Ur. OTTO WARSCHAUER. Zur Entwicklungsgeschichte des Socialismus. Verlag von Franz Vahlen. Berlin 1909. (XIV -j- 403 Sider).

Professor Warschauer skildrer i sin Bog tre Rækker
af franske Utopister: St. Simon, Fourier og Louis Blanc.

Vi forestilles for St. Simons uklare Lære, ser hvorledesBazard
den til Socialisme, vi følger Fouriersmærkelige

riersmærkeligeAnskuelser om Verdensperiodernes Barndom, Manddom og Alderdom; endnu er vi ikke naaet til Manddommen,hvori utopiske Tusindaar skal falde; vi sættes grundig ind i Falankstcorierne. Vi ærgrer os over St. Simons Elev, En fan tin, en halvt sindssyg Profet, og glæder os over den ædle Conciderant, der uddyber og klargør Fouriers Lære. Vi faa et for ringe Afsnit om Fouriers amerikanske Elever og vender os derefter til Produktionsassociationernes Fader, Bourgeoisiets Fjende, Louis Bl an c. Vi ser hvorledes Dogmet Retten til Arbejdet opstaar, vi ser de ulyksalige Nationalværksteder, i hvis Oprettelse og Drift Blanc var uden Andel.

Man faar et godt Kendskab til disse tre Utopister, deres Elever og de Forsøg, der blev gjort paa at realisere deres Lærdomme. Men Gengivelsen af Fourier har jeg set klarere — men det uklart tænkte er jo ikke ganske let at gengive. Jeg savner Cab et nævnt sammen med de tre Mænd, særlig fordi Cabet jo ligesom Fourier inspirerede amerikanske Forsøg paa at grundlægge kommunistiske Samfund. Man faar Respekt for Fourier'isterne, Simonisterne for Louis Blanc for den Kærh'ghed til Menneskene, de ere gennemtrængte. Men Forsøg paa at forene Arbejdets Krav paa større Udbytte med Kapitalens mod en fast Dividende, paa at forene Individualisme med kooperativ Produktion og paa at lave smaa socialistiske Enklaver midt i et kapitalistisk Samfund, var paa Forhaand dømt til at mislykkes i Praksis, og end ikke den mest aandfulde Skribent kan overbevise os om Muligheden af at forene Modsætningerne. Prof. Warschauers er grundigt, og skrevet ud af en behagelig Vilje til at være retfærdig i sine Domme. Hvad man savner i Warschauers Arbejde er en historisk Baggrund, der kunde gøre de spredte Biografier til en Enhed. Bogen er for saa vidt overflødig, som man med større Udbytte kan læse L. Steins i 1850 udsendte aandfulde »Geschichte der socialen Bewegung in Frankreich'<.