II. Kravet om Skibsfarts-Subventioner i United States.

I en Artikel i dette Tidsskrift gav Konsul Leerbech (New York) for nogle Aar siden en udførlig Fremstilling af de Bestræbelser, der i nyere Tid er udfoldet for Genopbygningen den amerikanske Handelsflaade. **) Siden den nævnte Artikel fremkom, er der fra visse Kredse i den nordamerikanske Forretningsverden arbejdet ihærdigt paa denne Nationalopgave, men — som det synes — hidtil uden synderligt Held. Det er især den saakaldte »Merchant Marine League«, der virker for denne Sag, først og fremmest ved en voldsom Agitation til Fordel for Ydelsen af store Statssubventioner til amerikanske Skibe i Oceanfart.

---

*) Se iøvrigt nærværende Tidsskrift 1902 Side 319, 1906 Side 591 ff., 1908 Side 125, 1909 Side 201 og 1910 Side 80. — Sauerbeck's angiver Prisniveauet paa Grundlag af Gennemsnitspriserne for 45 Hovedartikter, idet Gennemsnittet for Perioden xB66^— ₇₇ er sat lig 100.

**) Nationaløkonomisk Tidsskrift 1905, Side 149 ff.

Det oplyses i en Notits i Conrads Jahrbiicher, at den nordamerikanske Handelsflaade i Oceanfart i Aaret 1800 havde en samlet Størrelse af ca. 670000 Tons; i 1840 var Tallet steget til ca. 900000 Tons; i 186 [ naaedes Højdepunktet med ca. 2,643000 Tons, men siden da har der været Tilbagegang, saaledes at Tallet nu (1908) ikke er meget større end i 1840, nemlig 940000 Tons. Af hele den Godsmængde, der sejles over Havet til og fra United States, befordres nu kun en Tiendedel i amerikanske (i 1878 en Fjerdedel, i 1861 to Tredjedele).

Naar der nu kræves Statssubventioner for at hjælpe den amerikanske Handelsmarine paå Fode, er dette ikke noget nyt. I Postsubventioner betaler den amerikanske Regering allerede 1,8 Mill. Doll, aarlig, hvoraf 1,3 Mill, til amerikanske Skibe. Broderparten heraf oppebæres af et enkelt Selskab, »American Line« , som for sine 4 Dampere paa tilsammen 21000 Tons aarlig oppebærer den nette Sum af 2*/₄ Mill. Kr. (108 Kr. aarlig pr. Ton), en Subvention, der forholdsvis set er 4 Gange saa høj som den højeste, der nogensinde er ydet af noget andet Land. Trods dette har det paagældende Selskab, der traadte i Virksomhed i 1891, ikke formaaet at udvide sin Flaade, og intet andet større amerikansk Selskab har med Held forsøgt at faa Del i Europa-Farten.

Nu forlanges Subventionerne altsaa forøgede. Imidlertid det en almindelig Opfattelse, at selv nok saa høje Subventioner ville vise sig virkningsløse, fordi Bygningen og Udrustningen af Skibe er alt for urimelig kostbar i Amerika. Her har den amerikanske Beskyttelsespolitik sig som et tveægget Sværd.