LJen bestandig stærkere Koncentration i de store Byer skyldes væsentlig den moderne tekniske Udvikling, gør de fleste Virksomheder billigere igennem Stordrift. Naar dette er den almindelige Regel, skulde det synes mærkeligt, at et saa udpræget Barn af vor Tid som Telefonen skulde følge andre Regler, og dog er det for en stor Del saaledes. I nærværende Foredrag vi søge at udrede de vigtigste af de dertil virkende, hæmmende Faktorer og tillige angive, hvorledes Telefon ved særlige tekniske Anordninger søgt at undgaa og tildels overvundet Vanskelighederne.

Post, Jernbane og Telefon befordrer visse Enhedergennem eller mindre Afstande fra et Sted til et andet. Ved Postvæsenet bliver Udgifterne paa Grund af Enhedernes ringe Vægt ikke væsentlig paavirkede af Afstanden. Her er Frimærkesystemetpaa naturlige Plads. Ved Jernbanevæsenet er de transporterede Genstande — enten det nu er Personereller — af saadan Vægt, at det mekaniske Transportarbejde faar overvejende Betydning. Prisen for Jernbanetransporterne retter sig derfor stærkt efter

---

*) Foredraget gengives her noget forkortet paa enkelte Punkter.

Afstanden; Personkilo meteren eller Tonkilometerener Enhed, hvorefter der tariferes. Selvfølgeligvarierer pr. Kilometer, men Afvigelsen fra Gennemsnitstallet er ikke større, end at man faar et godt Billede frem ved at tale om Gennemsnitsprisen pr. Kilometer; med voksende Afstande formindskes Kilometerprisen.

Ved Telefonvæsenet staar Sagen ganske anderledes. forplantes igennem metalliske Ledninger efter de Regler, der gælder for elektriske Strømme, og deraf følger, at Talen svækkes i Forhold til den Modstand af forskellig Art (Ohmisk Modstand, Kapacitet o. s. v.), som findes paa Ledningen. Skal man have en lige saa tydelig Samtale over den dobbelte bliver Lederen ikke alene dobbelt saa kostbar, iordi den bliver dobbelt saa lang; men da den tillige maa have dobbelt saa stort Tværsnitsareal, bliver 4 Gange saa dyr. Med samme Fordring til Talegodhed vokser altsaa Prisen paa selve Lederen med Kvadratet paa Afstanden. I Praksis stiller Forholdet sig selvfølgelig ikke saa grelt. For det første Ledningen ikke alene af den metalliske Leder; men Stængerne m. m. udgør en væsentlig Del af Bekostningen, og Prisen paa disse vokser kun i simpelt til Afstanden; og dernæst nøjes man, netop af Hensyn til Bekostningen, paa den længere Afstand med en noget mindre god Tale. Til Trods for saadanne Foranstaltninger kommer man dog ikke bort fra den Omstændighed, at Telefonsamtalen bliver uforholdsmæssig dyr paa de store Afstande. Dette Forhold er langt gunstigere for den traadløse Telefonering; vil derfor sandsynligvis faa Betydning meget store Afstande. Indenfor kortere Afstande, hvor man med faa Sekunders Ventetid skal kunne finde en bestemt af 50 eller 100 000 Abonnenter, er der derimod ingen Fare for, at Ledningssystemet skulde blive overfløjet.

For de tre nævnte Trafikinstitutioner har vi efter det udviklede et ganske interessant Billede. Postvæsenet med en af Afstand næsten uafhængig Pris; Jernbanen, hvor Prisen er nogenlunde proportional med Afstanden, og Telefonvæsenet, hvor Udgiften stiger i stærkere Forhold end Afstanden.

Telefondriften kan foruden med Trafikinstitutionerne

ogsaa sammenlignes med de forskellige Forsyningsvirksomhederi Levering af Vand, Gas og Elektricitet.Fælles Telefon og disse Virksomheder er, at de har Ledningsnet udgaaende fra centrale Punkterog sig rundt omkring ind i de enkelte Forretninger og private Boliger. Der er imidlertid en meget væsentlig Forskel paa Telefonnettet og de øvrige Ledningssystemer, idet Ledningen fra den enkelte Telefonabonnent maa føres som individuel, fra de andre isoleret Ledning helt igennem til Centralen. Ved Udvidelseaf Gas- eller Elektricitetsforsyningen behøverman at sætte et Stik paa de eksisterende Ledninger;hver Telefonabonnent kræver derimod sin særlige Ledning helt igennem. Medens derfor Overskudetved vokser stærkt med den forøgede Tilgang, er dette enten slet ikke eller ogsaa i langt ringere Grad Tilfældet med Telefonvæsenet.

Telefonnettet bestaar af to ret skarpt adskilte Dele. Den ene Del, Abonnentledningerne, fører fra Abonnenterne til Centralen; hver enkelt Ledning er til udelukkende Raadighed for den paagældende Abonnent, Partssystemet for de til Ledningen knyttede 2, 3 eller 4 Abonnenter. Den anden Slags Ledninger forbinder de forskellige Centraler indbyrdes og kaldes Centralledninger, eller hvor det drejer sig om forskellige mellembys Ledninger. Det forstaas let, at Prisen paa Abonnentledningerne for en Del bestemmer faste Abonnementsafgift, medens Udgiften til Centralledningerne indgaar i Samtaleprisen. Ved indenbys Trafik er de benyttede Centralledninger korte, og deres Pris spiller derfor en underordnet Rolle. Ved Samtaler over længere Afstande er derimod Bekostningen Ledningen afgørende for Samtaleprisen.

Vedføjede Tabel viser nu Grundlaget for Dimensioneringen Telefonledningerne, idet man gaar ud fra, at der indenbys kræves en større Talegodhed, end man kan nøjes med paa de længere Afstande. Maalet for Talegodheden er den Svækkelse, som Talen lider ved at føres igennem et Normal- eller Standard- Kabel, der hos os har 0,7 mm Kobbertraade. Vi regner, at indenbys Tale højst maa lide en Svækkelse svarende til en indskudt Modstand af 15 Standardkilometer de to Abonnentapparater.

Regler for Tale-Overføring.

Det ses heraf, hvorledes man paa en naturlig Maade modvirker det skadelige Forhold, at Ledningerne bliver forholdsvis dyrere med Længden. En anden Maade, hvorpaa man modvirker Fordyrelsen, er at udnytte lange og kostbare Ledninger saa stærkt som muligt. Centralledningerne i selve København findes anlagt i saa store Antal, at de praktisk talt aldrig bliver allesammen; en enkelt Telefonistinde kan betjene en Snes saadanne Ledninger. I vor Provinsafdeling nar hver Dame som Regel kun 3 Ledninger at betjene; det gælder nemlig om at økonomisere Ledningernes Benyttelse. Ved endnu længere og kostbarere Ledninger, f. Eks. Statstelefonens betjenes hver enkelt Ledning af to Damer, og Ledningen udnyttes yderligere derved, at man samtidig med at den ene Samtale foregaar benytter som Telegrafiedning til at bestille den næste Samtale.

Vi gaar nu over til at betragte Forholdet paa Centralen. Enhver Telefonistinde skal kunne naa at sætte en Forbindelse til enhver Abonnent ved Centralenog derfor indenfor Rækkevidde have saa mange Huller {»Jacks«) som Centralen har Abonnenter. Dette Felt med Abonnenternes »Kaldejacks« maa gentages(-»multifiles«) hver 3 Damepladser og danner den kostbareste Del af Centralen. Jo flere Abonnenter der findes, jo flere Damepladser og jo flere Jacks i hvert Multiplefelt. Vokser Centralen til det dobbelte, bliver Antallet af Damer dobbelt saa stort, men da hver Dame skal have det dobbelte Antal Jacks, ser man, at Antallet af Jacks paa hele Centralen bliver 4 Gange saa stort, og saaledes vokser Bekostningen ved CentralensMultiple Kvadratet paa Abonnentantallet.Det denne Udgift, som virker saa stærkt fordyrende paa Centralens Anlæg, naar Abonnentantallettiltager. Central for 500 Abonnenter koster kun 30 Kr. pr. Ledning, medens en Central med 5000

Abonnenter koster 70 Kr. og en med 15000 ca. 150 Kr. pr. Abonnentledning. Imidlertid er der en vis Grænse, hvorover en Multiple ikke kan vokse. Man kan ikke i samme Multiple have flere Abonnenter, end at en Dame af passende Højde kan naa at sætte en Forbindelse til enhver af dem. Det højeste Antal Abonnenter ved en Central var i lang Tid indskrænket til 10 000. Paa vor nye Hovedcentral kan vi naa op til ca. 17 000.

Naar man med voksende Abonnentantal indretter flere Centraler i en By, saa forstaas det, at Stigningen Udgiften til Multiple hører op; men desværre kommer der en ny Ulykke til, nemlig den. at Samtaler mellem de forskellige Centraler bliver kostbarere at ekspedere. Man kan regne, at en Samtale, der skal føres igennem en Centralledning (Amerikansk: »trunk«) altsaa en trunket Samtale, koster 2 å 3 Gange saa meget 1 Betjening som en Forbindelse, der kan sættes direkte af den første Telefonistinde; men naar Damerne ikke kan ekspedere saa mange Samtaler som før, saa maa man have flere Damer, og" det kræver en Forlængelse Multiplen, virker altsaa paa lignende Maade som før — omend mindre stærkt — til Fordyrelse af Anlægsudgiften. Dertil kommer selvfølgelig den 2 eller 3 Gange saa dyre Betjening, og egentlig er det ikke endt dermed; naar hver enkelt Ekspedition tager Damerne Tid, saa faar Abonnenterne længere Ventetid, og skal man holde den gode Ventetid, som Abonnenterne kunde have ved den enkelte Betjening, saa medfører dette igen Ansættelse af flere Damer og yderligere Forlængelse af Multiplen.

Disse Forhold har medført en Kamp imellem to forskellige Systemer, Efter det amerikanske bygges der i en stor By et Antal Centraler med ikke meget over 10000 Abonnenter hver. Anlægsudgiften bringes derved ret væsentlig ned. Udgiften til Abonnentledningerog bliver mindre; men til Gengæld forøgesUdgiften Samtalerne meget stærkt. Det amerikanske System skaffer sig imidlertid den nødvendigeIndtægt en forholdsvis høj Betaling pr. Samtale.I hertil har den afdøde, udmærket berømte Direktør Cedergren i Stockholm bygget Telefonanlægi og Warschau, indrettede med kun een Central. Han faar derved ganske vist en stor Ledningslængde,og

ningslængde,ogderfor et dyrt Linieanlæg og desuden en kostbar Multiple; men denne er simplificeret meget mod, hvad man tidligere har kendt, navnlig er Propperneog overordentlig" fine og tynde, ikke stort tykkere end Strikkepinde. Kun derved bliver det muligt at anbringe indtil 35 eller endog 50 000 Ledningerindenfor enkelt Dames Rækkevidde. Det vigtigste, man opnaar ved Systemet, er en simpel og hurtig Betjening paa en eneste stor Central. Da Betjeningsudgifterneer kan det forsvares at holde en enkelt Grundtakst for alle Abonnenter uden Hensyn til Samtaleantallet-, men billige Telefoner i vor Forstand kan man ikke faa paa den Maade.

I Hamborg har man ligeledes samlet Telefonledningerne hele Byen og alle dens Udkanter til en eneste stor Central; men man har ikke gjort Forsøg paa at nøjes med een Multiple; man har derimod indrettet forskellige Multipler og har derved — saa utroligt det lyder — opnaaet baade Fordyrelsen ved de lange Ledninger og ved Trunkningen mellem de fire forskellige Abonnentgrupper. Uagtet man har gjort meget betydeligt i Retning af snilde tekniske Indretninger Centralen, tør det vistnok paastaas, at man har opnaaet baade dyrt Anlæg og dyr Drift.

Her i København, hvor der ikke er nogen Stat, der kan bære Underskudet af Telefondriften, har vi været nødsagede til at foretage mange Overvejelser og indgaaende Undersøgelser frem og tilbage, førend vi kunde tra:ffe Valget imellem de forskellige Systemer. I Virkeligheden har vi da heller ikke valgt noget bestaaende men er gaaet vore egne Veje, og det, der her har ledet os, er særlig en nøje Under søgelse af de enkelte Abonnenters Brug af Telefonen og deraf følgende forskellige Krav. — I denne Forsamling jeg næppe at henpege paa den overordentlig Betydning af en omhyggelig gennemført Statistik: -»There is money in it«, siger Amerikaneren. Pengene ligger ikke just deri, at man udfører Statistiken, deri at man benytter den.

Den Statistik, der kun giver sig af med Gennemsnitstal, ikke meget bevendt til praktisk Forretningsbrug. gælder det om at individualisere Statistiken og gaa til Bunds for at studere de enkelte Typer.

I København var Samtaleantallet for nogle Aar

siden 9,2 Samtaler gennemsnitlig pr. Abonnent om Dagen.Ved stigende Tilgang af Abonnenter er det imidlertid gaaet ned til ca. 8 Samtaler pr. Abonnent om Dagen. Dette skyldes, at det overvejende Antal af ny tilkomne Abonnenter har meget ringe Samtaleforbrug.Saaledes f. Eks. de 2600 Firepartsabonnenter,som har faaet i de sidste Par Aar, gennemsnitligkun Samtale daglig. Paa den anden Side vedbliver de store Abonnenters Samtaleantal at vokse stærkt, og derved bliver der med stigende Udvikling en bestandig stigende Forskel imellem de store og de smaa Abonnenter. Vedføjede Tabel viser Fordelingen af Samtaleantallet blandt Abonnenterne.

Skalaen viser tydeligt, hvor lidet oplysende et Gennemsnitstal i og for sig kan være. Der er en enorm Karakterforskel paa den Tredjedel af Abonnenterne, bruger Tiendedelen af Samtalerne, og den Sjettedel af Abonnenterne, som bruger Halvdelen alle Samtalerne. Har man først faaet Øjet op for denne Karakterforskel, ligger det nær at forstaa, at de forskellige Klasser af Abonnenterne maa stille ganske forskellige Krav til Tekniken. Erkendelsen heraf danner Grundlaget for den Ordning af Københavns der blev planlagt i 1905, og hvis Forudsætninger fuldt ud er bekræftede i Praksis. Den lille Abonnent kræver den absolut laveste Grundtakst og altsaa det billigst mulige Anlæg. Med hans faa Samtaler er det af mindre Betydning, om Prisen pr. Samtale bliver noget større. For de store Abonnenter med mange Tusinde aarlige Samtaler bliver imidlertid Betjeningsomkostningerne det afgørende. For at faa en lav Samtalepris og hurtig Betjening kan det betale sig at bygge forholdsvis kostbare Anlæg for de store Abonnenter. I det følgende vil de tekniske Betingelser, fremgaar af disse grundforskellige Krav, blive gennemgaaede.

Betingelser for smaa Abonnenter.

i. Kort Linie. Byens Omraade deles i Distrikter
ca. 3 km Diameter og indtil 6000 Abonnenter.
faas korte og billige Linier.

2. Tynde Traade. Kabeltraadene kan i smaa Distrikter gøres saa tynde som praktisk muligt. Man er blevet staaende ved 0,5 mm med indtil 700 Dobbeltledninger hvert Kabel.

3. Partstelefon. En lille Abonnent lægger kun Beslag paa Linien i en ringe Brøkdel af Tiden, og derfor kan en Ledning med tilhørende Nummer paa Centralen uden Vanskelighed betjene 2, 3 og 4 saadanne i Forening. Naar en Abonnent kalder eller bliver kaldt af denne, maa de andre Parthavere ikke vækkes. — Abonnementet maa kunne tegnes af enhver; det: maa være Selskabets Sag, om det kan knytte andre Parthavere til den samme Ledning.

4. Hemmeligholdelse. For at faa det simpleste billigste System af Partsledninger maa man finde sig i, at Medparterne nu og da kan overhøre en Samtale. Fra forskellige udenlandske Autoriteter er der fremsat talrige Indvendinger herimod; men disse har gennem Praksis i København vist sig fuldkommen betydningsløse. Saadanne Abonnenter, der ønsker at forhandle Hemmeligheder i Telefonen, maa betale noget mere for at faa deres egen Ledning. For det store Antal, som kun raader over begrænsede Midler, er Partssystemet vel skikket. I København koster et Topartsabonnement 2000 Samtaler aarlig 70 Kr., medens en selvstændig Ledning med samme Antal Samtaler 100 Kr. — Den lille Forretningsmand foretrækker ganske afgjort at betale 70 Kr. i Stedet for 100 og finder sig — ligesom ved Brevkort — for de 30 Kr.s Besparelse gerne i det lille Übehag ikke at være alene paa Ledningen. Man har i København for Tiden 14 600 Partstelefoner imod 9000 smaa Telefoner selvstændig Ledning. Klager fra Partsabonnenter deres Medparter er kun sjældne, næppe 1 pCt. aarlig, og bunder hyppigst deri, at den ene af Parthaverne bruger Telefonen mere end tilladt og derfor gaa over til et dyrere Abonnement.

5. Centralens Simplifikation. Ved de københavnskeDistriktscentraler
kun ca. 10 å 20 pCt.
af Samtalerne lokale Samtaler mellem to Abonnenter

ved samme Central. For dette ringe Antal Samtaler kan det ikke betale sig" at anbringe en Multiple over Centralens A Pladser (hvor Abonnenterne kalder ind); paa saadanne Centraler er Multiple kun nødvendig ved B-Pladserne, hvor de til Centralen indgaaende Samtaler besørges. Dette betyder en væsentlig Besparelse i Centralanlæget.

Betingelser for store Abonnenter.

i. Betjening. Hovedsagen er her at kunne besørge til Samtale billigt og hurtigt. Da de store Abonnenter erfaringsmæssigt har den største Forbindelse saa er det ønskeligt at føre samtlige Abonnenter til een eneste Central. I København derfor Abonnenter, som har store Samtaleantal, alle By- og Forstadsdistrikterne ført til Hovedcentralen. Enhver Samtale mellem store Abonnenter kan derfor besørges af kun i Telefonistinde, billigt og hurtigt. I København er ca. 30 pCt. af Abonnenterne samlede i Hovedcentralen; men ca. 70 pCt. af deres Samtaler er lokale, altsaa Trunkingsprocenten ca. 30.

2. Ledninger. De store Abonnenters Ledninger føres fra Abonnenten i samme Kabler som de smaa Abonnenters Ledninger. Paa hensigtsmæssige Punkter er anlagt saakaldte Kabelkrydsfelter, af hvilke de fleste findes i samme Bygning som Distriktscentralerne. Fra Kabelkrydsfelterne føres de store Abonnenter ved særlige ind til Hovedcentralen. For en stor Del er disse særlige Ledninger af samme Slags som bruges til Forbindelsesledninger imellem Centralerne.

3. Grænse for Samtaleantallet. De kender alle det lille übehagelige Ord »optaget*, naar man ønsker Forbindelse med en Abonnent, der i Øjeblikket selv bruger sin Telefon. Med voksende Benyttelse af Telefonen vokser Übehagelighederne af denne Optagethed en uhyggelig Grad. Det lønner sig derfor at studere Spørgsmaalet lidt nærmere. Jeg beder Dem betragte følgende Optagethedsformel

Ved Bogstavet a betegner vi Optagetheden, d. v. s.
den Brøkdel af Tiden, i hvilken en Ledning er optagen.Gennemsnitsvarigheden
en Samtale er her i

København 2x2^x/₂ Minut. Da der er 60 Minutter i Timen,dividerer med 60. Antallet af Samtaler, som Abonnenten rekvirerer 1 et Aar, er A, og som almindeligRegel vi gaa ud fra, at der er omtrent lige mange Samtaler i begge Retninger. Gennemsnitlig er dette absolut korrekt, fordi der altid er to Abonnenter til en Samtale. I Virkeligheden er Afvigelserne ikke stcre, dog bemærkes det, at de store Abonnenter dragerflere til sig, end der udgaar fra dem. Ved nærværende Beregning sætter vi det hele Antal Samtaler,der en Abonnentledning, til 2 A. Samtalernefordeler over Dagens 10 Arbejdstimer og Aarets 300 Arbejdsdage.

Optaget Procent.

Tabellen viser altsaa den Optagethed, der svarer til et Antal af A aarlige Samtaler udgaaende fra Abonnenten.Der flere lodrette Rækker i Tabellen, svarendetil 2, 3, 4 eller 5 Ledninger. Den Optagethedsprocent,som i Tabellen, gælder ikke — som man maaske skulde tro — naar Samtalerne var fordelt paa det angivne Antal Ledninger, men under Forudsætning af, at hver enkelt af Ledningerne har det angivne Antal Samtaler. Vi gaar ud fra, at en Optagethedpaa Snes Procent er det højeste, der bør tillades, naar ikke Ledningen skal meldes urimelig ofte optaget. — De ser af Tabellen, at denne Grænse svarertil Antal af 8000 rekvirerede Samtaler, saaledes som det ogsaa frerngaar af vore Takster. Talrækken er fortsat indtil 20 000 Samtaler aarlig pr. Ledning, hvortilsvarer Optagethed af 56 pCt. Man skulde tro, dette var en Overdrivelse; men vi har faktisk paavist saadan Optagethed hos et herværende større Firma. Naar et Firma faar flere Ledninger ved Siden af hverandrei og samlede til et Omstillingsbord, kan

Ledningerne bære overordentlig" langt større Samtaleantal.Der f. Eks. intet imod at tillade 20 000 Samtalerpr. naar Antallet af disse kommer over 5. For saadanne Storabonnenter har vi en særlig Afdeling i Multiplen. De kan kaldes ved Navn, behøverintet f. Eks. Rigsdagen, Statsbaner, »Magasin«, Privatbanken, Taxamotor o. s. v. — alle Damerne kender dem.

En lille Oplysning af Interesse kan faas ved nærmere af Tabellen. De fleste Partsabonnenter ikke over 1000 Samtaler aarlig. Deres Optagethed vil derfor kun være 2 å 3 pCt. Dersom den anden Parthaver ogsaa har 1000 Samtaler, vil han træffe Telefonen optaget 20 å 30 Gange om Aaret, svarende til et Par Gange om Maaneden. Denne Ulempe er, som det let forstaas, uden praktisk Betydning. hele Telefonvæsenet kunde arbejde med en saa ringe Optagethed, vilde man være overmaade velstillet. Heri maa Forklaringen søges til, at Partssystemet Virkeligheden er den fortræffelige Indretning, som det viser sig at være her i København, vistnok den eneste By i Verden, hvor det er udviklet i saa høj Grad. Imidlertid er Betingelsen for Partsabonnementet, at der ikke bruges for mange Samtaler. Hvis Abonnenten Eks. bruger 2000 Samtaler om Aaret, er hans Optagethed efter Tabellen allerede 5,6 oCt., og bruger hans Nabo lige saa meget, kommer der et Sammenstød 100 Gange om Aaret eller flere Gange ugentlig. Derfor er Grænsen sat til 2000 Samtaler for Partsabonnenter. — En Bestemmelse, som ved første Øjekast vækker nogen Misfornøjelse, er at Selskabet i Stedet for en Topartsabonnent kan indsætte to Firepartsabonnenter, at en Topartsabonnent kan risikere være selvtredje paa Ledningen. Imidlertid er Forholdet det, at to Firepartsabonnenters Samtaleforbrug være betydelig under, hvad en Topartsabonnent For 1000 Samtaler aarlig skulde nemlig Firepartsabonnenten betale mere end Prisen for Topartsabonnementet, saa gaar han over hertil.

Ordet »Optaget« koster mange Penge. I omstaaendeTabel udregnet, hvor meget det med en Pris af 1 Øre pr. Ekspedition koster for Abonnenter med større og mindre Samtaleantal. Det ses at blive betydelige Summer for de store Abonnenter. Ogsaa

derfor er det meget vigtigt at holde Samtaleantallet
paa den enkelte Ledning indenfor rimelige Grænser.

Ekstra Udgift for Optagethed.

De københavnske Telefontakster er i alt væsentligt d. v. s. beregnede i Forhold til Selskabets gennemsnitlige Udgift for hver Takstklasse, og stiller sig som følger:

Fastsættelsen af disse Takster forløb ikke uden den fra andre Steder saa vel kendte Friktion, som skyldtes Vanskeligheden ved at gøre Abonnenterne og Pressen det i og for sig naturlige Forhold indlysende, at Prisen for Telefonen maa rette sig efter dens Benyttelse.

Den stærke Agitation i Forening dermed, at en Del Abonnenter i de sidste Aar er sat over i højere Klasser, har vistnok gjort den Anskuelse almindelig, at Telefonen er bleven dyrere og dyrere. Dette er i Virkeligheden Tilfældet. Tværtimod er Telefonen for moderat Forbrug bleven billigere end før.

I 1903 kostede den billigste Telefon i København
48 Kr. -)- 4 Øre pr. Samtale, medens man nu i det
egentlige København kan have en Telefon (Firepartstelefon)for

telefon)for30 Kr. aarlig -\- 5 Øre pr. Samtale (i Vir keligheden næppe over 4 Øre paa Grund af den liberaleTælling). 1903 var Gennemsnitsindtægten af de billige Telefoner ca. 72 Kr.. svarende til 600 Samtaler aarlig. Nu har man i København for 70 Kr. Ret til 2OCO Samtaler aarlig. I 1903 var Prisen for en Privattelefon100 Nu kan man for 80 Kr. have en selvstændigLedning indtil 1200 Samtaler aarlig — ikke alene i Privatboliger, men ogsaa i Forretninger. Kun en Femtedel af de paagældende Abonnenter betalerTillæg over 1200 Samtaler. Ved Hovedcentralener ganske vist forhøjet fra 120 Kr. til 125 Kr., for hvilken Betaling man har 5500 frie Samtaler.Hertil imidlertid intet at sige, fordi Benyttelsenaf Telefoner er steget i ganske overordentlig" Grad.

Selskabets Gennemsnitsindtægt pr. Abonnent er i
Aarenes Løb bleven mindre, saaledes som det fremgaar
følgende Talrække:

Vi har nu i det væsentlige faaet Abonnenterne
ordnede i de rigtige Klasser, og de fordeler sig som
følger:

Tilvæksten i 1910 er omtrent ligelig delt mellem
de 3 laveste Klasser, 1000 i hver; Hovedcentralen har
kun faaet en Tilgang af 100 Abonnenter.

De københavnske Takster forudsætter en Tælling
af Samtalerne, men ingen nøjagtig. Det drejer sig kun
om at inddele Abonnenterne i visse Klasser. For

Flertallets Vedkommende volder dette ingen Vanskelighed.

i. Firepartstelefon. Ved de her omhandlede smaa Samtaleantal (gennemsnitlig i Samtale daglig) er det nødvendigt at foretage en virkelig Tælling. Paa hvert Apparat findes en Trykknap, hvorved Centralen kaldes. Kaldelamperne for Partstelefonerne tændes nemlig ikke som ellers ved Afløftning af Telefonen, men derved, at man gennem Trykknappen stiller Forbindelse Jord. En Tæller i Forbindelse med Trykknappen umiddelbart paa Apparatet Antallet af Opringninger. Efter dette Tal regnes Abonnentens Samtaleantal, idet der indrømmes en Rabat af 33 pCt. for Fejlindstillinger, Optaget, Afbrydelser etc. — Telefonarbejderne, retter Fejl paa Apparaterne, noterer de Opringninger, der foretages af dem. Aflæsningen af Tælleapparatet foregaar med stor Lethed derved, at Abonnenterne telefonisk bedes meddele Tællerens Angivelse. bekræftes med et til Abonnenten udsendt trykt Brevkort og kontrolleres nu og da gennem Ordningen fungerer tilfredsstillende og giver kun Anledning til ganske enkelte Reklamationer.

2. Topartstelefon. Det var oprindelig Hensigten, Tællingen af Topartstelefonens Samtaler skulde ske ved Tælleren paa Apparatet; men efter Overenskomst med et Udvalg af Abonnenter enedes man om at forhøje Grundtaksten og fastsætte 2000 Samtaler som Maksimum. Paa Linier, hvor der er 2 Abonnenter tilknyttede, tillades 4000 Samtaler ialt. Samtaleantallet kontrolleres gennem Stikprøver. Dersom føres over 4000 Samtaler ialt, volder det ikke stor Vanskelighed at udfinde, hvilken af Abonnenterne, der maa gaa over til selvstændig Ledning.

3. Telefon med selvstændig Ledning. Ogsaa foretages Stikprøver. I det første Aar taltes 1 Gang hvert Kvartal 14 Dage ad Gangen, hvorefter det lykkedes i alt væsentligt at gruppere Abonnenterne i de rigtige Klasser.

Den simpleste Maade at tælle Samtalerne paa er, at Telefonistinderne skriver en Streg paa et inddelt Papir for hver udført Indstilling. Dette lader sig imidtidikke i regelmæssig Trafik paa store Centraler uden for stort Tidsspilde. I København har man dog gjort det nogle Gange, hver Gang 14 Dage

ad Gangen, og derved faaet et godt Grundlag. Ganskevist
et Antal af de mest trafikerede Ledninger
talt paa de nedenfor angivne Maader.

Enkelte store Abonnenter tælles bekvemt ved særlige
henstillede under Abonnentens Signal, saa
at Telefonistinden kun behøver at trykke paa en Knap.

Den amerikanske Ordning til Tælling af hver enkelt ved Tryk paa en Knap er forberedt ved den københavnske Hovedcentral; men Tællerne er ikke monterede, idet en nøjagtig Tælling ikke har vist sig nødvendig.

Christensens automatiske Tæller (monteret i Kolonner hver med 60 Tælleværker) lader sig let slutte til en hvilkensomhelst Ledning og tæller derved samtlige Abonnenten forlangte Forbindelser. Karakteristisk Tælleren er, at en Forbindelse kun bliver talt, naar den har staaet en vis Tid, f. Eks. 40 Sekunder. Derved opnaas, at »Optaget«, urigtige Forbindelser m. m ikke bliver regnet med. Apparatet har bestaaet sin Prøve i Praksis og bliver med Held anvendt for saadanne Abonnenter, som ikke er tilfredse med Stikprøvetællingen.

For Partstelefoner opnaas en individuel Tælling ved en paa hvert Apparat anbragt Trykknap, som bevæger en Tæller, der tæller Opringningerne. Forskellige Apparater nøjagtig Tælling af opnaaede Samtaler har været bragt i Forslag og er forsøgsvis anvendt i Praksis med godt Resultat, men man har ikke fundet Anledning at benytte dem i større Udstrækning.

Abonnentens virkelige Forbrug i en bestemt Maaned paa en bestemt Dag afviger mere eller mindre Gennemsnitstallet, og man risikerer altsaa at begaa en Fejl, hvis man fra Forbruget paa en eller flere Dage vil regne sig til Aarsforbruget. Afvigelserne fra Gennemsnitstallet hidrører delvis fra saakaldt »motiveret der f. Eks. skyldes Forskel paa Dagene Ugen (Torvedage eller lignende), paa Aarstiderne s. v. Saadanne større motiverede Fejl kan væsentlig elimineres ved i Stedet for enkelte Dage at tælle en hel Uge og ved at foretage Optællinger paa forskellige Tider af Aaret. Selv om man imidlertid gør dette, bliver der en betydelig Variation tilbage — en Variation, der væsentlig skyldes en Række tilfældige Aarsager.

Ved Hjælp af Sandsynlighedsregningen kan man danne sig et ret godt Billede af den Nøjagtighed, der kan opnaas ved Stikprøver. Naar man ved en Stikprøve tæller ialt N Samtaler, saa er Middelfejlen F lig med Kvadratroden af Antallet, altsaa

Dette gælder, naar man har med rent tilfældig Variation gøre. Under samme Forudsætning er Sandsynligheden en Fejl af Størrelse som Middelfejlen F ca. i6°/₀, men for en Fejl 2 F (det dobbelte af Middelfejlen) kun 2a3 pCt. Statistiske Undersøgelser over Telefonsamtalernes Fordeling viser nu, at vi ved ugevise Optællinger maa regne med en dobbelt saa stor Spredning af Telefonsamtalerne som ved ren tilfældig og vil vi finde Størrelsen af den Fejl, der ikke indtræffer uden i nogle faa Procent af Tilfældene, vi den bestemt ved

Ved Hjælp heraf har vi da beregnet følgende Tabel, viser det Antal Samtaler, vi efter foretagne Stikprøver maa indrømme Abonnenterne i de forskellige naar vi vil være sikre paa kun undtagelsesvis tagelsesvisat gaa fejl.

Selvfølgelig holder Abonnenterne ikke af at blive sat op i Takst — et Forhold, som vi er overordentlig klare paa. Hvis derfor Abonnenten ikke straks er enig med os, gaar vi med største Beredvillighed ind paa en fornyet Undersøgelse og har da haft den Tilfredsstillelsekun ganske enkelte Tilfælde at komme ind paa

Vanskeligheder. Vi har god Tid, det er ikke det enkelteKvartal skal have betalt, det gælder kun at bestemme den Klasse, hvori Abonnenten hører hjemme. I Løbet af 1909 og 1910 er det største Arbejde med at fordele Abonnenterne i de rigtige Takstklasser gjort, og vi har herefter kun et forholdsvis mindre Arbejde med Kontrollen. For det store Flertals Vedkommende er Telefonforbruget det ene Aar meget nær som det andet; det er kun en ganske jævn Stigning, der finder Sted, og det er egentlig kun i Grænseregionerne, der behøves nogen Paapasselighed.

En Virksomhed, der som Telefondriften opererer med store Samtaleantal, giver rig Anledning til at bruge Sandsynlighedsregningen. Noget saa uregelmæssigt det Antal Opringninger, der i et kortere Tidsafsnit Sted fra Abonnenterne, fordeler sig i Virkeligheden efter de store Tals Love. Derigennem kan opstilles nøjagtige og oplysende Beregninger, der har været vejledende for Valget af de økonomisk rigtige Indretninger. Grundlaget for Beregningerne er den Brøkdel af Tiden, i hvilken en Ledning eller Punktionærplads er optaget, og som vi har betegnet ved det græske Bogstav a. En god Økonomi kræver a saa stor som muligt; men i Praksis sættes der for Telefonistindernes Vedkommende en meget bestemt og meget interessant Grænse derfor, a maa nemlig for længere Tid ad Gangen ikke overstige 50 pCt. Naar Damerne arbejder stærkere end svarende til a = 0,5, bliver de overanstrængte. Med et alt for lavt a gaar Arbejdet heller ikke godt. Der kræves en passende Belastning for at holde Betjeningen livlig og opmærksom.

Dette for vor Driftsøkonomi saa overordentlig vigtige har været Genstand for mange og ind gaaende Beregninger og Forsøg anstillede baade her og med velvillig Medvirken af udenlandske Administrationer. er offentliggjorte i »Ingeniøren« og i det engelske Postvæsens Tidsskrift.

Loven om Telegrafer og Telefoner af n. Maj 1897 fastslaar i Principet Statens Eneret til Telefondrift, men giver Ministeriet Ret til at bevilge Koncessioner til private Selskaber. Landets geografiske Beskaffenhed, dets Adskillelse ved Sunde og Bælter har gjort det naturligt, at der oprettedes et privat Selskab for den

lokale Telefontrafik indenfor hver enkelt Landsdel, medensStatstele forbinder de enkelte Dele indbyrdes og med Udlandet. —• De private Selskabers Koncessionerer for et Tidsrum af 20 Aar, og efter deres Udløb kan Staten overtage Virksomheden imod at betaleAnlægene Vurdering af hvad de vilde koste at udføre fra nyt af med passende Fradrag for Slid. At Kapitalen skal tilvejebringes privat som Aktier eller som Laan vil sige det samme som, at Driften skal bære sig selv uden Tilskud fra Staten, der paa den anden Side heller ikke har betinget sig nogen Afgift. Ministeriet fører Tilsyn med den hele Virksomhed, har Ret til at skride ind, naar Tjenesten ikke er tilstrækkeliggod, endelig fastsætter Ministeriet ved 5-aarige Revisioner Selskabets Takster.

Igennem disse Bestemmelser er Selskabets økonomiske regulerede. For overhovedet at eksistere kunne skaffe Penge til de bestandige Udvidelser Overskudet være saaledes, at der er Penge til Forrentning af Laanene og et saadant Udbytte, at man kan faa Aktierne tegnede. Laanerenten har tidligere 414¹/₂ senere 5 pCt., og Aktieudbyttet har for de fleste Selskaber i en Aarrække været 6 pCt. Lavere Udbytte vilde med vore nuværende Pengeforhold Tilvejebringelse af ny Kapital. Foruden Forrentning af Anlægskapitalen maa der opsamles et Reservefond eller foretages Afskrivninger af en saadan Størrelse, at Aktieejerne i Tilfælde af Statens Overtagelse være dækkede imod Tab.

Afskrivningerne paa Telefonanlæg maa være betydelige.Det: i Sagens Natur, at saadanne Ting som Apparater og Ledninger saavelsom Centralerne kun har en begrænset Levealder. En Betingelse for Selskabets Soliditet er derfor tilstrækkelige Afskrivninger.I blev der foretaget en Vurdering af alle Selskabets Anlæg, hvorefter hele det daværende Reservefondblev Efterhaanden har vi opsamletet Fond eller rettere foretaget Afskrivninger, der i det sidste Regnskab beløb sig til ialt henad 4 Millioner. Samtidig er imidlertid store Dele af Anlægeneborttagne erstattede med nye. Særlig kan nævnes den gamle Hovedcentral i Jorcks Passage, en Mængde af de mindre Centraler, Stativer og Luftledningeri og endelig Abonnentapparater og

Omstillingsborde i det egentlige København. Den Kurs, Selskabet har styret, er baseret paa Beregninger og Overslag over Anlæg og Drift i den resterende Periode af Koncessionen til 1918. Nu da den store Ombygninger er vi i Færd med at foretage en ny Vurdering af de virkelig eksisterende Anlæg. Vi har gjort vort Bestik og ligesom Sømanden aflæst vor Log og loddet Dybderne; men selvfølgelig er det ikke uden Spænding, at vi imødeser, om Vurderingens sikre Landkendingvirkelig vise sig der, hvor vi venter den.

De ministerielle Takstrevisioner er gaaede for sig paa den Maade, at de fleste Forhandlinger har været ført imellem Selskabet og et af Abonnenterne valgt Udvalg, der oprindelig bestod af den senere Indenrigsminister Berg, den nuværende Handelsminister Muus og Overretssagfører Wolf.

Programmet for Udviklingen formedes navnlig af Sigurd Berg derhen, at selve »Telefonbesiddelsen«, med andre Ord det at have Telefon i Huset, skulde være saa billigt som muligt. — Fra Selskabets Side maatte kræves, at hver enkelt Takst skulde bære sig selv. altsaa ikke give Tab, naar et stort Antal Abonnenter sig dertil. Det har været Selskabets store og vanskelige Opgave at tilfredsstille disse Fordringer, dette har ført os ind paa delvis nye Veje ved Indretning af en principforskellig Teknik for de store og de smaa Abonnenter, saaledes som ovenfor Derved er det naaet, at vore Takster er rationelle, det vil sige overensstemmende med det tekniske Grundlag. Hver Takstklasse giver forholdsvis samme Udbytte.

Det er ved vort tekniske System lykkedes i ikke ringe Grad at overvinde, hvad man kunde kalde Forbandelsen den kvadratiske Tilvækst, det at Telefonen bliver dyrere ved voksende Udbredelse. har, trods den stærke Vækst af vort Net, kunnet gøre Telefonen billigere for det lille Forbrug, at lade det store Forbrug betale derfor. En Sammenligning med Udlandet falder i høj Grad ud til Gunst for vore billige Takster, hvori formentlig Hovedgrunden maa søges til, at Danmark staar i første Række i Henseende til Telefonens Udbredelse, saaledes som det fremgaar af vedføjede Tabel.

Efterskrift.

Til nærmere Belysning af, hvad der er naaet i København i Retning af billige Takster, kan det anføres, den tyske Rigsdag for Tiden behandler et Regeringsforslag om nye Telefontakster; i Rigsdagsudvalget man opnaaet Enighed om et Kompromisforslag nedenstaaende Indhold. Det bemærkes udtrykkeligt, det ikke drejer sig om nogen Beskatning, idet Understatssekretær Kraetke overfor Udvalget erklærede, en noget lavere Takst, som Udvalget havde foreslaaet, var uantagelig, fordi den vilde give et Underskud 2 Millioner Mark.

I. Grundtakst (uden Samtaler). Prisen retter
sig efter Antallet af Abonnenter i det paagældende
Net og udgør:

11. S amt al et aks t (Tillæg til Grundtaksten):

For en By som København med 34000 Abonnenter
Grundtaksten blive 90 Mark og altsaa Afgiften
følger:

I Rammen er angivet de tilsvarende københavnske Takster, for Provinssamtalerne inklusive den foreslaaede Forhøjelse i Anledning af Kabelanlægene til Roskilde og Helsingør.