VI. De anerkendte Arbejdsløshedskasser.

Den 31. Marts rgio fandtes der i Danmark 48 Arbejdsløshedskasser, havde modtaget Anerkendelse i Henhold til. Loven af 9. April 1907. Disse 48 Kassers samlede Medlemstal var 95,289, hvoraf 9,561 (10 pCt.) var Kvinder. Man kan regne, at mindst 64 pCt. af de mandlige og 22 pCt. af de kvindelige Industriarbejdere er forsikrede mod Arbejdsløshed i anerkendte Kasser.

Af de 48 Kasser er den største Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse med henimod 28,000 Medlemmer; 2 Kasser har fra 5—10,0005^—10,000 Medlemmer, 9 har 2—5000,2^—5000, 9 har I—2ooo1^—2000 Medl.; af de resterende 27 Kasser er der 7, der har under 100 Medlemmer hver.

Kassernes samlede Indtægt i Regnskabsaaret I9^O9/_1O udgjorde 1,974,000 Kr., hvoraf 1,111,000 Kr. var Bidrag fra nydende Medlemmer, 576,000 Kr. Statstilskud og 252,000 Kr. Kommunetilskud. Det gennemsnitlige Kontingent Medlem var lidt over 12 Kr. Kommunalt Tilskud er ydet af 52 By- og 84 Landkommuner.

Kassernes samlede Udgift i Regnskabsaaret I9°⁹/_1O var 1,658,000 Kr., hvoraf 1,406,000 Kr. udbetaltes som Dagpenge. Til Arbejdsanvisning er medgaaet et Beløb af 59,000 Kr. Der fandtes Arbejdsanvisningskontorer indenfor 18 Kasser med tilsammen 55,000 Medlemmer. De fleste af de 18 Anvisningskontorer har tidligere bestaaet Led i de faglige Organisationer.

Om Arbejdsløshedens Omfang i Regnskabsaaret ig°⁹/_]0 kan gives følgende Oplysninger paa Grundlag af Kassernes om Antallet af Arbejdsløse den sidste Dag i hver Maaned. I 43 Kasser, som havde virket i mindst 1 Aar, var Antallet af ledige Arbejdsdage pr. Medlem 31. Det er naturligvis Bygningsfagene (de mest udprægede Sæsonfag) der viser den største Arbejdsløshed; saaledes havde Stukkatørerne 160 ledige Arbejdsdage pr. Medlem (165 det foregaaende Aar), Tømrerne 76 (84), Murarbejdsmændene 67 (95) og Murerne 65 (75). Som det vil ses af de Tal, der er anførte i Parentes, var Arbejdsløsheden Bygningsfagene i I9^O9/_1O en Del mindre end det foregaaende Aar. I Metalindustrien var der derimod noget større Arbejdsløshed i I9⁰⁹/io end Aaret forud; saaledes havde Formerne 60 tabte Dage pr. Medlem (mod 46 det foregaaende Aar), Gørtlerne og Metalarbejderne 47 (mod 35) og de faglige Jern- og Metalarbejdere 29 (mod 27). Blandt de øvrige større Fag skal nævnes Snedkerne med 75 tabte Dage pr. Medlem (det foregaaende Aar 70), Sadelmagerne og Tapetsererne med 36 (42), Skibstømrerne med 49 (49), Bagerne med 50 (40), Tobaksarbejderne med 20 (21), Bogtrykkerne med 16 (9) og Bogbinderne med 15 (17). Forholdsvis ringe var efter Tallene at dømme Arbejdsløsheden i Skotøjsarbejderfaget 11 tabte Dage (9) og i Tekstiiarbejderfaget 7 tabte Dage (7), men i Tekstil- og Beklædningsindustrien skjuler megen Arbejdsløshed sig under indskrænket Arbejdstid, og de Fag indenfor Beklædningsindustrien, er stærkest udsatte for Arbejdsløshed og Syere) har endnu ikke nogen Arbejdsløshedskasse. Arbejdsmændenes store Kasse foreligger der kun Oplysning om de tabte Arbejdsdage i det sidste Aar; Tallet var 16 Dage gennemsnitlig pr. Medlem.

De 43 Kasser, som havde virket i mindst 1 Aar,
havde tilsammen 2,575,000 ledige Dage. Der udbetaltes
Understøttelse for 1,605,000 Dage eller 40 pCt. af de

ledige Dage. Den Brøkdel af de ledige Dage, der dækkedes Understøttelse, var iøvrigt meget forskellig i de forskellige Kasser, varierende efter Kassernes Vedtægtsbestemmeiser Karenstid og Understøttelsens Udstrækning Tid. I Bogtrykfaget dækkede Kassen med sine 160 Dages Understøttelse saaledes ikke mindre end 68 pCt. af de ledige Dage, medens f. Eks. Brolæggerfaget dækkede 9 pCt. af de ledige Dage, fordi der er lang Karenstid (14 Dage) og desuden en Bestemmelse om ikke at yde Dagpenge fra 15. November til 1. April. I 22 Kasser med 27,500 Medlemmer dækkede Understøttelsen 40 pCt. af de ledige Dage, i 8 Kasser med 38,700 Medlemmer 40^—50 pCt. og i i2 Kasser med 18,200 Medlemmer over 50 pCt.