IV. Belgisk Vælgerstatistik

I Belgien har man politisk Valgret, naar man er fyldt 25 Aar, men som bekendt er der den Ejendommelighed, ikke alle Vælgeres Stemmer have samme Vægt. Hver Vælger kan disponere over 1 Stemme, men nogle have desuden 1 eller 2 Ekstrastemmer. Ret til en Ekstrastemme man paa tre Maader: 1, ved at være over 35 Aar, gift og betale mindst 5 fr. i Skat; 2, ved at være Grundejer eller Ejer af en belgisk Statsobligation eller af en Sparekassebog, der giver et vist Minimumsbeløb i Udbytte 3, ved at have taget Eksamen ved et Universitet eller lignende Læreanstalt. Ingen kan raade over mere end 2 Ekstrastemmer, altsaa i alt 3 Stemmer.

Denne Ordning, der indførtes i 1893 ved den saakaldte Nyssens«, gav i 1909 til Resultat, at der fandtes 1,651600 Vælgere med ialt 2,613000 Stemmer. Der var altsaa, foruden de i2i²/₃ Million ordinære Stemmer, henimod 1 Million Ekstrastemmer. Hvorledes Forholdet

har udviklet sig i Tiden fra iBg6 til 1909 fremgaar at
nedenstaaende Tal:

Medens Antallet af Vælgere er blevet forøget med omtrent 17,6 °/₀, er Stemmernes Antal vokset betydelig stærkere, nemlig med 20,4 °/₀. Der er altsaa nu forholdsvis end før, der raader over Ekstrastemmer.

Den første Klasse af Vælgere, de der kun have én Stemme, er i Antal kun steget med 12,1%; Antallet af Vælgere med 2 Stemmer hver er steget forholdsvis dobbelt stærkt, nemlig med 24,7 °/0;/₀; men den største relative Tilvækst falder dog paa Vælgere med 3 Stemmer hver, idet deres Antal i 1909 var 26,1 °/0/₀ større end i 1896.

Af de tre foran nævnte Forhold, som betinge Ret til Ekstrastemme (og som vi kort ville betegne ved Udtrykkene »Ejendom« og »Eksamen«), spiller det første den væsentligste Rolle, idet 50,6 °/0/₀ af Ekstrastemmerne »Familie«, 43,4 °/0/₀ »Ejendom« og kun 6,0 °/0/₀ »Eksamen«. Men der har været forholdsvis stærkere Fremgang i Antallet af Ekstrastemmer, der skyldes Eksamen, i nogen af de andre Grupper: Eksamensstemmerne med 26,2 °/₀, Familiestemmerne med 25>3 °/o °8 Ejendomsstemmerne med 23,0 °/₀.