II. Arbejdslønnens Stigning i England siden 1850.

Det omfattende og indviklede Spørgsmaal om den reelle Betydning af Arbejdslønnens Stigning i nyere Tid har George H. Wood for Englands Vedkommende søgt at løse gennem en Række Beregninger, hvis Resultater han har offentliggjort i Marts-Hæftet af »Journal of the Royal Statistical Society«.

Forfatteren har haft til sin Raadighed et righoldigt
Materiale, der i Tidens Løb er tilvejebragt ad officiel og

privat Vej, til Bestemmelse af den nominelle Arbejdsløn i de enkelte Fag og til forskellige Tidspunkter fra 1850 og indtil Nutiden. Paa Grundlag heraf bygger han videre, idet han tager i Betragtning *) det Fradrag, der maa gøres for arbejdsledig Tid og a) Forandringerne i PengenesKøbeevne. Ved Beregningen af Stigningen i Lønniveauetfor den samlede Arbejderbefolkning tager Forfatterenyderligere Hensyn til 3) Forandringerne i den hele Arbejderstyrkes Sammensætning efter Fag.

Hovedresultaterne af Undersøgelsen har Forf. fremstillet i nogle Oversigter, hvor han gaar ud fra en ugentlig Arbejdsløn af 20 sh. i Aaret 1850. Han spørger da først: hvor stor var den nominelle Løn for det samme Arbejde i den følgende Tid? Svaret er, at der f. Eks. i Begyndelsen af Halvfjerdserne tjentes 26,8 sh. ugentlig for hver 20 sh. i 1850, i Begyndelsen af Halvfemserne 28,0 sh. og i Aarene igoo_{— 02} 30,0 sh. Dette er imidlertid Gennemsnitstal, beregnede under den tænkte Forudsætning, at Talforholdet mellem lavt lønnede og højt lønnede engelske Arbejdere var det samme i hele Perioden som i 1850, men da de vellønnede Fag (f. Eks. Maskin- og Skibsbygningsfagene, Bogtrykkerfaget osv.) i Tidens Løb ere voksede forholdsvis stærkere end Landarbejderfaget og andre Arbejdergrupper med mere beskedne Indtægter, bliver Resultatet for Arbejderklassen som Helhed en større Stigning i den nominelle Løn end foran angivet; hvis man gaar ud fra 20 sh. i 1850, faar man i Begyndelsen af Halvfjerdserne 29,0 sh. i Stedet for 26,8, i Begyndelsen af Halvfemserne 32,4 i Stedet for 28,0 og i Aarene igoo —02 35,6 i Stedet for 30,0.

Det Fradrag, der maa gøres for arbejdsledig Tid, varierer naturligvis stærkt fra den ene Periode til den anden (i Begyndelsen af Halvfjerdserne 1,9 °/₀, i Begyndelsen af Halvfemserne 5,3 °/₀, i 1900^—02 3,7 °/0)./₀).

Hvad Leveomkostningerne angaar, behandler Forf. Huslejen og de øvrige Fornødenheder hver for sig. Huslejen har været stigende i hele Tidsrummet, fra 4 sh. ugentlig i 1850 til 4,6 — 5,1 — 5,3 henholdsvis for de

før nævnte Tidspunkter. De øvrige Leveomkostninger have derimod gennemgaaende været stigende i den første Del af Perioden og faldende i den sidste Del, saaledes at det, man i 1850 betalte med 16 sh., i Begyndelsen af Halvfjerdserne kostede 18,7 sh., men i Begyndelsen af Halvfemserne kun 14,4 sh.

Idet der nu tages Hensyn til alle disse Momenter, finder Forfatteren følgende Tal som Udtryk for Forandringerne i den reelle Arbejdsfortjeneste for den engelske Arbejderbefolkning som Helhed (Fortjenesten i 1850 ved fuldt Arbejde, altsaa uden Hensyn til Arbejdsløshed, er sat lig 100):

Fremgangen i de engelske Arbejderes økonomiske Kaar i de sidste halvtredsindstyve Aar skulde herefter udgøre omtrent 80 °/₀. Heraf hidrører imidlertid de 30 °/0/₀ fra den omtalte Forskydning i Talforholdet mellem vellønnede og lavt lønnede Fag, medens de 50 °/0/₀ dels skyldes Stigning i den nominelle Løn, dels Forøgelse af Pengenes Købeevne.