Landbrugets Rentabilitet.

ilvis de nuværende Tider og de økonomiske Livsvilkaar, de tilmaale den enkelte Samfundsborger, skulde ses og bedømmes under vore Fædres eller endmere vore Bedstefædres Synsvinkel, saa vilde disse sikkert mene sig berettigede til at gaa ud fra, at en velnæret Sparekassebog maatte i al Almindelighed være Frugten af det Arbejdsvederlag eller den Produktionsfortjeneste, der nu om Dage ordinært er aabnet Adgang til. Men desværre — vist kun de færreste vilde være i Stand til at forelægge til faderlig eller til bedstefaderlig Censur en Sparekassebog, der holdt Maal med, hvad man fra den Side mente at kunne kræve af den.

Thi selv om de ældre Generationer, af egen dyrekøbtErfaring, følt vore Dages stærke Prisstigning paa alle Livsfornødenheder og paa alt det, der indgaar som nødvendigt Led i den enkelte Husstands ordinære Udgiftsposter, vilde der dog for dem blive tilbage at

kritisere den — dog maaske mere tilsyneladende end
virkelige — Hævning af Levefoden, som er foregaaet
i de senere Decennier.

Det er nu imidlertid engang saa, at Fordringerne til Livet og til Levefoden har en Tendens til at være forud for Stigningen i det indvundne Arbejdsvederlag eller i den indvundne Produktionsfortjeneste. Og hertil kommer saa yderligere, at Skruen, der jævnt og stadigt driver Udgiftsposterne tilvejrs, helst virker saaledes, at en Indtægtsstigning søges beslaglagt forud ved en Hævning af Prisen paa alt, lige fra Skolepengene for vore Børn til den Kop Kaffe, vi nyder paa en Restauration.

Men under de Omstændigheder blev Raabet «Daarlige Tider« det store Fællesløsen for alle Aarene, der gik. I hvert Fald, jeg har ikke oplevet, at det til noget Tidspunkt har lydt: nu er det gode Tider. Men derimod har jeg ganske vist oplevet, at Dommen over Forbigangenheden har staaet paa: ja dengang var det gode Tider. Men saalænge man var midt i dem, saa var det stedse de daarlige Tiders Tegn, hvorunder man levede og virkede.

Der er indeholdt et formildende Moment i denne Kendsgerning. Thi kan hænde, at vore Dages Raab om daarlige Tider under de Omstændigheder, set paa Afstand og dømt under kommende Aars mere objektive Synsvinkel, dog vil vise sig ikke at have været saa helt berettiget endda.

Sikkert er det imidlertid, at Løsenet daarlige Tider nu lyder mindst lige saa højlydt som nogensinde før. Dog med den Variation, at medens der har været Tider, hvor det var Landbruget, der raabte højest,

synes det nu, som om det er Byerne og da navnlig Hovedstaden, der fører an i Klagekoncerten. Og saa maa det jo være daarlige Tider; selv om det maaske kan findes forstaaeligt, om den Hjemmefødning fra Bondelandet, som i Ny og Næ fik Adgang til at tage Maal af Hovedstadslivet, i agrarisk Enfold havnede i den Opfattelse, at saavel Byggeriet i Hovedstaden som den Form, under hvilken Livet pulserer herinde, ikke just røber noget fremtrædende Fattigdomspræg.

Kniber det imidlertid med at taa Balance mellem Indtægter og Udgifter, og virker man under et stærkt og deprimerende Indtryk af, at de daarlige Tider lægger Slagskygge ogsaa over ens egen Virksomhed og Livsførelse, saa er det jo saa naturligt og saa almenmenneskeligt, man under de Omstændigheder med Bekymring og med al fornøden Alvor forelægger sig selv det Spørgsmaal: hvorledes mon det egentlig ret beset staar til med Naboens økonomiske Affærer, for da gennem en samvittighedsfuld Analysering af dette Spørgsmaal om muligt at yde ham fornøden Vejledning til at bringe de derangerede Affærer paa Fode.

Betragtninger af denne Art melder sig uvilkaarligt hos mig, naar jeg ved denne Lejlighed paa Opfordring skal have den Ære at gøre Spørgsmaalet om LandbrugetsRentabilitet Genstand for en nærmere Undersøgelse.Thi Sædvane er det for Tiden ikke Landbruget, som fortrinsvis har beslaglagt Pladsen paa den Sukkenes Bro, hvorfra Raabet om trange Tider lyder ud til Samfundet. Mod Sædvane har Landbruget netop for Tiden vedkendt sig den Opfattelse, at kunde der selvfølgelig ogsaa nu ønskes bedre Kaar for Landbrugserhvervet— bedste skønnes jo i saa Henseendeikke

seendeikkefor godt¹ — saa byder dog Retfærdigheden at indrømme, at Landbruget har kendt trangere Tider end de nuværende. Og mod Sædvane tør altsaa Landbruget for Tiden ogsaa udadtil vedgaa Erkendelsenaf, det ikke er saa helt galt, som det gaar.

Intet er jo imidlertid farligere end at stikke Medgangskaarenes under Hovedet. Men lykkeligvis Landbruget har saa den paa dets Vegne bekymrede Nabo i rette Øjeblik været »bei der Hand<med klarligen at søge paavist, hvilken Fordærvelsens vore Dages danske Landbrugsproduktion er inde paa, for dernæst at søge klarlagt for Landbruget, hvilke Veje det rettelig bør slaa ind paa for at vinde sin retmæssige Andel i de timelige Goder, der er tilrede det — naar blot det vil sit eget Vel.

Og det maa man lade den bekymrede Nabo — in casu Hr. Dethlef Jiirgensen — at han ved sin Indskriden har vidst at samle al ønskelig Opmærksomhed sig i sin Egenskab af landøkonomisk Raadgiver Vejleder. Thi jeg tror at turde sige, at naar netop undtages det noksom bekendte Marstelegram om Dalsgaards Kaffe, er der neppe nogen Publikation i den nyeste Tid herhjemme, der har vakt et saadant Røre, som de af Hr. D.J. publicerede kritiske Betragtninger Smørindustrien i Danmark.

I en nær Fremtid vil jeg andetsteds og for OffentlighedensForum Lejlighed til at foretage en kritisk Analyse af de paagældende Betragtninger. Der er følgelig ingen Anledning for mig til ved denne Lejlighedat dybere ind paa Enkeltheder disse vedrørende.Imidlertid det utvivlsomt, at Spørgsmaalet om vort Landbrugs økonomiske Stilling har vundet

Aktualitet ved den paagældende kritiske Publikation. Og jeg tager neppe Fejl i den Opfattelse, at det netop er med Henblik paa denne Aktualitet, at NationaløkonomiskForening denne Lejlighed har ønsket Spørgsmaalet om Landbrugets Rentabilitet draget frem til nærmere Prøvelse. Under de Omstændighederturde imidlertid dog være betimeligt i al Korthed at paavise den Form, under hvilken Hr. D. J. har bragt Spørgsmaalet om Smørproduktionens og dermed om den samlede Landbrugsproduktions Økonomipaa

Hr. D. J.'s Paastande munde da ud i følgende

»Smørproduktionen har i en Aarrække bragt Danmark uhyre stort Tab« — et Tab, som efter en af Forf. anstillet Beregning anslaas til 54 Mill. Kr. aarlig; »Vor Smørproduktion har naaet en saadan Højde, at vi ved vor egen Overproduktion ødelægger Prisen paa det engelske Marked for os selv«.

De af Forf. anbefalede Lægemidler for den Overproduktions-Sygdom, formenes at karakterisere vor vigtige Smørindustri, skal jeg lade ligge — kun blot nævne, at de gaa ud paa dels Reduktion af vor Mælke- og Smørproduktion med en Snes Procent og dels Nedsættelse af en Regeringskommission til Undersøgelse af det fremdragne Forhold. Derimod skal jeg et Øjeblik ved selve den af Forf. stillede Diagnose og den derved efter hans Mening klarlagte Sygdom.

Diagnosen er af Forf. væsentlig baseret paa Regnskaberfor Besætninger med 552 Køer. Unægtelig en noget svag Basis for Bedømmelse af den Mælkeproduktion,der i Landet foregaar i noget som 184000 Brug, omfattende en 1,282000 Køer. Og dobbeltsvag

beltsvagog ufyldestgørende, naar Regnskabet stilles op efter en Metode, der er i aabenlys Konflikt med de virkelige Forhold. Thi kun ved at debitere Køerne for urimelig høje Priser for de hjemmeavlede Foderemner,der Hovedparten — omkring 80 °/0/₀ — af det samlede Foder, er det nemlig, at et betydeligt regnskabsmæssigt Underskud bliver Facit. End mere grelt fremtræder dette Underskud, naar man som Forf. sætter Værdien af den producerede Staidgødning for lavt. Og paa Grundlag af saaledes opstillede Regnskaberer at Forf. kommer til det Resultat, at vort Lands Mælkeproduktion i 1908 var naaet til at bringe det før nævnte uhyre Tab, medens den paagældendeProduktion 1888 foregik ganske anderledes økonomisk. (Det skal her indskydes, at i 1888 ansloges Landets Mælkeproduktion til henimod 3V2 og ' 1908 til henimod 616¹/₂ Tusind Millioner Pund).

Forf.'s nævnte Betragtning er imidlertid ganske fejlagtig.Dette bl. a. af, at gør man Mælkeriproduktionsregnskaberfra op efter den D. J.'ske Metode, saa fremvise disse et ganske anderledes formidabeltUnderskud det, som for 1908 har vakt Forf.'s Bekymring. Saa maatte vi nemlig allerede i 1888 have haft som Deficit paa Landets Mælkeproduktionet flere Gange saa stort, som det Forfatterenopgør 1908, og saa maatte vel, hvis det var rigtigt, dansk Landbrug for længe siden være erklæretfor Det fremgaar yderligere deraf, at ved de Priser for hjemmeavlet Foder, som Forf. opererermed, der kræves en enorm Forhøjelse af de nuværende Mælke- og Smørpriser samt af Køernes Evne til at omsætte Foderet i Mælk, for overhovedet

at opnaa Balance i Mælkeproduktionsregnskabet. Og det fremgaar endelig tilfulde af de Oplysninger, der fra Danmarks Statistik kan hentes til Belysning af de senere Tiders Udvikling af dansk Landbrugsproduktion i Almindelighed og af dennes Mælkeproduktion i Særdeleshed.

Lad os saa forsøge at udkaste et Billede af Udviklingen dansk Landbrugsproduktion i den sidste Snes Aar, saaledes som dette ad statistisk Vej lader sig gengive. Jeg lader med velberaad Hu Billedet omfatte hele den samlede Landbrugsproduktion og ikke Mælke- eller Smørproduktionen alene. Dette ingenlunde fordi Smørproduktionens Resultater ikke skulde kunne taale at præsenteres i Renkultur. Men af den simple Grund, at en saadan Renkultur eller regnskabsmæssig Isolering af Smørproduktionens Konto er umulig, fordi Produktionen af Foderafgrøder og Husdyrenes Konsum af disse bringer Jordbrug og Husdyrbrug et saa intimt regnskabsmæssig indfiltret Forhold, at det er ganske umuligt at sige, hvorledes de samlede Indtægter, der flyder af disse Landbrugets to Hovedkilder, er at fordele mellem disse. Dette ogsaa af den Grund, at Foderafgrøderne for den alt overvejende Del og i den store Helhed ikke er at betragte almindelig Handelsvare, for hvilke der noteres en Markedspris, der kan lægges til Grund for en regnskabsmæssig Opgørelse. Den enkelte Bedrifts Husdyrhold er for Landbruget i den store Almindelighed taget Foderafgrødernes eneste tilgængelige Aftager.

Ganske vist har Hr. Dethlef Jtirgensen ment saaledesregnskabsmæssigt
kunne isolere MælkeproduktionensKonto.

duktionensKonto.Som alt anført sker det under den Form, at han debiterer Mælkeproduktionen for Køernes Konsum af Foderafgrøder til en Pris, der andrager henimod det dobbelte af disses Produktionspris i tidssvarende,rationelt Landbrug. Og saa debiterer han endvidere Jordbruget for den af Køerne leverede Staldgødning til en meget lav Pris. Paa den Maade er det ganske vist let at møde frem med et Regnskab, der stiller Kreaturholdet og den dertil knyttede Mælkeproduktioni højst ugunstigt Lys. Ganske vist — de uforholdsmæssig mørke Farver, hvormed man under de Omstændigheder tegner Billedet af Mælkeproduktionen,resulterer i. at det samhørende Billede af Planteproduktionen fremtræder med saa meget lysere Farver. Men hvert enkelt af de tvende Billeder bliver ved den nævnte Fremgangsmaade ganske fortegnet.

Som yderligere Bevis for, hvorledes Landbrugets Produktionsbrancher gribe ind i hinanden, skal i denne Forbindelse endnu henpeges paa Mælkeproduktionens intime Forbindelse med Landets Flæske- og Kødproduktion.Mejeriaffaldet Hovedgrundlaget for Landets meget betydende Flæskeproduktion, ligesom ogsaa Holdet af Mælkekøer efterhaanden er bleven saa godt som eneste Grundlag for Landets Kødproduktion. Men hvem kan vel angive med konkrete regnskabsmæssige Tal. hvormeget Mælkeproduktionen som saadan bør krediteres for dens Bidrag til disse to store Produktioner, som yde vore Dages Landbrugsproduktion et Salgsudbytteaf over ioo Millioner Kr. Det lader sig simpelthen ikke gøre. Og absolut givet er det, at man kommer i haabløs Konflikt med Virkeligheden,

naar man som Hr. D. J. regnskabsmæssigt vil debitere Landets Mælkekøer for hele Konsumen af de indførte betydelige Foderkvanta og saa nøjes med i al Almindelighedat , at Kød- og Flæskeproduktion jo ganske vist ogsaa beslaglægger en Del af disse Det er i hvert Fald ikke Vejen til at faa Sandheden frem.

Jeg vælger altsaa den Vej at tage den samlede Landbrugsproduktion som en Helhed. Ved den Fremgangsmaade vi alligevel at faa stillet Mælkeproduktionen det rette Lys. Thi den er i Aarenes Løb udviklet til at være den dominerende Hovedkilde, hvoraf Landbrugets Indtægter flyde. Er derfor Helhedsbilledet falder Hovedansvaret paa den Udviklingsretning, der har givet Mælkeproduktionen en saa fremskudt Plads blandt Landbrugets Produktionsbrancher. omvendt maa, hvis Helhedsbilledet kan staa for Censuren, dermed være givet Decharge for den paagældende Udviklingsretning, som bl. a. er karakteriseret ved, at det i fremtrædende Grad blev Mælkeproduktionens Krav, som fik afgørende Betydning Jordbrugets Fremstilling af Planteavlsprodukter.

Af Hr. D. J.'s Kritik af vor Tids Smørproduktion herhjemme faar man nærmest Indtrykket af, at han nærer den Opfattelse, at for en Snes Aar tilbage laa denne Produktion og dermed Landbrugsproduktionen i det hele taget sundt og godt her til Lands. Ogsaa af den Grund vælger jeg at sammenstille Nutidens landøkonomiske Produktionsudbytte med det tilsvarende Udbytte for en Snes Aar tilbage. Ad den Vej faa vi at operere med talmæssige Resultater, der maale Udviklingen det ommeldte Tidsrum af 20 Aar.

Vort Lands Høst er, som alle ved, Basis for LandbrugetsProduktion.

brugetsProduktion.Men lige saa bekendt er det, at Høsten kan variere fra Aar til Aar indenfor ret vide Grænser. Med denne Kendsgerning for Øje har jeg næret Betænkelighed ved at sammenstille Tallene fra 2 enkelte Aar med 20 Aars Mellemrum, men har for at fremskaffe et paalideligere og mere almengyldigt Billede valgt at lade hver af de 2 Talrækker fremtræde som Gennemsnitstal for 2 efter hinanden følgende Aar. De 2 sidste Aar, for hvilke samtlige statistiske Data foreliggei tilgængelig Form, er Aarene 1907 og 1908. Jeg vælger da som Sammenligningsgrundlag Tallene for disse samt for Aarene 1887 og 1888. Udviklingen gennem det paagældende Tyveaar tegner sig da saalcdes :

Dansk Landbrugs Overskudsbeløb for dets samlede Omsætning med Udlandet er altsaa i det paagældende Tyveaar steget med 115,5 Mill. Kr. eller med ikke mindre end 155 °/₀. Hertil kommer imidlertid Konsuraeni den Konsum, som Landbrugstoldkommissioneni Betænkning af 1900 anslog til at udgøre den væsentlig største Del af Landbrugets samledeProduktion. Sammenstillingen af Tallene fra i8⁸⁷/_{888 8} °g I9⁰⁷/o8 maa altsaa først medregnes den Stigningi Konsum, som hidrører fra Befolkningstilvæksten.Hertil ret beset yderligere den ved Levefodens Forbedring foranledigede øgede Konsum af Landbrugsvarer. At saaledes f. Eks. Arbejderklassensøgede vil have foranlediget,at pr. Individ af Landbrugsvarer som Kød, Flæsk, Mælk o. s. v. nu andrager et større Beløb end for 10 å 20 Aar siden, turde være hævet over enhver Tvivl. Udover den blotte Henvisning til, at Forholdet maa forudsættes at være saaledes, skal denne Side af Sagen iøvrigt lades uomtalt. Thi en talmæssig Udmaaling af den ad denne Vej hidførte Stigning af Landbrugets Bidrag til Indlandets Konsum

lader sig ikke foretage; man vilde i saa Henseende
kun have et ganske usikkert Skøn at operere med.

Befolkningstilvækstens Aftagning af indenlandske
Landbrugsvarer lader sig derimod, om end med behørigt
talmæssigt belyse.

Jeg bygger i saa Henseende Beregningen paa, hvad derom er angivet i Landbrugstoldkommissionens Betænkning Opgørelse af Indlandets samlede Konsum for et af Aarene 1896, 1897 eller 1898.

Forholdet stiller sig herefter saaledes:

Hertil kommer yderligere en hel Del Poster som Huder, Skind, Fjerkræ, Havregryn, Grønsager, Frugt m. m. m. Ved at afrunde foranstaaende Beløb Kr. 104,!i2 til 110 Kr. pr. Individ, vil man derfor sikkert kunne sigtes for at angive Beløbet for højt.

Landets Folkemængde maa som Gennemsnit af
henholdsvis Aarene 18s" ss og 1907, os angives til resp.
2,u'o og 2,03.'Mi11. Personer. Stigningen udgør altsaa i det

paagældende Tyveaar 515000 Individer. Disses Konsumaf
å 110 Kr. pr. Individ repræsentererfølgelig
Værdi af 56,6 Mill. Kr.

Stigningen i Landbrugsproduktionens Bidrag til Indlandets Konsum er imidlertid ikke begrænset hertil. En Artikel som indenlandsk Roesukker tør saaledes her ikke lades ude af Betragtning. Som Gennemsnit for Aarene i8⁸⁷/₈₈ betalte saaledes Indlandets Sukkerfabriker, indhentet velvillig Oplysning fra disse, ved et Sukkerroeareal af 12003 Tdr. Ld. og et Udbytte 3,123000 Cntr. Sukkerroer ialt til Landmændene 2,487 Mill. Kr., men som Gennemsnit for i9⁰⁷/₀₈ var det tilsvarende Beløb steget til 7,878 Mill. Kr. for 8,436000 Cntr., avlede paa 27871 Tdr. Ld. For denne Konto skal altsaa de forannævnte 56,6 Mill. Kr. forøges med 5,4 Mill. Kr., hvorved fremkommer 62,0 Mill. Kr. Men endvidere tæller den i Tyveaaret foregaaede Prisstigning for de her omhandlede Landbrugsvarer jo ogsaa med. Den udgør ved den foran opgivne Konsum pr. Individ og ved de anførte Priser Kr. 16,93 pr. Individ. For den Befolkning af 2,12 Mill. Mennesker, som fandtes i i8⁸⁷/₈₈, andrager altsaa Konsumen af Landbrugsvarer 20 Aar senere 2,12 Mill. X 16,93 = 35,9 Mill. Kr. mere.

De til Landbrugserhvervet knyttede Personer — i i8⁸⁷/₈₈ 953000 og i iq⁰⁷/o8 1,030000 Personer — tage selvfølgelig deres Part af den her omhandlede Konsum. Men i denne Forbindelse, hvor det drejer sig om Udredning dels hvad Landbrugsproduktionen ved Omsætning med Udlandet bringer hjem og dels Værdien dennes Bidrag til Indlandets Konsum, tør der ses bort herfra.

Facit for den i Tyveaaret foregaaede Værdistigning i Landbrugsproduktionens Bidrag til Indlandets Konsum da 56,1; -f- 5,1 -f 35,^o = 97,9 Mill. Kr. Dog bør her gøres én Bemærkning. Det er sandsynligt, Smørkonsumen, som for 1896 er angivet til ialt 27 V2 Mill. (_tt, vil have været højere i i8⁸⁷/₈₈, hvor Margarinen ikke havde vundet den Udbredelse som i 1896, men hvor til Gengæld de bredere Lag i kendelig større Udstrækning end senere anvendte Svinefedt. Et Tal for denne sandsynlig større Smørkonsum i i8⁸⁷/_8s lader sig ikke med nogenlunde Sikkerhed angive. Men lad os, for ikke at gaa Aarene i8⁸⁷/₈₈ for nær, paa denne Konto godskrive dem rundt 10 Mill. Kr., hvorved i Indlandets Konsum i Tyveaaret gaar ned fra 97,9 til 87,9 Mill. Kr.

Dette sidste Tal, lagt til Stigningen i Landbrugets Gevinstsaldo ved Omsætningen med Udlandet, giver for Tyveaaret et Beløb af ialt 203,1 Mill. Kr., altsaa angivende Merværdien af hvad Landbruget i ia.^u7/₀₈ i Sammenligning med i8⁸⁷/₈₈ udbragte sin Produktion til henholdsvis ved Omsætning med Udlandet og ved Indlandets Konsum.

Vilde man fordre Landbrugsbefolkningens egen Konsum bortelimineret af den her foretagne Opgørelse, hvad jeg imidlertid af forskellige Grunde ikke kan anse for korrekt, og altsaa kun lade denne omfatte Overskudsværdien Salg af Landbrugsvarer til Udland og Indland, bliver at regne med følgende Tal for Landbrugets til indenlandsk Konsum:

Som anført anser jeg det imidlertid ikke for korrekt udelade af Opgørelsen Landbrugernes egen Konsum. Og dette fornemmelig fordi disses Konsum af egne Landbrugsvarer er et betydningsfuldt Led i det Driftsudbytte, som Landbrugserhvervet yder dets Udøvere.

Men hvad enten vi nu holde os til det ene eller til det andet af disse Tal — resp. 203,4 og 181,3 Mill. Kr. — er den Indtægtsstigning for Tyveaaret, som derved udtrykkes, i og for sig meget anselig. Spørgsmaaleter imidlertid, om denne Stigning og dermed Landbrugsproduktionens samlede økonomiske Udbytte tør anses for tilstrækkelig til at betrygge en økonomisk driftsmæssig Husførelse for vore Dages Landbrug. Ogsaa i saa Henseende, faa vi Billedet tydeligst frem

ved at angive Relationen mellem de to foran sammenlignedetoaarige

Idet vi saa gaa over til en nærmere Udredning af dette Spørgsmaal, skal det paapeges, at Landbrugets Forbrug at indkøbt Foder, Handelsgødning og Sædefrø kan lades ude af Betragtning, idet de paagældende Udgiftsbeløb ere indbefattede i og altsaa regulerede i de Tal for Landbrugets Overskudssalg til Udlandet, som der her opereres med.

Ved Udmaalingen af det Driftsudbytte, som de angivne Tal for Landbrugets Driftsudbytte levner Landmændene, vi altsaa væsentlig indskrænke os til en Udredning Udgiftsposterne: Arbejdsløn, Skatter og Renter. nærmere præciseret bliver Spørgsmaalet dette, om den i det omhandlede Tyveaar stedfundne Stigning i Produktionsudbyttet af 203,1 Mill. Kr. maa anses tilstrækkelig at yde Dækning for den foregaaede Stigning paa de 3 anførte Udgiftsposter og endda levne et til Tiden, Udviklingen, Bedriftens aim. Krav og det hævede Prisniveau svarende forøget Driftsudbytte.

Vi har først Arbejdslønnen. Saa vidt de statistiske Oplysninger tilstede en Sammenligning, tør man formentliggaa fra, at i i8⁸⁷/g8 beskæftigede Landbruget ca. 350000 Arbejdere mod ca. 320000 i i9⁰⁷/_{08»0 8»} neri medregnet Husmænd. At en Reduktion af de i Landbrugetbeskæftigede har fundet Sted i Tyveaaret,som nævnte Tal jo udtrykke, er formentlig rigtigt. Den overordentlig stærkt tiltagende Brug af Maskiner og arbejdsbesparende Redskaber maa, trods stærkt udvidet Rodfrugtdyrkning, utvivlsomt have hidført dette Resultat. Men iøvrigt tør de angivne summariske Tal neppe benyttes som Grundlag for en Beregning over

Stigningen i Landbrugets Arbejdsudgifter. I saa Henseendesynes en af Kontorchef Jens Warmingpaa af den officielle Folketællingsstatistik publiceret Opgørelse at byde en tilstrækkelig solid Basis. Denne Opgørelse tager sig skematisk fremstilletsaaledes :

Naar vi vil opgøre Stigningen i Landbrugets, Arbejdsløn, er det formentlig bedst foreløbig at lade ude af Betragtning Arbejdsgivernes arbejdende Sønner Døtre, hvis oppebaarne Arbejdsvederlag i Forældrehjemmet turde være ret upaavirket af Bevægelsen Arbejdslønnen. Af de foran nævnte 235900 Lønarbejdere var ialt 60000 Sønner og Døtre af Husbonden; altsaa i Aaret 1901 175900 fremmede Lønarbejdere og Funktionærer. Lad os saa, trods den foran omtalte sandsynlige Nedgang i Antallet af Landbrugets gaa ud fra, at Landbruget i i9^O7/_OIS saavelsom i i8^8T/_8s har haft at lønne disse 175900 Personer, ogsaa fordi disse ikke omfatte udenlandske Sæsonarbejdere.

Den foreliggende Statistik viser, at fra 1888—1905
udgør Stigningen i

Imidlertid er Arbejdslønnen fra 1905 til i9°⁷/<_)s atter steget noget. Under Hensyn hertil regne vi Arbejdslønnens Stigning i Tyveaaret fra i8⁸⁷/₈₈ til 150 Kr. pr. Arbejder samt regne med samme Antal Arbejdere begge Tidspunkter.

Vi faa da ud, at af Tyveaarets Stigning i Produktionsudbyttets — 203,1 Mill. Kr. — medgik 175900 X 150 Kr. = 26,1 Mill. Kr. til forøget Arbejdsløn.

Saa har vi Skatterne. Efter hvad derom lader
sig oplyse, androg Landmændenes Ejendomsskatter

samt direkte personlige Skatter til Stat og Kommune (Sogne- og Amtskommuner) i i8⁸⁷/_{888 8} 22-7 °S * I9°⁷/oi 30,3 Mill. Kr. Stigningen udgør altsaa 7,6 Mill. Kr. Og som det vil ses, griber denne Post ikke dybt ind i det samlede Beløb, som Værdistigningen i TyveaaretsProduktionsudbytte til Dækning af forøgedeUdgifter.

Endelig have vi saa Tyveaarets Stigning i Landbrugets Denne er, foruden af Rentefoden, betinget af den stedfundne Stigning i Værdien af resp. Jorden, Bygninger, Besætning og Driftsinventar, altsaa Beløb, hvis Generalnævner er den samlede Ejendomsværdi. Et Forsøg paa at klargøre Spørgsmaalet ved en Opløsning af denne sidste i dens 4 nævnte enkelte Led turde være hensigtsløst, da man herved i altfor høj Grad vilde blive prisgivet et usikkert Naturligere synes det derfor i saa Henseende holde sig til de ved frit Salg for Gaardhartkorn Besætning og Inventar betalte Priser.

I i8⁸⁷/₈₈ var da ved 2310 frie Salg af Ejendomme med over 1 Td. Hrtk. Prisen pr. Td. Hrtk. i Gennemsnit6512 (Besætning og Inventar medregnet), medens den i i9⁰⁷/os vec* 6093 frie Salg var 82ioKr., altsaa en Stigning af 1698 Kr. pr. Td. Hrtk. Landet omfatterca. Tdr. Hartkorn. Herefter skulde altsaaVærdistigningen ialt 645 Mill. Kr. Sætte vi Forrentningen heraf til 505⁰/₀, faas altsaa et forøget Rentebeløb af 32,25 Mill. Kr. Maaske vil man kunne hævde, at den i Tyveaaret kendelig stegne Rentefod nødvendiggør, at ogsaa den Del af den nuværende Landejendomsværdi, som ifølge Priserne for i8⁸⁷/_g8 da

var tilstede — 6512 Kr. pr. Td. Hrtk. — debiteres for en højere Renteudredning, maaske endog af 1 °0. Værdienaf 380000 Tdr. Hrtk. a 6512 Kr. udgør 2475 Mill. Kr. 1 °/0/₀ højere Rentefod for dette Beløb andrager yderligere 24,75 Mill. Kr. Er det rigtigt at belaste Landbrugets Rentekonto med ogsaa dette Beløb— den Form for Spørgsmaalets Behandling, som her er valgt, frister mig til at debitere vore Dages Landbrug med ogsaa dette anselige Rentebeløb — forøges følgelig de før nævnte 32,25 Mill. Kr. til 57 Mill. Kr., realiter repræsenterende en til denne Renteudredningsvarende af Landbrugets Gæld.

Det vil imidlertid være indlysende, at ved at regne med en saadan Stigning for Tyveaaret i Landbrugets Renteudredning er man afgjort paa den sikre Side. Thi for det første er det sikkert rigeligt her at regne med en Rentefod af 5 °/0/₀ for Forøgelsen af Værdien og et Tillæg af 1 °/0/₀ for Værdien i i8⁸⁷/s8- Og dernæstmaa , at naar bortses fra det forøgede Rentebeløb, som Udgifter til Forbedring af Bygninger, Besætning og Driftsinventar i alle de Tilfælde, hvor Pengene skal laanes, beslaglægger, er det kun ved Ejerskifte, at Stigningen af den Værdi, som Jorden og forhaandenværende Bygninger havde ved Begyndelsenaf her omhandlede Tyveaar, paafører Landmandenen Renteudredning. Og i saa Henseendekan at i Tyveaaret er afhændet ved frit Salg og ved Tvangssalg ialt ca. 184000 Tdr. Hartkorn.Af saaledes afhændede Ejendomme har en større eller mindre Del skiftet Ejer flere Gange. Man kan derfor sige, at af Landets 380000 Tdr. Hartkorn har mindst ca. 196000 Tdr. ikke været undergivet

Salg i det paagældende Tyveaar. Af disse har en betydelig Del ganske vist været Genstand for Arvedeling,hvorved ofte vil være helt eller delvis diskonteret. Men det vil af det anførte fremgaa, at der regnes meget højt, naar Landbrugets Renteudredningskonto debiteres for hele det foranførte Beløb for Stigningen af 57 Mill. Kr. *).

Den saaledes foretagne Opgørelse viser altsaa, at Stigningen i Tyveaaret i8⁸⁷/₈₈ ^— _i9 ⁰⁷/os i Landbrugets Udgifter til Arbejdsløn, Skatter og Forrentning er, højt regnet, 26,4 -\- 7,6 4- 57,0 -== 91,0 Mill. Kr.

Af de 203,4 Mill. Kr., som i samme Tidsrum angiver Værdifremgang, bliver der altsaa tilbage som Landbrugernes forøgede Driftsudbytte Mill. Kr.

Tør nu denne Tyveaarets Stigning" i Landbrugets Nettodriftsudbytte betegnes som tidssvarende og tilfredsstillende? er jo ganske som man tager det. Mig forekommer dette imidlertid i al Almindelighed og saa nogenlunde at være Tilfældet. Og med det Facit for Øje synes det mig i hvert Fald überettiget at ville sigte Landbruget for, at dets Udviklingsretning gennem det forløbne Tyveaar har været ledet ad urigtige Thi Facit synes mig nemlig at godtgøre, at Udviklingsretningen har været god.

Spørgsmaalet om, hvorvidt Driftsudbyttets anførte Stigning tør anses for tilfredsstillende, maa jo iøvrigt afgøres under Hensyn til Antallet af de Personer, som have at dele dette. Lønarbejdernes Lønstigning er

---

*) Det kan her oplyses, at Prioriteringen af det ved frit Salg afhændede Gaardhartkorn udgjorde som Gennemsnit i i8⁸⁶/₈₉ 3764 og i i₉<"/₀₈ 3990 Kr. pr. Td. Hrtk.

udredet forinden det nævnte Tal for Driftsudbyttet er iremkommet. Lad os af dette paa Forhaand indrømme Husbondernes egne 60000 Sønner og Døtre 150 Kr. hver — svarende til den foran beregnede Stigning i Arbejdslønnen pro persona — saa beslaglægge disse altsaa 9 Mill. Kr. heraf. Tilbage bliver saa 103.3 Mill. Kr. som forøget Driftsudbytte for 149300 selvstændige Jordbrugere, eller i Gennemsnit 692 Kr. for hver. Til rigtig Vurdering af dette Reløb bor imidlertid 2 Momenterholdes Øje. Dels nemlig at i de Aar i8⁸⁷/_ss, med hvilke her er sammenlignet, var Landbrugets Driftsudbytte sikkert uforholdsmæssig tarveligt. Og dels at i dette forøgede Driftsudbytte er at fradrage en hel Del Driftsudgifter, som unddrage sig statistisk Udredning, men som spille en stor Rolle i vor Landbrugsvirksomhed,og hvilke kan nævnes væsentligforøget til det ved den mere intense Driftsformkendelig Brug af Materiel (Maskiner og Haandværkerregninger bl. a.), Assurancer og meget andet.*) Og hertil kommer endelig, at Talen her er om Familieforsørgere, saaledes at de ommeldte 692 Kr. i Virkeligheden er forøget Udbytte for 3 å 4 Personer.

Og lad os saa iøvrigt i denne Forbindelse ikke overse, at hvis den i Tyveaaret foregaaede Prisstigning og Hævning af Levefoden har medført en Merudgift for hvert Individ af i Gennemsnit 100 Kr. aarlig, saa er dette ensbetydende med, at Nationens aarlige Husførelsenu 270 Mill. Kr. mere, end den — ved

---

*) Anslaas Stigningen i disse Udgifter til 92 Kr. pr. selvstændig Jordbruger, eller til ialt 13,7 Mill. Kr.. reduceres altsaa det forøgede Driftsudbytte til 600 Kr. i Gennemsnit for hver af disse.

samme beregnede Folkemængde — beslaglagde for 20 Aar siden. I denne Forbindelse skal iøvrigt henpeges paa, at i Tyveaarets Stigning i ordinære personlige Udgifter tør Landmændene ikke regnes at deltage i fuld Sidestilling med Byboerne. Dette bl. a, fordi en Prisstigning for Landbrugsvarer ikke føles som Udgiftsforøgelse for Producenternes eget Forbrug, og tillige fordi talrige Udgiftsposter — f. Eks. Husleje, Skolepenge etc. — kun i lidet fremtrædende Grad paavirke Landmændenes Udgiftsbudget.

Det har sin Interesse at sammenstille Tallene for Høstværdien med de Beløb, hvortil denne ved Omsætning Udlandet og ved Indlandets Konsum af Landbrugsvarer er udbragt. Vi faa da følgende Oversigt:

Den saaledes opførte »Rest af Høstværdien« bidrager a. dels til Byernes Hestehold og dels til Dækning af Landbrugets Hold af den Del af Besætningen, ikke direkte frembringer Salgsprodukter, altsaa til Heste og Ungkvæg. Hertil anvendes imidlertid en væsentlig Del af Afgrøden paa Landets Græsnings- og Grønfoderarealer (ikke indbefattede i Høstværdiopgørelsen), hvis Bidrag til den dyriske Salgsproduktion er indlemmet i de foran opførte Tal for Udbyttet af denne, uden da at have været gjort til Genstand for nærmere Udredning.

Under de saaledes foreliggende Omstændigheder
er man imidlertid henvist til at behandle »Rest af
Høstværdien<: samt Græsnings- og Høstarealer under ét.

I i8⁸⁷/₈₈ fandtes her i Landet 1,825 og i I9°⁷/_{O s} i,5C7 Mill. Tdr. Ld. Græsnings- og Grønfoderarealer. Sættes Værdien heraf — jeg erkender: skønsmæssigt — for den første Periode til 65 Kr. og for den anden 10 °/0/₀ højere, rigeligt svarende til Stigningen i Smørprisen, altsaa til 7t(_r» Kr= pr. Td. Ld., faas for i8⁸⁷/₈₈ en Værdi af nB,f; og for iq^O7/_O8 af 112 Mill. Kr., som, lagt til »Rest af Høstværdien«, giver et Beløb for i8⁸⁷/₈₈ af 147,3 Mill. Kr. og for i9⁰⁷/₀₈ af 224,1 Mill. Kr.

Saa regner jeg — ligeledes efter bedste Skøn — Foderet pr. Hest til 250 Kr. (for Byernes Heste til 300 Kr.) og af et Stk. Ungkvæg under 2 Aar til 90 Kr. aarlig for i8⁸⁷/_S 8 og — jvfr. Smørprisens Stigning io°/o højere for i9°⁷/_{O s>} altsaa til resp. 275 Kr. (330 Kr.) og 99 Kr.

Ifølge denne Beregning er der altsaa af den samledeVærdi »Rest af Høstværdien« (0: den hidtil uopklarede Del af den samlede Høstværdi) -\- Græsnings og Grønloderarealer i 18^s7 88 13,1 Mill. Kr. (147,_-^ -i- 134,1), for hvilke vi ikke har faaet talmæssig

Udredning, medens der i i9°7/Os er et Overskud af
o,r> Mill. Kr. (224,c -f- 224,1).

Dette vil imidlertid atter sige, at uagtet Høstværdien Foderafgrøderne for I9⁰⁷/o8 af statistisk Bureau er beregnet med en 24 % højere Prisenhed end i i8⁸⁷/₈₈, mod en Stigning i Smørprisen af under 10 °/₀, har dog Fremgangen i rationel Mælkeproduktion bevirket, vort Husdyrhold i I9^O7/_O8 i væsentlig fuldere Maal end i i8⁸⁷/₈₈ har formaaet at udbrnge Foderafgrøderne fuld Værdiansættelse. Et uforkasteligt Vidnesbyrd altsaa om Fremgangen i Produktionens Økonomi — selv om der vel nok bør regnes med en i Tyveaaret foregaaet Forøgelse i Mængdeudbyttet af Græsnings- og Grønfoderarealer I*)

I det store Hele tør det formentlig udtales, at det statistiske Talmateriale, der trækker de økonomiske Hovedlinier op for vor Landbrugsproduktion, vidner om, at denne følger en solid og god Kurs. Og det kan tilføjes, at den paagældende Kurs har i det Tidsrum, her er omhandlet, været i fremtrædende Grad maalbevidst og retliniet.

---

*) Det er bleven gjort gældende, at ovenstaaende Billede af Hostens Udnyttelse vilde være korrektere, hvis Tallet for Overskudssalg til Udlandet ikke omfattede Kunstgødning, Frø til Udsæd samt Heste (hvis Foder er opført i Oversigten), hvorhos Værdien af Sædekornet burde være opført i Oversigten. Dette er selvfølgelig i og for sig rigtigt. Men jeg tilføjer dels, at ved den nævnte Form for Opgørelsen vilde Forholdet mellem de 2 Perioders Udnyttelse af Høsten yderligere forrykkes Favør af den sidste Periode, og dels at foranførte Oversigt bør opfattes som andet eller mere end et Forsøg paa, under den noget vilkaarlig valgte Form for Opstillingen, ved store almindelige Hovedlinier at sammenholde Iløstværdien og dennes Udnyttelse for de 2 Perioder.

Der er to fremtrædende Momenter, som har særtegnet
Udviklingsperiode for dansk Landbrug, vi
her har beskæftiget os med.

Det første af disse er den stærke Forskydning, der indenfor Landbruget har fundet Sted i Retning af at søge den størst mulige Del af Jordens Afgrøder omsat til dyriske Produkter. Det er saaledes iøjnefaldende, det fornemmelig er Produktionen af Foderafgrøder, i den paagældende Periode har taget et enormt Opsving. Et talende Vidnesbyrd i saa Henseende vi i Rodfrugtarealets Udvidelse fra 96000 Tdr. Ld. i 1888 til 461000 i 1907, og dertil en Stigning i Udbyttet fra 211 Tdr. pr. Td. Ld. i 1888 til 295 Tdr. pr. Td. Ld. i 1909. Men ogsaa Grønfoderarealerne vokset stærkt, nemlig fra 76000 Tdr. Ld. i 1888 til ca. 146000 Tdr. Ld. i 1907. Og Høavlen er 1 samme Tidsrum gaaet frem fra 2,0 Mill. Læs i i8⁸⁷/_gs til 4,3 Mill. Læs i 1908. Alt i alt følgelig en mægtig Produktionsforøgelse. Under de Omstændigheder er det givet, at ikke ogsaa Kornarealet kan være vokset. Det er endog undergaaet en lille Reduktion, nemlig fra 2,078 Mill. Tdr. Ld. i 1888 til 2,0:50 Mill. Tdr. Ld. i 1907. Men selve Kornavlen er ved det kendelig forøgede pr. Arealenhed gaaet væsentlig frem, nemlig fra 21,6 Mill. Tdr. i 1888 til 26,1 Mill. Tdr. i 1907.

Den bærende Tanke i denne Flytning af LandbrugsproduktionensTyngdepunkt Fremstilling af dyriske Frembringelser var den logisk uangribelige Erkendelse af, at ad den Vej udnyttedes bedst Tidens Konjunktur og vort Lands gunstige Beliggenhed for det engelske Hovedmarked for Aftagning af dyriske

Frembringelser. Ad den Vej vandt endvidere vort Jordbrug den tiltrængte Konsolidering ved Produktion af rigelig og god Staldgødning samt ved den Bekæmpelseaf som en omfattende Dyrkning af Foderafgrøder særlig aabner Adgang til. Og ad den Vej endelig vilde der ogsaa gennem Jordens forøgedeProduktionsevne vindes et større Udbytte af Kornavlen paa det Areal, der er indrømmet denne, og som vel at mærke ikke i væsentlig Grad lader sig udvide af Hensyn til Opretholdelse af Jordens Renhed og Produktionsevne. Tallene for Høstværdien i i8⁸⁷/_8s 313 og i I9⁰⁷/o8 6°° Mill. Kr. og den Stigning af 92% som disse udvise -- af hvilken kun 24 °/0/₀ skyldes den stcuiundnc Prisstigning' — turde formentlig give Landbrugetfuld for, hvad der i saa Henseende i den paagældende Periode er præsteret og naaet.

Der var en Tid, hvor denne stærke Udvikling af den dyriske Produktion væsentlig beslaglagde Kornavlenog væsentlig reducerede tidligere Tiders omfattende Kornsalg. I dette Forhold er der imidlertid hidført en Ændring ved den nyere Tids vundne Indsigt i Ernæringsfysiologiens Love, som for Praksis har klarlagt,at med deres kraftigere Fordøjelsesorganerfodres økonomisk ved udstrakt Anvendelseaf Oliekagefoder i Forbindelse med det letfordøjelige sukkerrige Roefoder, medens Kornfodringpaa i al Almindelighed maa betegnes som uøkonomisk. Det er denne klarere og mere rationelleViden, har foranlediget den nyere Tids stærkt forøgede Forbrug af Oliekager. Dette har ganske vist vakt Ikkefagmænds Bekymring — skønt OliekagemarkedetsTilstand Forsommeren vidner jo da for

Resten om, at der er Grænser for hvad vort Lands Jordbrugere se deres Regning ved at aftage. Men denne Forskydning i Foderforbruget fra Korn til Oliekagerer desto mindre i fuldeste Maal korrekt, selv ved hidtilværende og nuværende Oliekagepriser. Den er endda et glædeligt Vidnesbyrd om Landbrugsproducenternesaarvaagne til i Praksis at udnytte hver god og værdifuld Vejledning og Anvisning, der stilles til deres Raadighed. Og det er saa i øvrigt denne Forskydning i Foderforbruget, som atter i de senere Aar har frigjort betydelige Kornmængder til Salg, tiltrods for at Landbrugets stærkt øgede Hold af Svin og dets større Hestebestand beslaglægger en væsentlig større Del af Landets Kornavl end tilforn.

Altsaa: det ene karakteristiske Moment for den her skildrede Udviklingsperiode er den omfattende Omdannelse af Planteprodukter til dyriske Salgsvarer. Og det andet Moment, som der her skal peges paa, er den Adgang som ved Andelsbevægelsen aabnedes alle de mindre Jordbrug til at faa deres Produktion Mælk, Svin, Slagtekvæg og Æg udbragt til den fulde Værdi, som det hidtil i al Almindelighed kun var forbeholdt de større Brug at opnaa.

Det var 10. Juni 1882, at Landets første Andelsmejerii i Vestjylland aabnedes for Driften. Og det tør utvivlsomt siges, at hin Junidag blev Grundstenenlagt det betydningsfuldeste Bygningsværk, der nogensinde er rejst paa dansk Grund. Thi nu findes der Landet over 1157 Andelsmejerier med 155000 Andelshavere og med 1,060000 Køer, og paa Landets 34 Andelsslagterier slagtes nu mellem gooooo

og i Million Svin aarlig, leverede af 86000 Andels
havere.

Den Betydning, som Andelsudviklingen har haft for Landbrugsproduktionen, lader sig vanskeligt ud maale; men at der herved er givet et mægtigt Fremstød, iøjnefaldende. Thi dens Betydning ligger ikke blot i den stærkt følelige Værdistigning, som den gav de mindre Jordbrugs hidtidige Produktion. Men den ligger end mere deri, at disse Produkters Udnyttelse i fuld Sidestilling med de større Brug aabnede den Enkeltes for, hvad der kunde naas ved en Produktionsforøgelse. kom herved til at virke stærkt inciterende og befordrende paa de paagældende Produktioner, ved den Kappelyst, som talrige Producenters Aflevering af deres Frembringelser paa samme Modtagelsessted naturligt affødte. Og at disse Produktioner har været endog særdeles lønnende, derom der ikke fjerneste Grund til at nære Tvivl.

Og saa ved jeg vel, at Andelsbevægelsen, saaledes som denne efterhaanden er udformet herhjemme, ikke fra alle Sider betragtes og bedømmes med milde Øjne. Og det er muligt — jeg tør ikke bestemt afvise en saadan Paastand — at den hist og her har sat Frugter, der med nogen Føje kan betegnes som Vidnesbyrd om, at Landbruget ikke fuldt ud har kendt Begrænsningens og i noget for høj Grad har villet være sig selv nok. Naa, det glider vel efterhaanden altsammen Lave, som det sig hør og bør, saaledes at Landbrug og Landets øvrige Erhverv deler imellem sig, saaledes at hver Part faar, hvad der rettelig bør tilkomme den.

Og saa kan det saamænd hænde, at der hos LandbrugetsUdøvere

brugetsUdøverei Tidernes Løb af Smørret, Flæsket og Æggene voksede frem en rigeligt svulmende Selvfølelse,som de andre Erhverv affødte aarvaagenKritik, en Selvfølelse — det være indrømmet— harmonerede paa en noget egenartet Maade med, at Landbruget skønt hævdende — og med Rette — at være Landets bærende Erhverv, dog paa forskellige Lovgivningsomraader, saasom Beskatningen af Andelsudsalg og i sin Tid paa TJlykkesforsikringsomraadet,skrabede rigelig tæt og søgte at reservere sig en priviligeret Særstilling. Men ogsaa det jevner sig utvivlsomt efterhaanden. Og hvad den svulmende Selvfølelse angaar, bør det som undskyldende Moment ikke lades ude af Syne, at der navnlig fra Udlandet lød saa stærkt rosende Domme over dansk Landbrugs rivende Udvikling, at det er forklarligt og delvis tilgiveligt, om Landbrugets Mænd efterhaanden smigrede sig med at staa Maal med de Lovord, der lød over dem.

Og lad mig saa i denne Forbindelse vedgaa, at jeg aldrig har kunnet erkende, at Andelsbevægelsens Fremvækst til at blive en mægtig og uvurderlig Støtte for dansk Landbrugsproduktion i og for sig behøver at være Udtryk for det høje faglige Udviklingstrin hos den enkelte Andelshaver, som skulde kunne give SelvfølelsenVækst. dette: om Morgenen at bære den fyldte Mælkespand over Vejoverkørselen til Vejkanten til Afhentning af Andelsmejeriets Vogn og om Middagenatter bære tilbage samme Vej den afleverede Spand med Skummetmælk, eller dette: at køre Grisen til Andelsslagteriet, naar den skønnedes at have den til Slagtning passende Vægt — eventuelt ved forudgaaendeVejning

gaaendeVejningat have konstateret, at Vægten var oppe omkring de 180 u , som ordinært er Signalet til, at Grisens Dage er talte — det skal der jo, ret beset, ikke særlig stærkt Hoved eller egentlig dyberegaaende faglig Lærdom til for at præstere. Snarere maa det vel endog indrømmes, at Andelsinstitutionernes Etableringhar Kravene til den Enkeltes fagligeIndsigt Raaprodukternes Færdiggørelse til Udbud paa Markedet.

Men hvad der her er at fæste sig ved, det er, at vi Landet over og gennemgaaende indenfor Bondestanden haft Mænd nok med fornøden Dygtighed. Intelligens og Føreregcnskaber til at stille sig i Spidsen for Etableringen og" Driftsledelsen af disse Andelsinstitutioner med Evne til at inddrage under deres Førerskab og til enig Samvirken saa godt som Landets samtlige Landbrugsproducenter. Dette er i Virkeligheden Og naar dette har kunnet præsteres til uvurderlig Gavn for Landbruget, saa er det Landbrugsskolerne og disses Halvbroder Folkehøjskolen, skal have Broderparten af Æren derfor. Det er nemlig dér, at Hovedparten af de Foregangsmænd uddannede, som har haft Evne og Villie til hver i sin Egn at tage Sagen i Hænde og gennemføre og det er fornemmelig derfra, at der hos Landbrugets Mænd skabtes den Lydhørhed for gode Raad og Anvisninger og den Tro paa Betydningen af at marchere i Takt og i sluttet Trop, som har været saa væsentlig medvirkende til at føre Andelssagen sejrrigt igennem.

Det er altsaa foran hævdet, at dansk Landbrug
ved den almindeligt raadende Driftsordning og ved den

gængse Kurs for Produktionen i neppe ringere Grad end tilforn er i Stand til at yde Landmændene et respektabelt Vederlag for deres Virksomhed. Og navnlig gælder dette for Indehaverne af de mindre Brug, som ved selv at kunne præstere Hovedparten af det Arbejde, Bedriften kræver, er væsentlig uafhængige af andres dyre Arbejdskraft, samtidig med at de indvindedet Beløb, som denne i andet Fald beslaglægger. P'or saadanne Jordbrugere tør det endog siges at være gode Tider, idet disse har levnet og fremdeles levner en Produktionsfortjeneste, større end nogensinde før. Dette simpelthen fordi Mælken og Svinene ved en væsentlig forøget Produktion og ved Afhændelse til fuld Værdi giver mere end før og fordi den indvundne rigeligere og bedre Staldgødning har kendelig forøget Markens Høstudbytte.

Naar nu imidlertid dette anføres at være Tilfældet, og naar det altsaa gøres gældende, at Høst- og Produktionsudbyttet i det foran omhandlede Tyveaar gaaet saa stærkt frem, at der i det indvundne Plus er Dækning ikke blot for Stigningen i Arbejdsløn, Skatter og Renter m. v., men ogsaa umiskendelig levnes et større Driftsoverskud end før — saa er det jo, det Spørgsmaal lyder, som ogsaa her inde fra med Styrke er bleven fremholdt for Landbruget: hvor er egentlig de Penge, som burde være i Behold af dette de senere Tiders respektable Overskud!

Ja, hvor er Pengene? Det er jo unægtelig et
overmaade interessant og betydningsfuldt Problem at
faa udredet.

Som første Tempo i Forsøget herpaa turde det
imidlertid ligge nær at gøre opmærksom paa, at i

l&^sllss var Skatteindtægten af Indtægter over 800 Kr. her i København 99,355 Mill. Kr. eller 338 Kr. pr. Indbygger, medens den i I9⁰⁷/_{080 8} var vokset til 216,090 Mill. Kr. eller 496 Kr. pr. Indbygger, altsaa en Stigning a^ 47 °/o- I denne Forbindelse er det saa endvidere fristende at henpege paa den Kendsgerning", at i Tiaaret1901 1910 har Københavns Kommune maattet laane ikke mindre end 120 Mill. Kr.

Og saa er det, jeg mener, at det saa væsentlig vilde hjælpe til at lette Besvarelsen af Spørgsmaalet om, hvor Landbrugets Penge skal søges, hvis man kunde herindefra faa besvaret det Spørgsmaal: hvor er egentlig Københavnernes Penge, de Penge, som den saa væsentlige Indtægtsforøgelse skulde have bragt i Sikkerhed som opsparede Aktiver? Jeg tænker mig nemlig, at Udredningen af dette Spørgsmaal vilde paa mange Punkter fra Landbrugets Side hilses med et: ligesaa hos os!

Spørgsmaalet lader sig imidlertid ikke afvise, men bør saa vidt gørligt søges besvaret. Der er saa — det skal indrømmes — vist først og fremmest indenfor Landbefolkningen brugt lidt rigeligt af det indvundne Driftsoverskud til Honorering af Tidens gængse Krav om at hæve Levefoden. Men ogsaa Landbefolkningens store Helhed vil nuomstunder have sin retmæssige Andel i Tidens kulturelle Fremskridt. Og der er i og for sig intet at sige hertil. Men selvfølgelig lægger Praktiseringen af denne Tendens et føleligt Plus til Landbrugernes hidtidige personlige Udgifter — dobbelt føleligt, fordi man i mange mindre Brug helt op imod den nyeste Tid paa en Maade saa godt som levede af at lade være at give Penge ud, idet man lod selve

Bedriften fungere som Leverandør af den alt overvejendeDel Livsfornødenhederne. Gennem det saaledeskendelig personlige Forbrug er altsaa beslaglagt en væsentlig Del af Landmændenes forøgede Driftsoverskud. Og om denne Del af Fortjenesten kan det følgelig siges, at den er destilleret bort i, hvad man med større eller mindre Ret kan kalde uproduktivt Øjemed. Men en anden og dog vist den væsentligste Del af den indvundne større Avance, den er forhaanden og bunden dels i saadanne Landejendomme, som bl. a. et godt Driftsudbytte af anden Jordbrugsvirksomhed har sat Landmænd i Stand til at købe og betale med Nutidens stærkt forhøjede Landejendomspriser, dels i Landbrugets Bygninger og Inventar, kort sagt i Landbrugets Driftsmidler. Og den væsentligste Del af de fortjente Penge tør sikkert siges at være givet rigtig ud.

Det er ikke Smaasummer, det her drejer sig om. Blot det sidste Tiaars Udvidelse af Landbrugets egentlige Bygninger, Besætninger og Inventar har jo beslaglagt kolossale Summer. Hvad har det saaledes ikke kostet at tilvejebringe Husrum for den Forøgelse af Landbrugets Husdyrhold fra i8⁸⁷/₈₈ til I9⁰⁷/o8» °g som udgør 135000 Heste, ca. 650000 Kreaturer ca. 3/₄ Mill. Svin. 150 Mill. Kr. alene paa denne Konto turde snarere være for lavt end for højt anslaaet. Og saa Tilvejebringelsen af Husrum for den stigende Befolkning samt navnlig de senere Aars stærkt fremtrædende Tendens til i al Almindelighed at lade gode og tidssvarende Landbygninger træde i de gamles

Holde vi os til Brandassuranceværdien for LandbrugetsBygninger,

brugetsBygninger,se vi den enorme Forøgelse af 2268 Mill. Kr. i 1910 mod 960 Mill, i 1884 — uden at dog dermed være sagt, at disse Tal skulde kunne benyttes som brugbar Maalestok for Landbygningernes Værdifremgang. Værdien af den lige foran nævnte Besætningsforøgelse tør anslaas til rundt 200 Mill. Kr. Hertil kommer saa Inventarets Værdiforøgelse. Den Kapitalanbringelse, som paa den Konto har fundet Sted i den nyeste Tid, lader sig ikke med nogenlunde Sikkerhed talmæssigt udmaale. Men den er overordentligstor. Eks. Selvbindere å rigelig 600 Kr. pr. Stk. er i Løbet af de sidste 6 a. 7 Aar anskaffet alene i Lolland-Falsters Stift i saa stort Omfang, at man neppe fejler ved at sige, at færre er de Bøndergaarde,som denne Maskine, end de, der benytterden. mon man ikke tør sige, at Halmpressereå 3000 Kr. pr. Stk. i samme Tidsrum er anskaffet her til Landet i Tusindvis! Hertil kommer saa, at Landbruget i det omhandlede Tyveaar har inddragetunder ca. 1/_4s Mill. Tdr. Ld. og blot i Tidsrummet fra 1896 til 1906 drænet 50000 Tdr. Ld. Ogsaa det betyder dog en Del!

Se alt det tjener til delvis Belysning af, hvor Landbrugets Penge er bleven af; helt bortset fra, at en ikke ringe Del af de Penge, der lyses efter, vil man finde bundet i Landbefolkningens bedre Bohave, Cykler, Materiel og Løsøre i det hele taget.

Endelig have vi jo ogsaa Sparekassebeholdningerne,
som, Hovedstaden fraregnet, i 1886 androg 2i2;r> Mill.
Kr. og i 1906 492,1 Mill. Kr. *)

---

*) Ved Opgørelsen foran over Landbrugets forøgede Renteudredning der set bort fra Landmændenes forøgede Renteindtægt Sparekassebeløbene.

At dette sidste Tal kunde ønskes væsentlig større, er vi sikkert alle enige om. Men naar dette nu engang er Tilfældet, mener jeg at være i Overensstemmelse det foran udviklede ved at hævde den Opfattelse, at dette mindre skyldes den Omstændighed, Landmændene i og for sig skulde have tjent for lidt, end at de have brugt for meget. Dels til rent personligt Forbrug; til ren og skær Hævning af Levefoden altsaa, og dels til en af Medgangskaar skabt Tendens til i noget stærkere Tempo end hensigtsmæssigt at gøre Brugets samlede Driftsapparat saa fuldkomment som muligt. Thi i sikkert alt for mange Tilfælde vil det virkelige Driftsoverskud, som Aaret levnede Landmanden, være at forefinde ikke i Kontanter, men i mere eller mindre undværligt Materiel. Og hvad værre er: i mange Tilfælde dette være anskaffet under Paadragning af en Gæld, som burde og kunde være undgaaet. Denne Landmændenes fremtrædende Trang i de senere Aar til at fuldkommengøre Driftsapparatet erkendes altsaa at være ikke altid af det gode. Selv om det kan indrømmes, at Pengene ved at være anvendte til personligt kunde været daarligere anvendte.

Lægge vi nu alt det sammen, som foran er omhandlet, synes mig egentlig, at de her nævnte Poster give alle ønskelige Momenter til Forklaring af, hvad Landbrugets Driftsoverskud i de senere Aar er gaaet til.

Landbrugets Gæld er imidlertid steget og steget
stærkt, vil man hævde. Dette er utvivlsomt 1 ilfældet.*)

---

*) For det foran omhandlede Tyveaar er jo regnet en Stigning Landbrugets Kenteudrediiing af 57 Mill. Kr,, altsaa i Virkelig- heden svarende til 5 °/e R-ente af en forøget Gæld af 1140 Mill. Kt. Som anført er det bemærket, at dette Tal utvivlsomt er sat alt for højt.

Ogsaa jeg hører til dem, som mener, at Landbruget snarere har haft for let end for vanskelig Adgang til at stifte Gæld. Landbrugets Gæld maa jo imidlertid ses og udmaales i Belysning af dets virkelige Aktivbeholdning.Og saa Henseende er det givet, at Landejendomsværdien spiller en betydningsfuld Rolle, selv om Landmændene maaske er noget for tilbøjelige til at overvurdere denne Faktors Betydning.

I Aaret 1909 var ved frit Salg Gennemsnitsprisen pr. Td. Gaardhartkorn med Besætning¹ og Inventar 8548 Kr., eller 2000 Kr. højere end den tilsvarende Pris i Perioden ^— _1900. For Smaabrugene under 1 Td. Hrtk. er Værdiforøgelsen endda kendelig højere, men regne vi blot med en Værdifremgang af de nævnte 2000 Kr. pr. Td. Hrtk., giver det for Landets samlede Hrtk. en Værdiforøgelse af 760 Mill. Kr.

I og for sig er dette Tal jo ret betydeligt og bør, om end med alt fornødent Forbehold, tjene til i passende Omfang at afdæmpe de Bekymringer, der i den nyeste Tid er kommen til Orde overfor vort Landbrugs Status og udbyttegivende Evne. Her er imidlertid Plads for den Indvending, at Landejendommenes væsentlig er en Konjunkturstigning, ved nedadgaaende Konjunktur kan gaa tabt ligesaa hurtigt, som den kom.

Denne sidste Betragtning har jeg selv advarende
fremholdt for mine Fagfæller i et Foredrag, jeg i Fjor holdt
paa de sjællandske Landboforeningers Delegeretmøde.

Der vil herimod maaske forsøges gjort gældende,

---

*) For det foran omhandlede Tyveaar er jo regnet en Stigning Landbrugets Kenteudrediiing af 57 Mill. Kr,, altsaa i Virkelig- heden svarende til 5 °/e R-ente af en forøget Gæld af 1140 Mill. Kt. Som anført er det bemærket, at dette Tal utvivlsomt er sat alt for højt.

at den i det foregaaende indeholdte Udredning af vort Landbrugs Udvikling og af dets udbyttegivende Evne nærmest tyder paa, at Landejendommenes Værdistigninger motiveret ved dels den gennemgaaende betydelige Udvikling af disses samlede Driftsmidler og dels det kendelig forøgede Driftsudbytte, Landbruget nu yder i Sammenligning med før. Man vil i saa Henseende, og neppe helt uden Berettigelse, kunne henvise til, at Stigningen i Landbrugets Driftsudbytte i det foran omhandlede Tyveaar, saaledes som denne ovenfor er opgjort, jo yder fuld Forrentning af et flere Gange saa stort Beløb, som Landejendommenes Værdistigningudgør. i Analogi med disse Betragtninger vil man saa maaske søge hævdet, at denne LandejendommenesVærdistigning er en tilfældig Opgang, men at den i det væsentlige er en naturlig Frugt af et maalbevidst Arbejde for at øge Værdien af Landbrugets Driftsmidler samt af en heldig gennemført Bestræbelse for gennem stærkt forøget Produktion at fremme Landbrugets Rentabilitet. Og man vil saa maaske mene sig berettiget til heraf at aflede den Betragtning, at Landejendommenes stærke Værdistigning i den nyere Tid derfor bør betegnes som et kun moderat Udtryk for Fremgangen i vort Landbrugs udbyttegivende Evne, og at Værdistigningen derfor ikke skulde kunne betragtessom Konjunkturstigning, men som en ved det nu knæsatte Driftssystem tilvejebragt blivende Værdiforøgelse, som ingen Konjunkturbølge vil kunne opsluge.

Selv om der er en hel Del rigtigt i denne Betragtning,vil
imidlertid som sagt advare mod denne.
Lad os nemlig ikke glemme, at Landbruget gør vel

i at regne med, at dets Udgifter repræsenterer det blivende eller maaske rettere det stigende — Indtægternederimod vigende eller usikre. Lad mig i saa Henseende henpege paa, at Prisniveauet i Danmark — Aarets index number — var 99 i Aaret 1887 mod 118 i 1907 (som Gennemsnit af Toaarene i8⁸⁷/s8 °£ i9⁰⁷/o8 res_P- loz °g llS^)- Lad Priserne nu blot atter gaa de ca. 19% ned til Niveauet i 1887 — og hvem borger for, at det ikke kan ske; i 1895 var Aarets. index number helt nede paa 92, eller 28 °/& lavere end i 1907 — hvorledes bliver Status saa! Ja, Landbruget har da beholdt de stærkt forøgede Driftsudgifter, Skatter, Renter og den stadig stigende Arbejdsløn, men det forøgede Driftsudbytte, der skulde yde Dækningfor Udgifter, vilde da være gaaet tabt.

Landbruget gør vel i at regne med en saadan ingenlunde fjerntliggende Eventualitet. Det kan nok saa meget hævde Forsvarligheden af den nyere Tids Baandlæggelse af store Kapitaler for at hidføre en betydelig Forøgelse af Landbrugets Driftsmidler. Og det kan nok saa meget hævde, at man ikke baade kan blæse og have Mel i Munden, og at man derfor ikke i saa stort Omfang som sket kan forøge sine Aktiver paa de anførte Konti, uden at det gaar føleligt ud over den kontante Beholdning. Og endelig kan Landbruget nok saa meget henpege paa, at det i saa Henseende har Medskyldige ved at hævde, at vi sikkert herhjemme i de seneste Aar har været altfor tilbøjelige til at skrive Erhvervslivets, og vel ogsaa Statens, Etableringskonto op i kendelig stærkere Tempo end Landets disponible Pengebeholdning retfærdiggjorde.

Det faar imidlertid ikke at hjælpe. Thi det er det kontante Rygstød og intet andet, der holder, naar alt andet falder. Og Landbrugets Mænd bør og maa i højere Grad end tilforn holde sig for Øje, at kun den Opskrivning af Landbrugets Etableringskonto, der vindes eget disponibelt Driftsoverskud og ikke ved Stiftelse af Gæld eller ved en tilfældig Konjunkturstigning, fornødent Rygstød mod de vigende Konjunkturer, det er klogt og derfor i Virkeligheden nødvendigt at regne med.

Landbrugets Mænd turde i det hele taget gøre vel i at søge bekæmpet Tilbøjeligheden til af enkelte Medgangsaar at lade sig forlede til at give sig et optimistisk Overmod i Vold. Men lige saa lidt er der Anledning til af de ildevarslende Ugleskrig, der herhjemme i den senere Tid har lydt over vore Dages danske Landbrug, at give nogensomhelst Art af Modløshed Raaderum.

Thi den Redegørelse, jeg her har haft den Ære at fremlægge, turde formentlig i det store Hele godtgøre, vort Landbrugs Forrentningsevne og økonomiske Balance er, maalt i Belysning af Fortiden, sund og god, takket være den Udviklingsretning, det til Dato har fulgt.

Derfor er det min Overbevisning, at der for Landbrugetingensomhelst er til i saa Henseendeat Signalerne, men tvertimod at opretholdeKursen. det kan i Forbindelse hermed ikke noksom indskærpes, at Landbruget saa for Resten har, gennem et nødvendigt og passende Maal af Økonomi,at ydet sit gode Bidrag til, at de økonomiskeSkyer, desværre maa erkendes at have lejret

sig over vort Samfund, maa inden altfor længe kunne spredes — og vel at mærke forhaabentlig spredes under en Form, der stadfæster Rigtigheden af, hvad Holger Drachmann sang: at ovenover Skyerne er Himlen altid blaa!

Foredraget efterfulgtes af en Diskussion, hvoraf
vi gengive nedenstaaende Udtalelser:

Formanden, Generaldirektør Rubin, mindede om, at da man i Midten af 1880'erne diskuterede det Emne, der var til Forhandling i Aften, stod det danske Landbrug det Punkt, da der svingedes over fra Korneksport intensiv Drift med Smør- og Fedevareeksport. var da en almindelig Ængstelse for, at man skulde komme til at »putte Guld i Kongsberg Sølvværk«, man var bange for, at den intensive Drift skulde blive for dyrt betalt. Det var dette Punkt, om Rentabiliteten af den intensive Drift, der var det centrale Spørgsmaal, til hvis Besvarelse Indlederen havde givet saa rigt et Bidrag. Et var sikkert: Ængstelsen fra Midten af Firserne havde vist sig at være i alt væsentligt overflødig. Landbruget var ganske utvivlsomt den Dag i Dag Danmarks bærende Erhverv.

Grosserer Dethlef Jiirgense n: Hvis man vilde gøre Landbrugets Regnskab op, maatte det ske paa samme Maade, som man anvender ved Affattelsen af et Købmandsregnskab. Men det gjaldt da tillige om, at man gjorde Regnskabet rigtigt op. Taleren var ved at beskæftige sig med Spørgsmaalet om Rentabiliteten af en enkelt Gren af Landbrugets Virksomhed, Smørproduktionen,bleven over, at det var saa vanskeligt at faa specificerede Regnskaber for bestemte Landbrugsbedrifter. Statistik var der nok af, men saa at sige ingen konkrete Regnskaber. Det stod efter Talerens Mening meget ilde til med Landbrugets Bogholderi;der

holderi;derarbejdedes ganske i Blinde, uden rationelle
Kalkulationer. Sligt vilde aldrig kunne gaa i en industrielVirksomhed.

Indlederen troede ikke, at det stod saa ilde til med Landbrugets Regnskabsvæsen, som Grosserer Jiirgensen mente. Det var Hr. Jiirgensens købmandsmæssige paa Sagen, der ledte ham paa Vildspor. Landbruget behøvede ikke en Regnskabsførelse af samme Art som en Fabrik; Landmanden købte jo ikke sine egne Produkter, fordi han førte dem fra Laden til Stalden. løvrigt havde det moderne danske Landbrug gennem Kontrolforeningerne o. 1. skaffet sig regnskabsmæssig Vejledning med Hensyn til den Retning, Driften skulde ledes. Om der saa ved Siden heraf fandtes et stærkt detailleret, omstændeligt Bogholderi for den enkelte Bedrift, navnlig gaaende ud paa regnskabsmæssigt at isolere henholdsvis jordbrugets Husdyrholdets Konto, var efter Talerens Mening af ringe Vigtighed. Hovedsagen var, at Sparekassebogen i Orden.

Grosserer Dethlef Jiirgensen: Men naar nu Sparekassebogen ikke var i Orden, men man maatte laane? Det blev da dobbelt nødvendigt at føre Regnskab og kunde Landmanden ikke overkomme det selv, maatte andre gøre det for ham; det burde paabydes Lov.