Nogle Betragtninger over Nedgangen i Fødselshyppighed og Børnedødelighed.

Ovis man ved Fødselshyppigheden forstaar det Tal, der angiver hvor mange °/0/₀ de fødte Børns Antal udgør af Antallet af Kvinder i den fødedygtige Alder (15^— ₅₀ Aar), faas for Danmark følgende:

Dette Fald i Fødselshyppigheden, der ogsaa, om end ikke saa udpræget, giver sig til Kende, naar Antallet af fødte Børn sættes i Forhold til hele Befolkningen, er jo et meget kendt og stærkt kommenteret Fænomen.

Det skal imidlertid ikke her være Opgaven at give noget Bidrag til Diskussionen om dette Fænomen ud fra almindelig økonomiske, racemæssige, psykologiske eller lignende Synspunkter, men derimod, ved en rent

statistisk Betragtning af Fødselshyppighedens Bevægelser,søge at finde nogle af disse Bevægelsers sandsynligeAarsager samt nogle af deres Virkninger, dels dem, de udøver paa egen Haand, dels dem, de fremkalderved deres Sammenspil med Bevægelserne i Dødeligheden.

Vi begynder da med følgende Betragtning:

Hvad vilde der være hændt, om Fødselshyppighedenikke var gaaet ned, samtidig med at Dødelighedenog Vandringerne var forblevne saaledes, som de faktisk var? Vi fingerer altsaa, at Fødselshyppigheden i Femaaret 1880^—84 har holdt sig konstant og regner, at Overskudsudvandringen har været proportional med den oversøiske Udvandring, hvilken Antagelse synes retfærdiggjort derved, at langt den største Del af Udvandringen er oversøisk. Idet vi dernæst gaar ud fra de 3 Folketællinger i 1880, 1890 og 1901, interpolerer vi os til den Andel af hele Befolkningen, Kvinderne i Alderen 15^—50 Aar har udgjort i de enkelte Aar, idet vi antager, at Tilvæksten eller Nedgangen fra én Tælling til den næste er foregaaet jævnt fra Aar til Aar. For Aarene efter 1901 er der gjort den Antagelse, at Stigningen fra 1890 fortsættes, idet der i Tab. I, 2den Kolonne, er regnet med Procenterne 24,86, 24,87 osv. Men for at være paa den sikre Side har vi gjort denne Stigning svagere, end den sandsynligviser. Thi alene den Forskydning, der har fundet Sted fra 1901^{— 06} i Talforholdet mellem Mænd og Kvinder i den samlede Befolkning, foraarsager, at Kvinderne i Alderen 15^—50 Aar, (hvis Aldersfordelingenfra 1_{90 1} har holdt sig konstant), udgør 24,95%

af den samlede Befolkning gennemsnitlig i Aarene
1901 — 06.

Fremgangsmaaden ved Beregningerne i Tabel I er nu den, at vi begynder med det officielt beregnede Folketal 1. Juli 1880 og skaffer os Antallet af fødedygtige Kvinder ved at multiplicere Folketallet med den Procent (24,40), de fødedygtige Kvinders Antal udgør af Folketallet. Vi multiplicerer derefter dette Tal med Fødselshyppigheden 13,21 og faar saaledes Antallet af Levendefødte i 1880. Vi lægger dette Tal til Folketallet og multiplicerer det derefter fundne Tal med Dødelighedsprocenten. Herved faar vi Antallet af Døde- dette Antal og Antallet af Udvandrede fradrages, og vi har saa Folketallet 1881 (1,994243) o. s. fr. fra Aar til Aar.

Resultatet af disse Beregninger foreligger i orastaaende Tabel I, hvori de til Grund liggende Tal er tagne fra den fortræffelige »Hundredaarsoversigt« (Statistisk Tabelværk, Femte Række, Litra A, Nr. 5, S. 80—81).

Havde Fødselshyppigheden holdt sig konstant paa de 13,21, havde der været c. 115000 flere Børn i Danmark i 1906, end der var. Thi i 1890 er det af os beregnede og det konstaterede Folketal omtrent lige store, 16 Aar efter er Forskellen mellem dem de 115000. Denne Tilvækst vilde altsaa udelukkende være falden paa Aldersklasserne o—l6o^—16 Aar, og der vilde i 1906 have været henimod 13% flere Individer i denne Aldersgruppe, end der var. Da Forskellen mellem det beregnede og det konstaterede Folketal i 1901 var næsten 60000, i 1906: 115000, vilde der altsaa under Forudsætning af den konstante Fødselshyppigheds Virkning være kommen 55000 flere Mennesker til i

dette Femaar, end der gjorde. Den faktiske Befolkningstilvækstvar14Ö000, den beregnede altsaa omtrent 40 °/o større. Der fødtes i Femaaret 1901^—05: 365000 levende Børn. Hvis Fødselshyppigheden havde holdt sig paa de 13,21, vilde der være bleven født c. 15 °/0/₀ flere, eller der skulde af de 260000*) 'Ægteskaber af

---

*) Vi er gaaet ud fra, at henimod 60 °/0/₀ af Ægteskaberne har varet under 20 Aar (Ægteskabs-Statistik, Statistiske Meddelelser, IV. R., 18. 8., H. 1., S. 17).

en kortere Varighed end 20 Aar, der gennemsnitlig
fandtes i Femaaret 1901—05, være født 55000 Børn
flere, end der faktisk blev.

Alle disse Tal er jo for saa vidt ret imponerende. Det kan ikke nægtes, at 115000 flere Børn vilde have betydet en stærk Forøgelse af det danske Samfunds økonomiske Byrde, at 55000 flere Fødsler i et B'emaars Løb vilde have været et stort Plus i de fødedygtige Ægteskabers legemlige og økonomiske Besværligheder. For saa vidt taler den faldende Fødselshyppighed højt nok om Tidens forudseende Stræben mod bedre Kaar, maaske ogsaa om Kvindernes Modstand mod de talrige Fødslers Nedbryden af legemlig og aandelig Kraft.

Men hvis der saaledes i høj Grad er Sandsynlighed for, at de nysnævnte Aarsager har spillet en betydelig Rolle ved Fremkaldelsen af det i de sidste 30^—40 Aar stedfundne Fald i Fødselshyppigheden, saa støttes denne Sandsynlighed yderligere ved en sammenlignende Betragtning af to hinanden nærstaaende Samfundslag.

Af Tabellerne VI—IX (Side 383—84), der er udarbejdede paa Grundlag af Folketællingsmaterialet fra 1901*), og som indeholder Gaardmandsægteskaberne i Maribo og Præstø Amter, fordelte efter Varighedsgrupper og Antallet af levende og døde Børn i hvert Ægteskab, uddrager vi omstaaende Oversigt (Tabel II).

Foretages paa Grundlag af denne Tabel en Sammenligningmed
f. Eks. »Daglejere ved Landbruget«, viser det
sig, at Stigningen i Antallet af fødte Børn hos de her behandledeGaardmænd

---

*) For Laanet af dette Materiale er jeg Statens Statistiske Bureau takskyldig.

handledeGaardmænder betydelig ringere end hos Daglejerne. Beregner man nemlig efter »Ægteskabs- Statistiken« Korrektioner for de Forandringer, der skyldes Inddelingen i Varighedsgrupper og de viede Kvinders forskellige Aldersfordeling, naar man til det Resultat, at hvis Børneavlen fulgte samme Regler i Gaardmandsklassen som i Daglejerklassen, skulde der hos Gaardmændene i Varighedsgruppen 15^—22 Aar være 150 flere fødte Børn pr. 100 Ægteskaber end i Gruppen 7—147^—14 Aar. Der var ifølge Tabel II: 130. Under ganske samme Forhold satte altsaa 100 Gaardmandsægteskaber20 Børn færre i Verden end Daglejerne.Det ligger saa snublende nær at anføre som Aarsag hertil: bevidst Forhindring af Konception, at alle andre Forklaringer synes tvivlsomme.

Men naar dette Forhold, som Webb i sin »The decline in the birth-rate« har kaldt »a deliberate volitionin the regulation of the mariage state«, i de senere Aar stadig giver sig stærkere og stærkere til Kende, saa har dette formentlig ogsaa i hvert Fald en af sine Aarsager i selve det Vekselvirkningsforhold, der bestaarmellem

staarmellemFødselshyppigheden og Børnedødeligheden. Det viser sig nemlig, at Nedgangen i Børnedødelighedenfuldt ud har holdt Skridt med Nedgangen i Fødselshyppigheden, saaledes at der for hver iooo af Middelbefolkningen endda var nogle flere Børn i 5-Aars Alderen i Femaaret 10.01^—05 end i det foregaaende Seksaar. Jfr. nedenstaaende Tabel 111.

Til Forstaaelse af Tabellen skal blot bemærkes følgende: Antallet af Overlevende 5-aarige i 3. Kolonne er fremkommet ved at multiplicere Antallet af Levendefødte(Tallene i 1. Kolonne) med Sandsynlighederne for en Levendefødt for at blive 5 Aar gammel (Tallene

i 2. Kolonne). Disse 5-aarige er saa sat i Forhold til
Middelbefolkningen (5. Kolonne).

Det viser sig altsaa, at der for hver 10000 Indbyggere
i Seksaaret 1895 —1900 var 241 5-aarige, i det
følgende Femaar: 244.

Der synes saaledes at være Grund til at antage, at Faldet i Fødselshyppigheden fremskyndes af den aftagende Børnedødelighed. Tiltrods for at Folk nu sætter forholdsvis færre Børn i Verden, bliver der altsaa paa Grund af den nedadgaaende Børnedødelighed flere tilbage end paa et tidligere Tidspunkt, hvor Fødslernes Antal var større. Det er da meget rimeligt, at der fødes færre nu end før. Tidligere døde Børnene i større Antal og gav ganske naturligt Plads for ny Fødsler.

Paa den anden Side fremkalder den faldende Fødselshyppighed atter en Nedgang i Børnedødeligheden, hvilket man tør slutte af det allerede af Rubin og Westergaard*) og senere af Statens Statistiske Bureau**) paaviste Forhold: at Børnedødeligheden stiger med det voksende Antal Fødsler. Omvendt maa den antages at synke under en nedadgaaende Fødselshyppighed.

En saadan jevnsides Bevægelse i Fødselshyppigheden og Børnedødeligheden viser sig meget klart i nedenstaaende Tal fra den svenske Befolkningsstatistik f). (Tabel IV, S. 380).

Middelfejlene paa de 3 Maksima i 1856—60 er
henholdsvis: 0,0007, 0,0003 og 0,0002 og paa de 3 tilsvarende
Maksima i 1876—80: 0,0007, 0,0003 og 0,0001.

---

*) Ægteskabsstatistik, København 1890, S. 101 flg.

**) Stat. Medd. IV. R„ 18. 8., H. 1., S. 134.

+) Sundbårg: Apercus statistiques internationaux, XI, S. 80, 134, 140 og Statistisk Tidsskrift. 1908, S. 200.

Særlig for Dødelighedsprocentens Vedkommende ligger disse Maksima jo langt udenfor Tilfældighedernes Spillerum, selv om man er saa forsigtig at regne med, at dette Spillerum er 4 Gange Middelfejlen paa hver Side af det iagttagne Tal. Fødselshyppighedernes Maksima har Tilbøjelighed til at nærroe sig lidt til hinanden, men dog ikke saa meget, at Indtrykket af en parallel Bevægelse i de 3 Rækker udviskes. —

Der ligger naturligvis intet Bevis i disse Tal for, at der bestaar det af os antagne Vekselvirkningsforhold mellem Fødselshyppighed og Børnedødelighed. Men synes andre Forhold at tyde paa, at det bestaar, saa er Tallene jo værd at lægge Mærke til. Modbevise det kan de under alle Omstændigheder ikke, og det lader sig næppe gøre alene at betragte Jevnsidesheden som fremkaldt af den med Produktiviteten stigende Børnedødelighed, da man f. Eks. i Danmark finder en

stigende Fødselshyppighed, ledsaget af en nedadgaaende
Børnedødelighed, saaledes som nedenstaaende Tabel V
viser:

Middelfejlen paa 13,13 (Fødselshyppigheden i 1880 —89) er 0,00045, paa 531 og 460 (Dødsprocenten i samme Tiaar) henholdsvis 0,0006 og 0,0005. Bevægelserne i de 3 Rækker er altsaa ikke tilfældige.

Selv om de Kræfter, der har fremkaldt disse Bevægelser, har været stærke nok til at ophæve de gensidige Paavirkninger mellem Rækkerne, er disse Tal alligevel ikke ugunstige for den Antagelse, der ovenfor er gjort gældende med Hensyn til Børnedødelighedens Paavirkning af Fødselshyppigheden. Thi selv om det er andre og stærkere Kræfter end den aftagende Børnedødelighed, der især har fremkaldt Faldet i Fødselshyppigheden, lader det sig paa Grundlag af ovenstaaende Tal meget vel antage, at Børnedødeligheden efter at være sunket tilstrækkeligt langt og tilstrækkeligt længe har gjort sit til at bringe Fødselshyppigheden med nedad.

Medens det ovenfor er antaget, at Børnedødeligheden paavirkede Fødselshyppigheden gennem de økonomiske og sociale Forhold, der fremkom ved at Børnene i større Udstrækning forblev i Live, har man fra anden Side peget paa et fysiologisk Forhold, der, fremkaldt af den nedadgaaende Børnedødelighed, skulde fremskynde Faldet i Fødselshyppigheden. I den store Undersøgelse over »The decline in the birth-rate and on the mortality of infants in New South Wales«- fra 1904 udtaler Trivett under Punkt 6652, at »en høj Børnedødelighed jo maa medføre en kortere Diegivningsperiode og følgelig en forøget Sandsynlighed for Konception, og den høje Børnedødelighed maa saaledes nødvendigvis have en gunstig Indflydelse i Retning af at forhøje Fødselshyppigheden. Men det Faktum, at Børnedødeligheden i én Periode er højere end i en anden, medens det omvendte er Tilfældet med Fødselshyppigheden i de to samme Perioder, viser, at ogsaa andre og stærkere Indflydelser er i Virksomhed«.

Idet vi saaledes dels har betragtet den nedadgaaendeFødselshyppighedi sin Renhed og set dens Virkninger, dels betragtet den nedadgaaende Dødelighed(specieltBørnedødeligheden) og peget paa en enkelt af dens Virkninger, har vi samtidig antydet Muligheden af et Vekselvirkningsforhold imellem BevægelserneiFødsels - og Dødshyppighed. Vi vil nu gaa over til noget nærmere at betragte de Resultater, som Fødsels- og Dødshyppigheden frembringer i Forening,ogsom giver sig Udslag i Antallet af de levende Børn. Det er med dette Formaal for Øje, at de følgendeTabellerer opstillede noget anderledes, end man

plejer.*) I de to foran citerede danske Arbejder om Ægteskabsstatistik og for saa vidt ogsaa i fremmede, f. Eks. Ki ær: Die eheliche Fruchtbarkeit eller Newsholmeog"Stevenson: The decline of human fertility (Statistical Journal 1906), Yule's Afhandling sammestedsogi

---

*) Saa vidt bekendt er noget lignende kun gjort i en her i Byen utilgængelig Census fra Massachussets af 1885, men der er dér ikke delt efter Ægteskabernes Varighed. (Citeret hos Ki ær: Die eheliche Fruchtbarkeit, Kristiania 1903 — 05, 111, S. 46).

stedsogiCoghlan's Undersøgelser, har man særlig haft sin Opmærksomhed rettet mod Fødselshyppigheden.Ide to danske Arbejder, hvor Materialet er offentliggjort, er dette derfor sket under en saadan Form, at man kun kan se det gennemsnitlige Antal levende Børn pr. Ægteskab. For at kunne fordele Ægteskaberne efter det absolute Antal har derfor nærværende Bearbejdelse af Urmaterialet været nødvendig.

Medens det gennemsnitlige Antal levende Børn pr. Ægteskab, saaledes som det fremgaar af ovenstaaende Tabel 11, er stigende fra Varighedsgruppe til Varighedsgruppe, viser det sig ved en Betragtning af Tabellerne VI—IX, at Ægteskaber med to levende Børn er de hyppigste undtagen i Varighedsgruppen: indtil 6 Aar (Tabel VI). Saaledes er jo i Varighedsgruppen 7—147^—14 Aar 2-Børns Ægteskaber de talrigste med 310 Ægteskaber, i Gruppen 15 —22 Aar med 199 og i Gruppen 22 Aar og derover med 366 Ægteskaber. Denne Ophobning i 2-Barns Gruppen vinder betydeligt i Interesse, naar man husker paa, at Børnedødeligheden trods alt jo endnu er overordentlig stor (efter Dødelighedserfaringerne 1901—05 døde af 100000 levendefødte Drenge de 13074 i Løbet af det første Leveaar, og Dødeligheden var for Drenge og Piger i det første Aar ligesaa stor som i 80-Aars Alderen). Om man end intet sikkert ved om de i Tabellerne VI_—IX opførte døde Børns Alder ved Døden, kan man altsaa gaa ud fra, at en betydelig Del af dem er døde som smaa, og at der saaledes i mange Tilfælde kunde have været Plads for nye Fødsler. En Støtte for denne Antagelse synes at ligge i Tallene i omstaaende Tabel X, der er fremkommen ved en Sammenlægning af Tabellerne VI og VII.

Det viser sig jo her, at Ægteskaberne med 2 levendeBørn i størst Antal har døde Børn, 1 eller 2 og derovermed henholdsvis ir gog49 Ægteskaber. Dette kunde tyde paa, at en Mængde af Ægteskaberne vilde have 2 Børn; er der død 1 Barn, har man bragt et nyt til Verden, saaledes at man fik de ønskede 2, hvilket man maaske ikke har gjort, hvis man i Forvejen

havde flere end 2 Børn, og Børneantallet er forringet
ved Dødsfald.

Endelig giver Tabellerne VI —IX ogsaa en —om man saa vil — retfærdigere Fordeling af de døde Børn. Tænker man sig, for at tage et yderliggaaende Tilfælde, et Ægteskab, hvori der er født 5 Børn, der alle er døde som smaa, saa vil alle disse Dødsfald saaledes som Tabellerne her er opstillede, falde i Gruppen: Ægteskaber med o levende og 5 døde Børn og saaledes ikke belaste Dødeligheden i de 5-Børns gteskaber, Børnene bliver i Live. Dette er formentlig Aarsagen til, at Dødeligheden falder, efterhaanden som Antallet af levende Børn i Ægteskabet stiger, saaledes som det fremgaar af omstaaende Oversigter.

Det er ikke uden Interesse at sammenholde disse faldende Dødelighedsprocenter med de med Produktivitetenstigende. Disse to Rækker hører naturligt sammen, belyser de to Sider af det samme Forhold, omend den her meddelte faldende Række naturligvis

socialt og humant set ikke nær er af samme Betydning som den, der angiver Dødelighedens Stigning med Produktiviteten. Men det kan jo paa den anden Side heller ikke nægtes, at selve Begrebet »Produktivitet« med sin Ærværdighed og sin biologiske Klangfarve lidt uretfærdigt har skygget over de af Produktivitet og Dødelighed i Forening fremgaaede levende Børn, hvor stor Nytte end Rubin og Westergaard har gjort Statistiken ved deres grundlæggende Undersøgelse over dette Begreb.

Et Forhold er der naturligvis, der i høj Grad forringer Brugbarheden af de her meddelte Tabeller VI_— IX, og det er Tallenes Lidenhed. Men det var jo muligt, at der ved Tid og Lejlighed kunde naas sikrere Resultater paa Grundlag af et større Materiale, baade i de her omtalte Retninger og maaske ogsaa ved Undersøgelser over Bevægelsen indenfor den samme Rubrik fra Varighedsgruppe til Varighedsgruppe.

---

Anm. til Tabel I. En Korrektion til Procenterne i 2. Kolonne, der er uden større Betydning for Tabellens praktiske Resultater, men maaske har nogen teoretisk Interesse for det Malthus'ske Teorem, haaber jeg senere at faa Lejlighed til at beskæftige mig med.