Høstudsigter og Høstudbytte i Danmark.

IJestræbelserne for at tilvejebringe »Høstudsigter« (crop forecasts) er jo ældre end det internationale Landbrugsinstitut, selv om Institutets Forsøg paa at udarbejde en ensartet, verdensomfattende Høstudbyttestatistikganske har maattet bringe dette Spørgsmaal frem i den landbrugsstatistiske Diskussions første Rækker*). Naar Institutet med saa stor Iver har kastet sig over denne den vanskeligste og tvivlsomsteDel Landbrugsstatistiken, ligger det formentligikke deri, at den Mand, Hr. David Lubin, der interesserede Italiens Konge for Institutets Skabelse, fra sit amerikanske Synspunkt ansaa upartiske »Høstudsigter«for afgørende Middel til Bekæmpelse at »corners«, men det skyldes vel ogsaa det noget bredere Synspunkt: at skal man overhovedet have Høstudsigter (og Børserne forlanger jo og forskaffer sig saadanne

---

*) Se f. Eks. H. D. Vigor: On the use of the »normal crop« etc. Journ. Stat. Soc. 191¹ og Statislique internationale des etats des cultures af Prof. Umber to Ric ci, Departementschef i det internationale Landbrugsinstitut.

Oplysninger), saa bør de ogsaa være saa upartiske og saa omhyggeligt tilvejebragte som muligt, og dette maatte Institutet med sine officielle Kilder i alle Lande være særlig skikket til at gøre dem.

At Fremskridtene fra de private Oplysninger ikke ligefrem er svimlende, fremgaar klart nok af den Redegørelse, Delegerede, Dr. Muller, forelagde Institutets Generalforsamling i Maj 191^1. Men hertil er for det første at sige, at flere af de privat tilvejebragte (som f. Eks. Broom hall's) er ganske fortrinlige , og dernæst maa man naturnødvendig Institutets Korrespondenter rundt i Landene en passende Tid til at indøve sig i deres ny Virksomhed officielle Spaamænd. Og endelig, og det er selvfølgelig Hovedsagen, er det jo en uundgaaelig Kilde til Afvigelser mellem Skønnet over et kommende Høstudbytte det senere konstaterede, at en ganske kort Tids gunstigt eller ugunstigt Vejr, Plantesygdomme, Insektangreb osv. fuldstændig kan forandre Forholdene.

Man maa altsaa her som i øvrigt i Almindelighed i den økonomiske og sociale Statistik ydmygt erkende sin Lidenhed, naar det gælder om paa Grundlag af en Aarsag- og Virknings-Forbindelse, man tidligere har iagttaget, at slutte, at de samme Aarsager igen vil faa den samme Virkning.

Naar man derfor paa et givet Tidspunkt vil prøve at beregne Udsigterne for en kommende Høst, maa man stille Opgaven saaledes op: Hvor stor vil den kommende Høst blive, hvis intet særligt hænder fra nu af og til Høsten kommer i Hus, naar vi fra vore tidligereErfaringer og derfor gaar ud fra, at Afgrødernesnuværende plejer at svare til et vist

saa og" saa stort endeligt Udbytte? Jeg skal paa de følgende Sider søge at løse denne Opgave rent talmæssigt,og vil hertil anvende Oplysningerne fra den danske Høststatistik, dels af den meget usammensatteGrund, det er dem, der ligger mig nærmest, men dels ogsaa, fordi den danske Høststatistik ved paa et ensartet og meget rationelt Grundlag at naa saa langt tilbage som til 1875, indtager en fordelagtig Særstilling*).

Jeg¹ vil til Opgavens Løsning betjene mig af Korrelationsteorien, da denne Teori baade er beskrevet og benyttet tidligere i dansk Statistik**), skal jeg her indskrænke mig til at meddele af Teorien, hvad jeg skønner fornødent til Forstaaelsen af de efterfølgende

Hvis man har to Rækker af lagttagelser, f. Eks.
Middelvarmen og Høstudbyttet i en Række Aar, og
det viser sig, at der til en høj aarlig" Middel var me

---

*) Jfr. den af det internationale Landbrugsinstitut offentliggjorte: reorganisation des services de statistique agricole dans les divers Rom 1909.

**) F. P^ks. Edv. Ph. Mac kep rang: Korrelation (Natøk. Tidsskr. 1903, S. 482) og Pristeorier, Kbhvn. 1906,8. 94; W. Johanns en: Arvelighedslærens Elementer, Kbhvn. 1905, samme Forf.s meget instruktive Artikel: Korrelation i Landbrugets Ordbog, og Adolph Jensen: Varepriser, [ordpriser og Arbejdspriser i Danmark i de sidste 25 Aar (Statistiske Efterretninger, 1911). — Af den udenlandske Litteratur skal jeg til den af Dr. Mackeprang hans Afhandling her i Tidsskriftet meddelte Bibliografi mig til at tilføje: C. V. L. Charlier: Grunddragen den matematiska statistiken, Lund 1910, R. H. Hooker: of the weather and crops, Journ. Stat. Soc. 1907 og G. Udny Yule: An introduction to the theory of Statistics, London 191 f, hvilken sidste er en fuldstændig Haandbog Korrelationsteori.

svarer et stort Høstudbytte og omvendt, taler man om
Korrelation mellem Middelvarmen og Høstudbyttet, og
Korrelationskoefficienten

er et Maal for Korrelationen, o: Jævnsidesheden i Bevægelserne Rækker lagttagelser. Udtrykket i Tælleren er Summen af Produkterne af de korresponderende samme Aars) Afvigelser fra de to Rækkers Gennemsnit, n er lagttagelsernes Antal og a_t og ff₂ er de to Rækkers Dispersion *), der udtrykkes

Korrelationskoefficienten er imidlertid ikke blot af Interesse Maal for Jævnsidesheden mellem to Rækker Begivenheder, men man kan ogsaa ved dens Hjælp, naar man har en lagttagelse i den ene Række, regne sig til den sandsynligste Værdi for den korresponderende i den anden Række. Man benytter de saakaldte Regressionsligninger

der geometrisk set repræsenterer to rette Linjer (Regressionslinjerne),om de to Rækker lagttagelser kan vises at gruppere sig tættere end om nogen anden ret Linje. Har man altsaa i et Koordinatsystem trukketden den første af de to ovennævnte Ligninger repræsenterede Linje, og afsætter man 626₂ ud ad x-Aksen, vil den i <?₂'s Endepunkt oprejste vinkelrette skære Linjen i det Punkt, der angiver den sandsynligste Værdi

---

*) Se nærmere: »Om Gennemsnit«, Statistiske Efterretninger, ign.

for å1. Aritmetisk findes å± ved at samtlige Udtryk i
Ligningens højre Side lader sig bestemme.

t ,„ . yd1
Middelafvigelsen paa rer f=~' og de Middelfejl,
vi maa regne med, naar vi bestemmer (^ og d 2d2 af de
to ovenanførte Regressionsligninger, er henholdsvis
(7j Vi - r 2r2 og a 2a2 n— r2.

Idet vi nu anvender den her skitserede Teori, vil
Fremgangsmaaden ved Behandlingen af den ovenfor
stillede Opgave blive denne:

For at faa et talmæssigt Udtryk for Afgrødernes Tilstand et vist Tidspunkt, betragter vi denne Tilstand som bestemt ved Vejrligets Beskaffenhed i en vis forud for det paagældende Tidspunkt gaaende Del af Landbrugsaaret. Stedet for at undersøge Forholdet mellem Afgrødernes Tilstand paa et vist Tidspunkt og det Høstudbytte, plejer at svare til den givne Tilstand, undersøger altsaa Forholdet mellem de meteorologiske Forhold visse Perioder af Landbrugsaaret og Aarets endelige Høstudbytte. Dette gøres ved at beregne Korrelationskoefficienten Middelvarme (Middelnedbør) og Høstudbyttet, og da Middelvarmen (Middelnedbøren) altid kendes, har vi samtlige Størrelser i Regressionsligningens Side bestemte. Vi er altsaa i Stand til at beregne den til en given Periodes Middelvarme (Nedbør) svarende sandsynligste Værdi for Høstudbyttet.

Som Udtryk for Høstudbyttet af de fire Hovedkornsorter,jeg behandle, bruger jeg Foldudbyttet: Tdr. pr. Td. Land. Oplysningerne er hentede fra: Landbrugsforhold i Danmark siden Midten af det 19.

Aarhundrede (St. Tbv. V, C, 4, Side 74). Som det
imidlertid fremgaar af nedenstaaende Tal:

har Foldudbytterne været jævnt stigende fra 1875 — 1909, og lader sig derfor ikke umiddelbart sammenstille med Vejroplysningerne for samme Periode, idet Vejret ikke kan tænkes at have fremkaldt denne Stigning. Det hedder herom i Tabelværket, Side 75: »Det er paa Forhaand klart, at Forandringerne i Foldudbyttet navnlig maa henføres til følgende 3 Momenter: Vejrliget,Forskydninger de besaaede Arealer og Kulturtilstandeni hele. Vejrliget, der i saa høj Grad er bestemmende for Svingningerne i Udbyttet fra Aar til Aar, kan imidlertid ikke antages at være en i en bestemt Retning konstant virkende Aarsag, og det er derfor sikkert nok det andet og det tredje af de fremhævedeMomenter, har spillet Hovedrollen ved de stedfundne Forandringer i Foldudbyttet. Det tør vel

ogsaa, under Hensyn til de meget betydelige Udvidelseraf navnlig i Landets daarlige Egne, antages, at de stedfundne Forskydninger i Arealerne gennemgaaende har været af den Art, at de, for sig betragtede, har haft en Tendens til at sænke Gennemsnittetfor og at de tekniske Fremskridt, den ændrede Kulturtilstand, har virket endnu stærkere i modsat Retning, end Tallene rent; numerisk tyder hen paa« *),

Som det nemlig fremgaar af nedenstaaende Tabel 2**), hvor jeg for Middelvarmen og Middelnedbøren har beregnet Gennemsnittene i de samme Perioder som i Tabel i, synes der i det hele Tidsrum 1875 —1909 især i Vintermaanederne at have været nogen Opgang i Varmegraderne. Men da denne Opgang i det hele og store følges af en Nedgang i Nedbøren i de samme Maaneder, og da en ringere Vinternedbør til en vis Grad maa antages at skade Afgrøderne, kan man sikkertuden Unøjagtighed gaa ud fra, at Stigningeni Foldudbytte ikke skyldes Vejrliget.For Vedkommende synes Forholdet at være det, at der i de paagældende Maaneder (Marts —August) ikke har været nogen bestemt Bevægelse i de i Tabellen meddelte meteorologiske Data, hverken i Middelvarmen eller i Middelnedbøren. Heller ikke

---

*) I denne Sammenhæng maa vist navnlig fremhæves den forøgede Roedyrkning, idet 3 Kornmarker -]- 1 Roemark efter et praktisk giver næsten lige saa meget som 4 Kornmarker Roer. Forfs. Anm.

**) De Oplysninger, der ligger til Grund for denne og de følgende meteorologiske Tabeller, findes meddelte i Tabel 5 og Tabel 6. Jeg skylder Meteorologisk Institut Tak for Meddelelsen af disse to Tabeller.

Stigningen i Vaarsædens Udbytte fra 1875—1909 kan
da skyldes Vejret.

Tilbage som Aarsag til Stigningen bliver da de tekniske Fremskridt, og for at kunne sammenstille Foldudbytterne med de meteorologiske Forhold i de enkelte Aar af den hele Periode 1875^— _1909, er det følgelig nødvendigt at eliminere Teknikens Betydning. Jeg skønner ikke, at dette lader sig gøre paa nogen

---

*) Oplysningerne for September_—December angaar, da de skal sammenstilles med Tallene for Høstudbyttet i det følgende Efteraar, Tidsrummet 1874^—1908.

anden Maade end ved at betragte Tabel i's Procentrækkersom Koefficienter og regne, at med en Teknik som den i 1905^—09 vilde vi f. Eks. for Hvede i 1875^— ₇₉ have haft et Foldudbytte, der var 100 . , , ? ,

— større. Der er herved ikke taget noget Hensyn til de stedfundne Arealforskydninger, men de har for Hovedkornsorternes Vedkommende næppe spillet nogen væsentlig Rolle i den ovenfor anførte Retning, og i hvert Fald lader deres Indflydelse sig ikke talmæssigt udmaale; jfr. i øvrigt nedenstaaende Tabel 3, der for Hvede, Rug, Byg og Havre giver de gennemsnitlige Arealer i de paa hinanden følgende Femaar fra 1875 — 1909.

Paa samme Maade som i Tabel 4 har jeg nu for samtlige 4 Kornsorter glattet Stigningen ud, og jeg faar da ved Reduktion med de saaledes udglattede Koefficienter de Tal for Foldudbyttet, som i overvejendeGrad være bestemte af det paagældende

Landbrugsaars Vejrlig. Som Eksempel giver Tabel 4
Reduktionen for Foldudbytterne af Rug.

Vi er nu saa vidt, at "Beregningen af Korrelationskoefficienterne Vejrliget i visse Perioder af Landbrugsaaret og det endelige Høstudbytte lader sig foretage. Den anvendte Fremgangsmaade fremgaar af omstaaende Tabel 7, hvor Korrelationen mellem Middelvarmen September_—April Maaneder og Høstudbyttet Hvede bestemmes.

Før vi gaar over til den endelige Bestemmelse af Korrelationskoefficienten, skal vi paa Grundlag af denne og de tilsvarende Tabeller for de andre Kornsorter beregne de Udbytter, der som Gennemsnittet af de sidst forløbne 35 Aar skulde repræsentere Danmarks Middelhøst. Det ligger i Sagens Natur, at, saaledes som Reduktionen af Foldudbyttet har fundet Sted, bliver dette Gennemsnit det samme som Gennemsnittet af de sidste 5 Aars Udbytte, men det bredere Beregningsgrundlag at Dispersionen, Spredningen omkring Gennemsnittet, lader sig bestemme med større Sikkerhed. Kaldes Gennemsnittet, Middelhøstudbyttet: M og Dispersionen som sædvanlig o, faas for de 4 Hovedkornsorter følgende i Tabel 8 anførte Middelhøstudbytter, i Fold: Tdr. pr. Td. Ld., med tilhørende Dispersion.

De tilsvarende Gennemsnit med tilhørende Dispersioner de meteorologiske Observationer i de behandlede gengives i omstaaende Tabel 9, idet de er nødvendige for senere Beregninger til Regressionsligningen.

Vi vender nu tilbage til Bestemmelsen af r efter
Tallene i Tabel 7. Vi har

Paa tilsvarende Maade er Koefficienterne i nedenstaaendeTabel
beregnede for Korrelationen mellem

---

*) Se Note i, Tabel 2.

Vejrliget i forskellige Dele af Landbrugsaaret og Høstudbyttetaf
fire Hovedkornsorter, paa Grundlag af
Erfaringerne fra 1875 —1909.

For at blive klar over disse Koefficienters Betydninger nødvendigt et Øjeblik at vende tilbage til Tabel 7 og bemærke, at for at Produktet d_t d2d₂ skal blive positivt, maa d_t og å₂ afvige til samme Side fra de to paagældende Rækkers Gennemsnit; afviger de til hver sin Side, er altsaa en Begivenhed i den ene Række over sin Rækkes Gennemsnit, medens den korresponderende Begivenhed i den anden Række er under Rækkens Gennemsnit, bliver d_x d 2d₂ negativ. Hvis vi altsaa, som Tilfældet er i Tabel 7, beregner Korrelationenmellem i September_—April og

Foldudbyttet af Hvede, og vi finder en positiv Korrelationskoefficient,saa det gennemsnitlig taget betyde, at der til en høj Varmegrad (en Varmegrad over den gennemsnitlige i September_—April) svarer et højt Foldudbytte,og en lav Varmegrad et ringe Foldudbytte. Hvor nær de to Forhold er korrelerede, siger Korrelationskoefficientenos, dette benytter vi til af Regressionsligningenat det til en vis Varmegrad svarende sandsynligste Foldudbytte, des sikrere, jo større Korrelationskoefficienten er, idet i saa Fald Udsvingeneforholdsvis vil nærme sig hinanden i Størrelse. Desuden er, som nævnt, Middelfejlen gVi— r 2,r², og dette Udtryk bliver mindre, jo større r (der Utid er en ægte Brøk) er.

Naar vi altsaa betragter Korrelationskoefficienterne i Tabel 10, synes de at vise, at Vintersæden »holder meget af« Varme og lidt af Nedbør, undtagen i Vintermaanederne, en høj Nedbør vil beskytte Sæden. Omvendt kan Vaarsæden ikke taale for megen Varme, men har godt af en Del Regn. Den højeste Korrelationskoefficient, indeholder, er den imellem Nedbør i September_—November og Foldudbyttet af Hvede; Koefficienten er negativ og skulde altsaa tyde paa, at Hvede ikke taaler megen Regn i Saatiden.

En nærmere Udredelse af disse og lignende Forholdpaa af den anførte Tabel, ligger i øvrigt uden for den stillede Opgaves Rammer. Desuden vil det have sine Misligheder at foretage en saadan Analyseved Hjælp. Thi medenshele hviler paa den Antagelse, at vi ingen nævneværdig Fejl begaar ved at gaa ud fra, at de lagttagelser, vi behandler, meget nær ligger

paa en ret Linje, vil det jo f. Eks. i det foreliggende Tilfælde være givet, at denne Antagelse kun lader sig opretholde et vist Stykke af Vejen. Ser vi f. Eks. paa Forholdet mellem Middelnedbøren i September_— August og Foldudbyttet af Hvede, siger Tabel 10 os, at Korrelationen mellem disse to Rækker af Begivenhedermaales Koefficienten -^0,39; d. v. s. jo mere Regn des mindre Hvede, jo mindre Regn des mere Hvede, Regnmængden maalt som Afvigelse fra Gennemsnittetaf Aarene. Dette vil ses ved at betragteRegressionsligningen

Er d2d2 her positiv, faar vi, da ox og ff2 har samme Fortegn,
x negativ og omvendt.

Men saa vidt lagttagelsernes Faatallighed tillader en Undersøgelse af dette Spørgsmaal, synes Forholdet at være det, at f. Eks. Hveden naar sit højeste Udbytteved Nedbør i Maanederne September_—August, der ligger 2 mm under det maanedlige Gennemsnit. Ligesaa med Rugen i det samme Tidsrum. lagttagelsernefor to Kornsorter ligger altsaa ikke paa en ret Linje, men paa en Kurve, hvis højeste Ordinat svarer til Abscissen -— 2. Jeg mener ikke, at denne Kurves Afvigelse fra den rette Linje er af Betydning, naar man som her vil bruge Tilnærmelsen til Beregning af Høstudsigter. Tilmed er Ligningen for Kurven ganske uhandlelig, hvorfor jeg ogsaa maa tage alt muligt Forbehold overfor det ovennævnte paa sædvanligMaade Differentiering bestemte Maksimum for Kurven. Men ved en Analyse af f. Eks. NedbørensIndflydelse Hveden maatte man jo tage

Hensyn til, at Hvedeudbyttet — saaledes som Tallene synes at tyde paa — stiger svagt med voksende Regnmængdeindtil vist Punkt, for derefter, mens Regnmængdenstadig at gaa ned. Det er et Forholdsom Korrelationskoefficienten ikke kan give os Oplysning" om; dels derfor og dels fordi jeg ikke anser Materialet for at være fyldigt nok til at kunne afgive Grundlag for en saadan Undersøgelse, anser jeg det for rigtigt ikke i denne Sammenhæng at komme nærmere ind herpaa, hvor interessant Spørgsmaalet end iøvrigt er.

Vi gaar da over til, ved Regressionsligningens Hjælp, at beregne det sandsynligste Høstudbytte for de fire Kornsorter paa forskellige Tidspunkter i Landbrugsaaret. vil angaa Aarene 1910 og 1911, og vi har saaledes for det ene Aars Vedkommende fornøden Kontrol i det konstaterede Foldudbytte.

Som Eksempel meddeles nedenstaaende Beregning af »Høstudsigterne« pr. 1. Maj 1910 for Hvedens Vedkommende, Erfaringerne om Middelvarmen i September_—April:

Foldudbyttet af Hvede =M -j- = 14,1 -f- 1,1 = 15,2.

Nedenstaaende Tabel 11 giver Resultaterne af disse Beregninger. Som det vil ses, findes der »Høstudsigter«pr. Maj, 1. Juli og 1. September. Jeg har i Almindelighed intet Hensyn taget til Korrelationskoefficienterpaa -j- 0,20 og -;-o,2o; Middelfejlen

paa »Høstudsigterne« er overalt paa det nærmeste lig med de paagældende Foldudbytters Dispersion (se Tabel 8), idet Middelfejlen aftager meget langsomt med voksende r og først bliver halv saa stor som Dispersionen, naar r = ca. 0,85.

Som det fremgaar af Tabellen, har jeg endvidere intet Hensyn taget til Nedbørsobservationerne i de lange Tidsrum: September—April og September_—August, da Nedbøren i disse Perioder er af saa forskellig Virkning i de enkelte Dele af Perioden, at Observationerne er lidet tjenlige til Forudberegninger i et enkelt Aar. Paa Grundlag af Tallene i Tabel 11 er derefter Tallene i omstaaende Tabel \2 beregnede, der, som det vil ses, for 1910 giver en Sammenstilling af det her beregnedeFoldudbytte den officielle Statistiks foreløbigeRedegørelse

---

*) Efter Erfaringerne i Septbr._—Novbr., da Korrelationen for hele Perioden er for lav.

løbigeRedegørelseog dens endelige Tal, samt med det internationale Landbrugsinstituts Tal, der er beregnedepaa af de to danske Stats-PlanteavlskonsulentersSkøn Marken«.

Som det fremgaar af denne Tabel er Overensstemmelsen det efter Tabel 11 beregnede Foldudbytte det internationale Landbrugsinstituts saavel som Statistisk Bureaus foreløbige Opgivelser meget god; de endelige Tal var jo en Del højere, end man havde ventet. Sammenstiller man Høstudsigterne paa de forskellige Tidspunkter i Landbrugsaaret og det endelig konstaterede Udbytte, faas for 1910 følgende Oversigt:

---

*) Tallene angiver det sandsynlige Udbytte i 1910 i Procent af Gennemsnitsudbyttet i det forudgaaende Tiaar.

**) Karakteren »g« (godt) er Udtryk for Middelhøst.

Ifølge Beregningerne for 191¹ er pr. 1. September Høstudsigterne for Hvede 15,1 Fold, for Rug 9,8 Fold, for Byg n,B Fold og for Havre 13,1 Fold. Efter disse Tal skulde Vintersæden i Landbrugsaaret 191¹ have givet en Del over det normale, Vaarsæden lidt under, vel navnlig paa Grund af den stærke Varme og Tørke. Dette stemmer meget godt med følgende Bemærkninger i »Ugeskrift for Landmænd« for 14. September 191^1: Efter de hidtil foreliggende Tærskningsresultater at dømme kan det med nogenlunde Sikkerhed siges, at Hveden i Aar er den Kornsort, der übetinget giver bedst ... — Rugen folder nærmest normalt; derimod skuffer baade Bygget og Havren de allerfleste Steder; omend Foldene vel ikke i Almindelighed kan kaldes daarlige, saa havde man haft Grund til at vente noget mere.«

Jeg mener ikke, at Høstudsigterne, beregnede som det her er gjort, skulde overflødiggøre Skønnet i Marken Afgrødernes Tilstand, saa meget mere som der jo her kun er regnet med en enkelt Faktor, nemlig som bestemmende for det endelige Høstudbytte. det er vel utvivlsomt, at de her beregnede kan afgive en Støtte for det frie Skøn, og derigennem have deres Værdi. Thi som det vil ses af omstaaende Tabel 13 svinger Høstudbyttet stærkt fra Aar til Aar.

Som det endvidere vil ses af Tabel 13 er de efter Tabel 11 beregnede Høstudsigter nok saa gode som det internationale Landbrugsinstituts, hvad Aaret igio angaar. Om de ogsaa er det for 1911, skal jo Tiden vise.

Vanskelighederne ved at beregne Høstudsigterne
paa Grundlag af de meteorologiske Observationer skyldessom

---

*) Tallene er beregnede paa Grundlag af de oprindelige Foldudbytter.

dessomallerede nævnt naturligvis i første Række den Omstændighed, at andre Faktorer end Vejret spiller ind og øver deres Indflydelse; men dernæst er det meget vanskeligt at finde de rette Tidsrum; thi bliver disse for lange, dækker Gennemsnittet over uensartede Virkninger; er Tidsrummet for kort, kan det ikke antages, at Vejrliget i et saadant kort Tidsrum kan naa at øve nogen endelig Indflydelse. Det er mit Haab, at jeg har valgt saa hensigtsmæssige Perioder som muligt; Vished herom vilde jo kun kunne naas ved at forøge et i Forvejen meget betydeligt Regnearbejde.Men som jeg haaber, Perioderne er heldigt valgte, saa er de naaede Resultater altsaa de bedste, der lader sig opnaa, ad denne Vej og formentligad hvilken som helst anden, saalænge vore Erfaringerom og Virkning paa disse Omraader ikke gaar dybere og ikke lader sig kortere sammenfatte,end nu er.