X. Nogle Tal om Argentina*).

Naar Argentina i Aar fejrer sit Friheds-Jubilæum, Hundredaaret for Landets Løsrivelse fra spansk Herredømme, det se tilbage paa en meget bevæget indrepolitisk men tillige — for den sidste Msnneskealders Vedkommende — paa en rivende økonomisk Udvikling, der er i Færd med at føre Argentina ud af Lokalstaternes Række og gøre det til en Faktor i Verdensøkonomien.

Argentinas Areal er 2,8 Mill. Kvadratkilometer; det er dobbelt saa stort som Tyskland, Frankrig og England tilsammen, — det er mere end halvt saa stort som det evropæiske Rusland og henved en Tredjedel saa stort som Nordamerikas Forenede Stater.

Paa dette mægtige Territorium, som for en væsentlig Del bestaar af Jord, der kan opdyrkes, levede der endnu for halvhundrede Aar siden ikke meget over 1 Million Mennesker, men takket være en relativt høj Fødselshyppighed,en

---

*) Berichte iiber Handel und Industrie. Bd. VII, H. 14; Bd. XIII, H. 9. — Sundb arg: Aper^us statistiques internationaux. — P. T. D ond linger: The book of wheat. (New York, 1908;. Meddelelser fia Udenrigsministeriet. Forskellige Indberetninger fra det danske Generalkonsulat i Buenos Aires.

pighed,enmoderat Dødelighed og en i den seneste Tid
eksempelløs stærk Indvandring er Folkemængden nu 5
Gange saa stor som i i860:

Det samlede Antal af Indvandrere til Argentina opgøres de sidste 50 Aar til langt over 4 Millioner. I Tiden omkring iB6O indvandrede der kun 5—60005^—6000 Mennesker men Tallet steg hurtigt. Alt i alt indvandrede i 6o'erne ca. 200000, i Halvfjerdserne ca. 500000, i Firserne over 1 Million, i Halvfemserne 900000 og i Aarene 1901^{— 08} endog langt over i^x/₂ Million. Disse Tal angiver imidlertid den samlede Indvandring, men en stor Del af de indvandrede er som bekendt Vandrearbejdere (især Italienere), som atter drager tilbage til deres europæiske Hjemland. Fradrager man de tilbagevandrede, følgende Tal for Nettoindvandringen til Argentina:

Nettoindvandringen var i 1889 naaet op til over 200000, men derefter fulgte en Depressionsperiode for Argentina (den Baring Brother'ske Finanskrise), og Nettoindvandringen nu i en Række Aar ret beskeden, indtil den fra 1904 har udgjort mellem 100000 og 200000 aarlig.

Af Argentinas 61/a6l/a Mill. Indbyggere lever ilj2 Mill.

i Byer med mindst 25000 Indbyggere hver (Buenos Aires 1,200000, Rosario 130000, La Plata 80000, Cordaba 50000; desuden 4 Byer med 25^—40000 Indb.). Buenos Aires, hvis Folketal er bleven mere end fordoblet i Løbet af de sidste 20 Aar og som for 40 Aar siden kun var '/g saa stor som nu, præsenterer sig som en blomstrende Handels- og Industristad. Efter en Industritælling, der afholdtes i 1908, fandtes der i Buenos Aires over 10000 større og mindre Fabriker, som beskæftigede 118000 Arbejdere. De fire Femtedele at disse industrielle Etablissementerejes Fremmede.

Det er dog Landbruget og dertil umiddelbart knyttede Erhverv (Smør- og Ostefabrikation, Kødkonservering osv.), der danner det egentlige Tyngdepunkt i Argentinas økonomi.

For en Snes Aar siden udgjorde det dyrkede Areal i Argentina kun 3 Mill, ha eller ikke meget mere end nu i Danmark. Men allerede i 1902 var det dyrkede Areal over 9 Mill, ha og i 1908 udgjorde det 16 Mill. ha. Dette er jo en betydelig Stigning i Løbet af forholdsvis kort Tid, men der er ogsaa Land nok at tage af: man regner, at der endnu henligger over 80 Mill, ha uopdyrket Jord, som i fortrinlig Grad egner sig til Kornavl, — ikke at tale om de langt større Strækninger, der i en overskuelig kun ville faa Betydning som Græsningsjorder 1.

Af Agerjorden dyrkes (i 1908) ca. 6 Mill, ha med Hvede, 3,a Mill, ha med Majs, 0,5 Mill, ha med Havre og 1,5 Mill, ha med Hørfrø. Desuden er over 4 Mill, ha anvendt til Dyrkning af Alfalfa (Lucerne) til Kreaturfoder. For Verdensmarkedet er det især Hvede- og Majsdyrkningen der har Betydning. Stigningen i de hertil anvendte Arealer af følgende Tal:

(Se omstaaende Tabel).

Den samlede Kornhøst udgjorde endnu i første Halvdelaf
kun 1 Mill, tons, næppe nok til at
brødføde Landets Befolkning. I J9Ol var Kornhøsten

stegen til næsten 5 Mill, tons og i 1906 til henimod 12
Mill. tons.

Fra Midten af 80'erne begynder den argentinske Korneksport at faa Betydning. Argentina er nu iblandt de første af de kornudførende Lande. I 1908 udførtes der saaledes 3,7 Mill, tons Hvede, 1,7 Mill, tons Majs og i,i Mill, tons Hørfrø. Ogsaa af Havre og Byg udførtes i de senere Aar anselige Mængder, saaledes i 1908 henved /_s Mill. tons.

Før man begyndte at dyrke Argentinas Jord i større Stil, var Kvægavlen det fremherskende Erhverv. Allerede i 1882 opgjordes Antallet af Hornkvæg til over 14 Mill, og Antallet af Faar til 73 Mill. Efter de seneste Oplysninger der i Argentina 5 Mill. Heste, 25 Mill. Stykker Hornkvæg og no Mill. Faar.

Uagtet Kreaturbestanden paa langt nær ikke er tiltaget samme Forhold som Korndyrkningen, kan Argentina udføre betydelige Mængder af Kød, saaledes i 1908 — foruden en stor Del levende Kreaturer — 3,7 Mill. Stkr. frosset Faarekød, i,e Mill. Stkr. frosset Oksekød og 0,8 Mill. Stkr. kølet Oksekød.

Mejeribruget er derimod af forholdsvis ringe Betydning. der findes ca. 15 Mill. Avlskøer, der vilde kunne udnyttes som Malkekøer, opgives den nuværende Bestand af Malkekøer kun til 2,2 Mill. Udførselen af Mejeriprodukter er derfor ringe, og Smøreksporten, som i 1903 var naaet op til ca. 5330 tons, er nu, ved Landets tiltagende Hjemmeforbrug, gaaet ned til ca. 3000 tons (i 1908).

En meget væsentlig Faktor i Argentinas økonomiske Udvikling er selvfølgelig Jernbanerne. Allerede i Begyndelsen 1860'erne fandtes der et Par Hundrede Kilometer og i 1880 var Banernes Længde lidt over 2000 km. Det er dog først efter 1880 — samtidig med at Korndyrkningen forceres — at Bygningen af Jernbaner rigtig tager fat. Udviklingen paa dette Omraade ses af nedenstaaende Tal:

I Forhold til Landets Areal er Argentinas Jernbanenet ikke særlig imponerende (Forholdet er omtrent som i Norge), men maaler man Baneliniernes Længde i Forhold til Indbyggertallet, kommer Argentina op blandt de første Lande, idet det kun staar tilbage for Kanada, United States og Australien. Største Delen af de argentinske Baner ejes af private (især engelske) Selskaber.

Forbindelsen med Omverdenen, som for en Menneskealder indskrænkede sig til to Postdampere maanedlig, nu af en hei Række Dampskibslinier. Fem Linier forbinder Buenos Aires med Havne i de Forenede Stater (New York^—Buenos Aires 24^—26 Døgn). Med Europa besørges Forbindelsen af 3 italienske, 2 franske, 2 engelske, 2 tyske, 1 spansk og 1 dansk Dampskibslinie regelmæssig Fart (i Almindelighed 2—42^—4 Gange ugentlig) mellem Buenos Aires og Genua, Bordeaux, Marseille, Liverpool, Hamburg, Bremen, Barcelona og København). (Overfart fra Genua eller Southampton 16 —18 Døgn). En Række andre Linier forbinder Buenos Aires med forskellige sydamerikanske Havne.