne og beslægtede fristet mange Statistikere. Medens Engel, gennem en Vurdering af Samfundets Udgifter til Opdragelse Oplærelse af Individet, anslog en voksen Arbejders

Kapitalværdi til 750 Thaier — en Beregning, der iøvrigt er bleven stærkt kritiseret — er der af senere Forfattere anvendt andre Metoder, som har ført til noget højere Tal (saaledes ved Maaling af Forskellen mellem det paagældende fremtidige økonomiske Ydelser og hans fremtidige Forbrug). Man vil erindre, at Direktør A. N. Kiær i Norge paa Grundlag af et omfattende eksakt Materiale har fundet Værdier, der ikke afviger meget fra Engels: f. Eks. for en Isaarig Arbejder ca. 3000 Kr.. for en 2oaarig Mand med Middeluddannelse ca. 10000 Kr., for en 25aarig Mand med højere Uddannelse ca. 20000 Kr. Svenskeren Palme har ført denne Art af Beregninger noget videre, idet han under Hensyntagen til de nødvendige Leveomkostninger og den sandsynlige Dødelighed har bestemt en Arbejders Værdi, udtrykt ved hans Gæld til og Fordring paa Samfundet, ved forskellige Alderstrin.

Anledningen til Foretagelsen af saadanne Beregninger har man oftest fundet i Betragtninger over Udvandringen og dens Indvirkning paa Nationens Økonomi. Det er navnlig den Omstændighed, at Udvandringen fortrinsvis bortfører den voksne, arbejdsdygtige Ungdom, der har ledet til, at man har søgt at udmaale det nationale Tab ved Udvandringen rent økonomisk.

I Frankrig har forskellige Statistikere og Økonomer beskæftiget sig med Emnet, men her har Anledningen været en anden, nemlig den lave Fødselshyppighed og den stagnerende Befolkning. Saavel Synspunktet for Beregningerne de Betragtninger, man har knyttet til Resultaterne, er derfor ganske naturligt af nogen anden Art end ellers, og det er næppe altid lykkedes de paagældende at holde sig indenfor Grænsen af det statistisk forsvarlige. Et ganske kuriøst Eksempel herpaa skal vi omtale i det følgende.

Under et anonymt Mærke bringer et af de sidst
udkomne Numre af »Journal de la Société de Statistique
de Paris« en lille Artikel, bygget paa meget omfattende

Beregninger af »la valeur sociale d'un individu«. Forfatterenberegner for en Arbejder og en Ingeniør for hvert Aldersaar i Livet. Naturligvis maa han — som ved alle saadanne Beregninger — gaa ud fra Forudsætninger, der til en vis Grad er vilkaarlige. For Arbejderens Vedkommende forudsættes det, at Arbejdsfortjenestenbegynder 13 Aars Alderen; der tjenes da 100 fr., stigende med 100 fr. hvert Aar, indtil Fortjenesten ved 30 Aars Alderen naar sit Maksimum, 1800 fr.; fra 30 til 51 Aars Alderen er Fortjenesten konstant, derpaa aftager den regelmæssigt til 65 Aars Alderen, da den forudsættes at være gaaet ned til 500 fr. Efter 65 Aars Alderen ophører Arbejdsfortjenesten, men der gaas ud fra, at Arbejderen har kunnet sikre sig en Livrente af 400 fr. fra den nævnte Alder at regne.

Idet Forfatteren betjener sig af en almindelig Overlevelsestavle gaar ud fra en Rentefod af 3 °/₀, beregner nu for hvert Aldersaar fra o til 88 Værdien af Størrelsen

hvor vx er Antallet af Overlevende i Alderen x. Kaldes
Arbejdsfortjenesten paa hvert Alderstrin Sx, faas som Udtryk
Individets Samfundsværdi i Alderen x:

Den samme Række af Beregninger udføres for en Ingeniør, der antages at begynde at tjene noget i 21 Aars Alderen. Fortjenesten sættes i denne Alder til 1300 fr., men den stiger ret hurtigt og naar 10000 fr. i 32 Aars Alderen og 28000 fr. i 45 Aars Alderen; derefter Fortjenesten konstant indtil 56 Aars Alderen, hvorefter den aftager jævnt til det 70de Aar; derefter er den 20000 fr.

Som Eksempel paa Resultaterne anfører vi nedenstaaende
for Vx ved forskellige Alderstrin, dels
for Arbejderen, dels for Ingeniøren:

Under de givne Forudsætninger kulminerer Arbejderens altsaa midt i Tyverne med 35000 fr. Dette er det Beløb, som den 25aarige Arbejder har Udsigt at give ud i Resten af sit Liv. Ingeniørens Samfundsværdi omtrent ved 40 Aars Alderen med omkring en halv Million.

Idet Forf. nu gaar videre, ser han bort fra det lille Mindretal af Befolkningen, der har store Indtægter, og holder sig alene til de for Arbejderen fundne Maal for Individets Samfundsværdi. Forf. beregner paa Grundlag heraf hele Nationens Samfundsværdi. Dette kan imidlertid ikke ske ved simpelt hen at multiplicere Individets Gennemsnitsværdimed af Individer; Kvinderne, der rundt regnet udgør Halvdelen af Befolkningen, er mindre værdifulde end Mændene, fordi de tjener mindre; Forfatterenregner, kun Halvdelen af Kvinderne overhovedeter og at indenfor denne Halvdel hvert Individ kun tjener halvt saa meget som en Mand. Gennemsnittetaf fundne Samfundsværdi for et Individ raaa derfor reduceres, og Reduktionsfaktoren bliver efter det anførte (i -f- 1/₂ • 1/₂) :2 = 0,625. Under Hensyntagentil i den franske Befolkning finder Forfatteren først ved Opsummering en samlet Samfundsværdiaf Milliarder fr., som divideret med Folketallet 38!/ Million giver en Gennemsnitsværdi af godt 23000 fr.,

og ved Reduktion med 0,625 faas henholdsvis 558 Milliarderog
14500 fr.

En lignende Beregning anlægges nu paa en Række andre Lande, men da Arbejdslønnen er forskellig, maa der sluttelig anvendes forskellige Reduktionsfaktorer: for United States 1,5, for England 1,33, for Tyskland 1,11, for Sverige og Norge 0,95, for Østrig-Ungarn 0.90, for Belgien 0,84, for Italien 0,75 og for Rusland 0,65. Som Udtryk for den gennemsnitlige Samfundsværdi af et Individ de forskellige Lande faas da følgende Tal:

Trods det unægtelig ganske plausible i disse Tal, er det ikke let at se, hvad det hele skal tjene til, og ganske uforstaaeligt synes det, at Redaktionen af det ansete franske Tidsskrift ikke i hvert Fald har gjort den anonyme Forfatter den Tjeneste at stryge Slutningen af hans Afhandling, hvor han for en Række af Lande sammenstiller Samfundsværdi med Statsgælden, Ind- og Udførselsværdien og Summen af Landets »valeurs mobiliéres«. Kun for at vise, til hvilke Yderligheder en Regnemester kan drives, naar han angribes af den ondartede rabies, skal vi endnu nævne et af Forfatterens Han beregner særskilt Samfundsværdien Frankrigs Befolkning mellem 15 og 60 Aar til 400 Milliarder; den samlede Sum af Arbejdsfortjeneste, der svarer hertil, er omtrent 18 Milliarder, saal-des at den aktive franske Befolkning forrenter sin Samfundsværdi med 4J4^J/₂ °/0/₀ eller meget nær den samme Rente som afkastes »valeurs mobiliéres« !

Er det en formildende Omstændighed, at Forf. i en
Slutningsbemærkning advarer Læseren mod at lade sig
narre med Hensyn til »Værdien« af hans Arbejde? Bemærkningenkunde

mærkningenkundetyde paa, at han selv har den meget rigtige Opfattelse, at det hele er en Leg med Tal, men herimod strider ganske vist den højtidelige Tilføjelse: »cependant, les resultats obtenus peuvent suggerer des idées qui permettraient de préciser certains aper<pus encore bien vagues sur la puissance économique des nations«.