X. International Finansstatistik.

I en Artikel i Schanz's Finanz-Archiv giver Geh.- Oberfinanzrat O. Schwarz en Oversigt over Finanserne i alle evropæiske Stater og de .vigtigste Stater udenfor Europa. Oversigten er udarbejdet paa Grundlag af de senest offentliggjorte Statsregnskaber og Budgetter.

I en Indledning fremsætter Forf. nogle almindelige
Betragtninger, hvor han bl. a. gør opmærksom paa, at
ligesom de opadgaaende økonomiske Konjunkturer indtil

igo6 og i første Halvdel af 1907 tydeligt kom til Udtryk i gunstige Regnskabsresultater i de fleste Stater, saaledes genspejlede den paafølgende Nedgangsperiode sig i Statsregnskaberneog for de følgende Aar. Den Finansnød, som efter 1906 indtraadte ide fleste Stater, ytrede sig ikke alene i Underskud paa Statsregnskaberne og delvis ogsaa paa Budgetterne, men nødvendiggjorde næsten overalt baade Forøgelse af Statsgælden og Forøgelseaf I det tyske Rige gennemførtes først i 1906 en Finansreform, hvorved Skatterne forøgedes med 150 Mill. Mark aarlig, og derefter fulgte i 1909 den langt mere omfattende Reform med Nybevilling af Skatter til et aarligt Beløb af 425 å 450 Mill. Mark. Samme Aar (1909) forøgede Preussen sine Statsskatter med ca. 62 Mill. Mark. Ogsaa i Bayern og flere af de mindre tyske Stater gennemførtes samtidig nye Skattepaalæg. I England naaede den i 1909 foreslaaede Skattereform efter svære Kampe til Gennemførelse i Foraaret 1910; det drejer sig her om en Skatteforøgelse af i det første Aar 14 —15 Mill. £, senere ca. 17 Mill. £. Frankrig har indført Skatteforhøjelser til et aarligt Beløb af 40^—50 Mill. Frcs. Ogsaa i Nederlandene og Sverige har man forhøjet Skatterne, og i Østerrig befinder man sig midt i Forberedelserne til en Reform i samme Retning.

Samtidig med disse Skatteforhøjelser har der fundet en betydelig Forøgelse af Statsgælden Sted. De siden 1903 emitterede Stats- og Kommunelaan i samtlige Stater udgjorde følgende Beløb:

I Aarene 1904—06 var det især Rusland og Japan,
der paa Grund af Krigen stillede Krav til Laanemarkedet,

men ogsaa i de følgende Aar er det, som det vil ses,
betydelige Laan, der er optaget, uagtet der ikke har
været nogen større Krig.

Grunden til de talrige Skatteforhøjelser i de senere Aar er naturligvis ikke alene at søge i den med den økonomiske Nedgangsperiode følgende Formindskelse af Indtægterne, men lige saa meget i den stærke Forøgelse af Udgifterne, navnlig til Forsvarsvæsen og Sociallovgivning.

Et stærkt Indtryk af Statsudgifternes Forøgelse faar man gennem en Studie af Edouard Théry i Economiste Européen. Denne Undersøgelse, der spænder over de 50 Aar fra 1858 til 1908, viser følgende Resultater for Periodens første, mellemste og sidste Aar:

Herefter har de europæiske Landes Statsudgifter for 50 Aar siden udgjort omtrent 88_{1 00} Mill. Frcs., for 25 Aar siden ca. 17900 Mill. Frcs., medens de nu udgør ca. 36000 Mill. Statsudgifternes samlede Beløb pr. Indi-

vid af Europas Befolkning var i 1858 ca. 29 Fr., i 1883
ca. 53 Fr. og i 1908 ca. 83 Fr.

For de 6 store Lande, Tyskland, England, Frankrig, Italien, Østerrig-Ungarn og Rusland, er der for det 25aarige 1883^—1908 foretaget en Udskilning af de militære Udgifter, jfr. nedenstaaende Oversigt (Tallene angive Millioner Frcs.):

Denne Oversigt viser for de 6 Stormagter en samlet Stigning af Forsvarsudgifterne fra 3518 Mill. Frcs. i 1883 til 6588 Mill, i 1908. Af den samlede Forøgelse i disse 25 Aar falder 1778 Mill. Frcs. paa Hærudgifterne og 1292 Mill. Frcs. paa Flaadeudgifterne.