VI. Den tyske Rigs-Værdistigningsskat.

Under de forvirrede Forhandlinger om den sidste store Rigs-Skattereform i Tyskland (1909) var Tanken om Indførelse af en Skat af faste Ejendommes Værdistigning Gange fremme; der stilledes under Udvalgsbehandlingen Forslag i saa Henseende, uden at det dog lykkedes at gennemføre dem. Der vedtoges derimod Skat paa Omsætning af Grundejendomme, og i den paagældende Lov fik man indsat en Bestemmelse om, at et Lovforslag om en Rigs-Værdistigningsskat til Beløb 20 Mill. Mark skulde forelægges Rigsdagen inden 1. April 191^1. Allerede i Foraaret 1910 efterkom Regeringen Lovens Bud og forelagde et Forslag, som i noget ændret Skikkelse vedtoges af Rigsdagen i Februar

d. A.

Loven, der er traadt i Kraft 1. April i Aar, gaar ud paa at beskatte faste Ejendommes »ufortjente« Værdistigning en Afgift, der betales ved Ejerskifte. Afgiften er progressiv efter Værdiforøgelsen. Af Udbyttet faar Riget 50 °/0/₀ og Kommunen 40 °/₀, medens de resterende °l0l₀ tilfalder Forbundsstaten som Godtgørelse for Skattens Forvaltning og Opkrævning.

Tidsskriftet haaber i et af de nærmest følgende Hæfter
at kunne bringe en udførlig Redegørelse for denne interessante