VIII. Forudberegninger af Verdenshøsten.

Som bekendt fremkommer der hvert Aar i Løbet af Sommeren og Efteraaret forskellige Beregninger over den sandsynlige Størrelse af Verdenshøsten. Uagtet disse Opgørelser, der foretages paa et Tidspunkt, da der faktisk kun foreligger forholdsvis svage Støttepunkter for Beregningen, kunne være meget nøjagtige, gør Spekulationen dog i stort Omfang Brug af dem, og de øve utvivlsomt ret stærk Indflydelse paa Priserne.

De forskellige Opgørelser differere ofte betydeligt, hvad nedenfor skal blive paavist ved et Par Eksempler. Nu har det internationale Landbrugsinstitut i Rom stillet sig den Opgave at virke retledende lige overfor Høstberegningerne paa et tidligt Tidspunkt at offentliggøre det fra officielle og officiøse Kilder stammende Materiale, der indgaar til Institutet. Om dettes Forudberegninger kommer Virkeligheden nærmere end de øvrige, vil Tiden vise; foreløbig hævder Institutet, at dette — paa Grund af dets Forbindelser med Regeringerne i de forskellige Lande — alene er i Stand til at foretage Beregningen med en for Formaalet tilstrækkelig Nøjagtighed.

Forudberegninger af Verdenshøsten af Hvede i iqio
offentliggjordes bl. a. af Broomhall's »Corn Trade News«

den 9. August og af Dornbusch's »Floating Cargoes EveningList« 19. August. Disse to fremragende Handelsbladekom til samme Resultat, nemlig henholdsvis94700 kg og 94200 Mill. kg. En Del lavere anslaas Verdenshøsten af det argentinske Landbrugsministerium(93700 kg), medens det ungarske Landbrugsministerium (31. August) derimod regner med en betydelig større Hvedehøst (99100 Mill, kg).

Uoverensstemmelsen mellem disse Tal har forskellige
Aarsager.

For det første medtager de forskellige Opgørelser ikke alle Lande i den saakaldte »Verdensproduktion«, og de udeladte Lande er ikke overalt de samme. Dette har dog ikke meget at betyde, da de ikke medregnede Lande naturligvis høre ti! dem, hvis Hvedeproduktion ikke vejer stærkt til eller i hvert Fald er uden synderlig Betydning for Verdenshandelen. Vigtigere er det, at Opgørelserne ikke følger samme Principper med Hensyn til Afgrænsningen af Høstaarene. Det maa erindres, at der Kloden over høstes Hvede saa at sige hele Aaret rundt, og en nærmere Undersøgelse viser nu, at f. Eks. det ungarske Landbrugsministerium til Produktionen for 1910 medregner Hvedehøsten i Argentina i December^— Januar I9⁰⁹/₁₀, saavel som Indiens Høst i Marts^—April 1910, medens andre Opgørelser (som f. Eks. Broomhall's) til Produktionen for 191 o regner den kommende Høst i disse Lande. Hvorledes det er muligt den 9. August at danne sig en begrundet Mening om den Høst, der skal komme i 66_{— 7—B7 —}8 Maaneder senere, synes ret gaadefuldt. At man gaar saa vidt som til at iklæde sine Formodninger et talmæssigt Udtryk, illustrerer tilstrækkeligt Karakteren af de paagældende Forudberegninger.

Men selv hvor det drejer sig om Angivelser, der har Støttepunkter i positive Erfaringer, kan der fremkomme betydelige Afvigelser. Eksempelvis skal det nævnes, at Hvedehøsten 1910 for Rusland (asiatisk Rusland medregnet)i

regnet)ide forskellige Opgørelser figurerer med følgende
Tal:

Det vii ses, at det ungarske Landbrugsministeriums Beregning er i6°/₀ under det internationale Landbrugsinstituts den argentinske Beregning er 26 °/0/₀ derunder, Broomhall's og Dornbush's endogsaa henholdsvis 30 og 32 °/0/₀ lavere end Institutets. Selv om nu ogsaa dette er et ualmindelig ondartet Eksempel, viser det dog, i hvilken Grad der kan gribes fejl.

Den Maade, hvorpaa Forudberegningen af Høstudbyttetsker, i Almindelighed den, at man ved Stikprøvereller Mangel deraf ved Skøn angiver, hvor meget den vordende Høst ligger over eller under den sædvanlige(Gennemsnittet 5 eller 10 Aar); eller man maaler paa samme Maade i Forhold til det nærmest foregaaende Aars Høstudbytte. Ad sidstnævnte Vej er det internationaleLandbrugsinstitut sin Bulletin for 17. September kommen til det foreløbige Resultat, at Hvedehøsten for de væsentligste Kulturlande i 1910 vil blive 8 °/0/₀ større end i 1909. Dette skal dog kun for en ringe Del skyldeset Foldudbytte, men der regnes for 1910 med et Hvedeareal, der er ca. 7 °/0/₀ større end det foregaaende Aar. En Udvidelse af Verdens Hvedeareal med 7 °/0/₀ i Løbet af et Aar er jo i og for sig ret betydelig, selv om en saadan Stigning uvilkaarlig maa lede Tanken hen paa noget ekstraordinært. Men gaar man Opgørelsen efter i dens Enkeltheder, finder man, at langt den overvejende Del af de godt 5 Millioner Hektarer, hvormed Hvedearealeti angives at overstige det foregaaende Aars, falder paa et enkelt Landomraade, nemlig asiatisk Rusland,som 1909 og 1910 opføres med et Hvedeareal

af henholdsvis 3,403000 og 7,244000 ha. Der oplyses intet om, hvilke Lande der ere medregnede under Rubrikken«Asiatisk men det tør betragtes som givet, at de nævnte to Tal i hvert Fald ikke referere sig til samme Landomraade. Alligevel har Institutet ladet dem indgaa sideordnede i Opgørelserne for de to Åar, hvorved det er naaet til den nævnte Forøgelse af det samlede Hvedeareal med ca. 7 °/₀.