III. Legemskon stitutionens Arvelighed.

Der er for nylig offentliggjort nogle interessante Undersøgelsertil
Belysning af Spørgsmaalet om, i hvilket
Omfang Forældrenes mere eller mindre kraftige Konstitutionnedarves

tionnedarvespaa Børnene.*) Paa Grundlag af en stor Mængde Familiemonografier har man beregnet Børnenes Dødelighed efter den af Moderen, resp. Faderen opnaaede Alder. Man har f. Eks. delt Familierne i følgende 5 Grupper:

Dernæst har man undersøgt, hvor mange af 100 levendefødte Pigebørn i hver af disse 5 Grupper, der døde før det fyldte 6te Aar. Resultatet var, at i første Gruppe, hvor Moderen var død i ung Alder, døde over Halvdelen af Børnene (52 °/0)/₀) inden 6 Aars Alderen; i anden Gruppe var Børnedødeligheden vel ogsaa betydelig, men dog langt mindre end i den første, idet knap to Femtedele (38 °/0)/₀) af Børnene døde før 6 Aars Alderen. Tredje Gruppe, altsaa Børnene af de Mødre, der døde mellem 54 og 68 Aars Alderen, havde en endnu lavere Dødelighed, idet kun imellem en Tredjedel og en Fjerdedel (30 °/0)/₀) døde, inden de blev 6 Aar. I Fjerde Gruppe var det tilsvarende Tal gaaet ned til 20 °/₀. Endelig havde de Mødre, der blev meget gamle (over 83 Aar), saa levedygtigt Afkom, at kun lidt over en Tiendedel (11 °/0)/₀) døde før 6 Aars Alderen.

Paa samme Maade har man for de samme fem Grupper af Familier undersøgt Dødeligheden for de Børn, der overlevede det ste Aar. Af disse blev i den første Gruppe kun 21 °/0/₀ over 63 Aar, men i femte Gruppe var det 41 °/₀, der opnaaede denne Alder.

Ganske tilsvarende Resultater har man fundet ved en
Gruppering af Familierne efter Faderens Levealder.

---

*) K. Pearson, Ueber Zweck und Bedeutung einer nationalen •Rassenhygiene fur den Staat, (Arch. f. Rassen- und Ges.-Biol. Bd. 5; 1908. S. 67. Cit. af Prinzing i Conrads Jahrbticher, Sept. 1909).