I. International Valgstatistik.

Ved Folketingsvalget i Danmark den 25. Maj 1909
udgjorde Antallet af Vælgere noget over 457000 eller
171 for hver 1000 Mennesker.

I Gustav Sundbärgs »Apergus statistiques« findes en Tabel over Vælgere og Valg til Folkerepræsentationens andet Kammer i forskellige europæiske Lande. Efter de her meddelte Oplysninger skulde der for Europa som Helhed kun findes 55^{ll j} ₂ Million politisk valgberettigede eller 136 for hver 1000 Indbyggere, men dette lave Forholdstal skyldes Rusland, som blandt sine 116 Millioner Indbyggere kun tæller 2 Mill. Vælgere (August 1905). Bortser man fra Rusland og de øvrige østevropæiske Stater, bliver Forholdstallet 195 Vælgere for hver 1000 Indbyggere.

Det største Vælgerkorps i Forhold til Folkemængden finder man i Finland og Norge, hvor den politiske Valgret ogsaa tilkommer Kvinder, det forholdsvis mindste i Rumænien og Rusland. Danmarks Plads er omtrent midt i Rækken af de Lande, der have Parlamenter. I efterfølgende Oversigt angiver Tallene de valgberettigede i Promille af Folkemængden:

Valgdeltagelsen ved Valget til Folketinget i Aar var
større end ved noget tidligere Folketingsvalg. Af hver
1000 Vælgere stemte 711.

Ved en Sammenligning mellem Valgdeltagelsen ved sidste Folketingsvalg i Danmark og i andre Lande kommer Danmark højt op i Rækken, saaledes som det ses af nedenstaaende Tal, der angive hvor mange af 1000 valgberettigede der afgav Stemme:

For Belgiens Vedkommende er Deltagelsen i Valget obligatorisk; omtrent 95 °/0/₀ af Vælgerne pleje at indfinde sig. For Portugal, Rusland, Rumænien, Serbien, Montenegro og Tyrkiet savnes Oplysninger om Valgdeltagelsen. Indenfor det britiske Rige staar England med den største Valgdeltagelse, nemlig 838 Promille af Vælgerne, derefter følger Skotland med 781 og sidst Irland, hvor kun 196 af 1000 Vælgere deltog i Valget.