Det internationale Landbrugsinstituts statistiske Virksomhed.*)

LJet stod lige fra Begyndelsen klart for alle kyndige, at det internationale Landbrugsinstitut — bortset fra den Indflydelse, det gennem Markedsefterretningerkunde paa Kornhandelen, hvilket Spørgsmaalher skal behandles — ogsaa vilde være kaldet til at bane Vej for en vis Ensartethed og Forenkling af den fælles Landbrugsstatistik, for saa vidt som dette — under gensidig Imødekommenhed fra de deltagende Staters Side — lod sig forene med disses statistiske Organisation og økonomiske Interesser. Alleredeved af et saadant videnskabeligt agrarstatistisk Centralsæde var saaledes mange af de Ideer, der har været fremsatte paa de siden 1853 i næsten alle europæiske Stater afholdte internationale statistiske Kongresser, rykket Virkeliggørelsen et stort Skridt nærmere. Thi det er klart, at de Resolutioner, som formedes paa disse Kongresser, for det meste maatte blive fromme Ønsker, saalænge der ikke fandtes

---

*) Denne Artikel er fremkommet paa Tysk i Augustnumret af »Deutsches statistisches Centralblatt«, Dresden.

noget permanent mellemstatligt Organ til deres Gennemførelse.

Men samtidig maatte man gøre sig klart, at et saadant Centralorgan, selv med den største Intelligens og Energi fra de ledende Embedsmænds Side, ikke hverken fra et eller tyve >grønne Borde« i Rom vilde kunne gennemføre hele Arbejdet alene og paa egen Haand, men at de deltagende Stater (o: deres statistiske og administrative Myndigheder) maatte knyttes organisatorisk Centralinstitutet som stadige Medarbejdere faste Korrespondenter. Jo alsidigere og mere indgaaende man var fortrolig med den internationale Virksomheds Mangfoldighed og Uensartethed, des mere følte man sig, som Ven af Institutet, gennemtrængt af Overbevisning om Nødvendigheden at lægge dette Princip til Grund for Organisation Arbejde. De fleste videnskabeligt uddannede vil allerede a priori finde dette Arbejdsprincip selvfølgeligt; i hvert Fald er det lige fra Begyndelsen eftertrykkelig blevet forfægtet af Institutets ledende Embedsmænd, uden at jeg dermed vil sige, at det allerede er naaet til almindelig Anerkendelse Gennemførelse.

Det første og største sammenlignende statistiske Arbejde, som Institutet indtil nu har offentliggjort, »L'organisation des services de statistique agricole dans les divers pays«, Tome I (Institut International d'Agriculture, 19C9, 446 S.), er imidlertid en direkte Frugt af denne Arbejdsmetode, idet nævnte Værk er opstaaet paa følgende Maade.

Andet Departement, Division de statistique
agricole, udarbejdede under Ledelse af Dr. Clark,

(der nu har taget Afsked fra sin Stilling og er vendt tilbage til Amerika) ensartede »Spørgeskemaer« angaaende Udvikling og Organisation af den agrarstatistiskeEfterretningstjeneste de deltagende Stater. Den ledsagende Tekst gjorde det muligt for Staterne at tilføje supplerende Oplysninger, forsaavidt som det foreliggende Skema ikke slog til. Disse Breve og Lister (Institutcirkulærerne 1509^—1512) blev allerede 30. Juni 1909 (efter knapt tre Maaneders indre Organisationsarbejdei tilstillet Staterne og af disse for det meste oversendt de paagældende statistiske Kontorer til Besvarelse. For disse i aller egentligste Forstand Sagkyndige — thi det drejede sig jo om deres eget statistiske og organiske Liv og Virken — var Besvarelsen en let Sag, og saaledes kom Institutet allerede i Efteraaret i Besiddelse af et autentisk Materiale,hvis Gennemarbejdelse og Oversættelse til det for Institutets officielle Arbejder gældende franskeSprog" frembød videre Vanskeligheder, og det var desuden let gennem efterfølgende Korrespondanceat Bod paa visse Misforstaaelser og Mangler i Besvarelserne.

Saaledes giver det allerede før Jul 1909 udkomne Værk i en sammentrængt Form en næsten udtømmende Besked om, paa hvilken Maade der foretages Opgørelser over Arealets Benyttelse, Kvægbestanden, Landbrugets Erhvervs- og Bedriftsforhold, saavelsom vedkommende Staters Tællingsturnus, i 22 Hovedstater. Bogen indeholder fremdeles detaljerede Oplysninger om Organisationen af den aarlige Statistik over det dyrkede Areals Udnyttelse, over Saanings- og Høstudsigtsberetninger for Hovedkornsorternei Stater, hvor saadanne aarlige officielle

Beretninger findes (altsaa f. Eks. ikke i Danmark),
saavelsom sammenlignende Oversigtstabeller (Tillæget).

De i hvert Land almindeligste Spørgeformularer for de agrarstatistiske Tællinger er tilføjede i Originalsproget; i en fremtidig Udgave vil de antagelig blive oversat til Fransk. Selvfølgelig er vedkommende statistiske Kildeværker citerede med nøjagtige Angivelser de Serier, i hvilke man kan finde de forskellige Grene af Landbrugets Statistik. Naar man af Erfaring kender den Møje og det Tidsspilde, som Opsøgning og Eftersyn af alle disse Værker foraarsager, maa man antage, at denne Kompilation, tilvejebragt ved mangesidigt kan blive til stor gensidig Nytte saavel for de paa dette Omraade arbejdende Statistikere alle Lande som for adskillige Myndigheder i Konventionsstaterne.

Endvidere fremgaar det af samme Institutafdelings periodiske Maanedsskrift (Bulletin de statistique agricole Nr. 5) at det internationale Institut om kort Tid vil kunne offentliggøre en Samling af al officiel Statistik over Landbrugsproduktion og Kvægbestand for de til Institutet hørende Stater. Her er for første Gang gjort Forsøg paa ensartet Sammenstilling i eet Sprog af alt, hvad der forefindes af officiel Statistik over det dyrkede Udbytte saa vel som over Kreaturholdet. Af de i denne Samling indeholdte Tabeller ser man paa den ene Side de Lande, som offentliggør en regelmæssig i Modsætning til en Række af Stater, i hvilke der endnu ikke findes nogen saadan; fremdeles oplyses den store Forskel i Antallet af de Produkter, for hvilke der i de enkelte Lande indhentes Efterretninger.

Disse endnu ikke udgivne Sammendrag er dels blevne udarbejdede paa Grundlag af de officielle trykte Kilder, dels opstillede ved Hjælp af direkte Meddelelser fra de deltagende Stater.

Det først omtalte Værk angaaende Organisation af den officielle statistiske Virksomhed i de forskellige Lande havde fremdeles det Formaal at tjene som Grundlag for Diskussionen paa Institutets i Rom, December afholdte Generalforsamling, nemlig x) forsaavidt Muligheden af at opnaa en større Ensartethed Agrarstatistiken og 2) vedrørende Udformningen de forskellige Staters Efterretningstjenester med Hensyn til Sæd- og Høstudsigter.

Angaaende det første Punkt vedtog Generalforsamlingen Resolution (Nr. 3): »Generalforsamlingen Regeringerne om at reorganisere deres agrarstatistiske Tjeneste, om en saadan bestaar i Landet, i modsat Fald om at indrette en saadan, saaledes at Besvarelsen af de ovenfor stillede Spørgsmaal, (dyrket Areal, Saaningsforhold og Høstudbytte for Hovedkornsorternes bliver lagt tilrette i Overensstemmelse Institutets Efterretningstjeneste. Generalforsamlingen ikke noget Forslag angaaende Indsamlingen af Efterretningerne eller den allerede bestaaende agrarstatistiske Tjeneste; thi den er af den Mening, at det maa være Regeringernes Sag selv i Overensstemmelse med de i hvert Land bestaaende særlige Forhold at vælge den Fremgangsmaade, der kan føre til det forønskede Resultat«.

I Tilslutning til denne Opfordring har allerede
Staterne Tyskland, Belgien, Østerrige, Storbritannien,
Ungarn, Italien, Mexiko og Chile meddelt Institutet,

at de vil træffe forskellige Forholdsregler for lidt efter lidt
at kunne udnytte Agrarstatistiken paa den af Institutet
forønskede ensartede Maade.

Med Hensyn til det andet Punkt vedtog samme Generalforsamling følgende Resolution (Nr. i og 2): »Generalforsamlingen anser det for nødvendigt, at InstitutetsEfterretningstjeneste begynde 1. Januar 1910 i Henseende til Hvede, Rug, Byg, Havre, Mais, Ris og Bomuld. Som Grundlag for den regelmæssige Efterretningstjeneste tjener den officielle Landbrugsstatistiki de i Konventionen af 1905 deltagende Lande. Statistiken bør i det mindste omfatte følgende Punkter: a) Periodisk Eftervisning af hele det dyrkede Areal og dets Fordeling paa de vigtigste Slags Landbrugsprodukter;b) Meddelelser om Udsæden af ovennævnte Landbrugsprodukter; c) Eftervisning af det besaaede Areal og Beskrivelse af de Forhold, under hvilke Saaningen i de forskellige Aarstider fandt Sted (Regn, Tørke, Frost o. s. v.); d) regelmæssige periodiske (maanedlige) Oplysninger om Sæden og disses samtidige Meddelelse fra alle Stater til Institutet; Bestemmelse og samtidig Meddelelse angaaende særligeNaturbegivenheder, Indvandring af skadelige Insekter og andre Forhold, som har paavirketSædens é) et tilnærmet Skøn over det omtrentlige Udbytte af Høsten, en Maaned før dens Indtrædelse, i relative eller absolute Tal, eller som Procent af en Gennemsnitshøst; samtidig skulde disse Beretninger ogsaa indeholde Angivelser om Sædens Tilstand i vedkommende Maaneder; /) en foreløbig Opgørelseaf af de forskellige Produkter; denne maa indsendes saa snart som muligt; g) en endelig

Opgørelse af Udbyttet af de forskellige Produkter saa snart som muligt efter Afslutningen af Indhøstningen, om nødvendigt under Hensyntagen til de forskellige klimatiske Zoner i Landene«.

Resultatet af denne Efterretningstjeneste findes i Bulletin de statistique agricole, som udsendes hver Maaned omkring den 20de; indtil nu 8 Numre i et Omfang- af tilsammen 72 Kvartsider. I disse er de hidtil mulige Svar paa de forskellige Spørgsmaal fremstillet tabellarisk, hvorved med Hensyn til Sædens Tilstand er at bemærke, at Svarene maa gives i Tal, hvilke udtrykker Sædens Tilstand i Procent af den gennemsnitlige Tilstand, hvorved det sandsynlige Udbytte af en Hektar (eller et andet Flademaal) sammenlignes det gennemsnitlige (virkelige) Høstudbytte de sidste ti Aar.

I de Tilfælde, hvor vedkommende Stat allerede udfærdiger og offentliggør Beretninger om Sædens Tilstand, disse udtrykkes pi.a anden Maade end i det her omtalte Gennemsnit, anmoder man disse Stater om til Institutet at indsende deres Beretninger i Tal, som paa Grundlag af Originalberetninger er omregnet til Procent af en Gennemsnitshøst.

I Overensstemmelse hermed har allerede følgende Stater modificeret deres Indberetninger om Sædens Tilstand efter den af Institutet anvendte Metode: de Forenede Stater (oprindelige Beretninger: Procenter af en »Normal«-Sædtilstand), Canada*) oprindelige Beretninger: Procent af en »Standard«-Sædtilstand),

---

*) Er desværre senere atter gaaet tilbage til sin egen Meddelelsesform.

Bulgarien (oprindelig: Karakterer fra 6^—i; 6 = meget god, i = meget slet); Sverige (oprindelig: Karakterer fra s—l; 5 = mg., 1 = slet); Luxemburg(oprindelig: fra s—i;5^—i; 5 = mg., 1 = slet); Costa-Rica.

Hvem der alligevel maatte have følt sig skuffet over Ufuldkommenheden og Knapheden af Indholdet i de hidtil udkomne Numre af omtalte Bulletin, undervurderer de uhyre Begyndelsesvanskeligheder saadanne organisatoriske Overenskomster, saavelsom den umaadelige Betydning for al Fremtid af, at — særlig takket være det storaitede Initiativ fra den italienske Konges Side — den internationale statistiske endelig er traadt ud af de idelige Diskussioners og Kongressers Stadium og ind i det stadige Arbejdes Tegn, hvor den, forudsat den nødvendige og Imødekommenhed fra alle medvirkende Faktorers Side, har al Udsigt til videre Trivsel.

Ikke mindst gælder dette for de Omraader af Landbrugsstatistiken, som indtil nu kun i ringere Grad er blevet udviklet af Staterne, f. Eks. Landbrugets Andelsvæsen, og Landarbejderløn- Statistiken; Opgaver, som 3die Afdeling af Institutet særlig skal beskæftige sig med. Thi jo mindre udvikleteller en vis statistisk Virksomhed foreligger,desto er det at følge Tilskyndelser til Ændringer og indføre Fornyelser eller Udvidelser. Der aabner sig altsaa i 3die_iAfdeling et mindst ligesaa frugtbartOmraade Institutets international-statistiske Arbejdesom tilsvarende i 2den, stadig forudsat, at de deltagende Stater ved Hjælp af særlig organiserede Korrespondancebureauer,saaledes

respondancebureauer,saaledessom de allerede er opretteti
af de deltagende Stater (f. Eks.
netop i Danmark), garanterer et regelmæssigt Medarbejderskab,uden
Enheds- og Centralisationsvirksomhedenfra
romerske Instituts Side næppe
i Længden vil være i Stand til at skabe Arbejder,
der er fuldt tilfredsstillende i Henseende til internationalRækkevidde
Lødighed. Det fremgaar uden
videre af hele det 3die Departements Natur, at dette
endnu mindre end 2den Afdeling vil kunne undvære
et saadant Medarbejderskab fra Regeringernes Side —
et Princip, hvis Nødvendighed vi allerede i Indledningen
har fremhævet for den egentlige agrarstatistiske Virk-
i i„ \r„_n.~„ i _
auiiincus v cuKuiuiiicuuc.

Rom. August 1910.