MARIANNE WEBER. Ehefrau und Mutter in der Rechtsentwickelung. Tubingen 1907. J. C. B. Mohr. (XVI j-573 — Mk. 10.00).

Denne Bog vender sig, som Forfatterinden siger i sit Forord, i forste Linje til de Kvinder, som foler Trang til at fordybe sig i deres eget Kons Kulturhistorie; i anden Linje til de Msend, der maatte kunne have Interesse af ogsaa en Gang at se Familjeretten og Opfattelsen af Familjeforhold, saaledes som disse historisk har udviklet sig, belyst fra en Kvindes Standpunkt. Deter saaledes en meget stor Opgave, Forf. har stillet sig, en Opgave, der spagnder lige fra den graa Oldtid op til Nutiden, fra de primitive Naturfolk til Nutidens hojest udviklede Kulturfolk; disse vide Rammer er det i Sserdeleshed Hustruens Anseelse i Samfundet, hendes Handlefrihed sserlig i okonomisk Henseende og hendes Adgang til Skilsmisse samt Moderens Stilling til det usegte Barn, bestemt ved Lovgivningsmagten, der geres til Genstand for Undersogelse.

De tre forste Kapitler, der spsender over ca. 300 Sider, er helliget dels de primitive Naturfolk, dels Oldtidensog Kulturfolk; der gives her et i ojeblikket forholdsvis let tilgsengeligt Billede af de da eksisterende Famiijeforhold, samtidig med at der ydes en Rigdom af positive Oplysninger, som gor Bogen med dens talrige Litteraturangivelser vel skikket til at tjene som en

forste Vejledning ved senere mere dybtgaaende Specialstudierangaaende
omhandlede Emner.

Deter ikke noget srcriig lyst Indtryk, man ved Lsesningen af Hustruens daveerende Stilling; snart ligegyldig der bar hersket Polygami eller Monogami, hos Natur- som hos Kulturfolk har Moralen dog altid stillet forskellige til de to KOll i sajdelig Henseende, og i okonomisk har Hustruen sjajlden haft nogen videre Raadighed, om end det maa indrommes, at Ssereje ikke var noget Srersyn. Forst langsomt udviklede der sig i Teorien en liojere Erkendelse af Kvindens Betydning; medens endnu Luther ser med stor Overlegenhed paa Kvinden — han siger saaledes: »Es ist ein arm Ding um ein Weib«, »die groszte Ehre die es hat, ist, das wir allzumal durch die Weiber geboren werden«, — agtede Puritanerne og dermed beslsegtede Sekter Hustruen for Mandens ligestillede. stor Betydning tillsegger Forfatteren dog ikke disse Sekter; langt storre Betydning tillzegger hjjn Naturrettens Dyrkere, der efterhaanden dannede Fasllesbegrebet »Enhver der har Menneskeansigt har Ret til at raade for sig selv«. I Teorien respekterede saaledes denne Skole Hustruen som Mandens ligeberettigede, i Praksis tog den ikke Konsekvenserne, dens Tilhsengere kom uden om Vanskelighederne f Eks. ved at betragte iEgteskabskontrakten som en frivillig Kontrakt.

Efter i 4de Kapitel at have omtalt en Del forskellige Teorier, ved Hjselp af hvilke Skolens Filosofer Sogte at forsvare Hustruens Underordnelsesforhold trods hendes Ligeberettigethed, saaledes sserlig Fichtes Teorier, gaar Forf. nsermere ind paa Familierettens Kodifikation i de forskellige Lande. Nogle enkelte Punkter skal her omtales, de turde have nogen Interesse paa et Tidspunkt, da der er Lovforslag fremme til yEndring af Kvinders og uaggte Borns Retsstilling.

Forst omtaler Forf. »Code civil« ; den blev ikke saa
frisindet, som man turde vente efter Revolutionstidens
Idealer, det blev Rouseaus og Napoleons Aand, der blev

den raadende; ifolge code civil lige saa vel som efter den nuvaerende Lovgivning maatte Hustruen have Mandens Tilladelse til at raade over sine Ejendele ganske uden Hensyn til, om de vare sikrede hende ved Sasreje, dog kan hun Soge Beskyttelse hos Domstoiene mod Mandens Vilkaarlighed, og hun har for sine Ejendele Generalpant i Mandens Formue. Et betydeligt Fremskridt var det, at allerede code civil anerkender Enken i Almindelighed som sine Borns naturlige Formynder, oraend raed den Indskraenkning, at der gives Faderen Ret til testamentarisk at udpege hende en Raadgiver ved Forvaltningen af Formuen, samt aabnes Adgang for Autoriteterne til at fratage hende Formynderskabet — Hvad de usegte Borns Stilling i Frankrig angaar, saa afhasnger denne ganske af om Bornene ere anerkendte eller ikke. Et anerkendt Barn kan gore Underholdskrav og Arvekrav gseldende; det usegte Barns Arvepart er ved Lov af 1896 sat til Halvparten af det segte Barns. Et ikke anerkendt uaegte Barn kan derimod kun gore sig Haab om at tiltvinge sig Anerkendelse og dermed Underholdsbidrag og eventuelt Arvekrav hos Moderen, da »recherche de la maternite est admise«, men »recherche de la paternite est interdite« ; altsaa: vil Faderen ikke anerkende sit usegte Barn, kan der intet som heist Krav rejses imod. ham. Heldigvis har intet andet Land, siger Forf., i vore Dage under Paaskud af Interesse for den kvindelige Moralitet stottet Maendenes ToJlesloshed med et saadant Fribrev. Hvad angaar Hustruens Stilling i den engelske Lovgivning, da har denne vaeret ganske middelalderlig lige op til Aar 1870. Hustruen havde ingen selvstsendig Ret eller Ansvarlighed;kunfor Forbrydelser var hun personlig ansvarlig, alt i Overensstemmelse med det herskende saakaldte »couverture« Princip, der siger: »Husband and wife are one, and husband is that one«. Formelt er dette System bevaret endnu, men i Realiteten er det blevet ganske udhulet sserlig ved de Gladstoneske Love af 1870 og 1882, hvorved Englands Lovgivning paa dette Punkt

naar op paa Hojde med den mest moderne Lovgivning. Loven af ISB2, der betyder en betydelig Udvidelse af Loven af 1870, indforte som almindelig Regel fuldstasndigtSaerejefor Hustruen stilles ved denne Lov formueretlig set lige saa frit som den ugifte Kvinde. Forst ved Lov af 1886 indfortes den fra code civil kendte Bestemmelse om, at Hustruen ved Mandens Dod bliver Bornenes naturlige Forraynder, dog ogsaa her med den Indskraenkning, at hver af /Egtefsellerne ved testamentarisk Bestemmelse kan indsaette en Medformynder. Langt mindre tiltalende er den engelske Lovgivning i sin Stilling overfor uasgte B0rn; Faderen kan her hoist tvinges til at betale 5 sh. om Ugen til sit uaegte Barn indtil dettes I3de Aar, et Belob, der synes saa meget mere beskedent, naar man betaenker, hvor dyrt det i England kan komme en Mand til at staa at gore Brud paa et givet JEgteskabslofte.

Saerlig Interesse helliger Forfatteren den tyske Lovgivning,dels i den gamle preussiske Lovbog »Das allgemeine Landrecht«, dels i den tyske »Das biirgerliche Gesetzbuch« (B. G. B.). 2>Das allgemeine Landrecht«, traadte i Kraft 1794, var et Produkt af den oplyste Enevselde og en Del mere paavirket af NaturrettensOpfattelse /F.gteskabet end code civii; jeg skal dog ikke her komme naermere ind paa denne Lovs Bestemmelser,men loselig omtale nogle af Bestemmelsernei G. B. Ved Omtalen af Familjerettens Kodifikationi G. B. benytter Forfatteren Lejligheden til at fremfore de onsker, hun rnaatte naere med Hensyn til denne Lovgivningsgren. Hun foler sig saaledes meget brostholden ved Lovens Bestemmelse om, at Manden skal troeffe Afgarelse i alle Anliggender vedrorende det almindelige segteskabelige Liv; hun mener, at Mand og Hustru burde have lige Ret i saa Henseende; Stridssporgsmaal,der kunde finde en rnindelig Losning, maatte saa afgores af et sserlig dertil indrettet Raad; ikke mindre fortornet er Forf. over, at Moderens Forseldremyndighedkun

seldremyndighedkunstraskker sig til den rent personlige Omsorg for Boinene; deter selvfolgelig ogsaa en Übillighed,at Eks. kun Faderens, ikke Moderens Samtykke er nodvendigt til det urnyndige Barns iEgteskab; men sammenlignet med dansk Ret synes dette mindre betydendeoverfor Medbestemmelsesret ved Bornenes Opdragelse, der f. Eks. hindrer Manden i mod Hustruens Vilje at fjerne Bornene fra Hjemmet, hvad en Hojesteretsdomfra 1900 fastslaar som tilladeligt efter dansk Ret. Ligeledes er B. G. B. lidt humanere, end den danske Lov i ojeblikket er, mod de uaegte Born. FaderensUnderholdspligt her forud for Moderens, og udstraekker sig ¦— ialtfald paa Papiret — ikke blot til Barnets nodtorftige Underhold, men til en Opdragelse, der svarer til Moderens Stand, og den varer til Barnets i6de Aar. Ens stiller de to Landes Lovgivninger sig derimod overfor Sporgsmaalet om Faelleseje eller Saereje; begge betragte de Faslleseje som det almindelige, Ssereje som det subsidiaere. Dette anser Forfatteren for ganske forkasteligt; hun anser det for nodvendigt, for at Hustruen kan bevare en selvstaendig Personlighed, at hun selv har Pengemidler at raade over; Ssereje bor derfor indfores som Grundprincip, men da dette kun gavner de formuende Kvinder samt Kvinder med selvstaendigt Erhverv, foreslaas det, at Mandens Underholdspligt skal prseciseres derhen, at Hustruen skal have Ret til en vis Procentdel af Mandens Indtsegter, f. Eks. io°/₀ til sit personlige Behov. Tanken synes i og for sig sund, men ret nodvendigt maatte det jo vasre forst gennem grundig Undersogelse af Husholdningsbudgetterat sig et Begreb om en saadan Procents almindelige Storrelse indenfor de forskellige Indtsegtsklasser; muligvis lod Tanken sig da realisere.

I Bogens sidste Kapitel behandles den forskellige Kritik, der er rejst mod det legale /Egteskab; den meste Kritik ved Forf. at tilbagevise, saaledes navnlig den Paastand,at er en nodvendig Folge af det legale yEgteskab, idet hun under Henvisning til sin forudgaaendehistoriske

udgaaendehistoriskeFremstilling sserlig gar gaeldende, at
Prostitution altid findes, hvor stor Frihed der end hersketi
Henseende i et Samfund; overhovedet niencr
hun, at Prostitutionen kun kan nedbringes nsevnevserdig
til Tfder, hvor en eller anden Form for Religion har
gennemtraengt Befolkningen. Forfatteren viser sig i det
hele som en ivrig Forsvarer af det legale /F,gteskab som
saadant, idet hun erklaerer, at der i ojeblikket ikke kan
tsenkes noget hojere Ideal end det monogame
afsluttet i den Hensigt, at det skal vare bestandigt; men
samtidig forlanger hun saa, at Lovgivningen bliver aendret,
saaledes at Adgangen til Skilsmisse lettes, navnlig derhen,
at fselles Overenskomst regnes for tilstrsekkelig Skilsmissegrundog
last not least — saaledes at Kvinden kan
gaa ind i som en fuldtud ligeberettiget Personlighed.