De private Telefonselskaber i Danmark.

I elefonvæsenets Udvikling tog sin Begyndelse i Danmark omkring 1880, kort efter at Telefonens tekniske Fuldkommenhed var blevet saa stor, at den blev anvendelig Meddelelsesmiddel. De første to Tiaars Udvikling det paa Grund af manglende Materiale saa godt som umuligt at belyse. Telefonanlægene blev nemlig til ved privat Initiativ, og der blev ikke udøvet nogen som helst Kontrol med deres Virksomhed, som kun var indskrænket derved, at Amternes og Kommunernes blev udkrævet til Telefonledningernes Fremførelse langs offentlige Veje, og ved at Statens Højhedsret Vandene hindrede, at private udlagde Kabler imellem Landsdelene.

Fra Statens Side blev man under Hensyn til Telefonenshurtige Udvikling snart klar over, at det blev nødvendigt at gribe regulerende ind i Telefonvirksomheden,og blev i 1883 forelagt Rigsdagen et Lovforslag om Eneret for Staten paa Anlæg og Drift af Telegrafer og Telefoner, som i alt væsentligt var overensstemmendemed nu gældende, i 1897 vedtagne Lov om Statens Eneret til Telegraf- og Telefondrift. De politiske Forhold hindrede dengang Lovforslagets Vedtagelse,og private Initiativ vedblev übegrænset at

udfolde sin Virksomhed paa Telefonvæsenets Omraade, saaledes at der blev oprettet et betydeligt Antal TelefonselskaberLandet midt i 1890'erne fandtes der 57 Telefonselskaber, af hvilke ca. 32 havde under 100 Abonnenter.

I November 1895 blev Forslaget om Statens Eneret atter bragt frem for Rigsdagen. Da den private Telefonvirksomhed havde naaet en ret betydelig Udvikling, blev Lovforslagets Forelæggelse en Begivenhed, der vakte Røre i vide Kredse, idet Spørgsmaalet efter Forslagets Vedtagelse vilde blive, om Staten vilde enten overtage de private Selskabers Telefonanlæg, meddele dem Koncession tildele dem den i Lovforslaget omhandlede »Anerkendelse«, som sikrede Selskabernes Selvstændighed, men ikke ydede dem Sikkerhed imod Konkurrence. Lovforslagets paa Rigsdagen affødte derfor en Bevægelse ude i Landet, som medførte en Sammenslutning Selskaberne, saaledes at de ved Lovens Ikrafttræden til at staa sikrere i Forholdet overfor Staten.

Resultatet af denne Sammenslutning blev, at der, da Eneretsloven traadte i Kraft, bortset fra Københavns Telefon-Aktieselskab, stod en Række i pekuniær Henseende løst funderede og med teknisk Materiel gennemgaaende forsynede Telefonselskaber, hvis Stilling over for Staten dog som Følge af deres Størrelse og delvis paa Grund af Bestyrelsernes Sammensætning var ret stærk.

Efter et betydeligt og omfattende forberedende Arbejde der i Aarene 1898^— ₁₉₀₀ udstedt følgende Koncessioner paa Anlæg og Drift af Telefoner omfattende de Omraader, der, hvor de ikke er anført, fremgaar af Selskabets Navn:

Københavns Telefon-Aktieselskab, omfattende Sjælland,
Lolland-Falsters Telefon-Aktieselskab,
Møens Telefon,

Langelands Telefonselskab,

Ærø Telefonselskab, Bornholms , Fyns kommunale , Samsø — , Vejle

Jydsk Telefon-Aktieselskab, omfattende Jylland nord for
Skanderborg—Ringkøbing, undtagen Skagen, hvor
Staten har den lokale Telefondrift, og

Forenede Sydjydske Telefonselskaber, omfattende Jylland
syd for Skanderborg—Ringkøbing undtagen Vejle og
Omegn.
I 1906 fik den Færøske Amtskommune Koncession

paa Telefonanlæg og -drift paa Færøerne.
Koncessionernes vigtigste Bestemmelser ere:
Selskabet har Eneret indenfor sit Omraade; det er

forpligtet til at drive, forbedre og udvide Telefonanlæget;
offentlige Samtalestationer maa ikke oprettes, hvor

Staten har Station, uden Ministeriets (p: Ministeriet for
offentlige Arbejder) Samtykke;

ny Anlæg, der medføre Oprettelse af ny Centralstationer,
godkendes af Ministeriet, inden Arbejdet
udføres ;

Selskabet skal optage enhver, der kan betale derfor,
som Abonnent;

det skal udvide og forbedre Anlægene i det Omfang,
Ministeriet forlanger;

dets Driftsreglement skal godkendes af Ministeriet;

Taksternes Maksimum fastsættes af Ministeriet for
indtil 5 Aar ad Gangen;

Selskabet er underkastet Tilsyn efter Ministeriets Be'
stemmelse;

det er underkastet de for Telefondrift gældende Love
og Anordninger;

Staten forbeholder sig Ret til at besørge Telefontrafik for Selskabets Omraade og Eneret til Telefondrift Landsdelene og med Udlandet. Paa lokal Bytrafik har Selskabet dog Eneret;

Overtrædelse af Koncessionens Bestemmelser kan
medføre, at den erklæres forbrudt, eller at Selskabet maa
betale Mulkt efter Ministeriets Bestemmelse, og

Fortolkningen af Koncessionen er underkastet Ministeriets

Foruden disse koncessionerede Telefonselskaber fmdes der 8 smaa Telefonselskaber, der have faaet den i Loven fastsatte »Anerkendelse«, men disse Selskabers Virksomhed, er begrænset til mindre Omraader, har ingen større Interesse.

Som man ser, er de Regler, som Koncessionerne foreskrive for Telefonselskabernes Virksomhed, affattede saaledes, at Publikum kan betragte sine Interesser som sikrede. Gennemgaaende er der Tilfredshed med Selskabernes og det er egentlig kun Maksimaltaksternes hvert ste Aar, der bringer Uro om Telefonspørgsmaalet.

Telefonselskabernes Udvikling i Løbet af det sidste
Tiaar under Eneretslovens Kontrol og Beskyttelse har
været følgende:

(Se Tabellen Side 309).

Som Tabellen udviser, er Antallet af Telefonabonnenter Løbet af 10 Aar vokset fra c. 26000 til c. 74000 og saaledes omtrent 3 Gange saa stort nu som ved Aarhundredets Begyndelse; i samme Tid er Antallet af Centralstationer fordoblet, medens Væksten i Samtalestationernes er noget mindre. Samtalernes Antal er steget fra c. 52 Millioner til c. 162 Millioner, og de private Telefonselskabers Anlægs Værdi er vokset fra 13,2 Mill. Kr. til 31,7 Mill. Kr.; i dette sidste Tal er imidlertid ikke medregnet de enkelte af Selskaberne tilhørende Ejendomme, Lagre o. 1., dels fordi deres Værdi igennem de enkelte Aar ikke kendes, og dels fordi Prioriteringsforholdene fra Aar til Aar ikke ere fuldt oplyste deres Værdi ligger nu omkring 4 Mill. Kr.

Den gennemsnitlige aarlige Forøgelse i Abonnentantalletbeløber
til op imod 5000, Samtalernes Antal

vokser aarlig med gennemsnitlig 11 Millioner, og i Løbet
af de ti Aar er Telefonselskabernes Anlægsværdi forøget
med 18,5 Mill. Kr. eller med op imod 2 Mill. Kr. om Aaret.

Deler man Perioden 1900^{— 01} til 1909^—10 i 2 Femaar, vil man se, at det sidste Femaars Udvikling paa alle Punkter er stærkere end det første Femaars; paa Abonnentantallets Stigning er der en Forskel af c. 11000, paa Samtaleantallets c. 10 Millioner, og ser man paa Anlægsværdien, viser det sig, at medens Stigningen i den første Halvdel er 2,3 Mill. Kr., er den i den sidste Halvdel Mill. Kr., af hvilke igen omtrent 10 Mill. Kr. falder paa de 3 sidste Finansaar; den betydelige Vækst i Anlægsværdien falder for Størstedelen paa Københavns Telefon-Aktieselskab.

Driftsindtægten er igennem hele Perioden jævnt stigende;i
1900—05 stiger den fra 2,4 til 3,8

---

*) Heri er ikke medregnet faste Ejendomme, Lager af Materiel o. 1.

**) Tallene for disse 3 Finansaar kan ikke opgives med Sikkerhed.

Mill. Kr. eller med godt 50 °/0/₀ og i Femaaret 1905^{— og} fra 4,2 Mill. Kr. til 6,6 Mill. Kr., ligeledes med godt 50 °/₀. Udgiften til Personale og Materiel er ca. 3 Gange større i 1909^—10 end i 1900^—01, og i det sidste Femaarer tæt op imod 50 °/₀.

Som man ser, har Telefonselskabernes Udvikling under lovordnede Forhold været særdeles god. At den Aktiekapital, der er anbragt i disse Anlæg, desuden er bleven godt forrentet, vil kunne ses af nedenstaaende Oversigt over Udbytteprocenten for følgende af Telefonselskaberne

Københavns Telefon-Aktieselskab, hvis Virksomhedsomraadeer og Amager, er saa langt overvejende det største, at dets Virksomhed ganske overskygger Landets øvrige Telefonselskabers, skønt enkelte af disse har et lige saa stort Omraade. Som det vil fremgaa af omstaaende Oversigtover betydeligste af Telefonselskabernes økonomiskeUdvikling 1900, er Københavns Telefon-AktieselskabsAnlægsværdi 1900 til 1909 steget fra c. 9 Mill. Kr. til c. 25 Mill. Kr., dets Driftsindtægt fra 1,6

Mill. Kr. til 4,2 Mill. Kr., dets Driftsoverskud fra 485000 til 930000 Kr. og dets Aktiekapital fra 5 Mill. Kr. til 14 Mill. Kr. Selskabets Reservefond, der i 1900 var c. ],5 Mill. Kr., er afskrevet paa Anlægsværdien.

I Sammenligning med disse Tal er f. Eks. Jydsk Telefon-Aktieselskabs og Fyns kommunale Telefonselskabs Virksomheder, selv om de tilsammen repræsenterer Anlægsværdier c. 7,7 Mill. Kr., ret beskedne, medens de øvrige Telefonselskaber stilles ganske i Skygge.

Forholdsmæssig set staar Telefonvæsenets Udvikling ude i Landet imidlertid ikke tilbage for Københavns. Medens Københavns Telefon-Aktieselskabs Abonnentantal er blevet godt 212¹/₂ Gang større, er de fire største Selskaber Jydsk, Fyns, Forenede Sydjydske og Lolland- Falsters — Abonnentantal 3 Gange saa stort i 1909 som i 1900, Vejles Abonnentantal er i samme Tidsrum blevet 313¹/₂ Gange saa stort, og Bornholms er mere end fordoblet.

Medens Københavns Telefon-Aktieselskabs Anlægsværdi blevet op imod 3 Gange større, er de største Provinsselskabers c. 212¹/₂ Gange større og de mindres fordoblet, hvilket ret naturligt staar i Forbindelse med de lokale Forhold; det er betydeligt dyrere at anlægge Telefon København end i Provinserne, og dyrere at anlægge Telefonledninger inden for et større end inden for et mindre Omraade.

Saavel Driftsindtægt som Driftsoverskud er for KøbenhavnsVedkommende (i 1909 henholdsvis c. 2^X\% og c. 2 Gange større end i 1900), men i Provinserne er Driftsindtægten gennemsnitlig 3 Gange større og Driftsoverskuddetgennemsnitlig ^lj% Gange større i 1909 end i 1900. Udbyttet af Aktiekapitalen er — bortset fra Bornholms Telefonselskab — ogsaa højere i Provinsen end i København. Med Hensyn til Reservefondene, der regnskabsmæssig beløbe sig til c. i,ie Mill. Kr. for de her nævnte Provinsselskabers Vedkommende, maa det bemærkes,at maa anses for tvivlsomt, hvorvidt dette

Beløb er tilstede som virkelig Reservefond eller er indeslutteti Værdi. En Bedømmelse af Anlægenes Værdi er ligeledes vanskelig, fordi den bør ske i Forbindelsemed Vurdering af de foretagne Afskrivninger paa Anlægskapitalen, for hvilke der ikke er ensartede Principper; Afskrivningsprocenten inden for de forskellige Selskaber kan ikke være ens, fordi Varigheden af deres Anlæg er forskellig, efter som disse væsentligst bestaa af Kabelledninger,Luftledninger have mange eller faa Centraler.

De i Oversigten S. 311 nævnte Selskaber have for Tiden en samlet Anlægsværdi, der, Bygninger og Lager medregnet, beløber sig til c. 36 Mill. Kr. imod c. 13 Mill. Kr. i 1900.

I de for Telefonselskaberne udstedte Koncessioner er der som nævnt den Bestemmelse, at Staten forbeholder sig Ret til at besørge Telefontrafik indenfor Telefonselskabernes I Praksis er imidlertid Forholdet dette, at Statstelefonen kun besørger mellembys Telefontrafik, paa Sjælland og Fyn besørger Statstelefonen tilmed kun mellembys Trafik, naar dette kan ske uden Benyttelse af det private Telefonselskabs Abonnentledninger. Samarbejdet mellem Statstelefonen og Telefonselskaberne iøvrigt bestaar i gensidig vederlagsfri Sammenstilling af Statstelefonens og Telefonselskabernes Centralstationer, er der for den mellembys Telefontrafiks Vedkommende et Omraade, paa hvilket Statstelefonen og Telefonselskaberne konkurrere, ganske vist paa en Maade, der gennemgaaende er i Telefonselskabernes Favør.

Af omstaaende Oversigt over denne Del af Telefonkorrespondancen det, at Antallet af Telefonselskabernes mellembys Samtaler, der i ig^oo/_oi beløb sig til c. 3,4 Mill., i io,⁰⁹/io er steget til c. 8,8 Mill., medens Indtægten af disse Samtaler er steget fra c. 206000 Kr. til c. 874000 Kr.

Sammenlignet hermed er Antallet af Statstelefonens
mellembys Samtaler, der i i900/01 var 264000 og i i909/10
699000, kun ringe.

Medens Københavns Telefon-Aktieselskabs Indtægt af mellembys Samtaler i Tiaaret er blevet c. 390000 Kr. større, er Provinsselskabernes blevet c. 275000 Kr. større, og den samlede Indtægtsstigning beløber sig til c. 665000 Kr.; i samme Tid er Indtægten af Statens indenrigske Telefontrafik steget fra c. 200000 Kr. til c. 556000 Kr. med en Stigning af c. 356000 Kr. Det vilde være naturligt, Spørgsmaalet om Telefonkoncessionernes Fornyelse 1918 kommer frem, at forbeholde Staten den mellembys Telefontrafik, i hvert Fald for Langliniernes Til den Tid vil denne Del af Korrespondancen antagelig kunne tilføre Telegrafvæsenets Budget en Indtægt af op imod 1,5 Mill. Kr.

Den Udvikling, de private koncessionerede Telefonselskaber i Landet har gennemgaaet i Løbet af det sidste Tiaar, har ført til en samlet Kapitalanbringelse, der, naar Bygninger etc. medregnes, beløber sig til c. 36 Mill. Kr., af hvilken en Aktiekapital af c. 18 Mill. Kr. gennemsnitlig forrentes med 6 å 7 °/₀. Uden at komme ind paa det ret omfattende Spørgsmaal, om Statsdrift eller Privatdrift vil være at foretrække paa Telefonvæsenets Omraade, maa det dog bemærkes, at Udviklingen har godtgjort, at Staten har givet Slip paa et godt Aktiv, da den overlod det private Initiativ at grundlægge og udvikle i Danmark.