Spørgsmaalet om Kvinders Natarbejde, bedømt de arbejdende Kvinder selv.

1 det Forslag til Revision af vor Fabriklov, som af Indenrigsministeren er forelagt Rigsdagen, er der som bekendt en Bestemmelse om Forbud mod kvindelige Arbejderes Beskæftigelse i Fabrikker i Tiden mellem Kl. 10 Aften og 5 Morgen.

Denne Forbudsbestemmelse, der er i Overensstemmelse den i 1906 afsluttede og af Danmark tiltraadte internationale Overenskomst, vil kun berøre et forholdsvis ringe Antal Arbejdersker, idet det ved en af Arbejdsraadet foretagen Undersøgelse har vist sig, at kvindelige Fabrikarbejdere Tiden beskæftiges om Natten i følgende Antal:

Med Rette bemærkes det i Anmærkningerne til Lovforslaget, da det samlede Antal af kvindelige Industriarbejdere Danmark er op imod 70,000, maa det erkendes, Danmarks Tilslutning til det Forbud mod Kvinders der allerede er gennemført i de fleste andre Kulturlande, ikke vil gribe stærkt ind i vor Industris Arbejdsforhold, og at det endnu er Tid at forebygge en fremtidig Udvikling af Natarbejdet i Industrien.

Ikke desto mindre har den foreslaaede Bestemmelse allerede mødt ikke ringe Modstand, — om end mest af principielle Grunde; og det kan allerede nu forudses, at den paagældende Paragraf i Lovforslaget vil blive en af dem, hvorom Striden vil koncentrere sig.

Det har under disse Omstændigheder sin Interesse at fremdrage Resultaterne af en Undersøgelse, der for nylig er blevet forefaget i Finland, angaaende Stemningen mod et lignende Forbud hos de Kvinder, der er beskæftigede om Natten i linske Fabrikker.

I 1909 fremsattes der for den finske Landdag et Lovforslag, der gik ud paa at forbyde Kvinders Sysselsættelse industrielt Arbejde efter Kl. g Aften og før Kl. 6 Morgen, medmindre Arbejdet inddeles i 8 Timers Skifter, saaledes at Skifterne regelmæssig afløser hverandre og ombyttes hver Uge.

Da dette Forslag kom frem, udvirkede det finske Kvindeforbund »Unionens at der ved det offentliges Foranstaltning foretaget en omfattende Undersøgelse angaaende Omfanget af Kvinders Natarbejde i Finland og de nærmere Vilkaar for dette samt om de eventuelle Følger af et mere eller mindre vidtgaaende Forbud. Resultaterne denne Undersøgelse er nu offentliggjorte som et Led af den officielle finske »Årbetsstatistik« *).

Denne Bog indeholder en Mængde interessante Enkeltheder, vi imidlertid ikke kan komme ind paa her. Kun et enkelt Afsnit skal vi omtale, nemlig det om Arbejderskernes til et eventuelt Forbud.

Paa de Spørgeskemaer, der blev udfyldte af hver
enkelt Natarbejderske, var optaget en Rubrik, der lød
saaledes:

Ønsker De. at Natarbejde skal forhydes for Kviiider alene?

Eller at det forbydes samtidig for Mænd og Kvinder i de
Industrier og under saadanne Vilkaar, der gør det muligt at gennemføre
saadant Forbud >

---

*) Undersokning rorande nattarbeterskorna i Finlands industrier. Af Tekla Hultin (Årbetsstatistik IX). Helsingfors 1910.

Disse Spørgsmaal rettede man til 2541 Natarbejdersker. disse nægtede kun 9 at besvare Spørgsmaalene, medens 146 erklærede, at de ikke var i Stand til at danne sig nogen begrundet Mening om Sagen (disse sidste var mest ganske unge Piger med ringe personlig Erfaring). Af de 2386 Natarbejdersker, som udtalte sig positivt om deres Ønske, krævede 474 übetinget Forbud; 44 ønskede vel Forbud, men kun under Forudsætning af, at de fik Dagarbejde i Stedet; 363 ønskede Forbud under Forudsætning at dette ogsaa kom til at gælde de mandlige Arbejdere, medens de i modsat Fald ønskede Natarbejdet 326 holdt paa Bibeholdelse af Natarbejdet, ønskede 8 Timers Skift indført; endelig udtalte Arbejdersker sig direkte mod Forbud. Til Gunst for Forbud udtalte sig altsaa übetinget 20 °/0/₀ af de adspurgte, betinget 17 °/₀, ialt 37°/₀; mod Forbud udtalte sig übetinget 49 °/₀, betinget I4°/_O, ialt 63 °/₀.

Denne Afstemning synes 30 ved første Øjekast ikke at være i Favør af Forbudsbestemmelsen. Det lønner sig imidlertid at undersøge Tallene lidt nærmere. Hvis man grupperer de 2386 Arbejdersker, der udtalte sig om Sagen, deres Civilstand, faar man følgende Fordeling:

Disse Tal er ganske oplysende. De viser, at Fofslagetom
mod Kvinders Natarbejde har fundet
den forholdsvis største Tilslutning blandt de ugifte Arbejdersker.Übetinget

bejdersker.Übetingeteller betinget udtalte 41 °/0/₀ af de ugifte sig for Forbud, men kun 33 °/0/₀ af de gitte og 24 °/0/₀ af Enker og Fraskilte. Forklaringen til denne Forskelligger for, og Tallene peger direkte paa det vanskeligste Punkt i Sagen, dens økonomiske Side.

Det er forstaaeligt, at det fortrinsvis er de unge og ugifte, der kraftigst reagerer mod det naturstridende i at forvandle Natten til Arbejdsdag. De har som oftest kun sig selv at sørge for, og Muligheden af at miste den nuværende er derfor ikke i samme Grad skræmmende for dem som for de Arbejdersker, der har en Børneflok at forsørge. De unge og ugifte er ogsaa mere letbevægelige end de ældre og de gifte. At de gifte Arbejdersker og endnu mere Enkerne og de Fraskilte stillet sig langt mere reserverede overfor Spørgsmaaiet Forbud mod Natarbejde, betyder derfor ikke, at de i og for sig er tilfredse med dette, eller at de i mindre Grad end de ugifte erkender dets sundhedsfarlige Virkninger, men det illustrerer deres Frygt for gennem en Forbudsbestemmelse at blive lukket ude fra det Erhverv, hvori de nu en Gang har fundet Plads.

At Voteringen i det hele taget gennemgaaende er sket ud fra rent personlige Synspunkter — ud fra Synspunktet:hvad jeg vinde, og hvad kan jeg risikere at miste — er jo ganske forstaaeligt. Til en rigtig Vurderingaf Resultat er det derfor ogsaa nødvendigt at kende den Motivering, der i mange Tilfælde er føjet til Svaret paa det stillede Spørgsmaal. Det er en Side af Undersøgelsen, som der naturligvis ikke kan gaas stærkt ind paa i et kortfattet Referat; den, der interesserersig Sagen, vil i den forannævnte Redegørelsefinde Række typiske Udtalelser, som i al Almindelighedgaar paa, at de paagældende kun ønsker Natarbejdet bibeholdt, fordi de foretrækker at have Beskæftigelseom fremfor slet ikke at have Beskæftigelse.Afvigende er dog en Udtalelse fra 44 Arbejderskerved Spinderi. De arbejdede efter eget

Ønske udelukkende om Natten, og som Motiv anførte de, at det derved blev muligt for dem at faa Tid til at passe deres Børn og Hus og iøvrigt anvende Dagen efter Behag. De tjente ved 50 Timers Natarbejde pr. Uge lige saa meget (12 —16 Mk. pr. Uge) som Dagarbejdersker i 58 Timer. Det synes altsaa. som om disse 44 Arbejderskerligefrem Natarbejde for Dagarbejde, men dette er som sagt en Undtagelse; det almindelige Ræsonnement er dette: »Nattarbetet år tungt, men ånnu tyngre år arbetsloshet«.

Nu drejer det sig i Finland om over 3000 Natarbejdersker, paa halvandet hundrede Arbejdssteder og i en Mængde forskellige Industrigrene. Det er rimeligt at et Forbud her vilde komme til at ramme haardt. Men i Danmark er Sagen betydelig simplere. Tallet paa Natarbejdersker er kun en Tiendedel saa stort, og de paagældende Kvinder er kun sysselsatte i nogle faa Industrier. Dertil kommer, at Lovforslaget ved en Overgangsbestemmelse udskyder Forbudets Ikrafttræden for de nu beskæftigede Natarbejdersker i 2 Aar, hvorved der bydes dem en ikke ringe Chance for at faa Natarbejdet med Dagarbejde.