VII. Sveriges Arbejder- og Arbejdsgiver- Organi sationer.

Den officielle Redegørelse for Lockouterne og Storstrejken Sverige 1909, der er udgivet af Kommerskollegiets for Arbejdsstatistik, indledes med en Fremstilling af Arbejdernes og Arbejdsgivernes Organisation Sverige. Af denne Fremstilling er nedenstaaende Oplysninger uddragne.

Den moderne Organisationsbevægelse blandt Arbejdsgivere Arbejdere er i Sverige af ret ny Dato. Først omkring Aar 1880 begyndte de svenske Arbejdere, under direkte Paavirkning af det tyske og danske Socialdemokrati i større Omfang at danne lokale Fagforeninger. Bevægelsen begyndte i Skaane, men bredte sig efterhaanden Landets forskellige større Industridistrikter.

I Begyndelsen skred Fagforeningsbevægelsen ret langsomt frem, indtil det lykkedes den at tilpasse sine fra Udlandet hentede Former efter svenske Forhold. Fagforeningernes Politik lige overfor Arbejdsgiverne maatte være ret forsigtig, saa længe de enkelte Foreninger stod isolerede. Hver Fagforening omfattede i Reglen kun Arbejdere indenfor en enkelt Arbejdsbranche (herigennem opnaaedes størst muligt Interessefællesskab og Solidaritet), og den videre Udvikling af Organisationen fulgte samme Princip, idet de enkelte Fagforeninger sammensluttede sig ikke lokalt men fagvis og dannede Fagforbund, interlokale Organisationer i Lighed med de danske. Det første Fagforbund var Typografernes (1886).

Da Flertallet af Fagforbundene var strængt specialiserede efter Arbejdernes Fagspecialitet, ikke industrivis efter Arbejdsstedets almindelige Produktionsart — kunde det ikke undgaas, at der hos samme Arbejdsgiver beskæftigedes tilhørende flere forskellige Fagforbund. blev derfor snart nødvendigt at finde en

Form for Samvirken mellem de forskellige Fagforbund. Saalcdes dannedes i 1898 Landsorganisationen ved Sammenslutning Flertallet af de da bestaaende Fagforbund med ialt 27900 Medlemmer.

Udviklingen af de i Landsorganisationen deltagende
faglige Arbejdersammenslutninger fremgaar af nedenstaaende
:

Ved Begyndelsen af 1909 omfattede Landsorganisationen
2200 Fagforeninger med 162000 Medlemmer,
paa 27 Fagforbund.

I en vis Samvirken med Landsorganisationen, om end endnu udenfor denne, stod et Antal andre Forbund, saaledes at den socialdemokratisk farvede Del af de svenske Arbejdersammenslutninger ved Begyndelsen af 1909 havde omkring 200000 Medlemmer. Dertil kommer det ikke-socialistiske »Svenska ArbetareforbundeU med ca. 11000 og forskellige andre uafhængige lokale Organisationer 3—40003^—4000 Medlemmer. Hele Antallet af fagligt organiserede Arbejdere, i Sverige udgjorde saaledes i Begyndelsen af 1909 ca. 215000 eller paa det nærmeste 50 °/0/₀ af Arbejderstyrken indenfor de af Organisationsbevægelsen væsentligere Grad berørte Erhverv (altsaa ikke medregnet Jord- og Skovbrug m. v.).

Centraliseringen har naturligvis medført, at de lavere
Organisationer (Fagforeningerne og Fagforbundene) har
maattet afgive en Del af deres Magt til de højere (Forbundeneog

bundeneogLandsorganisationen), men denne Magtforskydninger gaaet helt let fra Haanden, og de lokale Fagforeninger har ved Sammenslutningen til Forbundforbeholdt en ret betydelig Selvstyrelse, ligesom Forbundene ingenlunde har vist sig sindede at lægge alt for stor en Del af deres Magt i Landsorganisationens Hænder; tværtimod er denne til en vis Grad pligtig til at støtte Fagforbundenes Politik ogsaa i Tilfælde, hvor denne ikke finder Landsorganisationens Billigelse.

— Arbejdsgivernes Organisationsbevægelse i Sverige endnu næppe en halv Snes Aar gammel. Begyndelsen egentlig først i 1902 under den Storstrejke, iværksatte i Anledning af det da brændende Stemmeretsspørgsmaal. Skønt denne Strejke havde et rent politisk Formaal, blev dens sociale Betydning end dens politiske. Under denne Forsøgsmobilisering henimod iooooo Arbejdere gik det nemlig op for de svenske Arbejdsgivere, i hvilken Grad de hidtil bestaaende »Yrkesforeningar« manglede Kampdygtighed. Man skred derfor til en Modernisering af disse Foreninger ved at spalte dem: til den ene Side opstod de forskellige Sy n dikatsdannelser med teknisk-økonomiske Formaal, til den anden Side Arbejdsgiverforeningerne som faglige Kamporganisationer. Disse nye Organisationer sammentømredes fra første Færd ret solidt; ved Siden af de mere ideelle Bindemidler som Kollegialitetsfølelsen og Faginteressen anvendtes noget saa reelt som pekuniære Garantiforpligtelser til ret betydelige Beløb, undertiden afgivne i Vekselform. Disse Garantiforpligtelser kunne opsiges til Betaling i Tilfælde , hvor paagældende Firma ikke vil efterkomme Centralorganisationens Beslutning*).

Af de moderne svenske Arbejdsgiverforeninger, hvis
Oprindelse kan føres tilbage til »Organisationsaaret« 1902,

---

*) Som Eksempel pau. Anvendelse af dette Tvangssystem i Praksis nævnes et Tilfælde, hvor et Firma for Brud mod Arbejdsgiverforeningens maatte betale en Bøde paa ikke mindre end 83,500 Kr.

er den største og mest betydningsfulde »Svenska Arbetsgifvareforeningen«,hvis
Vækst fremgaar af nedenstaaendeTal:

Den svenske Arbejdsgiverforening var ved sin første VraTYi troorlan c*-n rart FArovQronrn-T^icQtiAT] IH^{I^^} StTG^l-Ce" forsikringen som bærende Princip, og i de første Aar gik Foreningens Virksomhed især ud paa at skaffe sine Medlemmer og billig Arbejdspris. Efterhaanden som Organisationen voksede i Omfang og Kapitalstyrke, gik den imidlertid over til et mere positivt Arbejde paa at varetage Arbejdsgiverinteresserne ved Arbejdsforholdenes Regulering gennem Kollektivaftaler. Af Betydning er især en i 1905 indført Lovændring, som sikrer Foreningen effektiv Kontrol overfor Medlemmerne, hvor det drejer sig om Afslutning af Kollektivaftaler (Priskuranter m. v.).

Udenfor »Svenska Arbetsgifvareforeningens* Virksomhedsomraade imidlertid saa godt som hele den mekaniske Værkstedsindustri og de Industrigrene, der staa denne nær (jern- og Staalvareindustrien, Skibs- og Baadebyggerier, elektromekanisk Industri osv.). Disse Fag ere organiserede i en særlig Centralforening, »Sveriges Verkstadsforening <, oprettet i 1902. Værkstedsforeningen ved Udgangen af 1908 162 Medlemmer, der tilsammen beskæftigede ca. 35000 Arbejdere.

En tredje stor Arbejdsgiverorganisation er »Centrala
ArbetsgifvareforbundeU, væsentlig omfattende Byggefagene
og en Del af deres Leverandører; Medlemstallet var i

Februar 1909 ca. 2000 med ca. 40—45000 beskæftigede
Arbejdere.

Endelig maa nævnes en Række særlige Arbejdsgiverforeninger de private Jernbaneselskaber (ca. 20000 Arbejdere), Landbrugerne (ca. 30000 Arbejdere), forskellige samt Rederiforeningen. Disse sidste Sammenslutninger have dog ikke i samme Grad som de foran omtalte Karakteren af egentlige Kamporganisationer.