HEINRICH FREESE. Die konstitutionelle Fabrik. Jena 1909. Gustav Fischer. (170 S.).

Forfatteren af denne lille Bog, en Berliner-Fabrikant, Ejer af Persienne- og Træbrolægningsfabrikker i flere tyske Byer, hører til de lykkelige Mennesker, som opfyldt af en god og,smuk socialpolitisk Ide, har fundet Held til at føre den ud i Livet, og føler sig overbevist om Almengyldigheden de foreliggende gunstige Erfaringer.

Da Heinrich Free se for 25 Aar siden organiserede permanent Arbejderrepræsentation ved sin Fabrik_r fandtes der kun faa Forbilleder for en saadan Institution. Nu er det anderledes; rundt om i Tyskland, Frankrig, Schweiz og flere andre Lande har Arbejderudvalgene efterhaanden slaaet Rod som et naturligt Led i større Fabrikvirksomheders Administration. Men der er næppe noget Sted, hvor det »konstitutionelle System« i Fabrikledelsen naaet den Udvikling som ved de Freese'ske Virksomheder.

Arbejderudvalget er her blevet til et Fabrikparlament med vidtgaaende Beføjelser. Det bestaar af 15 Medlemmer,hvoraf vælger de 4, medens Resten vælges (umiddelbart og ved hemmelig Afstemning) af Fabrikkens Vælgerkorps. Valgberettiget er enhver Person, der har Ansættelse ved Fabrikken og har været i dennes Tjeneste mindst et Aar. Til Valgbarhed kræves kun 6 Maaneders Tjenestetid. Arbejderudvalget sammentræder

normalt 4 Gange aarlig. men skal sammenkaldes til ekstraordinære Møder, naar dette forlanges enten af Fabrikherren eller af 5 af Udvalgets Medlemmer. Alle Overenskomster angaaende Arbejdsvilkaarene, Reglementer osv. indgaas ved Forhandling mellem Fabrikherren og Udvalget, men dette sidste har desuden Myndighed til at træffe Bestemmelser angaaende de mange forskellige almennyttigeInstitutioner, er knyttede til Fabrikken (Understøttelseskasser, Pensionsfond, Bibliotek, BrandforsikrincsfondiHaveanlæg V K.nhver Arbeider ved Fabrikken har Ret til som Tilhører at overvære ArbejderudvalgetsMøder, Fabrikherren som Regel deltager, og under Behandlingen af det sidste Punkt paa hvert Mødes Dagsorden, »Besværinger og Ønsker«, kan enhver iiTi^cjcler iaa v^rdct.

Som andre konstitutionelle Samfund er de Freese'ske Virksomheder vel forsynede med Love og Regulativer, — end ikke en Straffelov mangler der. Men med Hensyn til Domsmyndigheden er der en Afvigelse fra det normale, idet Straffe kan idømmes baade af Fabrikherren (Monarken) og af Arbejderudvalget (Parlamentet), medens dette sidste tillige fungerer som Appelinstans.

De Freese'ske Fabrikker har indført 8 Timers Arbejdsdagen Arbejderne deltager med Fabrikanten i Delingen af Virksomhedens Netto-Udbytte, og efter amerikansk ydes der betydelige Præmier for Forslag til tekniske Forbedringer o. 1. Alt sammen meget moderne paa Højde med Tidens Krav. Mindre moderne, men maaske ganske praktisk er det, naar Freese ogsaa efterligner Statssamfundet ved Uddeling af Hæderstegn (Fabrikkors af Sølv og Guld) for lang og tro Tjeneste.

Om alt dette og meget mere berettes der i den lille Bog, som er baade interessant og fornøjelig at læse. Forfatteren fortæller sin Fabriks Historie i en behersket, troværdig Tone. Han lægger ikke Skjul paa, at han har haft og endnu har store Vanskeligheder at kæmpe med, og han lægger sine Kolleger paa Sinde at fare forsigtigt

frem, naar de vil efterligne ham. Men han nærer ingen Tvivl om, at det »konstitutionelle« System betegner Vejen, der fører til den sociale Fred. Det vil dog vist være de færreste Læsere, der i saa Henseende vil kunne dele Forfatterens optimistiske Syn paa Sagen.