Dansk Industriberetning 1908. Udgivet af Industriforeningen i København under Redaktion af JAK. KR. LINDBERG. København 1909. (504 S.).

Der er ingen Tvivl om, at den, der i Fremtiden skal skrive Danmarks Industrihistorie i Begyndelsen af det 20de Aarhundrede, vil have en god Hjælp i de af Københavns Industriforening udgivne »Industriberetninger«, hvoraf nu 3dje Aargang foreligger.

Varede det end længe, inden det lykkedes at realisere Tanken om en saadan aarlig Redegørelse for Industriens Tilstand og Vilkaar i Danmark, maa det til Gengæld siges, at Opgaven, da den endelig blev taget op for Alvor, er grebet dygtigt an. Allerede de to første Aargange betegnede en særdeles lovende Begyndelse, og den nu udkomne Beretning for Aaret 1908 — under Redaktion af Fabriktilsynets Sekretær, Docent Lindberg — bærer paa mange Maader Vidne om, at det ikke er Udgivernes og Redaktørens Hensigt at falde til Ro, men at de tværtimod sætte al Kraft ind paa at føre Arbejdet videre fremad og søge at overvinde de betydelige Vanskeligheder, der har mødt.

Det er klart, at naar man skal give en Aarsberetning om saa vidt forskellige Næringsveje som Møller og Glasværker,Saltværker og Handskemagen, Hattefabrikker og Jernstøberier osv., maa Fremstillingen falde i Stumper og Stykker. Den eneste Form er her den monografiske. Og

det hjælper kun lidet, at man — som her i Industriberetningen— ordner Fagene systematisk i Hovedgrupper og Undergrupper (de sidstnævnte i et Antal a* 73) ; man opnaar kun en formel, rammemæssig Ordning af Stoffets Rækkefølge, men ingen organisk Forbindelse mellem de enkelte Æmner. Det er maaske i Følelsen af, at den store Mangfoldighed af Enkeltheder, der let kan virke trættende paa Læseren, som Modvægt kræver en fyldig Behandling af Æmnet ud fra mere samlende Synspunkter, — det er maaske i Følelsen heraf, at Redaktionen i Aar har givet Beretningens almindelige Del et betydeligt større Omfang end i de foregaaende Aargange. Og denne Betragtninger vistnok rigtig. Baade den, der læser Bogen i Dag — og saa aldrig mere, og den, der vender tilbage til den Gang paa Gang eller om mange Aar, vil være taknemmelig for den fyldigere Behandling, der er bleven de herhen hørende Afsnit til Del. Om et enkelt af disse Afsnit — det om Bankkrisen — maa vi dog sige, at det er nær ved at virke en Smule irriterende ved sin Grundighed,saa dighed,saameget mere som denne Krises Kronik allerede foreligger let tilgængelig paa flere Steder (Greens »DanskeFonds og Aktier 1908«, Grosserersocietetets foreløbige Handelsberetning osv.). Men man tilgiver gerne den lidt for store Vidtløftighed paa dette Punkt, naar man senere læser et saa interessant og fortrinligt skrevet Kapitel som det om >den nye Lavsbevægelse« og de specielle Redegørelserfor denne Bevægelse indenfor enkelte Haandværksfag(Snedkerlavets Bygningssnedkerafdeling og Malerlavet).

løvrigt ligger Industriberetningens Tyngdepunkt selvfølgeligi den specielle Del, og her er det atter de fortsatteForsøg paa at tilvejebringe en Produktionsstatistik eller andre lignende Oplysninger til Bedømmelse af Fagenes Stilling (Omsætning, Arbejdertal m.v.), der paakalde den størsteInteresse. Ved Siden af de Data af denne Art, der ere indsamlede og bearbejdede af Industriberetningens Redaktion,er der i saa stort Omfang som muligt gengivet de

Meddelelser om Produktionsforhold, Anvendelsen af Arbejdsmaskinero. 1., der foreligge offentliggjorte fra Statens StatistiskeBureau paa Grundlag af Industritællingsmaterialet af 1906. For flere Fags Vedkommende supplere de to Rækker af Oplysningerhinanden paa heldig Maade, saaledes at det virkelig lykkes at faa et ret grundigt Indblik i Fagets Forhold. Men atter i Aar har det vist sig, at en stor — alt for stor — Del af de Industridrivende, til hvem Redaktionenhenvendte sig med Spørgsmaal, have ladet disse übesvarede. Grunden hertil ligger maaske delvis i Spørgsmaalenes Formulering; det fremgaar saaledes af en lille Statistik i Beretningens Forord, at medens der fra de Virksomheder, til hvilke der udsendtes en for alle fælles Spørgeformular, kun modtoges Svar fra ca. en Tredjedel af de adspurgte, besvaredes omtrent de to Femtedele af de Henvendelser, der vare formulerede under specielt Hensyn til de enkelte Virksomheders Art. Der er ingen Tvivl om, at Beretningens Redaktion ved at lægge størst mulig Vægt paa Spørgsmaalenes distinkte Formulering, er inde paa den rette Vej, og det tør haabes, at de Industridrivendepaa deres Side i stigende Grad maa faa Øjet op for Betydningen af det store Arbejde, der her gøres i deres Interesse, og at det efterhaanden maa lykkes at faa en praktisk set komplet Produktionsstatistik for de store Industrifag.

Lige overfor Haandværksfagene støder Gennemførelsen af en egentlig Produktionsstatistik paa saa store Vanskeligheder, at Industriberetningens Redaktion her har forsøgt en anden Fremgangsmaade, nemlig at tage enkelte Fag op til grundigere Undersøgelse, saaledes at denne ikke strængt begrænsedes til det forløbne Aar, men i det hele tog Sigte paa at skaffe Bidrag til Forstaaelse af de paagældende Fags hele Stilling i Nutiden. De Resultater, der her er opnaaet med Hensyn til Skomagerhaandværket og Karetmagerfaget, opfordre i høj Grad til at gaa videre ad denne Vej.

Alt i alt maa det siges, at de hidtil udkomne tre

Aargange af Industriberetningen tilfulde have bevist, baade at her var en stor og vigtig Opgave at tage op for KøbenhavnsIndustriforening, og at Opgaven — om den end har mødt og fremdeles møder store Vanskeligheder — dog lader sig løse paa en Maade, der er den udmærkede gamle Forening værdig. Beretningens kyndige og energiskeRedaktør har Ære af sit Arbejde.