Alderdomsunderstøttelsesloven af 1891. Erindringer og Betragtninger.

1 Aaret 1888 fik jeg af den senere Finansminister Vilh. Lassen, som dengang var Redaktør i Aarhus, en Anmodning om at meddele ham, hvormeget jeg troede en Alderdomsforsørgelse for Arbejderne vilde koste. Jeg svarede ham ikke skriftlig, men paa Tryk. I »Nationaløkonomisk Tidsskrift« for 1888 findes Svaret under Overskrift »Hvad koster en Alderdomsforsørgelse for de danske Arbejdere?« Faa Aar i Forvejen havde jeg som Chef for Københavns statistiske Kontor offentliggjorten af Københavns Befolkning samtidigefter Alder og Erhverv (paa Grundlag af Folketællingen for 1885), og Prof. Westergaard og jeg havde udgivet vort Skrift om den fynske LandbefolkningsDødelighed 1886), hvor et omtrent tilsvarendeMateriale København tog jeg da som Udgangspunkt for Byerne og beregnede, hvormangeder Danmarks Bybefolkning, henholdsvis over 55 og 65 Aar, tilhørte Grupperne x) Medhjælpere ved Haandværk og Industri, 2) Medhjælpere ved Søfartog

fartogFiskeri, 3) Tyende, 4) Daglejere, Kuske, Portnereetc., ) Fattigunderstøttede. Fyns Landbefolkning tog jeg som Udgangspunkt for Landet og beregnede, hvormange der af Danmarks Landbefolkning, henholdsvisover og 65 Aar, tilhørte Grupperne x) Haandværkere,2) ;5) Indsiddere og Husmænd med mindre Jord, end der kan føde en Ko, 4) Tyende, 5) Haandværkere og jordløse Husmænd paa Aftægt, (!) Fattigunderstøttede. Jeg kom til det Resultat, at for Aaret 1890 vilde der i alt i Danmark være 141000 Mænd og Kvinder over 55 Aar, 59000 over 65 Aar at alderdomsforsørge. Paa disse Tal kunde man da anlæggeet andet gennemsnitligt Understøttelsestal og derved naa til den samlede Bekostning. Eksempelvisnævnede at en Arbejder ved at anvende 30 Kr. om Aaret fra sit 30. til sit 54. Aar kunde sikre sig 200 Kr. aarlig fra sit 55. til sit 65. Aar, og hvis Staten derefter overtog Forsørgelsen for ovennævnte 59000 Personer (å 200 Kr.), vilde Udgiften herved blive 11,^s Mill. Kr. aarlig. Sidstnævnte Beløb antog jeg vilde kunne indkomme ved en Skat af 1/₃ Kr. pr. Pot paa de 35 Million Potter Brændevin, der forbrugtes her i Landet, og de 3 Mill. Kr., Staten alt havde i Indtægt af Brændevinsforbruget, kunde saa erstattes ved en Skat paa bajersk 01 af 6 Kr. pr. Td., idet jeg havde beregnet (hvad der senere viste sig rigtigt), at Forbrugetaf 01 udgjorde ca. x/ax/a Million Tdr. aailig.

Jeg behandlede Spørgsmaalet paany i et Foredrag paa Købstadmødet i Randers 1889, og Indenrigsminister Ingerslev, der var kommet tilstede, stod ingenlunde Tanken fjærn. Men jeg anede da ikke, at der skulde

komme Fart i Sagen allerede Aaret efter ved den da
foreliggende politiske Situation.

Spørgsmaalet om en systematisk Alderdomsforsørgelse jo alt længe, baade ude og hjemme, ligget i Luften, og i Tyskland havde man endelig i 1889 faaet Alderdoms- og Invalideunderstøttelsesloven gennemført, et gigantisk Værk, hvis bærende Tanke var Tvangsforsikring Arbejderne, men med Tilskud fra Arbejdsgiver og Stat. Loven indførte Alderdomsunderstøttelse fra det 70. Aar og Aarsrenter til dem, hvis Arbejdskraft forinden var betydelig svækket, d. e. Invalideunderstøttelse.

I Danmark kom man til at gaa en anden Vej. — De politiske Forhold paa Rigsdagen laa dengang saaledes,at var en Tilnærmelse mellem Højre og den moderate Del af Venstre, den »Sammensmeltning«, der tilsidst, efter nye Delinger af Venstre, førte til Forliget af 1894. Paa det fiskale Omraade stod i Efteraaret1890 om, hvorvidt man skulde indføreen paa bajersk 01 eller ikke, i førstnævnte Fald mod at til Gengæld Afgift og Told paa visse Forbrugsartikler (i den endelige Lov Sukker og Petroleum)blev Det var den saakaldte Sukker- Øl Kampagne, der som Delingsgrundlag mellem Moderateog paa den ene Side, den Bergske og den Hørupske Gruppe paa den anden Side nu synes ret übegribelig — som saa mange andre Kampgenstande synes en Eftertid übegribelige, fordi det mindre er Genstanden, der giver Anledning til Kamp, end Kampen,hidrørende dybere liggende Modsætninger, der samler sig om en Genstand paa Vejen. Men altsaa,den Del af Venstre vilde ingen Ølskat have og vilde til Gengæld beholde Sukkertolden m. v.

Da nu imidlertid det stigende Forbrug af bajersk 01 syntes at gøre det til et fortrinligt Skatteobjekt, og" da det var vanskeligt at forstaa, hvorfor man i et Land, der havde en om end beskeden Brændevinsskat, skulde lade det dog mere luksuøse Spiritusforbrug af bajersk 01 gaa skattefri, forekom de radikales Standpunkt mig uholdbart, ikke mindst netop ud fra radikale Synspunkter.Paa anden Side syntes en Nedgang i Sukkerafgiften mig ikke at være det mest paatrængende. Naturligvis var der en betydelig Chance for en Stigning af Sukkerforbruget, naar Afgift (og Told) formindskedes,men troede ikke paa de ret fantastiske Forestillinger,man sig om derved at kunne fremkaldeen hjemlig Industri af syltede Haveprodukter; det kunde heller ikke nægtes, at den Skattebyrde, der lagdes i hvert Fald paa Byernes Arbejderbefolkning ved en Afgift paa bajersk 01, ikke opvejedes ved, at man med det tilsvarende Afgiftsbeløb aflastede Sukkeretm. hertil korn, at en, formentlig ønskelig, Stigning af Sukkerkonsumen antagelig vilde ske allerede i Kraft af den almindelige Højning af standard og den almindelige Nedgang i Sukkerproduktionsomkostningerne,og Følge af alt dette ansaa jeg det for lidet betænksomt at benytte det fortrinlige, jomfruelige Skatteobjekt bajersk 01 til Kompensationsgenstand for en Nedsættelse af Sukkerafgifterne.

Til Belysning af Spørgsmaalet om Sukkertold og Sukkerpris m. m. skal jeg hidsætte følgende Par Data. Hr. Direktør C. Gammeltoft har haft den Godhed at meddele mig bl. a. omstaaende Prisnoteringer:

Puddersukkeret er altsaa gaaet ned med 21 Øre, stødt Melis med 25 Øre pr. kg. Samtidig er Verdensprisen ufortoldet Sukker gaaet ned med 6,3 Øre pr. kg. Forbruget af Sukker i Danmark er fra 1890 til 1910 steget fra 17,5 til 36 kg pr. Hoved, d. e. til godt det dobbelte. Told- og Afgiftsnedsættelsen i 1891, i Forbindelse med den i 1908 skete, i denne Sammenhæng Nedsættelse og Regulering, udgjorde over en Bank godt 13 Øre pr. kg. For Nemheds Skyld tager jeg kun Hensyn til Puddersukkeret, hvis Prisnedgang paa 21 Øre jeg da vil gaa ud fra for 2/₃'s Vedkommende (14 Øre) skyldes Toldnedsættelsen, for 1/₃'s (7 Øre) den almindelige Prisnedgang.

For at udfinde de forskellige Faktorers Betydning for Forbruget kan man foreløbig fastslaa, at hvis der i ißgo brugtes 17,5 kg a 48 Øre, var Udgiften ialt 840 Øre, medens Udgiften i 1910, 36 kg å 27 Øre, udgjorde 972 Øre. Hvis Skattenedsættelsen bragte en Prisnedgangaf Øre, saa at Prisen blev 34 Øre, vilde man for 840 Øre kunne faa 24,7 kg, og Stigningen fra 17,5 til 24,7 kg bliver forsaavidt Nedsættelsens Betydning. Men denne er langtfra udtømt hermed, for det første fordi en anden prisnedsættende Faktors Vægt vil være des større, jo lavere Pris den, under iøvrigt lige Forhold,virker (en Nedsættelse med f. Eks. 4 overfor16 en Forøgelse af Konsumen med '/₃, overfor 12 med 1/₂), de forskellige Nedsættelser forøgerhinandens der er større end Summen af hver enkelts. Naar der dernæst i 191 o har været brugt 972 Øre mod 840 Øre i 1890, kan dette, foruden Forbrugernes Merindtægt, skyldes, at den billige Vare har trukket Udgifter til sig andetstedsfra, et helt überegneligt Moment, og den større Sum øger selvfølgeligi Fald Forbruget desmere, jo billigereVaren Jeg mener derfor, at man i al denne Dialektik rettest stiller Beregningen saaledes op: for 840 Øre fik man 17,5 kg å 48 Øre, for det samme Beløb kan man ved en Pris af 27 Øre faa 31,12 kg, af Forskellen 13,02 kg skyldes 2/₃, altsaa 9,08 Skattenedsættelse,1

sættelse,1/₃ eller 4,54 alm. Prisnedsættelse. Forskellen imellem 840 og 0,72 Øre er 132 Øre, for dette Beløb vilde man til en Pris af 48 Øre have kunnet faa 2,75 kg", der altsaa udtrykker den øgede standards, Merudgiftens Indflydelse; til en Pris af 27 Øre faar man 4,88 kg, af Forskellen 2,13 kg skyldes atter 2/₃, d. e. 1,4 a Skattenedsættelse,1 ₃ eller 0,71 alm. Prisnedsættelse. Resultatetbliver

Af Konsumforøgelsen fra 17,5 til 36 kg, 18,5 kg, skyldes
herefter 14,8% den øgede Udgift til Sukker, 56,8 °/0/0
Skattenedsættelsen, 28,4 % den aim. Prisforringelse.

Jeg var altsaa uenig med Hørup i hans Modstand mod Skatten paa bajersk 01, enig med ham i, at der ingen særlig Anledning var til Nedsættelse af Sukkerafgiften.Saa da den Løsning af Spørgsmaalet nær, som alt forlængst fra forskellige Sider havde været fremsat i Nationaløkonomisk Forening, at benytte Alkoholskattertil for Udgifterne ved de sociale Reformer, og Løsningen var mig saameget rimeligere, som jeg jo selv faa Aar i Forvejen havde givet Tanken Form i Tidsskriftet (jfr. ovenfor). Om min Plan sagde jeg imidlertid intet til Hørup, for hvem jeg foreløbig kun havde udtalt, at jeg ansaa de radikales Stilling med Hensyn til Ølbeskatningen for umulig — en Bemærkning,han var mig taknemmelig for, da Politikerealtid ved »akademiske« Argumenter, som ikke passer i deres Politik »for Tilfældet«. Jeg tog i Stilhed mit Materiale fra de tidligere Aar frem, gennemgikdet anstillede nye Beregninger, og udarbejdedederefter det væsentlige det Lovforslag, der

blev det Berg-Hørupske Alderdomsforsørgelsesforslag. Jeg skal imidlertid straks tilføje, at ganske som det kom til at foreligge offentlig, var det ikke fra min Haand. Jeg vilde i Stedet for en 10 Kroners Ølskat pr. Td. have højst en 7 Kroners Ølskat, men samtidigen af Brændevinsafgiften (foruden en Forhøjelse af Vintolden). Regner man 144 Potter paa en Td. 01 og dettes Alkoholstyrke til 414¹/₂ °/₀, faar man pr. Td. 6.48 Potter ren Alkohol, og en Skat af 7 Kr. gav altsaa 108 Øre pr. Pot; men selv om man fordobledeBrændevinsskatten, denne kun $6 Øre pr. Pot paa Alkohol, altsaa en Tredjedel af Skatten paa 01-Alkohol. Dog saa man end bort fra Alkoholen som Ene-Maalestok — hvad der er berettiget, ja nødvendigt,fordi Forhold til Prisen ellers vilde blive urimeligt meget større for Brændevin end for 01 —, saa ansaa jeg det dog for absurd at beholde Brændevinsskatten urørt og samtidig sætte ind med en 10 eller selv en 7 Kroners Skat for Øllet. Men Brændevin var tabu: Venstre kunde være uenigt om meget og dele sig skiftevis og uafbrudt paa kryds og paa tværs, Brændevinsskatten maatte ikke røres. Lovforslagetsfiskale indeholder derfor: 10 Kr. pr. Td. 01 og 20 å 25 Øre, efter Styrke og Emballage,pr. Vin, en Fordobling af Tolden for almindeligFustagevin, var ca. 10 Øre pr. Pd. (Vinparagrafeni er udarbejdet af Tauber). En skarpsindig Tilføjelse gjorde C. Hage ved den Bestemmelse(Lovforslagets i. f.), at Understøttelsen ikke kunde forhøjes ved den understøttedes »Overflytning til en anden Kommune eller ved Erhvervelse af Forsørgelsesreti

Lovforslaget findes aftrykt i nærværende Tidsskrift for 1891, S. 44^—47, og hertil kan jeg altsaa henvise med Hensyn til alle Enkeltheder i de 12 Paragrafer. Men følgende Momenter maa jeg fremhæve paa Grund af deres Betydning under Sagens videre Skæbne. Lovforslaget fastsætter, at den Statsanstalt for Alderdomsforsørgelse,der oprettes, dels skulde udbetaleenhver en aarlig Understøttelse fra det 62. Aar, dels modtage Tegning" af Livrenter for de samme Personer mod halv Præmie af den tarifmæssige.Übemidlede i første Række som »Medhjælpere ved Haandværk og Industri, Fiskeri og Søfart samt Agerbrug", Indsiddere og Husmænd uden Landbrug, Tyende, Daglejere og ligestillede« og dernæstsom »der efter sine Livsvilkaar maa regne paa Fattigvæsenet eller Velgørenheden som en rimelig Tilflugt for den Alder, i hvilken den personlige Erhvervsevneglipper«. af, om nogen var übemidlet, skulde i enhver Kommune hvile hos et af Byraad eller Sogneraad m. v. valgt Tremandsudvalg, dog i Forbindelse med en af Staten udnævnt Tillidsmandi Udvalgets Kendelse kunde saavel Andrageren som Tillidsmanden appellere til Anstaltens Bestyrelse, eventuelt Indenrigsministeriet. Understøttelsenfikseredes 300 Kr., 200 Kr. og 150 Kr. for henholdsvis Ægtepar, enlige Mænd og enlige Kvinder i København, medens de tilsvarende Tal for Købstæderne var 240 Kr., isoKr. og 120 Kr., for Landdistrikterne 200 Kr., 120 Kr. og 100 Kr. Den Livrente, en übemidlet kunde tegne (fra det 18. Aar), maatte ikke overstige 200 Kr. aarlig før det 62. og 100 Kr. aarlig efter det 62. Aar. Udgifterne skulde

bestrides af et Fond, i hvilket indgik Vintold samt Told og Afgift af 01 og Brændevin, dog saaledes at Fondet paa Forhaand udbetalte Statskassen 2/₃ af den gennemsnitlige Indtægt for Vin og Brændevin i de tre sidste Aar før Lovens Ikrafttræden. Af sine hidtidige Indtægter mistede Staten saaledes kun V3 Vin- og Brændevinsindtægt, medens de 2/₃ sammen med hele Vintoldforhøjelsen og hele Ølskatten skulde komme Alderdomsunderstøttelsen tilgode.

Da Hørup saa et detailleret udarbejdet Lovforslag, modtog han det med megen Varme; men Betænkeligheder sig snart. Selv om der ikke rørtes ved Brændevinsskatten, var og blev dog de 10 Kroners Ølskat en Akceptering af en af Modstanderne foreslaaet et maskeret Tilbagetog. Denne Betænkelighed Forening med andre, ogsaa Uvisheden, om han kunde faa sine nærmeste Meningsfæller, endsige andre, til at gaa med, bevirkede at Lovforslaget blev liggende hos ham en Maanedstid. Tilsidst besluttede han sig dog til at knæsætte Forslaget, og da dette først var sket, satte han al sin politiske Kraft og Indflydelse paa dets Gennemførelse. Han fik Berg og hans Folk rned til at føre det frem og støtte det, og da det fremsattes i Folketinget, var det et Berg-Hørupsk Forslag, d. v. s. paa Forhaand sikret en betydelig Minoritet.

For det øvrige Venstre var det, som herved var sket, en yderst übehagelig Overraskelse. Heller ikke det moderate Venstre vilde jo have en forøget Brændevinsafgift,og var et udmærket politisk Vaaben at gaa ud i Landet med: en høj Skat paa Byboernes

bajerske 01 og til Gengæld Toldnedsættelser paa Sukkerog m. v., som brugtes i enhver Husholdningtil for alle Husstandens Medlemmer. Men dette fortrinlige Kort var overtrumfet, naar Modpartenogsaa have Ølskatten, men benytte den til at give den hele Arbejderbefolkning paa Land og ißyen Alderdomsunderstøttelse. Hvordan atter slaa dette af Marken? Paa den simpleste Maade: ved Trumf Es. Man lagde Skat paa det bajerske 01, man benyttedeSkatten Toldnedsættelserne, og man gav desuden, d. v. s. uden Ækvivalent for de offentligeKasser, übemidlede en Alderdomsunderstøttelse!

Højre var et Øjeblik vaklende. Der foreligger Tegn, bl. a. Tonen i en Polemik i Berl. Tidende, paa at Estrup ikke har været helt sikker paa, om »Forretningen« kunde gøres med Hørup. Man var endnu ikke særdeles fremskredet i de almindelige politiske med de moderate, Kærligheden til disse var behersket i ikke faa Højrekredse, Modstanden mod Hørup ikke lige stor overfor alt Hørupsk, og der kunde være noget lokkende ved en Tory-Radikal- Alliance, der gav sig Udslag i en saa betydningsfuld social Lovgivning som en Lov om Alderdomsforsørgelse. — Hvilke Tanker der end har været herom, naaede de imidlertid ikke vidt: frem, men selve Lovforslagets Tilstedeværelse virkede ogsaa paa Højre; hist og her havde man forsøgt at slaa det hele hen som et ikke alvorlig ment Agitationsmiddel, men dette Forsøg fik ingen politisk Jordbund, det var øjensynligt, at man maatte tage alvorlig Stilling til Sagen.

Den almindelige Opinion var derimod lidet optaget af Spørgsmaalet; man havde grumme ringe Forstaaelse deraf, og Pressens Bidrag dertil, i og for sig ikke stærkt funderede, var udelukkende partifarvede. Kun i »Nationaløkonomisk Forening« kom, som naturligt var, Sagen til Forhandling. Ved et Møde den 6. Januar 1891 holdt jeg Indledningsforedraget (i Resumé i Tidsskriftet særligt udgivet som Pjece) , og under Diskussionen, man ikke kom ind paa de fiskale Spørgsmaal, gjordes der vel adskillige principielle, men ingen tekniske Indvendinger. Helt og fuldt, baade overfor Princip og overfor Udførelse, sluttede den højtansete Matematiker og Forsikringstekniker, Prof. Thiele sig til Forslaget.

Den Parade, Højre og Moderate, med Regeringens Bistand, fik i Stand, gav sig Udslag i, at en Paragraf af det Lovforslag om det offentlige Fattigvæsen, der var under Behandling, udformedes til et selvstændigt Lovforslag, Loven af 9. April 1891 »om Alderdomsunderstøttelsetil trængende udenfor Fattigvæsenet«.Det nu denne 20 Aar gamle Lov, hvis Princip er gaaet Verden rundt om som den danske Type paa Alderdomsunderstøttelse, til Forskel fra den tyske, Forsikringstypen. Hvad Loven af 1891 fik fællesmed Berg-Hørupske Forslag var, at Understøttelsenskulde helt og fuldt af det offentlige uden Bidrag fra Arbejderne, ovenikøbet sattes UnderstøttelsesalderensBegyndelse til det 60de Aar. En væsentlig Forbedring var, at Understøttelsen skulde bestrides dels af Kommunen, dels af Staten, idet man saa sparede baade en særlig statslig Centralinstitution

og de statslige Tillidsmænd i alle Kommuner, da Kommunerneselv langt mere effektiv Maade blev interesserede i ikke at gaa udenfor Lovens Rammer. Statens Bidrag blev ved Lovens § 9 begrænset til i de første Aar at være 1 Million Kr., senere 2 Million, ved Lov af 7. April 1899 forøget til 212¹/₂ Million og ved Lov af 23. Maj 1902 forandret til Halvdelen af Udgifterne, uden Begrænsning. Naar Titlen paa Loven af 1891 hedder »Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet«, præciserer Loven dette Udtryk nærmere saaledes, at paagældende dels ikke ved Dom maa være fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, dels ikke i de sidste 10 Aar (ved Lov af 13. Marts 1908 forandret til 5 Aar), før han fremsætter Begæring om Understøttelse,maa modtaget Fattighjælp. Ved den nys citerede Lov af 1902 skærpedes Værdighedsbetingelserne(paagældende ikke have gjort sig skyldig i Løsgængeri, Betleri, bevislig Drikfældighed, Erhverv ved Utugt eller lign.), men paa den anden Side ophørte Hjælp til Sygebehandling at henregnes til en for Alderdomsunderstøttelse hindrende Fattighjælp,og tillodes det at give Understøttelse, selv om paagældende ved Livrente, Pension, privat Understøttelse m. v. har op til 100 Kr. aarlig Indtægt.

Men idet Loven af 1891 saaledes optog det Berg- Hørupske Lovforslags Princip om en Alderdomsunderstøttelsetilübemidlede Bidrag fra disse, forlod man Lovforslagets Bestemmelser paa vigtige, ja afgørendeOmraader.Den af Lovforslaget, jeg fremsatte bl. a. i Nationaløk. Forening, var den,

at man under den nu bestaaende, ikke socialistiske, økonomiske Samfundsordning forudsætter, at ethvert voksent Menneske normalt kan tjene Brødet til sig og sine; kommer han eller hun i Nød, lader Samfundet dem ikke dø af Sult, men giver dem en Fattighjælp, af akkurat fornøden Art og Størrelse for at fri dem for yderlig Nød, en Hjælp, der ydes under Kontrologder gør de understøttede delvis umyndige ved at berøve dem fulde borgerlige Rettigheder.Laddette billigt eller übilligt, Forudsætningener,at er Brød nok til enhver arbejdsvillig, og at Samfundet maa gøre alt sit, selv med Risiko af visse Haardheder, for saa meget som muligt at holde Folk borte fra det offentliges Hjælp. Men dette kan kun gælde for den Periode af Menneskelivet, hvor selv en optimistisk Forudsætning kan gaa ud fra, at Vedkommendenormaltkan sig seiv. Det er anerkendt,atdette gælder den helt unge Alder, og derfor bliver den Hjælp, det offentlige giver Personer under 18 Aar, ikke lagt disse til Last straks eller senere; det maa ogsaa gælde den Alder, hvor den korporligt arbejdende normalt vil være delvis opslidt. Fra det Tidspunkt, hvor man mener dette vil være Tilfældet — et Skønstidspunkt, nu rundt om i Landene sat forskelligt, og som i Lovforslaget altsaa sattes til det 62de Aar — skal Samfundet give Arbejderbefolkningenetfor efter Køn, Civilstand og Opholdssted, takstmæssigt fastsat Bidrag til normal Udfyldning af den svigtende Arbejdsevne. Resten maa Vedkommende selv besørge, og lykkes det ikke ved denne Hjælp til Selvhjælp at klare sig, ja saa

træder Fattigvæsenet til nu som tidligere i Livet, hvor Vedkommende ikke opfylder Forudsætningen om at kunne leve uden offentlig Understøttelse. Denne Betragtninggavden Skillelinje mellem ForslagetsMotivtil og det overleveredeMotivtil Fattigunderstøttelse, det var Udtryk for, at Staten ikke blot skulde opfylde en almindelig Barmhjertighedspligt, men en social Pligt, affødt af selve Samfundets sociale Struktur. Men den betød fremfor alt ogsaa praktisk, at Arbejderen fik en Ret til det præsumerede Vederlag for hans svigtende Arbejdskraft, og at han til den ene Side ikke behøvede at købe sin Understøttelse ved at møde op uden en Spareskilling, uden en Støtte nær og fjærn fra, til den anden Side, at han ingen Krav havde paa »det fornødne«,menkun det takstmæssige Bidrag og saa i øvrigt nu som før maatte sørge for det yderligere — og Taksterne var saadanne, at der visselig var et yderligere at sørge for, hvis han ikke vilde falde ind under Fattigvæsenet. — Loven af 1891 fastsatte for hver og en en Understøttelse -af »det fornødne«, i Virkeligheden altsaa ikke mindre og ikke mere end Fattighjælpen.

Det Berg-Hørupske Lovforslag udtalte dernæst ganske vist, at enhver havde Krav paa Understøttelsen, der ellers »rnaatte regne paa Fattigvæsenet som en rimelig Tilflugt for den Alder, i hvilken den personlige Erhvervsevne glipper«, denne Sætning ansaas for nødvendigpaa af Umuligheden af at udtømme Definitionen »übemidlede«, men den var egentlig overflødigved »Daglejere og Ligestillede« i den

første Del af Definitionen af »Übemidlede«. Denne Definition pegede yderligere hen paa, at her var Tale om et Led i Arbejderlovgivningen, ikke i en almindelig Understøttelseslovgivning. Det var nærmest Bestanden i den anerkendte Sygekasseinstitution, man vilde give Alderdomsbidraget: for det forbigaaende, hændelige Sygdomsforhold, som ogsaa den livskraftige Arbejder maa regne med, maa han sørge selv, om end med en Haandsrækning af det offentlige, for den normale Arbejdsdefekt,der naar han er i 6oerne, maa det offentlige give Erstatning", medens han selv sørger for det yderligere.

Med en Sygekasselov, en Ulykkesforsikringslov og en Alderdomsunderstøttelseslov vilde en Invaliditetslov blive mindre nødvendig (fremfor alt mindre nødvendig end f. Eks. i Tyskland med Alderdomsunderstøttelse først fra 70 Aar). Overfor Invaliditeten, altsaa ikke den forbigaaende Sygdom, ikke Ulykkestilfældet med dets Følger, men den før Alderdommen for nogles Vedkommende indtræffende Svækkelse af Arbejdsevnen — en Mellemform mellem det rent casuelle Sygdomsog og den normale Alderdomsdefekt — kunde der, hvis den endelig skulde medtages, være Spørgsmaal om en Mellemting mellem Statens Bidrag til Arbejderens egen Sygeforsikring og dens Alderdomsunderstøttelse, en klækkelig Hjælp til Arbejderens Dette var søgt løst gennem Lovforslagets Bestemmelse om, at Arbejderen kunde tegne en Livrente paa 200 Kr. aarlig, til hvilken Staten skulde udrede Halvdelen af Præmierne. — Til dette som til alt det øvrige her anførte toges der intet Hensyn Loven af 1891.

Endelig, som sagt, slagtede man Hønen, der vilde have besørget Ægforsyningen, ved at anvende Ølskatten Nedsættelser i Forbrugsafgifterne. Havde man ikke gjort dette, vilde man, som dengang forudsat og som figura nu udviser, have haft Midler baade til at opfylde Kravene straks og til at danne en selvøgende der havde overflødiggjort andre Tilskud det offentlige ien saare lang Fremtid. Der udtaltes dengang Frygt for, at Ølskatten ikke vilde give, hvad man ventede af den. Den paalagdes med 7 Kr. Tønden, senere forøget til 9 Kr. Det har vist sig, at desuagtet er Forbruget (inkl. det ringe Forbrug af udenlandsk 01) fra 1892 til 1910 steget fra 69,20 til 97,95 Million Liter, d. e. med 42 °/₀, Forbruget pr. Hoved fra 31,2 til 35,8 Liter, d. e. med 15 °/₀.

Det Berg-Hørupske Forslag søgte altsaa bort fra den tyske, stærkt preussiskfarvede Alderdoms- og Invalideforsørgelseslovaf1889. var først bleven gennemført (tilsidst ved Wilhelm ll's personlige Indgriben)gennemhaarde og den lagde i Virkeligheden mere paa Arbejderne, end det egentlig havde været Bismarcks Mening, idet han som bekendt var en ligesaa ivrig Modstander af Statens Indgreb i Arbejdsordningen som Tilhænger af Statens Forsorg for Arbejderbefolkningen paa de Tidspunkter af dens Liv, hvor den stod og maatte staa helt eller delvis hjælpeløs. Uden Tyskland som det storslaaede Foregangslandpaaden Reforms Omraade var man sikkert ikke andetsteds naaet saa vidt i social Forsorg, som man til Dato er naaet. Men det usigelig tunge tyske Kasse-, Korporations-, Tvangs- og Kontrolapparat

vilde utvivlsomt for tyve Aar siden have afskrækket til
den Grad herhjemme, at vi i hvert Fald for lange Tider
ingen Vegne var kommet. Noget opdragende, noget

Hjælp og Tilflugt for Tusinder og Titusinder gamle Mennesker i uforskyldt Trang. At den i nogen særdelesGradskulde hæmmet den private Velgørenhed,somom ikke iøvrigt havde Felter nok at virke paa, eller lammet Arbejdernes Forsynlighedsdrift,somom ikke til Overmaal var Brug for denne, før de passerer de tre Snese Aar, føler jeg mig ikke stærkt overtydet om. Imidlertid, selv fraset det fiskale Spørgsmaal, er Lovens Mangler som sagt aabenbare. De Misbrug, den kan have givet Anledning til, ophæver ganske vist ikke Brugen, men paa den anden Side gør heller ikke Brugen Misbrugene sacrosancte,ogat bestaaende Alderdomsunderstøttelseslovgivningefterde Aars indvundne Erfaringer tiltrængerenReform hvad man ikke kan kalde de Lapper, der i Aarenes Løb er sat paa den — er forstaaeligtnok.Hertil Tidspunktet nu være inde, hvis man vil forbinde en Invalideforsikring med Alderdomsunderstøttelsen,ogom da skal være faste Bidrag fra Stat og Kommune, uafhængige af hvad de understøttede selv formaar at tilskyde gennem billig Forsikring, eller afhængige deraf, eller hvilke Former man ellers vil vælge, det vil der jo blive tilstrækkelig Lejlighed til at drøfte, naar Invalidekommissionens Arbejde nu endelig kommer til at foreligge.

Udgifterne til Alderdomsunderstøttelsen er nu ca. io Million Kr., hvoraf Halvdelen falder Staten, Halvdelen til Last. For Statens Vedkommende var i Finansaaret i9°⁹/₁₀ Udgifterne til sociale Formaal i snævrere Forstand følgende:

De samlede Statsudgifter var 133,179461 Kr., men fradrages heri -»Laan og Forskud« samt Udgifterne til den sjællandske Bondestands Sparekasse og til »Afviklingskassen«, 120,412258 Kr. Af de 120,41 Million Kr. udgør de 8,3.3 Million Kr. — 3 Kr. pr. Individ af Befolkningen — 6,9 %. Forholdsvis set er Beløbet ikke saa drabeligt.

I Tallet 8,33 Million er der kun taget Hensyn til Udgifter, der knytter sig til de egentlige »sociale« Love, d. e. fornemmelig dem, der har Sigte paa Hjælp til Arbejderbefolkningen under Sygdom, Ulykkestilfælde. Alderdom, Arbejdsløshed. Under »sociale« Love i videre Forstand har imidlertid meget andet sin Plads. Den væsentligste Del af Udgifterne til Medicinal væsenet, til Folkeskolevæsenet, til Abnormanstalter etc. kunde opføres herunder, og man vilde da naa op til nogleogtyve Kr. Uden kunstlede Beregninger vilde det kunne paavises, at henad en Femtedel (specificeret nedenfor) af det danske Statsbudget har »de brede Lag« direkte for Øje.

»De brede Lag«, hvad vil det sige? Jo, det vil
sige, bogstaveligt, de mægtige, omfattende nedre Lag

af Samfundspyramiden. Skatteansættelsen til IndkomstogFormueskat
Staten udviste for Aaret i904/o5 en
Aarsindkomst af:

Nu kan det ikke nytte at spørge om, hvor i denne Trinrække man standser med sin Benyttelse af de her omhandlede offentlige Midler, thi det véd vi ikke. Men man kan spørge om, hvorma'nge der er, hvis Ret til at nyde godt deraf ingen vil bestride, og for hvis Vedkommende alle indrømmer, at dem har LovgivningentagetSigte og at de intet Misbrug begaar ved at modtage for sig selv eller for dem, de forsørger, de Goder, her er Tale om. Dette udfinder vi ved at udskille baade dem, som alle mener bør udskilles (Folk med adskillige Tusinds Aarsindtægt), og dem, som adskillige mener ikke bør medtages, d. v. s. vi udskiller samtlige Grupper med mindst 2000 Kr. i Aarsindtægt. Da nu imidlertid Opgørelsen er for i9⁰⁴/os> og siden da dels Folketallet er ble ven større, dels Indtægterne er forøgede, samt da man med Vished kan sige, at endel af dem, der staar med en Indtægt af under

2000 Kr., burde staa hinsides Grænsen, føjer vi til Tallet 641₁₀ hele Gruppen af dem, der er opført med 1500^—2000 Kr., saa at vi faar 108890 for de nuværende virkelige Indehavere af mindst 2000 Kroners Aarsindtægt.Lados forudsætte, for en vidtgaaendeSikkerhedsSkyld, alle disse er gifte og har Kone og Børn indtil 20 Aars Alderen at forsørge, saa vil det sige, at Tallet skal multipliceres med 4V2 \ vi faar herved 490000 »over Grænsen«. Under 2000 Kr. Aarsindtægt finder vi 250136 skatteansatte, og vi formindsker ikke dette Tal med dem, vi flyttede over til de højere beskattede, thi vi kan gaa ud fra, at de til Gengæld bør rekruteres fra dem, der er opført med under 800 Kr. Begyndelsesalderen for denne kvart Million Skatteydere, der har fra 800^— ₂₀₀₀ Kr., kan, praktisk talt, ikke sættes under nogleogtyve Aar, og" af den mandlige Befolkning paa 22 Aar og derover udgør Antallet af ugifte paa det nærmeste en Fjerdedel.Danu med fra 800^— ₂₀₀₀ Kr., der kun har sig selv at forsørge, bør kunne gøre dette helt og fuldt selv, føjer vi 62000 til ovenstaaende 490000 og faar saaledes 552000, der altsaa skulde udgøre Tallet paa dem, der enten, med en Indtægt fra 800—2000 Kr.. kun har sig selv at forsørge, eller der som Forsørgere eller Forsørgede tilhører Familjer med mindst 2000 Kroners Aarsindtægt. Dette Tal vil da vistnok angive Maksimum af det Antal Personer, der bør holdes udenfor den »offentlige Forsorg«. Da Danmarks Befolkningi19 ₁ udgør 2,760000, er de 552000 Vs heraf, og de fire Femtedele af Landets Befolkning, d. v. s. alle der som Forsørgere eller Forsørgede tilhører Aarsindtægterneunder800 og alle der, fraregnet voksne

ugifte, som Forsørgere eller Forsørgede tilhører Aarsindtægterne800til 2000 Kr., danner saaledes det legitime Objekt for Statsudgifterne til sociale Formaalivid Mindst 80% af Befolkningenhøreraltsaa udgør »de brede Lag«.

Hvis af Danmarks 232³/₄ Mill. Indb. mindst 2V5 Mill. er berettigede til, ifølge Lovgivningens Hensigt, for sig selv eller for dem, hvis Forsørgelse paahviler dem, at modtage Statens Hjælp under Sygdom, Alderdom, Arbejdsløshed,paa Sanatorier, i Skoler, Opdragelsesanstalteretc., bliver dette, hvis vi regner med 22 Million Kr. til disse Øjemed, 10 Kr. aarlig til hver af de 2x2^x/₅ Mill. Om dette er meget eller lidt, for meget eller for lidt, skal jeg ikke komme ind paa, — ikke fordi det ikke er en Diskussion værd, men tværtimod fordi det netop som et Spørgsmaal af den yderste statslige og folkelige Interesse kræver en saa omfattende Belysning,at selv om jeg følte mig i Stand til at give et Bidrag hertil, vilde komme langt udenfor Rammenaf Opsats. Kun tør jeg maaske sige, at selve de meddelte Tal, ihvorvel de maatte differentieres under en virkelig Debat, selv i deres summariske Form kan ægge til Eftertanke. Denne vil ogsaa eller maaskefornemmelig Sigte paa, hvem det er der betalerde Millioner af Statsindtægterne til de fire Femtedele af Befolkningen. Er Statsbudgettet paa 122 Million, og de 100 Million gaar til Kongen, Statsraadet og Rigsdagen, til Overholdelse af Landefredog og Ret indadtil og Vedligeholdelse af det Militærvæsen, som Lovgivningsfaktorerne enes om, udadtil,til og Erhvervsliv, til Kunst og til

Videnskab etc., saa er det Penge, som det vil være ørkesløs Spekulation at søge fordelte efter den større eller mindre Nytte, de gør de forskellige Grupper og Borgere: de er Statsorganismens Udgifter, som Folkeorganismen maa bære, eftersom hvert Led og hvert Lem har Kræfter dertil. Naar det forholder sig anderledes med de nogleogtyveMill., det paa, at de i væsentlige Henseender er nye Udgifter, d. v. s. for en stor Del ikke historisk indlevede i Folket, saa at de ikke af alle erkendes som nødvendige Ydelser for Staten som Stat. Om de vil blive det, om de bør blive det, det er Spørgsmaalet, troligvis et af dem, der baade i Ind- og Udland vil virke delende som faa andre.

— Vi vender saa tilbage til det snævrere Spørgsmaal, Ved en Opgørelse, jeg i sin Tid foretog for Finansministeren, og som findes meddelt i Rigsdagstidende i8^9fi/₉₇ Tillæg B, viste der sig følgende Forhold vedrørende de kommunale Udgifter til Fattigvæsenet i Perioden før og efter Alderdomsunderstøttelseslovens Ikrafttræden (Tallene her sammendragne og supplerede med 1897):

Overfor Stigningen over hele Linjen fra det første til det andet Treaar, fulgte altsaa overalt et Fald fra det andet til det tredje Treaar, hvor Alderdomsunderstøttelseslovenvar i Kraft, et Fald, der fortsatte

sig fra det tredje til det fjerde Treaar. Vilde man gaa ud fra, at Stigningen fra 1886^—88 til 1889^— ₉₁ havde fortsat sig uden Alderdomsunderstøttelsens Mellemkomst,havde i 1892^— ₉₄ istedetfor 7,240000 faaet 8,800000 Kr. og i 1895^—97 istedetfor 6,841000 Kr. faaet 9,815000 Kr. Hvis denne Beregning er rigtig, skulde altsaa Alderdomsunderstøttelsesloven have sparet Kommunerne i Udgift i Treaaret 1895^—97 gnstl. 2,974000 Kr., og da Aiderdomsunderstøttelsen kun kostede dem 1,941000 Kr., skulde Loven have indbragt dem over 1 Million Kr. aarlig. Til Gengæld kostede den Staten 1,952000 Kr., og for Stat og Kommunertilsammen den hele Merudgift, Loven foraarsagede, altsaa have været 919000 Kr. aarlig. Intet Menneske kan sige, om Tallene er rigtige eller fejle, det er Konjekturaltal, hvor man fra Tilvækstenfra Treaar til det næste slutter, at saadan vilde det vaure bleven ved at gaa fra Treaar til Treaar. Men at Tendensen er rigtig, ligger i Sagens Natur. At Udgifterne ikke normalt kunde have været i Nedadgaaendesamtidig Folketallets Tilvækst og de altid stigende Krav, er udenfor al Tvivl, og at Kommunernenu fri for endel »Fattige«, der blev »Alderdomsunderstøttede«, for hvilke Udgifterne halvt refunderedes af Staten, vides jo ogsaa. Men om de netop tilsammen tjente godt 1 Million Kr., og om Alderdomsunderstøttelseog for Stat og Kommune i alt kun kostede henved en Million Kr. mere, end Fattigvæsensudgifterne alene vilde have udgjort,det naturligvis ikke til at afgøre, Tallene kan kun demonstrere Retningen, i saa Henseende er de gode nok.

Den følgende Tabel angiver Kommunernes Udgifter
sociale Formaal i vid Forstand, fraregnet Alderdomsunderstøttelsen.

Kommunernes Nettoudgifter udgjorde i i9°8/09 til:

I Kraft af Arbejdsløshedskasseloven af 1909 og paa Grund af yderligere Tilvækst kan Kommunernes Udgifter til ovenstaaende Formaal (Amtsfattigkasse og Amtsskolefonder medregnede, da deres Udgifter i alt væsentligtbestrides Stat og Kommuner) nu sættes til 40 Million Kroner. Hertil kommer 5 Million Kroner til Alderdomsunderstøttelse, ialt 45 Million Kr. For tyve Aar siden, i8⁹⁰/₉₁, var Beløbet 20 Million Kroner, ror fyrretyve Aar siden 10 Million; Befolkningstilvæksteni tyve Aar fra 70'erne til 90'erne var ca. lir), ide tyve Aar fra 90'erne til nu ca. 1/₄. Men var allerede den ovenstaaende Beregning for Tilvæksten i de egentlige Fattigudgifter i de 4 Treaar omkring 1891 paa gyngende Grund, vilde det selvfølgelig være ganskefantastisk at mene, at en Fordobling af Udgifterne

hvert tyvende Aar skulde være »normal«. Den Art Beregninger fører hurtigt ud i det barokke. Hvis omkr. 1870 Udgiften pr. Individ var 1, var den omkr. ißgo i2i²/₃ og omkr. 1910 3. Tilvæksten ide sidste 20 Aar skyldes utvivlsomt for en Del den nyere sociale Lovgivning (deriblandt, foruden Alderdomsunderstøttelse samt Bidrag til Hjælpekasser og Arbejdsløshedskasser, Fattiglovens Bestemmelse om Understøttelser, der ikke har Fattighjælps Virkning, Børnelov og Tuberkuloselov m. m.); Sammenligningen med de foregaaende tyve Aar skal da blot vise, at man ikke ensidigt rnaa lægge Skylden for Udgifternes Stigning paa den »moderne«Sociallovgivning. vilde ogsaa uden nye Love delvis have vist sig paa Grund af Befolkningstilvækstog Højning af Kultur og Levefod, der ogsaa maa komme frem overfor Fattig-, Skole-, Hospitalsvæsenm.

Samtlige kommunale Udgifter her i Landet (Københavns,Frederiksbergs, Sognekommunersog kan sættes til ca. 120 Mill. Kr., hvoraf ca. 45 Million til Fattigvæsen, Tilskudtil etc., Alderdomsunderstøttelse, Skole- og Medicinalvæsen, ca. 27 Mill. Kr. til den kommunale Administration, Rets- og Politivæsen, Gader og Veje, Belysning, Renlighed og Brandvæsen, ca. 48 Mill, til Renter af og Afdrag paa Gæld og Fornyelse af Aktiver. Til Forskel fra Forholdet paa Statsbudgettetspiller som man kunde vente, for de kommunale Budgetter de »sociale« Udgifter i vid Forstanden større Rolle end Udgifterne til de andre

»Ret« til Statstilskudene, er det umiddelbart indlysende, at dette Tal er for lavt overfor f. Eks. det kommunale Skolevæsen, thi blot en Betragtning af Hartkornsfordelingenviser, af den egentlige Landbefolkning kan det højest være 5 °/₀, der ikke benytter Folkeskolen.

Lægges Stats og Kommuners Udgifter sammen, faar vi omtrent følgende Tal: for Fattigvæsen, Alderdomsunderstøttelse m. 87₃ Million (Stat) -)- i6¹/^ Million (Kommuner) = 24²/₃ Mill. Kr., for Skolevæsen etc. BV3 Mill. (Stat) -f 20 Mill. (Kommuner) = 28V3 Mill., for Medicinalvæsen etc. 5 Mill. (Stat) -f 87₃ Mill. (Kommuner) = 1373 Mill., tilsammen 2i²/₃ (Stat) + 44²/₃ (Kommuner) = 667₃ Million Kr. Af de 24²/., Million, rundt 25 Million Kr., er de 10 Million til Alderdomsunderstøttelse; jeg er ganske paa det rene med, at var denne ikke indført for tyve Aar siden, vilde Beløbet dog ikke nu have været 15 Million, men snarere henad 20. De 6673 Million Kr. udgør ca. 2j °/0/₀ af de samlede Stats- og Kommunalbudgetter, og for de tre Grupper faar vi henholdsvis 9, noget over 10 og henved 5 Kr. pr. Individ af Befolkningen. — Endelig skal jeg anføre, at de 667₃ Million rimeligvis udgør en 6 °/0/₀ af Befolkningens samlede Indtægt.

Om vort Samfund kan bære en større Udgift pr. Individ og som Helhed end de her angivne Beløb, er naturligvis ikke til at sige. Det vil komme an paa, hvad der kræves i andre Øjemed, og paa Folkets økonomiske Ffemtid. Det afhænger jo ogsaa af, hvad man mener den ene Samfundsklasse skylder den anden, og hvormeget af sligt man tror rettest bør afholdes af Privatbudgetterne, hvormeget af de offentlige. Tendensensynes nu i forskellige ledende Kredse at

være den, at der maa holdes inde med de offentlige Budgetters Belastning i de her nævnte Øjemed, dels fordi der rundt om er økonomisk Lavvande, dels fordi man skal være gaaet for vidt i at fri den enkelte og hans Kreds fer egen Forsorg, dels endelig fordi, som alt ovenfor omtalt, bl. a. Invalideforsørgelsen melder sig, og man da maa benytte Lejligheden til i hvert Fald at regulere Alderdomsunderstøttelsen, saa at man faar en samlet Invalide- og Alderdomsunderstøttelse for det hele Folk eller for Dele af Folket, men med delvis eget Tilskud af dem, der skal nyde godt deraf.

Men hvad enten Alderdomsunderstøttelsen skal reformeres eller revolutioneres, bør man være varsom med paa Foirhaand at forplumre Sagen ved at gøre den partipolitisk og udsende vildledende Stikord. Desværreer allerede gjort, og rundt om i konservative Organer læses det, at Højre i sin Tid vilde det rigtige, Venstre gjorde det gale. Man henviser til det EstrupskeForslag Begyndelsen af 80'erne. Det er sandt, at dette burde være bleven modtaget bedre, end det blev, da det antagelig var velment. Men det var ikke fra politisk Side, det blev kritiseret ned, det var fra teknisk, fordi den Hjælp, det bød paa, kun bestod i, at naar übemidlede i Alderen fra det 18de eller senest fra det 45de Aar vilde tegne en Alderdomsforsørgelse paa 200 Kr. aarlig, løbende fra det 55de Aar, kunde de faa den almindelige Præmie nedsat med 1/₃. Staten vilde hertil stille 2 Mill. Kr. til Disposition en Gang for alle. Enhver indsaa, at det var et Slag i Luften. Det var Boernes tyske Love og Lovforslag, der havde givet Impulsen, men det havde ikke mere at gøre med, hvad man nu Verden over forstaar ved

og praktiserer som Alderdomsforsørgelse, hvad enten det er efter »tysk« Mønster, som iøvngt kun Frankrig, i stærkt modificeret Form, har efterfulgt, eller efter »dansk« Mønster, som bl. a. England, i forbedret Form, har taget som Forbillede, end Valby Bakke med Montblanc. Da i 1891 det Berg-Hørupske Forslagangav, de, som skulde nyde godt af den egentligeAlderdomsunderstøttelse, skulde kunne tegne en Livrente af begrænset Størrelse (jfr. ovenfor) til halv Pris, og man dertil havde forudsat et Beløb af \^xj.₂ Mill. Kr. én Gang for alle og 120000 Kr. aarlig, spottedes dette, ikke mindst fra konservativ Side, som værdiløst ogsaa paa Grund af de nævnte Beløbs Lidenhed;man glemt, hvad det Estrupske Ministerium otte Aar tidligere selv havde foreslaaet! Og hvordan dette, efter nogen Vaklen, af højre eller højere Hensyn, stillede sig til det Berg-Hørupske Forslag som Helhed med dets faste Takster og Pengene paa Bordet, er ovenfor omtalt.

Men heller ikke skal man udslynge de 10 Mill. Kr. som Stikord. Et saadant Tal, uden Oplysning om, hvad der paa anden Maade er sparet derved, i hvad Forhold Beløbet staar til andre nærmere elier fjærnere liggende offentlige Opgaver, hvem der nyder godt deraf o. s. v., er som et übenævnt Tal. Det beviser intet, hverken for eller imod. Der er ovenfor talt saa meget om Skat paa Øl og Brændevin m. m. til Brug for de sociale Øjemed, at jeg til Slut tillige paa en anden Maade vil illustrere, hvad 10 Mill. Kr. er. I Aaret 1907, det sidste Normalaar før Toldloven, klareredes til Forbrug i Danmark nedenstaaende Varer, hvis

Indførseisværdi er beregnet efter en-gros Priser
uden Told:

Altsaa til ufortoldet en-gros Pris er Beløbet 3/₄ Million ud over de 10 Mill. Kr. i Alderdomsunderstøttelse, hvormeget tror man disse Varer, som man jo kan ombytte eller supplere med andre lignende, har kostet »the upper ten«, før de kom dem i Hænde til direkte Forbrug? — Nuvel, der findes Synspunkter, hvorunder ogsaa dette Forbrug lader sig forsvare; men helt uangribeligt er det maaske heller ikke.

Det menes af nogle, at man hovedløst har ladet Hjærtet løbe af med sig ved Bevillingerne til sociale Formaal. Saa maa man se at komme til sin Forstand igen; det gaar ogsaa bedre med den end med Hjærtet — Hjærter og Nyrer kan vi dog ikke prøve —, kun maa det huskes, at Forstand er Forstaaelse. Erindres dette, tør det vel ogsaa haabes, at man vil komme til gensidig Forstaaelse med Hensyn til Løsningen af de betydningsfulde Opgaver, der her er omtalt, og som sikkert i en nær Fremtid alvorligt vil paakalde Almenhedens