IX. Den amerikanske Selskabsbeskatning af 1909.

Betragter man et Statsregnskab for United States, vil man hurtigt faa Øje paa en Ejendommelighed, hvorved det adskiller sig fra de europæiske Landes Statsregnskaber; det amerikanske Regnskab har hidtil været kemisk rent for alt, hvad der hedder direkte Skatter.

Paa Unionens Statsregnskab for io.⁰⁸/og finder man saaledes en Indtægt gennem Beskatning paa ca. 550 Mill. Dollars, hvoraf 301 Mill, skyldes Tolden, 135 Mill. Brændevinsafgiften, Mill. Ølafgift, 52 Mill. Tobaksafgift, 3 Mill. Afgift af Banknoter, hvortil kommer et Par Mill. Dollars Afgifter paa Margarine, Spillekort m. v. Men ingen direkte Skat.

Derimod opførtes der paa Budgettet for ig^O9/_lo en ny Post, Selskabsskatten, med et Beløb af 15 Mill. Dollars.*) Skat er indført ved Lov af 5. August 1909, og er en Art Nødskat, der ¦— efter de hidtige Erfaringer at dømme — næppe vil blive bestaaende ret længe.

Fra gammel Tid bestaar i de Forenede Stater den
Praksis, at Unionen dækker sine Udgifter ved indirekte

---

*) Finanz-Archiv, 1910, 2. Bd., S. 175.

Skatter, medens Enkeltstaterne og Kommunerne betragte de direkte Skatter som deres. Ogsaa paa Grund af forfatningsmæssige Vanskeligheder har Unionen hidtil været saa godt som ganske afskaaret fra at opkræve IndtægtsogFormueskat. Forfatningen skulle direkte Skatter saaledes paalignes ligeligt, hvilket fortolkes saaledes, at al Progression og alle Fritagelser for de mindre Indtægterog er udelukket. Endvidere skal saadanne Skatter paalignes proportionalt med Folketallet i de enkelteStater, der saa at sige er umuligt, naar Skatten ikke skal blive en ren Kopskat.

Trods disse generende Forfatningsbestemmelser lykkedes dog under Borgerkrigen at faa indført en Indkomstskat, som Unionens Højesteret anerkendte som forfatningsmæssig. Denne Skat afskaffedes imidlertid i 1880'erne, og da man i lBgo'erne atter forsøgte at hjælpe paa Unionens Finanser med en almindelig Indkomstskat, kom Højesteret til det Resultat, at en saadan Skat var forfatningsstridig.

I de senere Aar har Opmærksomheden paany været rettet mod Indkomstskatten som Middel til at hjælpe Unionen over finansielle Vanskeligheder. Statskassen maatte forøge sine Indtægter. Men Tolden er saa høj, at den ikke godt kan sættes op, ja man har endog ment, at en yderligere Forhøjelse af Toldsatserne vilde give mindre Indtægt. Hertil kom, at man af politiske Grunde ansaa det for tilraadeligt at foretage Nedsættelser af visse Toldpositioner. Under de Overvejelser, der affødtes af disse Vanskeligheder, kom den Tanke frem, at en Indkomstskat, kun paalignedes juridiske Personer, muligvis vilde rammes af de før nævnte Forfatningsbestemmelser. fandt straks Tilslutning i den lovgivende Forsamling, og i Løbet af kort Tid var den omsat i Lovsform, — i saa kort Tid at Loven saa at sige overrumplede de interesserede, inden de fik samlet sig til en Protest.

Loven af 5. August 1909 bestemmer, at alle Korporationer,Joint-Stock-Kompagnier

rationer,Joint-Stock-Kompagniereller Associationer, som drive Erhvervsvirksomhed, og hvis Kapital er delt i Aktier, skal svare en særlig Skat paa i °/0/₀ af deres aarlige Nettogevinst,for vidt denne overstiger 5000 Dollars. Skatteansættelsen sker paa Grundlag af Regnskabsberetninger,som skattepligtige Selskaber skulle indsende til Unionens Skattemyndigheder. Disse Beretninger skulle affattes efter bestemte Formler og indeholde ret detailleredeOplysninger Virksomhedens Driftsforhold.

Om det vil lykkes Statskassen at føre denne Skat gennem Højesterets Skærsild, kan endnu ikke vides. Sikkert er det, at der hos dem, Skatten gaar ud over, er den bedste Vilje til at berede den Vanskeligheder, maaske mindre fordi Skatten berøver Selskaberne 1 °/0/₀ af deres Nettoindtægt; end fordi Regeringsmyndighederne gennem Regnskabsberetningerne have Adgang til i stort Omfang at faa Indblik i Selskabernes indre Forretningsforhold.

For Aaret 1910 —11 paaregnes en Indtægt af Selskabsskatten 25 Mill. Dollars eller 93 Mill. Kr., hvad der svarer til en Nettogevinst for de beskattede Selskaber paa 9V3 Milliard Kr.