Forholdet mellem Husleje og Indtægt i københavnske Familier.

Lil Hjælp ved Udarbejdelsen af Valglisterne til Borgerrepræsentationen for Marts 1909 benyttede Københavnsstatistiske forskelligt Materiale, der ogsaa lod sig anvende i statistisk Øjemed og blandt andet har dannet Grundlaget for Udarbejdelsen af tvende Værker om Borgerrepræsentantvalgene og om Indkomst- og Formueforholdene i Hovedstaden. Imellemdette fandtes foruden Skattefortegnelsen for I9⁰⁸/o9 Skattedirektoratets Lister af November 1907, der indeholdt en Spørgerubrik om den aarlige Beboelseslejes Størrelse. Ved Hjælp heraf lod der sig tilvejebringe Oplysninger om Huslejens Størrelse og dens Forhold til Indtægten. Dette Vekselforhold mellemHusleje Indtægt har man nu søgt belyst for forskellige Samfundslag. Vor Undersøgelse omfatter følgende Klasser: Embeds- og Bestillingsmænd, selvstændigeHovedpersoner Industri samt i Handelsvirksomhed,Handelsmedhjælpere, ansatte i underordnedePoster* endelig Arbejderstanden, tagen som

Helhed. Da disse Oplysninger har den største Interesse for Familiernes Vedkommende, omfatter vor Undersøgelsekun ikke t. Eks. ugifte Personer, Enkemændog I en Del Tilfælde var den nævnte Spørgerubrik ikke udfyldt, i andre har de paa Skemaerneanførte om Huslejen af forskellige Grunde maattet udskydes; men det foreliggende brugeligeMateriale desuagtet meget betydeligt, idet det omfatter ikke mindre end 45,366 Husstande. I den omstaaende Tabel har man imidlertid ikke indskrænket sig til at angive Forholdet mellem Husleje og Indtægt for hver af de før nævnte Samfundsklasser, men tillige indenfor hver af disse foretaget en Sondring i Grupper efter Indtægternes Størrelse. For hver Undergruppe er oplyst Antallet af Familier, den paa disse faldende samlede Indtægt og samlede Husleje samt Forholdet mellem Indtægt og Husleje og endelig den sidstnævntes gennemsnitlige Størrelse. (Se Tabellen S. 611_—612).

Den gennemsnitlige aarlige Familie-Husleje skulde herefter, idet man ordner Samfundsklasserne i Rækkefølgeefter Størrelse, udgøre for Embedsstanden704 , for Hovedpersoner i Handels- og Industrivirksomheder henholdsvis 590 og 448 Kr., for Handelsmedhjælpere 428 Kr., for »Fast ansatte i underordnedePoster« Kr. og for Arbejderstanden 245 Kr. Disse Resultater stemmer godt med den i 1906 optagne Huslejestatistik for Hovedstaden, omfattende enkelte Samfundsklasser. Efter denne Statistik udgjorde den aarlige Familie-Husleje i Embedsstanden 700 Kr., indenforHandelsmedhjælpernes 458 Kr., for faglærte Arbejdere 258 Kr. og for Arbejdsmænd 227 Kr. *).

---

*) Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 16 p. 30.

De to sidstnævnte Summer ligger noget over og noget under den Gennemsnitsleje, der efter vor nu foretagne Undersøgelse fremkommer for Arbejderstanden som Helhed.

Ordner man nu Samfundsklasserne, ikke efter HuslejensStørrelse,

lejensStørrelse,men efter dens Procentdel af Aarsindtægten,bliver en helt anden. Da kommer »Fast ansatte i underordnede Poster« forrest i Rækken med 20,c °/₀, Arbejderstanden med 20,2 °/₀, Handelsmedhjælperne med 17,7 °/₀, Embedsstanden med i4,3°/₀, de industrielle Hovedpersoner med 13,1 °/0/₀ og Hovedpersoner i Handel og Omsætning med 10,3 °/₀. Det er altsaa Arbejderklassen og dermed nærstaaende sociale Befolkningslag, for hvilke Huslejeprocenten er størst; derefter følger Embedsstanden, Handelsmedhjælpere,Hovedpersoner Haandværk og Industri, og til Slut kommer de selvstændige Handlende.

Imidlertid vil fornævnte summariske Gennemsnitstal for de enkelte Samfundsklasser kun give et meget ufuldkomment Billede af Forholdet mellem Indtægt og Husleje, da dette paavirkes stærkt af Indtægternes Størrelse, og disse jo er højst forskellige indenfor de enkelte Samfundsklasser.

Betragter man saaledes Arbejderstanden, viser det sig, at Procenttallet af Huslejen for Familier med en aarlig Indtægt fra 800 til ioco Kr. udgør 23,5%, for Indtægter fra 1000 til 1200 Kr. 21,7 °/₀, fra 1200 til til T5OO Kr. 19,9 °/₀, fra 1500 til 2000 Kr. 16,7%, fra 2000 til 3000 Kr. 14,4 °/o> hvorhos Nedgangen i Procenttallet yderligere for de faa Aarsindtægter, der naar op over 3000 Kr. Det viser sig altsaa som et gennemgaaende Træk, at jo højere Indtægten stiger, desto mindre bliver den De 1 af samme, der anvendes til Husleje.

Og for de andre Samfundsklassers Vedkommende
gør den samme Lov sig gældende med den største
Regelmæssighed. I Embedsstanden udgør t. Eks.

Huslejens Procenttal for Indtægter fra 1500 til 2000 Kr. 22^°;₀, fra 2000 til 3000 Kr. iß,n°₀, fra 3000 til 4000 Kr. 16,7 °/o- Derefter fortsættes Nedgangen til 16,2 °/₀, 14,3%, 10,0 °/o °g 4>³°/o> henholdsvis for Indtægtsgrupperne4000 til 6000 Kr., 6000 til 10000 Kr., 10000 til 50000 Kr. samt 50000 Kr. og derover.

Til rigtig Bedømmelse af de angivne Huslejesummer maa det erindres, at der her kun er Tale om Bylejligheden, at der for Familier, der tillige har en Sommerbolig paa Landet, yderligere maa lægges Huslejen denne. len By, hvor Landliggeriet er saa udbredt som i København, maa der uden Tvivl regnes med Udgifter til Sommerbolig temmelig langt ned i Indtægtsgrupperne. For de smaa Mellemindtægters Vedkommende vil de nævnte Udgifter vel i Regelen ikke være betydelige, da Københavnerne som bekendt under deres Sommerophold paa Landet ofte nøjes med et Mindstemaal af Bekvemmeligheder; men omvendt vil Udgifterne til Sommerlejen for adskillige rige Familier, ejer deres eget Landsted, naar Regnskabet gøres rigtigt op, utvivlsomt langt overstige Lejen for Vinterboligen i Hovedstaden. Til Gengæld tilbringer saadanne rige Familier ofte en ikke ringe Del af Aaret i deres Sommerboliger. Disse Forhold maa tages i Betragtning ved Bedømmelsen af de meget smaa Procenter, efter Tabellen udgør af de allerstørste Indtægter. Hertil kommer, at en Del af de største Skatteydere bor i Ejendomme, som enten tilhører dem selv eller det Aktieselskab, som de leder, og i begge Tilfælde er Lejesummerne opgivne ret lavt.

Ved at sammenholde Huslejeprocenterne for de
enkelte Samfundsklasser vil man se, at det er Embedsstanden,som

standen,somanvender forholdsvis mest paa denne Udgiftspost, hvilket vel naturligt maa forklares ved, at denne Samfundsklasse sætter særlig meget ind paa at opretholde sit sociale Niveau. Det nævnte Træk gentager sig med en enkelt Undtagelse for samtlige Grupper af Indtægter, baade de smaa og de store. Betragter vi saaledes Gruppen 6000 til 10000 Kr., udgørProcenttallet Embedsstanden 14,3 °/₀, for de selvstændige Handlende 12,3% og for Hovedpersoner i Industri 11,2%. Og gaar vi til Indtægter over 50000 Kr., udgør Procenttallet for de nævnte 3 Samfundsklasserhenholdsvis 3,0 og 2,-1 °/₀. Embedsstanden er her endog betydelig højere oppe med Husi''-^procenten,hvortil dog maaske noget bi^ ' 'at Gennemsnitsindtægten for Indtægtsgruppen er r_iavere for Embedsklassen. Et andet Moment, som kommer i Betragtning, er at Indtægtsniveauet maa antages at være mere stabilt for Embedsstanden, der fra Aar til Aar kan regne nogenlunde med de samme Indtægter,medens og Industriens Mænd er udsatte for større Indtægtssvingninger, og Huslejen egentlig burde sammenstilles med Gennemsnitsindtægten ikke for et enkelt Aar, men for en Aarrække.

Tabellen viser, at »Fast ansatte i underordnede Poster« har højere Huslejeafgifter end Arbejdere af samme Indtægtsgrupper. Forklaringsgrunden hertil kan bl. a. søges i, at de fast ansatte Personer, hvis Forhold i nogle Henseender ligner Embedsstandens, har ret regelmæssigeIndtægter udfolder virksomme Bestræbelserfor opretholde et vist socialt Niveau. Det sidstnævnte Træk kan Statistiken ogsaa belyse ad andre Veje. Om Arbejderklassen gælder det som

Helhed, at den udgiver mindre i Husleje end økonomisk ligestillede Familier af andre Samfundslag. Naar den gennemsnitlige Huslejeprocent for hele Arbejderstanden desuagtet kommer saa højt op, ligger det i, at de smaa Indtægter gør sig saa stærkt gældende.

For de Samfundsklasser, som vor Undersøgelse omfatter, udgør Familiernes Husleje i Forhold til deres Indtægter 15,2 °/₀, der sandsynligvis ikke vil ligge meget langt fra det samlede Gennemsnitstal. Thi ganske vist er negle af de højere sociale Klasser (som Liberale Erhverv samt Kapitalister og Pensionister) ladet ude af Betragtning, hvilket vil bidrage til at nedsætte fornævnte men til den anden Side virker det, at e meget stort Antal fattige Familier, hvis Husleje er to holdsvis stor, ikke har fundet Optagelse paa Skattelisten.

Huslejens Forhold til Familiens Indtægter (eller Totaludgifter) er i dansk Litteratur bl. a. behandlet i Statistisk Bureaus Undersøgelser om danske Arbejderfamiliers og i Dalhoffs og Maekeprangs lille Skrift »De bedre stillede Familiers Udgifter«. Disse to Værker staar i god Overensstemmelse med denne Undersøgelses Resultater. Saaledes oplyser de to sidstnævnte Forfattere (p. 27) at Huslejeprocenten, særlig for Familier med faa Medlemmer, aftager stærkt med Husstandens stigende Udgifter. Det opgives, at for Familier med 2 Medlemmer udgør Huslejeprocenten 2O,'j °/₀, 18,s °/0/₀ og i 3-^>o/o, svarende til Budgetter paa henholdsvis 2600, 3600 og 9000 Kr. Det antages at Sommerboligen er indbefattet i Huslejeudgifterne.