VI. Indtægt og Alder

I en af Københavns Kommunes statistiske Kontor foretagen Undersøgelse angaaende Indkomst- og Formueforholdene København i Aaret 1907 er der for en Række betydeligere Erhverv gennemført en Kombinering af Oplysningerne om de skatteansattes Alder og Indtægternes Ved denne Undersøgelse, der kun omfatter er de skatteansatte delte i 6 Aldersgrupper med Grænserne 25, 30, 40, 50 og 60 Aar.

For de immaterielle Erhverv har man fundet, at Indtægten
det hele er stigende med Alderen, saaledes som
det ses af nedenstaaende Tal:

For Læger, Sagførere og Lærere indtræder der en Indtægtsnedgang i Aldersgruppen 60 Aar og derover, for Embedsmændene fortsættes Stigningen, men det maa her erindres, at Embedsmænd, der have taget deres Afsked, ere medregnede, da de i Statistikenere opførte Pensionister.

En lignende Undersøgelse med Hensyn til de selvstændige indenfor Handel og Omsætning giver noget forskellige Resultater for de forskellige Grupper Næringsdrivende. Der er to Hovedtyper, hvis mest fremtrædende Repræsentanter er Grossererne og Detailhandlerne. For disse to Grupper stiller Gennemsnitsindtægten de forskellige Aldersklasser sig saaledes:

For Grossererne vedvarer Stigningen i udpræget Grad gennem alle Aldre op til 60 Aar og derover. For Detailhandlernederimod Indtægten kun til Aldersgruppen 40^—50 Aar; derefter er der en ret stærk Nedgang. Forklaringen til denne forskellige Fordeling er ret nærliggende:i er der en Del unge Mænd, der grundlægger Forretninger, men hvoraf nogle atter maa standse, medens de gamle og indarbejdede Firmaer samler sig en større Kundekreds og i det hele konsolidererderes saaledes at det større Udbytte først opnaas paa et Tidspunkt, da Indehaverens egen Arbejdsevne ikke længere er paa sit Højdepunkt; endviderehidrører stor Del af Indtægten i Grosserergruppensældste fra Formue. I DetailhandlernesGruppe det derimod rimeligt, at Indtægten kulminerer paa et forholdsvis tidligt Alderstrin, thi her holdes Forretningen i Regelen oppe ved Indehaverens eget Arbejde. — Af de øvrige Erhvervsgrupper indenfor Kredsen af Handel og Omsætning viser Beværterne en Fordeling, der ligner Detailhandlernes, medens Urtekræmmerneog mellem hvilke der findes kapitalkraftigeElementer,

talkraftigeElementer,nærmer sig stærkere til StorhandelensRepræsentanter.

Indenfor de selvstændige Haandværkeres og Industridrivendes er der enkelte Fag, hvor Indtægtens Stigning fortsætter sig lige op til den højeste Aldersklasse; i andre Fag naas den højeste Indtægt i Alderen 50^{— 60} Aar og i atter andre Fag allerede i Alderen 40—50 Aar. Disse tre Typer ere illustrerede ved de nedenfor anførte Tal for Murere, Barberere og Skomagere:

For Haandværksfagene af den sidst anførte Type faar Forbindelsen mellem Alderen og Indtægten Lighed med den, der er gældende for Arbejderklassen. Her er Hovedregelen den, at Gennemsnitsindtægten er mindst i den yngste Aldersgruppe, derefter stigende til 40—50 Aars Alderen, hvorefter den atter aftager. I enkelte Fag (f. Eks. Typograffaget) holder Gennemsnitsindtægten sig dog ret højt i de ældste Aldersgrupper, idet der her findes en Del gamle Arbejdere, der i Aarenes Løb er blevne fast knyttede til Virksomheden og derved har opnaaetforholdsvis Aarslønninger. En Klasse Mennesker,som staar Arbejderklassen nær, men hvis Indtægtsfordeling efter Aldersgrupper nærmest ligner den, der er almindelig i den velstillede Middelstand, er de »fast ansatte i underordnede Poster«; disses Indtægt viser en fortsat Stigning gennem alle Aldersgrupper, hvilket forklares ved, at Lønnens Højde er afhængig af Ancienniteten.For

teten.ForArbejderklassen og de med denne Klasse
nærmest ligestillede anføre vi nedenstaaende Eksempler:

Samler man Hovedindtrykket af de fremkomne Oplysninger Alderens Indflydelse paa Aarsindtægtens Højde, frembyder der sig en karakteristisk Forskel mellem de brede Befolkningslag, hvis Indtægter hovedsagelig bestemmes det Arbejde, de til enhver Tid yder, og de Samfundsklasser, i hvis Indtægter Kapital eller kapitallignende er af Betydning, eller som har faste Stillinger med stigende Lønsatser. For de førstnævnte er Regelen den, at Aarsindtægten stiger fra den unge Alder til 40^—50 Aars Alderen, men derefter aftager paa det Tidspunkt, da Arbejdsevnen begynder at svigte; for de sidstnævnte gunstigere stillede Samfundsklasser er Indtægterne som oftest stigende til et langt senere Alderstrin.

— De for Arbejderklassen fundne Resultater bekræftes gennem den Lønstatistik, der i Forbindelse med Industritællingen er udarbejdet af Statens Statistiske Bureau paa Grundlag af Udskrifter af Lønningsbøger. Eksempelvis nedenstaaende genemsnitlige Ugelønninger (for hele Landet):

(Se omstaaende Tabel).

For 50 større Arbejderfag giver Undersøgelsen følgendeResultat: 13 Fag faldt Maksimum for den gennemsnitligeUgeløn Aldersklassen 41 —60 Aar, for 30 Fag i Aldersklassen 31^—40 Aar og for 7 Fag i Aldersklassen2

klassen26—30 Aar. Næsten undtagelsesfri i den Regel,
at Fortjenesten fra Aldersgruppe til Aldersgruppe beskriver
en regelmæssig op- og nedadgaaende Bue.