|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 18 (1910)III. Kunstig Landvinding i United States.Af de Forenede
Staters hele Landomraade paa 940 Side 490
dette Domæne-Areal er imidlertid medregnet 147 Mill, ha »unappropriated« Land i Alaska. Bortser man herfra, bliver der tilbage 145 Mill, ha Land, der endnu ikke er gaaet over i privat Eje, og som for største Delen ligger übenyttet hen, — et Areal, der næsten er 40 Gange saa stort som Danmark. Ikke desto mindre kan det paa en vis Maade siges, at Jorden i United States er i Færd med at slippe op. Ikke mindre end to Femtedele af Staternes hele Landomraade nemlig af Strækninger, som enten paa Grund af Jordbundens Beskaffenhed ikke lader sig opdyrke, som i Aarets Løb faar saa lidt Regn, at det ikke er Møjen værd at dyrke dem. Den sidstnævnte Gruppe af uudnyttede Landstrækninger — de Jorder, der i og for sig er frugtbare nok, men som dog paa Grund af Mangel paa Væde henligger i ørkenlignende Tilstand største Delen af Aaret — har man allerede tidligt bestræbt for at omdanne til Agerland ved Indretningen af kunstige Vandingsanlæg. Saadanne Anlæg kan spores saa langt tilbage i Tiden som Landets Historie rækker, saaledes i Arizona, Nevada og Ny Mexiko længe før Spanierne kom til disse Egne. Senere udførtes i Californien Indianernes Hjælp Vandingsanlæg, der efter Tidens Forhold var meget anselige. Af engelsktalende Indbyggere i United States var det dog først Mormonerne i Utah, som med stor Energi og Dygtighed tog den Opgave at omdanne tørre, golde Landstrækninger til god Agerjord. Det Held, der fulgte Mormonernes Arbejde, virkede opmuntrende paa lignende Bestræbelser i andre Egne, og i den sidste Halvdel af det ]9. Aarhundrede blev der udført en anselig Mængde Vandingsanlæg rundt omkring i de tørre Egne, men det er dog først fra Tiden omkring 1890, at Arbejdet antager de storstilede Dimensioner, giver det Karakteren af et egentligt Nationalforetagende. Efter den
officielle amerikanske Statistik udgjorde Side 491
fordelte paa
54000 Farme. Men i ißgg var Arealet I sidste Halvdel af Halvfemserne var der blevet dannet Forening »National Irrigation Association«, som udfoldede et vældigt Agitationsarbejde og havde det sjældne Held at faa begge de to store politiske Partier til at optage i deres Program Kravet om Udførelsen af store Vandingsarbejder i de saakaldte »arid lands«. Saaledes det at faa gennemført den vigtige Lov af 1902 »The National Reclamation Act«, hvis Hovedindhold er, at de Beløb, der indkommer ved Salg af offentlig Jord, med Fradrag af 5 °/0, skal anvendes til Bygning af Vandingsanlæg. Staten udfører Arbejderne og betaler dem i første Omgang, men de Farmere, hvem Foranstaltningerne til Gode, skal i Løbet af 10 Aar refundere dens Udlæg. Paa denne Maade dannes der altsaa et Byggefond, som stadig fornyer sig selv, og som yderligere aarlig forøges med de Beløb, der indkommer Salg af Domænejord. Disse Beløb udgør aarlig ca. 5 Mill. Dollars. Alt i alt kunde der i Aaret 1908 disponeres over mere end 30 Mill. Dollars til Vandingsanlæg.**) Det siger sig selv, at der for saa betydelige Midler kan udrettes en Del. Det kunstigt vandede Areal var da ogsaa i 1907 steget til n Mill, acres", et Landomraade, der er adskilligt større end hele Kongeriget Danmark. De samlede Omkostninger ved Bygningen af Spærredæmninger,Kanaler øvrige Ingeniørarbejder vedrørende Vandingen af disse Arealer, er opgjort til 148 Mill. Dollars.De der for Tiden er under Udførelse *) Statistical Abstract of the United States, XXXII, 1910. — Department Commerce and Labor, Bureau of the Census, Bulletin 16: Irrigation in the United States 1902. **) Dr. E. Schultze-Grossborstel: Streifziige durch das Nordamerikanische Halle 1910. Side 492
(over en Snes
store Vandingssystemer), antages at ville Det System, der blev skabt ved »The National Reclamation af 1902, synes at fungere udmærket. Regeringen har ingen Vanskelighed ved at faa afsat de Jorder, der ved Vandingsanlægene gøres egnede til Dyrkning. sælges i Regelen i Lodder paa 20—40 eller højst 80 acres, medens Størrelsen for de almindelige »homesteads« ellers er 160 acres. Trods Forpligtelsen til at refundere Staten dens Udlæg til Vandingsarbejderne, er Efterspørgselen efter disse Jorder dog saa stor, at den langtfra kan tilfredsstilles. Økonomisk set fungerer Systemet fortrinligt, for saa vidt som Pengemidlerne stadig øges, og man kunde saaledes fristes til at tro, at denne Art af kunstig »Landvinding« maatte kunne fortsættes ud i Fremtiden. Dette er dog ikke Tilfældet; naar de Anlæg, der for Tiden ere under Bygning, ere fuldførte (om ca. 10 Aar), menes det, at der maa indtræde Standsning. Ikke fordi der ikke er mere Jord at vande, men fordi der ikke er mere Vand at faa. Om 10 Aar vil endnu go °/0/0 af Veststaternes tørre Egne henligge Ørkentilstand, og disse 90 °/0/0 vil være saaledes beliggende, at det er teknisk ugørligt at tilføre dem Flodvand. Spørgsmaalet er saa, om der ved Boringer kan føres Vand op til Overfladen fra underjordiske Kilder. Saadant sker allerede nu mange Steder — ogsaa til Overrisling —, hidtil dog kun i det smaa. Men maaske vil det lykkes Tekniken at finde Midler til paa økonomisk Maade at hæve de vældige Vandmasser op til Jordens Overflade, som vil udkræves til Vanding af de resterende 90 °/o af United States' Ørkenland. I saa Fald vil den kunstige Landvinding kunne fortsættes en rum Tid endnu. *) Statistical Abstract, 1910. |