II. Et Bidrag til Arbejdets Psy ko fysik.

I »Archiv fur Sozialwissenschaft und Sozialpolitik« (Januar 1) har Marie Bernays offentliggjort Resultaterne et interessant Forsøg paa at analysere det industrielle paa lignende Maade som det oftere er sket lige overfor Individualarbejder ved experimental-psykologiske eiser.

Genstanden for Undersøgelsen er den Forøgelse i Arbejdsydelse og navnlig i Arbejdets Jævnhed, der opnaas gennem Øvelse i Løbet af 18 Uger. Undersøgelsens Omraade et Tekstilvæveri.

Hvad selve den med Øvelsen følgende Stigning i Arbejdsydelsen angaar, viser denne sig at være ret forskellig de forskellige Arter af Arbejde, hvad der ikke kan forundre, eftersom der naturligvis skal længere Tid til at tilpasse sig efter et indviklet og vanskeligt Arbejde end efter et simpelt og let.

Hovedinteressen knytter sig til de Resultater, Undersøgelsen med Hensyn til Arbejdets Jævnhed. Det Forhold, Forfatteren her opererer med, er det procentvise Udsving fra Gennemsnitsfortjenesten, som Fortjenesten i de enkelte Lønningsperioder udviser. Dette Udsving bevæger i Bølgelinier, men saaledes at Bølgerne stadig bliver fladere, efterhaanden som Arbejderne opnaar større Øvelse, og navnlig indtræder der efter Udløbet af de første io Uger en stærk Forøgelse af Arbejdets Jævnhed, der tyder paa, at ved dette Tidspunkt er i det væsentlige Tilpasningen mellem Arbejderen og Maskinen fuldbyrdet. Man ser det af følgende Tal for en Gruppe af Væveriarbejdersker, Funktion ikke kræver nogen egentlig Faguddannelse, men kun en kortere Oplærelse ved Maskinen.

En Spaltning af Undersøgelsesmaterialet bringer imidlertid en Række interessante Enkelt-Resultater for Dagen. Forfatteren har f. Eks. undersøgt Sagen særskilt for Væveriarbejdersker, ordnede i 4 Grupper efter deres Herkomst: Døtre af Tekstilarbejdere, Døtre af andre

Fabrikarbejdere, Døtre af Landarbejdere og Døtre af
Arbejdsmænd i Byerne. Der fremkom følgende Tal for
Lønnens Udsving fra Gennemsnitsfortjenesten:

Den relativt store Vanskelighed, Landarbejderdøtrene har ved at tilpasse sig til Væveriarbejdet forklares let ved, at deres hidtidige Arbejde har været saa langt forskelligt fra det, de nu rnaa opøve sig i. Arbejdet ved Væven kræver jo smidige, hurtige Fingre, der ikke er blevne stive og haarde af groft Arbejde. — At Døtrene af Tekstilarbejdere hurtigere efter det end andre Fabrikarbejderes leder Tanken hen paa nedarvet Færdighed; maaske spiller det her en Rolle, at Tekstilarbejderdøtrene en vis Kundskab om Arbejdets eller at de hjemmefra har lært visse Fif, som de andre Arbejdere først tilegner sig ved Selverfaring. — Mærkeligst synes det, at Arbejdsmandsdøtrene indtager Pladsen som Nr. 1. Hvis det ikke beror paa Tilfældigheder er her temmelig spinkelt), søger Forf. en Forklaring deri, at de paagældende Arbejdersker, der kommer fra meget fattige Hjem, er økonomisk tvungne til at anstrænge sig for at tjene saa meget som muligt; og de er fysisk i Stand til at udholde meget, fordi de gennemgaaende er Døtre af kraftige Mænd, selv fra smaa opøvede i Arbejde, medens de paa den anden Side ikke — som Landarbejdernes Døtre — ved at komme paa Væveriet flyttes over i Livs- og Arbejdsforhold, der er ganske forskellige fra det tilvante. Den sidste Forklaring synes lidt kunstig, og i det hele er der meget i Undersøgelsen, vistnok trænger til nærmere Prøvelse gennem nye og mere omfattende Forsøg.